Strawberry Swing - Oliver

Tid - 22:00
Sted - Firestep Diskotek.
Vejr - Fint varmt uden for, hedende indenfor.
Omgivelser - Nogle få folk rundt omkring som danser og taler med hinanden.
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Alex sad oppe ved baren, alene med en drink i sin hånd, godt på vej til at bare blive en smule fuld, dog ikke så fuld at hun ville vågne op næste morgen... Med hvad var det nu det hed... Nåh ja, tømmermænd, det var det hed.. Hmm.. Sjovt ord sådan noget fik... Tømmermænd.. Det var da et vildt mærkeligt ord.. Hun trak på skulderne for sig selv og tog en tår af sin drink hun havde mellem sine hænder.
Det var mega varmt indenfor, det var så slemt at man fik lyst til at gå uden for, for at få noget luft.. Der var rent. Folk dansede rundt omkring, og det skabte meget meget varme så det næsten ikke var til at holde ud og så var det oss samtidig varmt uden for, så det var lidt et valg mellem, mega varmt, eller varmt.. Alex sukkede tungt og kiggede ned på sin drink.

Hun havde en blå, sort ternet skjorte på som stod åben så en sort tank top kunne ses som strammede lidt om hendes mave og bryst. Hun havde en halskæde med et pentagram som vedhæng, det var et sødt lille et, hun havde bare fundet det et sted og så havde hun lige købt det, hun pillede lidt ved det og kiggede på dem mens hun smilede. Hun havde et par mørkeblå jeans på som sad stramt om hendes ellers tynde ben. Så havde hun et par sorte ballerinaer på, det var et sødt outfit syntes hun ellers, og så hendes sorte hår som hang hende ned over hendes spinkle skuldre.

Hun kiggede rundt omkring sig, kiggede på de forskellige folk som stod og dansede og fangede så en fyrs blik.. Det var ikke heldigt, for han kom med det samme over til hende med et frækt smil.. Dammit, hvad havde hun dog rodet sig ud i. Han stoppede op ved hende og tog hendes straks på låret, hun kiggede op på ham med et blik som slog gnister. Men fyren ænsede ikke hendes onde blik, det var han for fuld til. Hun sukkede og fjernede hans hånd fra hendes lår, men han lagde den straks igen. "Lad vær! Gider du!" hendes stemme var hævet, det var ikke sådan at hun råbte, men hun havde bare en høj stemme så han måske ville kunne høre alvoren, men det kunne han selvfølgelig ikke. Han begyndte bare at køre den op af hendes lår. Hun gav et højlydt skrig fra sig og hoppede nærmest ned fra stolen og kiggede skræmt op på ham. "Lad vær!" Han smilede bare og grinte, mens han gik tilbage.

Oliver var på vej til til en bar for at drikke få lidt mad og med mad mener han rigtig mad, ikke det der menneske mad for det var han ved at få det dårligt over, for noget tid siden havde han kaste blod op og lige siden har ikke spist noget som helst, han havde ikke lyst til at udsætte sig selv for smerte og han havde heller ikke lyst til at tage ud til en eller menneske tøs for at knalde hende for at tage hende sjæl, han var lidt mærkelig i øjeblikket, han gad ikke rigtig noget, måske var det fordi han ikke avr sig selv, han kunne huske hvordan han var før i tiden, en glad Oliver som ikke kunne huske noget og nu var han en ligeglad Oliver som ikke vil huske noget, han ville være sit nye jeg, så det gamle var blivet ladt væk og han ville ikke havde at den kom tilbage, for han gad den ikke rigtig, men en ting han gad det var en pige ved navn Alex, som han engagn kente da han var glad og dejlig, men siden han forsvandt har han ikke set hende, den gang var han lidt lun på hende, men hun havde en eller anden som hed John, Oliver har ikke måt denne dæmon og det var han sådan set glad for, han ville ikke indse at han stadig er lidt forelsket i hende her Alex.

Olver var ihørt et par lange bune busker som var alt for store til hans krop, selv om hans krop var veltrænet var det stadig for store, på hans overkrop har en en hvis bluse på som sidder tæt ind til hans krop, hvis man så godt efter kunne man se hans lyse brune hud, under den hvide bluse samt hans tatto som han fik da han blev til en dæmon, den var sort og fuldt det meste af hans venster side, på hans fodder har en et par sko som er stor og hvis, hans hår, det mårke hår som han beholdt da han var væk sag led langs hans hoved, han havde værken sat det op eller sådan set gjort noget ved det, det sad som det gjord her da stod på af sin seng som ikke stod særlig langt væk fra kroen.

døren åbende sig og folk som var tættes på døren blev ligepluslig stille og havde vent blikket imod den nyankommende Oliver, han var så vandt til at folk så underligt på ham, for han var jo ikke helt normal, han var en sjældæmon som spiste sjæle når han er i seng med en person, Oliver kunne godt havde valgt at blive bøsse, men han synes at hunkøns jæle var bedst, ikker fordi han har smart hankøn men det var bare sådan noget han kunne mærke, nogen gange havde han overvejet at blive bi, men så alligevel ikke, han gik stille op til baren og satte sig ved siden af en ung mand som så meget stærk ud, han havde sort hår som gik ned til nakken, Oliver så på ham med sine lyseblå øjne som han bruger når han bruger sin evne imod nogen, han kunne høre en kvinde eller i Oliver's verden er det en tøs råbe op til en aller anden som skulle stoppe med noget han var igang med, Oliver lade sig tilbage så han kun se hvad der var gang i, en elle anden mand havde taget en pige på låret, Oliver forståd ikke hvorfor hun råbte op sådan, men alligevel raste han sig op og manden blev stille og gik, Oliver gik hen til kvinden eller tøsen som Oliver siger det, og så på hende bryster, han så ike rigtig på hendes ansigt, men mere på det store bryster hun havde, elelr det synes han hun havde, han sagde med en lav stemme, at han troede at hun ikke havde hørt det, Er du okay frøken" hans blik havde vendt sig imod hendes mave, hans bik gik længer og lægner ned på hende så tilsidst var hans blik så hendes foder, han kiggede op igen og stoppede ved hendes bryster igen, han viste at hvis han se hende i ansigtet ville hans evne tage over nu hvr han ikke har fået noget at spise.

Alex gispede da en anden fyr kom hen til hende og stod foran hende efter som den anden fyr var gået... Hun sukkede dybt, ikke en til, hun gad det altså ikke, det var så irriterende at folk kom hen og ragede på hende.. Eller i hvert fald at fyre gjorde, hun havde ikke prøvet det med en pige.. Det fandt hun nu heller ikke så interessant selvom der var nogen som fandt det yderst lækkert og virkelig sexet... Det forstod hun dog ikke. Hun kiggede på denne fyr, men denne fyrs blik var ikke på hendes, det var på hendes krop, hendes bryster, til hendes mave, til hendes fødder, hun følte det mega ubehageligt at han bare stod der og kiggede på hende, kiggede på hendes krop.. og eftersom hans blik gled op igen af hende stoppede han stadig ved hendes bryster... Hun blev helt rød i hovedet, hun rødmede voldsomt og hun stod lidt og trippede. Hun havde hørt spørger om hun var okay, hun havde bare været så uopmærksom at hun ikke havde svaret ham endnu. "Ja jeg har det fint.. Øh.. Tak" hun blev lidt irriteret over at han hele tiden kiggede på hendes krop, eller faktisk så mega irriteret blev hun.. "Hey.. Mine øjne sidder heroppe søde ven" sagde hun med en let provokerende stemme og et surt blik var vendt mod denne fyr. "Og hvem er du egentlig?" Mhm... Talte lidt for meget... Ja.. Stop med at tale, lad ham lige tale ud først.. Hun tog en dyb indånding for at holde sin irritation tilbage eftersom han blev ved med at kigge hende på brysterne. Hvis han ikke kiggede op på hende snart ville hun nok bare skubbe ham væk og skride derfra inden hun gik helt amok. For ærligtalt... Hun havde jo John, hendes elskelige John og her stod hun med en der kiggede på hendes krop.. Hun havde lyst til at dække sig helt til da det var som om han kiggede lige igennem hendes tøj.

Oliver kunne godt se at hun ikke helt kunne lige den møde han kiggede på hende, men han kunne jo ikke rigtig se hende i øjne og smakke med hende, men han indså at måske var det en eneste mulighed han havde tilbage for ikke at virke farlig eller noget andet, for første gang ville han ikke se en tøs i øjne for et eller andet ved denne pige mindede han om noget, og en person han engang havde kendt, men han kunne ikke rigtig huske det, måske var det en pige han havde mødt efter han blev til en dæmon eller før det, det var mange muligheder, han så lidt til siden så hans blik ramte en mand sidde og glod på den, han hørte hende sige noget og blikket blev igen rattet imod hende, bare ikke imod hendes øjne han sagde med en svag og rolig stemme, "Det var så lidt frøken" han viste ikke rigit ghvad han skulle sige, for det var ikke nprmalt at han hjalp en pige eller en tøs som Oliver helst ville kalde det, der gik ikke lang tid før Oliver ikke kunne holde sig tilbage, han øjne fandede hendes øjne og han kunne svagt mærke evnen tage over, han ville ønske at han kunne holde den tilbage, men hans lyseblå øjne ramte lige ind i hendes, han var bange for at hun ikke kunne modstå dem men alligevel håbede han på at hun gav efter, så hans evne kunne tage over hende og plandte nogen følelser i hende, han kiggede bare ind i hendes øjne og synes at de var meget smukke, han hørte hende spørger om hans navn Oliver viste ikke helt om han skulle sige det til hende aller lad være, men til sidst sagde han med sådan en unaturlig stemme at man skulle tro at han var gået i koma, "Mit navn er Oliver men bare kald mig Oli" han smilede til hende så man virkelig kunne se hans flotte hvide tænder, "Og må man spørger hvad denne smukke dame hedder"

Hun sukkede da han så kiggede væk fra hende, ja det var da bedre end at han stod og gloede på hende totalt, kun på hendes krop og ikke hendes ansigt. Han kiggede dog på hende igen da hun havde talt til ham, men hans øjne mødte igen ikke hendes. Hun sukkede dybt og kiggede på ham med et spørgende, hvorfor gad han ikke at kigge på hende. "Mhm.." hun vidste ikke rigtig hvad hun ellers skulle sige til ham lige nu, hun burde måske bare tie stille, fordi han virkede ikke som den type som stod og fik en lille en over en hygge snak. Endelig kiggede han på hende, direkte i hendes øjne, et smil brede sig på hendes læber men da hun så ham i hans lyseblå, fortryllende øjne som han havde, kunne hun ligesom mærke noget som tog over hende, hun kiggede spørgende på ham og hendes smil var falmet. Hvad var dette, hvad var det med hans øjne, var det overhovedet sikkert at det var hans øjne, det var mærkeligt hvis det var andet. Hun kiggede endnu mere mærkeligt på ham da han sagde hans navn... Oliver... Oli, var det ham Oli... Nej det kunne ikke passe, sådan så han slet ikke ud.. "Oli? Den Oli..." sagde hun for sig selv, velvidne at han godt kunne høre det. "Alex.. Jeg hedder Alex" sagde hun roligt tilbage prøvede at undvige hans blik men blev nærmest draget mod det og til sidst gav hun op og så bare fortabt ind i dem.

Oliver synes det var lidt mærkeligt at hun bare sagde Mhm, hvad skulle det betyde havde han gjort noget galt det håbede han ikke på han havde gjort for at han et lille øje med hende, han blev ved med at se hende i øjne for at bruge sin evne, han ville nok kigge væk når tiden var inde, hvad mener hun med en Oli, kendte hun han eller omvent, "Øhm jeg forsåt ikke helt hvad de mener Frøken" havd mente hun med den Oliver, han forstod ingen ting, men blev ved at holde blikket imod hendes øjne han kunne godt se at hun havde svært ved at kigge væk så hans evne var allerede på vej ind i hendes hjerne for at lave om på hendes følelser, "Alex? sikke et smukt navn til sådan en smuk ung dame som De" han blev ved med at kigge hende ind i øjne og brugte lidt mere at sin evne han kunne mærke at der ikke var rat langt tid så havdehan lavet om på hendes følelser, også kunne han få lidt at spise i aften.

Hun rystede let på hovedet og gav ham et svagt smil eftersom det var svært at koncentrer sig, der var noget som ligesom prøvede at trænge ind i hendes hjerne, i hele hendes system og hun kunne ikke stoppe det. "Nåh.. Det er bare fordi.. Jeg kendte en Oliver som jeg kaldte Oli" hun sukkede svagt, det var lang tid siden hun havde set ham. Hun ville hellere en gerne møde ham igen.
Det var tydeligt dette ikke var Oli så skulle han ogs havde været under en stor udvikling så han lignede ham ikk engang så hvordan kunne hun overhovedet tro det.
Hun rødmede let af det han sagde og smilede " Mange tak" sagde hun svagt.
Hun kunne mærke at det trængte mere og mere ind i hendes krop... Var det ham, havde han en speciel evne. Hun blev bange for ham som ham sad der og kiggede hende i øjne. Hun måtte være stærk hun måtte væk fra hans evne... Det var ikke behageligt. "Stop det!" sagde hun med en forhøjet stemme. Hun kunne ikke vende hovedet væk men hun kunne få ham væk. Hun sat en hånd i hans brystkasse og skubbede ham med alt sin kraft ned fra stolen, det var da det mindste der ville kunne ske. Hun havde ogs en evne selvfølgelig men den ville hun da ikke bruge på ham... Hun ville ikke dræbe nogen. Men hvis han tog fat i hendes bare hånd ville han mærke noget så mærkeligt, noget dødeligt. Det var dødt det han fik ind i sig, for det var det hun kunne, hun kunne slå flok ihjel med hendes bare hænder uden at gøre noget, men hun gjorde ikke dette til dagligt.

Han smilede til hende da hun sagde at hun kendte en som hen oliver, han svarede hende sødt tilbage med en kold stemme om det kunne ikke høres på hans stemme, "Hmm lad mig se er han en Shapeshifter og kan forvanlde sin til en kæmpe tinger" han viste jo godt hvordan han Oliver var, for det var jo han selv for langt tid siden, nu var en en dæmon og meget særlig dæmon, og det var han rigtig glad for, for en shapeshifter var ikke det mest sjoveste i verden, han så hende mere og mere ind i øjne og bruge sin fulde kræft imod hende, lige ind til hun råbte at han skulle stoppe, men det gjord han ikke han svare bare med en kold stemme, "Alex, Alex, jeg ville rigtig gerne stoppe med at se på dig, men jeg er sulten og det er længe siden jeg har spist rigtig mad, jeg ved godt du har en kæreste ved navn John og du vil nok spørger om hvor jeg kender ham fra, ser du den Oliver som du tænker på er har ikke mere, der er kun mig den onde Oliver som går efter tøser og spiser lidt af pigernes sjæle, jeg er en dæmon og ikke længer en Shapeshifter" han smilede ondt til hende og mærkede et slag i mavne, han var lige ved at vælte ned fra stolen men blev siddende, "Alex det skulle du ikke havde gjort, du har gjort mig sur og mere sulten efter din sjæl" denne her gang bruge han sine kræfter til at lave om på hendes følelser, det følelser hun havde for man her John blev lavet om til Oliver, han længede sig imod imod hende, og blev ved med at se hende i øjne, "Alex du er min i aften, imorgen ville du glemme de følelser jeg har lavet i dig og du ville være sig selv, men du kan huske alt hvad der er sket, alt hvad jeg har gjort imod dig" han smilede ondt og kyssede hende på munden, men så stadige hende i øjne.

Hun kiggede undrende på ham, lagde hovedet på skrå da han beskrev nøjagtig hendes Oli.. Den Oli hun havde holdt så meget af, hendes gode ven.. Den bror hun aldrig fik.. Hvor kendte han ham fra, havde han set ham, havde han gjort ham fortræd... Åh.. Nej det måtte han ikke havde gjort, det ville være forfærdeligt, hun holde så meget af ham. Hun begyndte at vride sig mens han så hende i øjne, det trængte længere og længere ind i hendes krop, hendes hjerne, det han gjorde ved hende, det var ubehageligt... Hun kiggede overrasket men ogs skræmt på ham da han nævnte at han var den Oli hun havde kendt... Men nej det kunne han ikke være... Han var jo ond ham her og det havde Oli ikke været, hun rystede på hovedet. "Nej du er ikke Oli... Du er et monster" sagde hun ynkeligt og så på ham skræmt og ville bare gerne væk fra ham. Skubbet lod ikke til at virke, dog gjorde det det meget værre, "nej.. Hold dig væk fra mig" bad hun da han lænede sig mod hende, hun begyndte med det samme at græde og det tågede for hendes øjne og hjalp hende mod hans evne, for hun kunne ikke rigtig fokusere på hans øjne mere, tårne skyggede for dem. "Nej... Oli du må.. Ikke" hulkede hun og gispede da han kyssede hende, hans evne havde lige nu ingen effekt på hende, men man kunne mærke at hun på en måde nød at han kyssede hende, for selvom den søde shapeshifter til Oli var væk, så var der stadig noget over.. Oli... Men hun skubbede ham igen og det resulteret i at hun faldt ned fra stolen. Hun havde nydt kysset men han var ond mod hende.. Det var ike de følelser hun ville have fra ham.. Hun rejste sig hurtigt op... Folk kiggede på hende og hun kiggede på Oli. Hun bakkede langsomt væk og løb så hurtigt ud af døren til den nærmeste gyde hun gemte sig i. Han måtte bare ikke finde hende her, for så var hun fanget.

Oliver grinede ondt til hende da hun sagd eat han ikke var den Oliver, "Alex se på mig, du ved det passer, jeg er den Oliver som var en sød og rolig dreng, det er jeg ikke mere, jeg er dæmon nu, en ond dæmon, se det i øjne" han så hende ind i øjne og var igang med at lave om på hendes følelser for ham, han kunne mærke at hun havde følelser for ham, men bare ikke vil indse det, han ville havde hun skal lide ligesom han har gjort, hun skal vide hvad hun har gjort imod ham i alle de år, "Alex synes du virkelig jeg er et monster?" Han så spørgerne på hende, han viste at hun ikke vil indse det, så han brugt lidt mere kræft imod hende, han kunne mærke at hendes følelser for ham langsomt blev stærkere for hvert minut der gik, skulle han virkelig holde sig fra hende, nej hun skulle mærke den smarte han havde fået fra hende, hun skulle mærke hvad hun hr gjort ham til det var hendes skyld at han er blevet til den Oliver som han er idag, "Alex vil du virkelig havde at den oliver som du elsker lige så højt som du elsker John, holder sig væk, jeg kender dine følelser for mig, du elsker mig, du elsker mig måsek mere end du elsker John, jeg har lidt i alle de år hvor jeg har set dig og John være sammen, jeg har set jer havde sex, jeg har set hvordan du er over for ham, hvordan han kanlder dig hver aften og hver morgen er det såda du vil havde dit liv skal være, at du går rundt og elsker to mænd men kun kan være sammen med en ende, vil su virkleig skubbe mig væk fra dig, jeg det tror jeg ikke du vil, du elsker mig men vil ikke indse det, du skal lide på samme møde som jeg har, og en ting til det er din skyld jeg er blevet som jeg er, det var dig som knuste mit hjerte, det var dig som tog det og ødelade det, og det skal du betale for!" han kunne se vreden i hans øjne han lider mere og mere for hver gang han ser hende lykkelig, han ville vise hende hvordan han havde det, han ville knuse hendes hjerte som hun har knust hans, han kunne se at hun begynde at græde, han kunne mærke at hans emve slap op, men han viste at havde lavet så meget om på hendes følelser at hun ikke kunne holde sig fra ham, han mærkede hvordan hun kom fra fra hans evne han så på hendes ryg da hun læb ud så kroen, han ginede ondt imos hun løb sin vej, han raste sig stille og roligt op og gik efter hende da han var kommet ud kunne han ikke se hende men han mærkede hendes kærlighed til ham, "Alex jeg ved du er her, jeg ved du ikke længer han holde dig fra mig, jeg har llavet som på dine følelser du har nu fået lyst til at mærke mig, lyst til at kysse mig, jeg ved du vil komme tilbage" han gik ned på gågaden og ventede på at hun ville komme frem fra sit gemmested.

Hun kiggede på ham lagde hovedet på skrå, men... hvis han virkelig var Oli.. Åh.. Oli Hun lagde blidt sin hånd på hans kind, hun kunne godt se det var ham, når hun kiggede på ham, men hans personlighed var helt ændret, den var ikke den samme, hvad var der sket med ham, hvorfor var han sådan. Hun rystede på hovedet, "nej du er ikke et monster Oli... Du er bare ikke dig selv" sagde hun blidt og kiggede på ham mens tårne løb ned af hendes kinder. Hun kunne mærke at der var noget galt, hun havde følelser for ham, mere end hun havde i forvejen, dem hun ikke ville indrømme over for sig selv, fordi hun var bange for hvad John ville sige, om han ville blive såret om John ville blive sur og måske slå hende ihjel.
Hun rystede voldsomt på hovedet.. Nej.. Hun kunne ikke sige han skulle holde sig væk... Hun holde for meget af ham, men problemet lå i at hun var på en måde bange for John... Han havde sådan en magt, han var monster stærk og hun var bare en lille skid i forhold til John. "Nej.. Oli jeg vil ikke have du holder dig væk.. Jeg elsker dig ja, og hvis jeg ikke havde John havde jeg ikke tøvet med at tage dig, men John fandt mig og gjorde mig til sin, jeg kunne ikke sige ham imod for det første gav han mig et sted at bo i, men jeg var bange for ham Oli, han er stærk og han kan nemt klare mig, hvis han bliver sur så er jeg død Oli... Jeg elsker dig af hele mit hjerte Oli og jeg er ked af at du skulle havde set det... Jeg har bare været så bange, det har jeg været hele mit liv."
Hun var sat i løb ud af kroen og hun sad inde i den mørke gyde mens hun græd, hun kunne ikke tro at hun havde været bange for John hele tiden, hun elskede ham højt, rigtig højt, men hun var ogs bange for ham. Hun kunne høre Oli uden for, han var gået efter hende. Bare han ikke fandt hende, hun kunne ikke sige noget til ham... Hun sukkede, hun elskede ham, højt, hun rejste sig og gik roligt ud af gyden mens hun kiggede ned i jorden. Hun kunne godt mærke den lyst han havde plantet i hende, men hun stod i mod den for hun havde allerede den lyst i sig, han behøvede ikke at plante den i hende, hun havde hele tiden haft den. "Oli... Du behøver ike at påføre den lyst hos mig... Jeg har haft den i lang tid.." sagde hun blidt og kiggede op på ham og gik roligt hen til ham.

Oliver grinede ondt til hende, "Når nu synes du ikke jeg er et monster, Alex det er det eneste jeg er et monster som du selv siger" Han sagde hende imod hele tiden for at gøre hende ked, hun skul lide for det hun har gjort imod ham, "Alex jeg er mig selv, jeg er den jeg er, måske et jeg ikke den samme som for i tiden, men jeg er mig selv og det kan jeg takke dig for at være" Han mener det virkelig han var stadig den samme bare en dæmon som avr ond og ville havde hæv, han grinede igen og sagde men en kold og hård stemme, "Ha siger du John fandt dig ført, tænk dig om ALex jeg har kendt dig i mange år, jeg har set dit liv, jeg har aldtig været der, jeg var der også da du mødte John, jeg så på, jeg så det hele, jeg kunne mærke din kærlighed til ham, jeg så jer havde sex med hinanden, er du klar over hvor meget du har såret mig, Alex John fandt dig ikke først det gjord jeg!" Han så hende grænde man var lige glad han ville vise hende at hun tager felj, Oliver var den første der havde fundet hende, han har aldrig været der for hende, igennem alt hvad hun havde været igennem, han har mærkede hendes smerter når hun kom nogt tid, hvorfor kan hun ikke bare ind se det.
Da han var uden for at vente på hende knne han svagt hører hende komme hen imod ham, han vente sig om imod hende og så hende ind i øjne, "Når er du nu sikker på du har de løster, Alex jeg kan se hvad du føler og jeg tror ikke på dig!" Han blev ved med at se hende ind i øjne og lavede mere og mere hendes følelser om, han så han hun gik stille hend til ham, han gik på meter hen til hende og stoppede lige foran hende, han så ned på hende, "Hvis du virkelig har lyst til mig, så kys mig som du kysser John"

Alex krummes sig sammen da han grinte ondt... Hun kiggede op på ham og rystede på hovedet. "Du er intet monster Oli!" hun hævede stemmen, hun var båede ked af det, men ogs sur fordi han var sådan mod hende, han havde altid holdt af ham, hun havde altid elsket ham, hun havde hele tiden været sammen med ham, selvom hun kunne havde valgt John, men hun ville være sammen med Oli, fordi hun elskede ham... Hvorfor kunne han ikk se det.. Hun hulkede, var det alt sammen hendes skyld, bare fordi hun havde været sammen med John, så var det hendes skyld, hun havde ikke mødt Oli før, efter hun kom sammen med John, hun havde aldrig set ham før... Og hvis Oli virkelig havde været der hele tiden... Hvorfor havde han så ikke vist sig.. Hun havde været ude i skoven, næsten ved at dø og han havde bare stået og kigget på... "Vent! Du siger at du har været der hele tiden gennem hele mit liv... Ogs mens jeg var ude i den skov, ved at fryse ihjel. Og du stod bare og kiggede?!" hun var sur nu... Tårne var holdt op med at trille og en skygge hang over hendes øjne. "Du har været der hele tiden... Uden at hjælpe mig og så skyder du hele skylden på mig bare fordi du ikke viste dig i tide!" Hvordan kunne han sige at det var hendes skyld når det var tydeligt at han ikke havde haft nosser nok til at stille sig frem og hjælpe hende gennem den tid ude i skoven. Hun kunne havde været død hvis det ikke var for John. Hun stod og kiggede ham ind i øjne, fandt kraften til at modstå de følelser han prøvede at plante i hende, hun kunne mærke hvordan hun snart ikke kunne styre sin kraft mere og hvis hun på nogen måde rørte ham ville han være død på stedet. For hun var ikke bare ked mere, nej hun var rasende, rasende over at han ikke havde taget stilling til at hjælpe hende da hun mest havde brug for det og han nu stod her og prablede op med alt muligt som i virkeligheden var hans egen skyld når det kom til stykket. "Hvis du virkelig kan se hvad jeg føler Oli.. Så burde du vide at jeg elsker dig, jeg valgte dig mange gange frem for John, kan du virkelig ikke se det, er du virkelig så blind.." hun kiggede på ham da han kom hen til hende, langsomt tog hun sine handsker af og han ville kunne mærke hvordan hendes evne nærmest sprang ud af hendes hånd.. Men hun stoppede da hun var igang med at tage sin anden handske af da han bad hende om at kysse ham. Hun kiggede op på ham i lidt tid men gik så helt tæt på ham og stod på tær så hun kunne nå op til ham. Hun lagde blidt sin ene hånd mod hans brystkasse, pressede ham blidt op af en mur for at kunne støtte og ikke vælte forover så hun støtte ind i ham og han måske væltede... Det ville være akavet. Hun lod hendes læber møde hans i et lidenskabeligt kys og lagde langsomt og forsigtigt sine arme om hans hals, hvis han nu ikke ville have det.

Oliver kunne svagt se at hun rystede på hovedet, "Når nu synes du ikke jeg er et monster, Alex for fanden kan du ikke se at det er det eneste jeg er et monster, jeg tager andre væsners sjæle når jeg vil, jeg dræber dem, jeg leger med jeres følelser, hvis jeg ikke er et monster så ved jeg virkleig ikke hvor jeg er" Han så koldt på hende, hvordan kan det være at hun nu laver om på det, først var han et monster i hendes øjne og nu er han ikke et monster, han forstod det ikke helt men han var også pænt ligeglad med hvad hun synes om ham, hvis hun virkelig elskede ham hvorfor var hun så sammen med John, hvi hun virkelig heller vil være sammen med mig, hvorfor kalder hun ham så for skat, han kunne ikke ryste på hovedet for så ville hans evne ikke virke mere, han kunne ikke ryste tankerne væk om hende og dæmonen John, hvorfor var hun sådan over for John hvis hun elskede Oliver, hvorfor havde sex med John hvis det var Oliver hun se, hvorfor være sammen med han om natte og havde sex, og vågne op med en man ikke holder af, hvorfor skulle hun sårer ham så meget, han grinede svagt da hun sagd at han aldrig havde været der for hende, "Alex kan du virkelig ikke huske noget som helst fra den aftne, du vågnede på i din egen seng i dit eget hus, unden at vide hvordan du var kommet hjem, jeg kunne mærke at jeg var ved at miste dig, jeg kom så hurtig jeg kunne, det eneste mødte var en livløs Alex, du kunne ikke bevæge dig, jeg varmede dig op imens du lå i skoven, til sidst valgte jeg at tage dig hjem, jeg var der jeg hjælp dig!!" Han kunne hører at hun var blevet godt sur, han smilede bare til hende for han forstod ikke hvorfor hun var blivet så sur, "Alex? jeg var der hele tiden jeg var lige ved siden af dig, kunne du slet ikke mærke at der var nogen hos dig, den eneste gund til at ikke kunne vise mig var fordi du skubbede mig væk hele tiden, hver gang jeg sagde noget inde i dit hovede, skubbede du mig væk, du ville ikke tror på det du hørte, du troede at du avr ved at blive singsyg, ALex jeg kan ikke vise mig hvid personen ikke ønsker det, og du har aldtig ønskede at se mig i levende live" Han sagde det med en rolig stemme, han vil ikke miste alle de følelser han havde sat i hende, men seæv om hans evne ville forsvinde for hendes hovede, ville de følelser han allerede havde lavet om på blive tilbage, hun kunne bede ham om at få dem væk hvis hun var heldig, i første omgang skulle hun nok leve med sine følelser på en anden mænd end John, hver gang hun havde sex med John, så hun ikke ham men Oliver, han viste at hun ikke vil tænke på andet end ham, til sidst ville hun nok falde sammen, mest fordi hun ville lyve over for John, "Alex Alex Alex, jeg ved godt hvad du føler for mig, men du vil ikke ind se det over for dig selv, du ville ikke kende til det rigtige følelser, hun vil ikke kende din eneste, du vil ikke vide hvad du rigtig føleler, jeg ved du elsker mig du elsker mig mere end John, du har lyst til mig, du ser mig måske også når i har sex sammen, når du ligger oven på ham, ser du så john eller ser du en mand som du elsker aller mest?! Han sagde det med en kærdig stemme, han lade mærke til at hun havde taget sin ene hanske af men stoppede op dag hun vr igang med sin anden hanske, det næste han mærkede var en hånd imod sin brystkasse og en kold mur på ryggen, han mærkede hendes læber imod sine egen, han kunne næsten ikke holde sig tilbage, den følelse hun sendte ind i ham var vidunderligt, han kunne ikke beskrive hvordan det føles, han mærkede hendes hånder på hans nakke, han mærkede langsomt at hans krop ville falde sammen på jorden, hans tog sin ende hånde imod hendes mave og skubbede hende væk så hun ville slippe hans natte, "dejligt kys du kunne give, men tror du virkelig jeg er så dum, du har din ende hanske af, du kunne havde slået mig helst ihjel, jeg kender din evne, selv om du elsker mig ville du med glæde bruge sin evne imod mig, Alex du skulle aldrig havde gjort det, nu har du gjort mig voldsom sur!!" Han så hende ind i øjne og agde med en is kold stemme, "Se mig i øjne Alex, du ville være min i aften og du vil havde det aller ej!!"

Hun bed sig forsigtigt i læben og kiggede op på ham, "Oli. Du er Oli..." sagde hun blidt og kiggede op på ham, hun kunne ikke være hård imod ham, hun kunne ikke være sur på ham, hun elskede ham, hun var virkelig glad for ham, bare han kunne se det nu, hun var glad for ham forpokker, hvorfor ville han ikke se det, var det ikke det han ville have, hendes kærlighed til ham strålede ud af hende, ud af hendes øjne, hendes måde at kigge på ham, hendes røde kinder når hun kiggede på ham, hun havde holdt følelserne bort før ja, men han havde fået hende til at indse at hun elskede ham. Hun lagde hovedet på skrå og kigge undrende på ham, han havde reddet hende, fra døden, fra kulden, han havde virkelig været der for hende, bare uden hun vidste det, "du var der for mig.. Du hjalp mig..." hun begyndte at ryste voldsomt, hun kiggede op på ham med et blank blik "Jeg lukkede dig ike ind... Oli... Men det gør jeg nu... Og jeg.... Jeg elsker dig, højre end jeg elsker John selvom det gør ondt at indse..." hun kiggede ned i jorden.
"Jeg ved godt hvad jeg rigtig føler Oli..." hun sank en klump og kiggede op på ham.
Hun lagde mærke til den kærlige stemme i hans stemme og det gjorde hende varm inden i, hun kunne godt lide når han var sød mod hende, når han talte kærligt til hende i stedet for den kolde stemme, man kunne se på hende hvordan hendes øjne strålede af hans kærlige tonelege.
Hun nød kysset som hun selv havde sat igang, hun pressede sig ind til ham og lod sig rive med, og uheldigvis koncentrede hun sig ikke særlig meget om hendes evne, men da han skubbede hendes væk blev hun gjort opmærksom på det. Hun kiggede undskyldne på ham og tog sin handske på igen så hun havde begge på. "Nej.. Oli.. Det var ikke med vilje.. Jeg blev ukoncentreret, det var slet ikke meningen... Undskyld.." Hun undgik hans blik "Oli hold op... Det var jo ikke med vilje..." Hun ville hellere end gerne være hans... Men ikke når han tvang hende, brugte sin evne mod hende, tog magten over hende, så gad hun ikke, hun sukkede dybt. "Oli... Jeg vil gerne være din... Men lad vær med at bruge din evne mod mig.." hun kiggede på ham og prøvede så godt hun kunne at holde hans evne væk.

Ham smilede til hende, "Du har helt ret i jeg er Oliver hvem skulle jeg ellers være?" Han kunne mærke at hun elskede ham og et det var de virkleig følelser, at hun var glad for ham, hvorfor ville han ikke se det i øjne at hun elskede ham og at det ikke hjælper at se det, hvorfor var den gammle Oliver stadig inde i den nye, hvorfor kæmpede han imod hvorfor ville den gammle Oliver ud, det var jo han som var blivet såret, ham som havde fået knust sit hjerte, det var ham som havde valgt at blive en dæmon, så hvorfor kæmpe imod nu, kunne den Oliver ikke se at hun bare ville slippe væk fra ham, Oliver rystede på hovedet så hans evne forsvandt i noget i tide, men den kom hurtig tilbage, "Ja jeg var der for dig, kan du se det nu, John har aldrig været der for dig, hvis det ikke var for mig ville du ikke være her i dag, så havde du aldrig mødt ham John, han tog min prinsesse, han tog mit hjerte og du lod ham bare gøre det, i håb om at stemmen inden i dit hovedet forsvandt!" Man kunen godt hører at han var lidt sur over at hun ikke vil ind se at hun var hans og ikke John's, "Hvorfor lukkede du mig ikke ind, jeg havde råbt op til flere gange at du ikke skul tage John fordi han ikke var den rigtige for dig, hvor skubbede du min væk er du bange for at se sandheden i øjne.? Hvis du virkelig elsker mig hvorfor er du så sammen med John hvorfor er du sammen med ham?" Kan kunne godt se at han ville havde svar fra hende, han ville vide hvorfor hun var sammen med ham, hvorfor hun ikke havde valgt ham, hvorfor? Oliver havde så mange spørgsmål omkring hvorfor hun havde taget John og ikke ham, "Hvad føler du så for mig, hvad føler du hvis jeg laver dine følelser være, hvis du så stadig føle det samme som nu?" Han stemme var ikke kold og vred den var mere trist og varm på samme tid.
Det kys hun havde givet ham, gjord at han ville gøre mere for at hun ville blive hans, han ville vise hende at han var langt beder ind John, Da han havde skubbede hende væk kunne han hører at hun var monster ked af at ligge sin evne på ham, hun havde prøvet at slå ham ihjel men det var jo et uheld eller var det, han kunne hører at det virkelig var et uheld, han gik tætter på hende da hun havde taget sine hansker på igen, "Alex som sagt det avr et uheld, hvis du virkleig elsker mig, så lad mig vise hvor meget jeg elsker dig" Han tog sine arme om bag hendes ryg og passede hendes længer ind til han vel trændet krop og kyssede hende på munden, han lov sin tunge glide ind i hendes mund for at lege med hendes tunge, han vil så gerne mærke hende, mærke hendes krop ind sin egen krop.

Hun sukkede og kiggede ned i jorden, "en hel anden" hun trak på skulderne og kiggede så op på ham med et kærligt blik der sagde alt om hendes følelser til ham. Hun elskede ham meget, og hun ville ikke have at han var sur på hende, det gjorde ondt på hende at han var sur på hende, hun ville ikke have at den hun elskede var sur på hende. "Oli... Jeg er så jeg af at jeg ikke indså det før nu... Jeg har aldrig tænkt over det... Du var den eneste ene" hun sank en klump, bange for hvad han ville sige, om han over hovedet ville tro hende, bare han ville, for det var virkelig rigtigt det hun sagde til ham, hun elskede ham, så højt. "Jeg var bange, John hjalp mig... Jeg ved ikke hvorfor Oli, men jeg kan se det nu, at det var en fejltagelse... Alt var en fejltagelse.. At jeg gik fra skoven, at jeg mødte John, jeg skulle havde blevet derude og lukket dig ind." hun havde ikke vidst på det tidspunkt hvad hun skulle havde gjort, John havde bare taget sig af hende, hun havde følt sig elsket, men hun var allerede elsket... Mere end nogensinde før, af Oli.. Hendes Oli. "Hvad jeg føler? Jeg er smask forelsket i dig, men samtidig er jeg ked af det
fordi jeg ikke indså det noget før og lod dig lide... Jeg er så ked af det Oli... Men jeg elsker dig så højt." sagde hun blidt og kiggede kærligt på ham, hun mente hvert ord hun sagde, hun elskede ham virkelig og hun ville gøre alt for at han ville tilgive hende... Og hvis han ville.. Måske.. Blive hendes. Det var hun dog ikke sikker på han ville, men man havde vel lov til at håbe.
Hun betragtede ham da han kom hen til hende, hun sank en klump og kiggede roligt på ham. "Oli" sagde hun blidt inden han lagde sine arme om hende og pressede hende mod sig, hun lod sine arme ligge sig om hans hals igen og kyssede med og sukkede blidt og nydende. Hun bød hans tunge velkommen med sin egen og nød det.

Oliver tog stille fast i hendes kindben og lyftede stile og roligt hendes hoved op så han kunne se på hende uden at bruge sin evne, "Min kære Alex, jeg er stadig den samme, du ved det bare ikke?" Han smilede svagt til hende og slap hendes kindben, hvis hun ville se ned i den trist jord igen ville han ikke stoppe hende, han var blevet meget søder imod hende, nok fordi ham havde vundet hende over John, "Rolig Alex, alle laver fejl nu og dage" Han sagde måske ikke særlig meget mere men han var rolig og havde smilet til hende, han var blevet sød det havde han aldrig troet, "Alex rolig, slap af det er over nu, du er hos mig og ikke John, glem ham nu bare i nogen timer hvor du er hos mig, hos mig Oliver" han smilede til hende, det var ikke et af de der kolde smil nej det her var varm og kærligt, han var ikke længer den gamle Oliver som ville tage hævn imod Johm fordi han havde taget Alex fra ham, "Alex jeg ved godt du elsker mig, jeg elsker også dig mere end noget andet, og jeg vil aldrig give slip på dig, aldrig nogen sine" han kørte en hånd igennem hendes lange sorte hår og ned af hendes kind og fordi hendes mund og stoppede da hånden var ved hendes hals, han nussede hende svagt på halsen og smilede varmt til hende, han havde lagt sine læber imod hendes og han kunne mærke hendes bløde tunge imod sin egen, han holdte godt om hende for ikke at falde væk, han legede med hendes tunge lige ind til hans lem så små begynde at vokse, han så hurtig væk og sagde med en rolig men alligevel hurtig stemme, "Alex vi må heller stoppe, det ender bare forkert" Han hpbede at hun viste hvad han mente for han kunne stækt mærke sin lem skrige efter hende.

Hun kiggede roligt op på ham da han ville have hende til det, hun kiggede ind i hans øjne, lagde hurtig mærke til han ikke brugte sin evne mod hende mere, hun smilede svagt, "jeg ved godt du er Oli" sagde hun blidt og blev ved med et kigge på ham da han slap hende efter at havde holdt hendes hoved oppe. Hun tog en dyb indånding og kiggede roligt på ham stadig med kærlighed i øjnene.
"Jamen... Kan du så tilgive mig?" spurgte hun roligt, håbede han ville tilgive hende og ligge det hele bag dem, starte på en ny. "Glemme ham... Jeg kan vel altid prøve" sagen var hun kunne ikke helt glemme ham, på grund af de praktiske ting, så som hendes ting lå i hans hus, og nu hvor hun flyttede ud hvor skulle hun så bo, havde Oli noget og noget andet, ville John slå hende ihjel hvis han så hende igen? Hun krummede sig mentalt sammen inden i mens hun kiggede på Oli tænkende."Jeg vil heller aldrig give slip på dig Oli" sagde hun kærligt til ham og smilede da hans hånd gik i gennem hendes hår, ned af hendes, forbi hendes læber til hendes hals, hun sukkede nydende da han begyndte at nusse hendes hals, han blik var varmt og det gjorde hende glad og varm inden i, ikke at se ham rasende på hende mere, det kunne hun ikke li nej.
Hun nød kysset og hun gengælde det lystigt, holde sig ind til ham som om hun aldrig vil lade sig selv træde tilbage, men det blev vist heller ikke hende, for lige pludselig blev kysset afbrudt af at Oli vendte hoved væk fra hende. Man kunne se hvor hurtigt hun blev såret ogs selvom han forklarede det, men det gjorde det egentlig ogs bare værre, da han brugte ordet "forkert" så at gå i seng med hende var forkert? Hun sank en klump og kiggede ned i jorden. "Er der noget glat i det? Måske vil jeg gerne have det ender sådan" hviskede hun mens hun kiggede ned, såret.

Oliver kunne næsten ikke lade være med at grine af hun sagde ta han var Oliver, han smilede til hende og lade hovedet på skrå, "Når jeg er Oliver, hvem skulle jeg ellers være Alex?" han smilede bare til hende, hvad var det for et svar hun havde givet ham, hvem skulle han elleres være julemanden som kom med gaver til små børn, "Selvfølelig har jeg tilgivet dig Alex, jeg kan jo ikke blive ved med at være sur" Ham smilede til hende og var glad for de var sammen, han var glad for at havde ALex ved sin sige, han elskede hende mere end noget andet her på jorden og ingen skule tage hende fra ham igen, "Alex du kan godt, jeg tror på dig, han er ikke det værd og bare glem dine ting du kan være hos mig" ham smilede til hende det var jo ikke lige penge han manlgede her i livet, det var nok mere selvskab fra en levende person, Oliver kunne se at hun kunne lide at han kørte hen hånd igennem hendes hår, han ville rigti ggerne rørrer ved hende, rørrer hendes krop imod sin sin krop, men om hun ville havde dte viste han ikke.

Han havde vent sit hovede væk fra hende, nej det var ikke forkert at havde sex med hende, han elskede hende og han vil gerne mærke hende, men dæmonen ville bare spise hendes sjæl hvor maget af den viste han ikke, måske så meget at hun ville død fordi han havde taget hendes sjæl, han rystede på hovedet og så på hende, "Alex jeg vil rigtig gerne mærke dig men jeg er bange for at skede dig" han ville mærke hende koste hvad det ville, han lade sine arme om hendes liv igen og kyssede hende ligerlidt og lade sin tunge ind til hendes, han kyssede hende som aldrig før, hans lem vokssede men man kunen ikke se det på grune af de store bukser han havde på, han tog fast i hendes inder side af låne og bar hende op så hun sad på hans hoffter han kyssede vider med hende, han ville havde hende, og det kunne man også godt se på ham og mærke det på den møde han bar hende på.

Hun blev helt rød i hovedet da han begyndte at grine af hende, hun kiggede sig lidt omkring for at gemme sin rødmen, men det var lidt svært at kigge væk fra ham, "ikke ham?" hun trak lidt på skulderne og kiggede på ham med et kærligt blik. 
Hun smilede stort da han sagde at han havde tilgivet hende, hun krammede ham blidt og og endnu et bredt smil formede sig da han sagde at han troede på hende og hun ville få lov til at bo hjemme hos ham, hun kiggede smilende op på ham "Tak Oli" sagde hun blidt og blev bare ved med at kramme ham, hun gav dog på et tidspunkt slip på ham. 

Hun prøvede at fange hans blik da han havde vent hovedet den anden vej, væk fra hende, hun prøvede hele tiden at fange hans opmærksomhed, prøvede at søge hans blik som var vendt væk fra hende, hun sukkede til sidst da han endelig svarede hende, hun smilede til ham og rystede på hovedet af ham. "Du vil ikke skade mig, jeg stoler på dig" sagde hun blidt inden hun kunne mærke hans arme om hendes liv og hans læber mod hendes, hun sukkede nydende og lod hans tunge kom ind til hendes så de kunne lege sammen, hun lagde sine arme om hans nakke og holde sig ind til ham i det han tog hende op for at side på hans hofter, hun holde sig ind til ham, godt ind til ham for hvis nu hun skulle falde, hun stolede dog på ham. De kyssede videre, og Alex begyndte langsomt at løfte op i hans trøje, for at få den af, for hun havde lige så meget lyst til ham som han havde lyst til hende.

Oliver smilede til hende, han havde ikke grint i flere år, og nu havde han en grund til at det, han havde fundet kærligheden hos en pige han aldrig havde troet ville blive hans, "Ik ham, når hvem så" Han smilede til hende og gik hen for at killde hende i siden, bare for at havde noget sjovt at lave, "Selv tak Alex, hvis du ikke havde lukket mig ind i aften ville jeg virkelig ikke vide hvad der var sket med mig" Han smilede bare til hende selv om han lyd trist.

Det først han høret fra hendes dejlige mund var at hun stolede på ham, hun var den første som havde sagt det, eller hun var næsten en første til det hele, den første han såan rigtig elskede og ville dele sit liv med, hun var den første som ville være sammen med ham fordi hun elskede ham, der var så mange ting som hun var den første til, "Jeg er glad for at du stoler på mig" Han kyssede hende og mærkede hvordan deres tunger legede sammen, han mærkede hvordan hun ville havde hans bluse af, han tog sin egne hånd væk fra hende så han kunne hjælpe med at få sin sin bluse af, imens han holdte om hende med den anden, han havde virkelig meget luyst til hende, og han kunne godt mærke at hun også havde lyst til ham.

Hun rystede på hovedet, hun var forvirret nu, det kunne man se på hende, den måde hun kiggede rundt på, "altså... Jeg er forvirret" hun smilede til ham da han kom hen til hende og begyndte at kilde hende i siderne, hun hylede af grin og tiggede ham om at stoppe, hun fik helt ondt i maven fordi hun grinte så meget, hun var utrolig kilden i siderne. Hun smilede blidt til ham, "hvad skulle jeg gøre uden dig" sagde hun blidt og strøg hans kind. 

Hun kiggede mildt og roligt på ham, men hun sad oppe hos ham, hvilket var meget rart, at være tæt på ham og sådan, det var virkelig rart at være tæt på den man elskede. Hun smilede til ham, hun havde ingen grund til ikke at stole på ham, "hvad skulle jeg ellers gøre, du giver mig ingen grund til ikke at stole på dig" Hun nød kysset og kyssede dybt og lidenskabeligt med mens hun legede med hans tunge lige så meget som han legede med hendes. Hun smilede da han hjalp hende af med hans trøje, hun smed den bare på jorden og lagde sine hænder mod hans brystkasse som hun strøg blidt op og ned af.

Oliver smilede sødt til hende han elsker når hun var pisse forvirret, han tog sine hende om hende og rykkede hende tæt ind til hans rigtige dreng krop, "Skal du ikke være smukke" han havde kilde hende godt i gennem at han næsten heller ikke kunne få vejret, han kyssede hende på munden og kiggede hende dybt ind i hendes dejlige øjne uden at bruge sin evne på hende, han smilede sødt og sagde med en glad men også fræk stemme, "Hvad skulle jeg gøre uden min smukke prinsesse" han kyssede hende igen på munden.

Oliver mærkede hendes dejlige krop imod sin egen, han lade hovedet tilbage og lukkede øjne, han ville mærke hende, han kunne hurtig mærke at der også var noget andet som ville mærke hende, han kyssede hende blidt på halsen inden han så småt bidt med sine fortænder, han ville ikke havde at det skulle gøre ondt på hende, han mærkede igen at der var noget som råbte efter hende, han kørte sin ende hånd op under hendes bluse,og hen til hendes ende bryst hvor han kørte hånden nede fra og op, og klemte lidt til, han nydt at mærke noget at sin krops del, efter nogen minutter hvor han havde sin hånd på hendes bryst, trak han op i hendes bluse så hendes bh kom frem, men den skulle ikke stoppe ham i at kysse hendes bryster, blusen som han havde lufte på, holdt han oppe imens han trak hendes bh ned uden hendes bryster, han lade sine læber imod det andet bryst som han ikke havde nussede på, han kyssede den imens hans tunge kørte rundt og hendes bryst.

Hun smilede stort til Oli da han trak hende ind til sig, hun lagde sine arme om ham og puttede sig roligt ind til ham, hun elskede ham så meget. Hun kiggede blidt op på ham med et smil på sine læber. "Hvordan kan jeg ikke være forvirret..." hun smilede stort til ham.
Efter han havde holdt op med at kilde hende trak hun vejret dybt inden han kyssede hende på munden, hun gengældte det blidt og kærligt. Hun kiggede ham dybt i øjne da han kiggede hende dybt i øjne, hun rødmede lidt og smilede bare, "jeg elsker dig" hviskede hun blidt inden han kyssede hende igen og hun gengælde det.

Hun kiggede blidt på ham, havde bare lyst til ham, mindst lige så meget som han havde lyst til hende. Hun stønnede blidt da hun mærkede hans læber mod hendes hals og så hans fortænder som bed hende, det gjorde ikke meget ondt men der var da noget smerte påført. Hun kiggede blidt på ham da hun pludselig mærkede hans hånd under hende trøje, op til hendes bryst som blev klemt om.
Hun bed i sin læbe og kiggede på ham som han løftede op i hendes trøje, så kun hendes bh dækkede hendes bryster. Men det ville Oli åbenbart ikke have så han fik den ned under hendes bryster. Hun kiggede omkring sig, for at sikre sig at der ikke var nogen, hun ville ikke vise bryster hvis der var nogle som kiggede. Men der var heldigvis ikke nogen.
Hun gispede da han kyssede hendes andet bryst, hun kiggede på ham, kærligt og nydende da han begyndte at slikke om det. Hun stønnede nydende og lukkede øjne og bed sig i læben hårdt.
Hun lagde sine hænder ved hans buksekant og trak drillende ned i dem mens hun stadig gav støn fra sig. Hun trak hans bukser halvt ned for mere kunne hun ikke nå til.