What fun we're going to have - Oliver

Oliver den unge incubus, som mange kendte, ikke fordi han havde gjort noget ud af det, han havde bare gjort noget virkeligt dumt imod vampyrens leder, så da han kom ind på diskoteket så over halvdelen på ham med bange øjne og han smilede bare ondt til dem, han elsker dette liv han havde fået, ud over at han har mistede den eneste som han virkelig har elsket, hun r forsvundet og ingen har set hende, han havde ledt i flere uger uden held så han have næsten opgivet at finde hende, så i aften vat han taget ud for at drikke sig fuld og hygge sigt, han gik op til baren og bestilte et glas rød vin til at start med, han viste godt at der stadig var nogen som kiggede på ham, men han var ligeglad, han tog sig ikke af det, for han så heller ikke nogen grund til at tage sag af det så hvorfor skulle han forsøge at stoppe med, ikke fordi han ikke kunne for det kunne han godt ved bare at løfte sin hånd, han tog lidt af sin øl og lukkede øjne.

Elodie så sig omkring, og i det døren gik op og en ung fyr kom ind, var der mange blikke rettet imod ham. Skræmte blikke. Det fangede straks hendes opmærksomhed. Hun drak en tår mere og vendte så blikket imod ham igen. "Så hvad har du gjort for at blive frygtet af alle herinde?" Hun drejede sig rundt så hun nu sad med fronten imod ham i stedet. Hun kunne ikke helt afgøre hvor tiltrukket hun var af ham her. Han så meget godt ud, og han var mystisk, det plejede at være nok for hende, men samtidig var der også noget der bare skreg til hende hun burde stikke halen imellem benene, men hun kunne alligevel ikke få sig selv til det. Hun havde brug for at vide mere om ham, fordi han var så pokkers interessant. Og så kunne hun godt bruge en druksmakker.

// Ville lige sige at Oliver kan se følelser, dette er ikke en evne men noget som ligger til han race som dæmon //

Oliver så runde på de mange mennesker og andre væsner som nu kiggede på ham med frygt i øjende, han grinede koldt og smilede lide så kold som hans grin var, han elskerat folk er bange for ham, det var en vidunderlig følelse han havde fået, dog ramte hans blik en kvinde som kiggede undersøgende på ham, han grinede igen og rystede svagt på hovedet, han var kommet hen til hende og svarede roligt og kold på det hu havde spurgt ham om, hun var nok en af dem som ikke viste hvad han havde gjort, "Lad os bare sige at du ar modet med dig, ingen her inde ville havde spurgt om det samme, de har fået det af vide af venner som kender til den virkelig historie" han kiggede roligt på hende da han kunne se hendes ansigt beder, han smilede svagt da han kunne mærke hvilken dæmon hun var, han så rundt igen og smilede til en smuk kvinde som nok sad sammen med sin kæreste, Oliver nikkede til kvinden og sagde med en høj og kold stemme, "Kvinde kom her" han så stadig på kvinden som raste sig, i et forsøg prøvede hendes kæreste at stoppe hende, men stoppede sig selv da an så at Oliver rystede på hovedet af ham.

Kvinde var kommet hen til dem og havde stillede sig ved siden af Oliver men frygt i øjnede, Oliver smilede ti Kvinden han havde snakket med før men sagde roligt og koldt til den kvinde der stod ved hans side, "Fortæl denne kvinde hvem jeg er, hun spørger efter det" kvinden som skulle fortælle hvem Oliver var rystede over hele kroppen og sagde med en uroligt lav stemme, "Dette er Oliver, en incubus dæmon, han har hjerteløs at han dræbte den unge Caroline's datter, Caroline var vampyr leder da alt dette skete, ikke nok med at Oliver dræbte hendes lille datter, havde han gjort hendes til slave med et mærke som ikke bare kunne gå væk" Oliver holdte sin hånd op å kvindens mund for at få hende til at holde kæft, han sagde med en lav stemme ind i hendes ører, "Jeg tror det er nok, vi ses sender, jeg nikker når jeg skal bruge dig og din kæreste" kvinden løb hen til sin kæreste og fortalte hendes kæreste hvad der var sket.

Oliver så imod kvinden og smilede svagt, "Og der har du så svaret på hvorfor folk her inde er bange for mig" han satte sig ned og tog en øl som stod på hans modsatte side,

Elodie så endnu en gang rundt. Hun fattede ikke at folk var så skrækslagne for nogen som helst. Livet var ikke værd at leve hvis man gik rundt og var bange hele tiden. Ligemeget om ham gutten så havde dræbt den rigeste mand i verden, skulle man ikke være bange for ham. Det ville ikke hjælpe noget, det ville bare give ham mere magt. Men inderst inde kunne hun også godt forstå det, han var sikkert stærk, sikkert også stærkere end Elodie, men hun så bare ingen grund til at være bange for nogen. Hun hævede et øjenbryn da han nævnte at hun burde have hørt det fra venner. "Venner er overvurderet." Hun tog en tår af hendes drink før hun så i retningen af kvinden han sendte bud efter. Det skulle nok blive morsomt. Hun fulgte hans bevægelser og lyttede til hans ord mens han beordrede kvinden til at fortælle hvem han var. Elodie så på kvinden mens hun talte og et smil fandt sted på hendes læber, da han holdte hånden op for hendes læber, men det forsvandt hurtigt igen. "Jeg må sige, jeg er imponeret. Men at frygte dig? Hvor gammel var det nu vampyr lederen var? 20 år, plus et par fastfrosne år? Det er ikke ligefrem den største udfordring. Men hey, stadig godt gået." Hun drejede rundt så hun havde fronten ud mod bordene. "Jeg forstår det stadig ikke. Frygt er den mest patetiske følelse, hvorfor tillader man sig selv at føle det? Det er den følelse der gør dig svag, den er kraftigere end en alle andre følelser. Selvom folk siger noget andet er det løgn, kærlighed er især ikke stærkere. Man frygter konstant for at miste dem man elsker. Det er meget lettere bare at.. Lade vær." Elodie tog sin drink og bundede den ud.