First mission //Wanes//

Natten var stor og mørket lå tykt over Humvita.
Gaderne var kun oplyst af det svage månelys og gadelygterne.
Akuma og Mitzá stod under en af lygtepælende og ventede på Wanes som var sendt på den.
Akuma var iført sit nye dræber-outfit så ingen skulle kunne genkende ham.
Mitzá var iført sorte, stramme jeans med en sort t-shirt og specielt fremstillede stiletter som kunne bruges til alt arbejde.
Det var noget Akuma havde fisket op til hende fra den virkelige verden så hun kunne klare missionen.
*Wanes du får fem minutter mere...* tænkte Akuma svagt.
Mitzá stod og kikkede lidt utålmodigt ud i luften... Hun havde jo ikke mødt sin herres nye slave.

*Af alle steder han kunne tilkalde ham til, så skulle det lige være i den her skide menneske by* tænkte Wanes mens han traskede hen af gaden.
Han hadede at være i store byer, følelsen af at være omringet gjorde ham irriteret.
Det var netop derfor han havde bosat sig midt ude i skove, fordi der var stille og roligt.
Det var hans første opgave for hans nye "Boss".
*Hvad fanden vil han ha' os til at lave midt om natten i den her skide by?* tænkte han igen, og blev mere irriteret.
Da han drejede om hjørnet fik han øje på dem, men han så ikke ud som han huskede ham, han havde en eller anden mærkelig dragt.
Og ved siden af ham stod en ung pige.
*Er det virkelig min makker, en teenager?* tænkte han.
"Hva så min ven, hvad er der for et outfit du har fået på?" sagde han provokerende og klappede ham på skulderen.

Akuma tog fat om Wanes hånd og maste den.
"Du kommer forsent" sagde han koldt og slap hans hånd igen.
Han gik over til Mitzá.
"Wanes det her er Mitzá... Hun er min anden slave og din makker i aften" sagde han roligt.
Mitzá gik over til Wanes og rakte hendes hånd ud imod ham.
"Rart at møde dig" sagde hun med en lys og rolig stemme.

Han vendte sig og så Mitzá, han rakte ud og trykte hendes hånd, bukkede sig let og kyssede hendes hånd.
"Nej, hyggeligt og møde dig" sagde han og smilte.
Han vendte sig over mod Akuma igen.
"Nå boss, hvad er planen?" sagde han.
Han prøvede stadig og vende sig til hans nye outfit, han lignede en snigmorder eller sådan noget, tænkte han.

Mitzá tog sin hånd til sig igen og vente sig også mod Akuma.
Akuma så delvist på dem begge to.
"Jeres mission er enkel... I skal bryde ind i det mest værdifulde højhus, nakke alle vagterne, finde den øverste penthouse lejlighed og lirke døren op til den. Dræb alle der komme i vejen for jer og sørg for ikke at blive spottet... Hvis i bliver set så dræb personen med det samme uden at vække opsyn" sagde han og holdte en pause.
"Jeg er interesseret i det der højhus" sagde han og pegede på den højeste bygning i byen.
"Er missionen forstået?" spurgte han og så på dem begge to.
Mitzá nikkede og prøvede at fange Akumas øjne under hans maske.

"Det lyder sgu ikke så svært" Sagde han og strakte sig.
"Lad os komme afsted tøs" sagde han og puffede let til hende.

"Fint... Når i har lirket låsen op så ved du hvad der skal gøres Mitzá" sagde han og nikkede mod hende
Mitzá nikkede til ham og begyndte at gå mod bygningen.
"Kommer du Wanes?" spurgte hun lidt efter.
Akuma hoppede ud i skyggerne og forsvandt...
...
Da Mitzá var halvejs ovre ved bygningen stoppede hun op og ventede på Wanes.
Oppe ved bygning stod der tre hårdt bevæbnede vagter som så ud til at ville skyde på alt der nærmede sig.
"Jeg er Shapeshifter så jeg kan snige mig fobi dem... Hvordan vil du gøre det?" spurgte hun.

"Rolig min pige, jeg klare den her" Sagde han med et smil på læben og gik mod vagterene.
Han var god til at narre folk, det var primært sådan han skaffede sin føde,
ved at narre hans bytte til at stole på ham, og når de så mindst ventede det, så slog han til.
Han gik langsomt over mod vagterne, de havde allerede set ham.
"Hey du der, det her er privat område!" råbte den ene vagt.
"Nå, det må i sandelig undskylde, men mig og min ven skulle bare lige
spørge om vej til .. " mere nåede han ikke og sige inden han lavede et hurtigt træk og styrtede mod de 3 vagter, han geb hurtigt fat om nakken på 2 af vagterne og knaldede deres hoveder sammen så de begge faldt til jorden, den trejde vagt slog nu ud efter ham, men han nåede og dukke sig, han tog derefter et hårdt greb og halsen på vagten og lod syren løbe ud og ætse han hals midt over.
Han kiggede hurtigt rundt, der var stadig stille og roligt.

Mitzá løb hurtigt ned til de tre vagter.
Hun bukkede sig ned til en af dem og begyndte at gennemsøge hans lommer for et sikkerhedskort.
"Hørte du overhovedet hvad din herre sagde til dig?" vrissede hun af ham mens hun fortsatte med at gennemrode de andre vagter lommer.
Hun fandt endelig et kort men det var halvt ætset op så det kunne ikke bruges til at komme igennem.
"Din torsk!" sagde hun og skulle til at klappe ham en over hovedet.
Men hun lod hver og kiggede istedet på bygningen.
Der var en ventilation som hun kunne kravle igennem.
"Hvis man vil have noget gjort ordentligt så skal man gøre det selv" sagde hun for sig selv.
Straks forvandlede hun sig til en slange.
Den var hvid med et gult mønster på.
Hun kryb op og igennem ventilationen.
Hun kom frem på den anden side af døren.
Mitzá fandt hurtigt låsen og dirkede den op.
Den åbnede og Wanes stod på den anden side.
"Kom" sagde hun og begyndte at løbe mod trappen.
....
Da de var kommet over til trappen så stoppede Mitzá Wanes.
"Der er flere vagter deroppe" hviskede hun og pegede op.
"Og dem her skal du ikke dræbe for de har direkte kontakt til hele byens politikorps" hviskede hun svagt.
"Vi må finde en anden vej" sagde hun svagt og fik ham til at gå ned af trappen igen.

"Jeg tar' ikke ordre fra nogen andre end mig selv, så drop attituden" sagde han med en overlegen stemme, inden de gik videre.
Wanes grinede lidt for sig selv af hendes bemærkninger.
*Hun er da en hidsig skabning* tænkte han lidt for sig selv.
Han kiggede lidt rundt efter en anden opgang eller en dør, men pludselig fik han øje på en lille metal boks der hang på væggen, *Det må være det strømmen kommer fra* tænkte han.
"Kom med" hviskede han, for at vagterne ikke skulle høre ham.
Han listede hurtigt hen mod boksen og åbnede den, der var et stort håndtag, han greb fat i det og trak det ned, der blev fuldstændig mørkt, han kunne ikke se en hånd for sig, "Forvandel dig til et dyr, og nak de vagter!" hviskede han ud i mørket.

*Han er da ikke så lidt fræk...* tænkte hun.
Hun forvandlede sig hurtigt til en sort pander og løb over imod trappen.
Hun løb hurtigt og lydløst igennem det hele og to alle vagterne en efter en med et snit i struben.
Da hun nåede toppen og ikke kunne komme længere så undrede hun sig lidt...
Der var ikke nogen vej til den øverste lejlighed?
Hun løb igen ned til Wanes og tændte igen for strømmen.
"Bare så du ved det så gav Akuma mig kommandoen!" vrissede hun af ham.
Hun begyndte at gå med ham op af de lange trapper igen...

*Det her har bare at komme mig til fordel* tænkte han irriteret.
De gik hurtigt igennem rummet, hvor han så de mange blodige lig fra sikkerheds vagterene ligge rundt omkring.
"Hvorfor har du endelig valgt og blive slave for den freak?" spurgte han, mens de gik videre op af trapperne.

Hun stoppede op foran ham med det samme og stirede vredt ind i hans øjne.
"Han reddet mig fra min anden ejer! Jeg valgte at blive hans ejendom fordi jeg altid har levet med en herre og han var den første som var flink imod mig!" vrissede hun af ham.
"Jeg er her af egen fri vilje og du stak af fra døden som en forskræmt hun!" provokerede hun ham.
Hendes stemme var dæmpet men det var alligevel som om hun råbte af ham.
"Så du skal ikke kalde min herre for en freak" afsluttede hun og fortsatte op af trapperne.

Han stod lidt og tog hendes ord til sig.
Han greb hurtigt fat i hendes skulder og vendte hende rundt, og greb så fat i hendes hals og holde hårdt fast.
"Nu skal du høre godt efter, jeg havde nok hjerne til at snige mig uden om døden, jeg stak skam ikke af fra døden, jeg snød den" sagde han koldt med et ondt smil.
"Og en sidste ting, jeg ville råde dig til at snakke pænt til mig, inden jeg smelter dit kranie på få sekunder, forstået?" sagde han og stirrede hende ondt direkte i øjnene.

Mitzá tog hurtigt en lille kniv frem fra sit bælte og stak den ned i Wanes' skulder så han slab grebet.
Kniven var ikke stor nok til at gøre alvorlig skade på ham men hans skulder ville nok være sværd at bruge.
"Hvis du skader mig så håber jeg at du nyder dine sidste dage... For så ved du godt hvem der kommer efter dig" sagde hun koldt.
Hun tog sig til halsen og trak vejret dybt.
"Skal vi komme videre eller hvad?" spurgte hun så og begyndte at gå opad igen.

Wanes mærkede stikket, men der skulle mere til, han trak hurtigt kniven ud, det blødte lidt, men det var ingenting.
"Tror du at du kan skade mig med din lille legetøjs kniv?" grinte han, og kastede kniven den over til hende.
Hun var stærkere end hun så ud tænkte han.
De gik længere op af trapperne og kom nu til en dør, han listede sig hen til døren og åbnede den på klem.
Igennem sprækken kunne han se 5 vagter der stod vagt ved en stor dør.
*Det må være hoved værelset* tænkte han.
"Der er 5 fem vagter, hvordan forslår du vi klare den uden at vække opmærksomhed?"

Mitzá stod og tænkte lidt.
"Hvad med at jeg får dem til at forfølge mig? og så når de kikker væk så tager du dem hurtigt?" spurgte hun.
Hendes forvandling begyndte og hun blev til en lille flue.
Hun fløj hen til den ene ende af gangen og forvandlede sig så til en kat.
"Miav" sagde hun svagt og alle vagterne så hen imod hende.

//grundet admin udmelding og forståelse fra mig og Wanes så er det sted vi er ved at bryde ind i nu ikke det største højhus inde i midten af Humvita men blot et andet højhus ude i udkanten af Humvita//

Han listede hurtigt og lydløst forbi vagterne langs vægen.
De stod som forstenede og stirrede på katten, som gik stille rundt.
Han greb så hårdt fat om hovedet på den første vagt og lod syren løbe ud og ætse hans kranie, han faldt til jorden, og det var først der at det gik op for ham at vagterne var orker.
Han stirrede direkte ind i et grønt ansigt, der gik et sekund inden vagterne opfattede hvad der var sket, men nu gik de 4 vagter til angreb.
Han dukkede den førstes slag og gav en albue i ryggen, men inden han
kunne nå og få set sig om kastede en ork sig op
på ryggen af ham og de to andre gik igang med at sparke og slå løs på ham.

Mitzá blev meget forskrækket da de gik på Wanes.
Hun måtte tænke hurtig.
Så hun hoppede op i en af orkernes ansigter og krattede ham i øjnene.
Det ville nok ikke hjælpe så meget men det gav ham da en svaghed.
Men det var lidt dumt det hun havde gjort for grundet stredsen som havde ramt hende så var hun igen blevet til et menneske og de to orker der bare sparkede Wanes begyndte at løbe mod hende.
*Pis!* tænkte hun hurtigt og var nærmest stivnet af skræk grundet at hun ikke havde ventet det her.
*nej nej nej hvad gør jeg?* nåede hun lige at tænke inden hun bare hoppede over en af dem og klamrede sig til hans ryk.
Orken havde store og muskuløse arme men han var ikke særlig smidig så han kunne ikke nå hende.

Han kæmpede med at få orken ned fra hans ryg, men den holdte godt fast.
Han tænkte sig hurtigt om og lod sig så falde bagover og knaldede orken i jorden.
Den slap grebbet, og han kom hurtigt op.
Inden den rejste sig igen, gav han den et hårdt knæ direkte i panden.
Derefter greb han fat med begge hænder om orkens ansigt og lod syren vælte ned i over dens hoved.
Det gave en sydende lyd, og orken lå og rystede frem og tilbage, men da halvdelen af kraniet kom til syne, blev den helt stille.
Han vendte sig hurtigt om og kiggede efter Mítza, men da han til sin overraskelse så at den første ork han havde nedlagt havde rejst sig igen, han havde et halvt smeltet ansigt og noget a kraniet var blottet.
"Hvad skal man gøre for at dræbe de her ting!" råbte han irriteret.

Mitzá var ved at bryde sammen da den anden ork som jagtede hende havde fundet ud af hvor hun var henne.
Men så kom hun i tanke om at Akuma havde givet hende hans special våben (læs profiltekst) og hun havde gemt det i dens skede nede i hendes bukseben.
Hun tog hånden ned til benet og frem tog Machetten.
*Så er det nu Mitzá* tænkte hun hurtigt inden hun hakkede den ned i orkens hovedbund.
Orken faldte på knæ så Mitzá kunne stå op nu.
Men hun ville være sikker så hun blev ved med at hakke i orkens hjerneskal.
Tårende begyndte langsomt at trille ned fra hendes øjne... Dette vandvid havde hun ikke regnet med.
At skulle stå og se lidelsen i orken...
Hun stoppede først da hjernemassen kom til syne.
Mitzá vendte sig om og så den anden ork der indtil videre ikke havde fået nogen skræmmer.
*Fuck* tænkte hun og stivnede kort igen.

Han skulle til at nedlægge den halv hovedet ork, men han så at en ork var på vej hen mod Mítza som stod frosset som en statue, han dukkede hurtigt den halv hovedet orks slag og spændede mod orken, hen gav den et hurtigt slag i baghovedet, den vendte sig hurtigt om og slog ud efter ham, men dukkede sig hurtigt, og gav den endu et slag direkte i ansigtet.
Den vaklede lidt tilbage men stod stadig op, *De er satme hårdføre de her* tænkte hand inden han gav den et hårdt spark på siden af hovedet.
Endelig faldt den til jorden.
Mítza stod stadig frosset og kiggede, så han hev hurtigt kniven ud af hånden på hende og stak den direkte ned i brystet på orken.
Den bevægede sig stadig, "Så dø dog dit møg svin!" råbte han inden han stak kniven direkte i panden på ham.
"Tak for lån" sagde et med et smil mod Mítza og kiggede tilbage mod de sidste 2 orker.

Mitzá kom til sig selv igen og lod kniven ligge på jorden
Den blinde ork vaklede lidt rundt og slog i armene ind i væggen.
Og så fik hun øje på den halvhovedet ork.
*Hvis jeg nu sætter et meget præcist spark ind på siden af dens hoved... brækker det så af?* tænkte hun svagt.
Hun satte i løb mod orken og hoppede op til et flyvespark.
Hendes stileter ramte meget præcist og hun håbede på det bedste.
Der lød et "knæk" da orkens nakke knækkede.
Hun rejste sig lettet op og så hen mod Wanes.

Han stod lidt og så på Mítza's angreb på orken, inden hans opmærksomhed blev taget af den halv blinde ork som vaklede rundt og slog ud i luften.
"Jeg er ved og blive godt irriteret af i skide orker!" råbte han inden han gik mod den.
Han bredte sit ærme op til skulderen og lod syren løbe ud fra håndfladen og videre op ad armen for at danne et beskyttende lag.
"Ses min ven" sagde han inden han lod sin syre dækkede arm smelte sig igennem orkens bryst.
Han hev armen til sig igen og orken faldte til jorden.
Han kiggede mod Mítza.
"Skal vi ta og komme videre?" sagde han, og tørrede noget blod væk fra kinden.