How can this be possible? ~Katherina~

af Gæst Søn 2 Jun 2013 - 16:05

S: Parken
O: en lille legeplads med få børn, da det er ved at blive for sent for de små børn, at blive ude. Bænke med de få børns forældre. Nyforelskede, som går hånd i hånd. Folk der går tur med deres kæledyr, og andre parkagtige omgivelser.
T: 17.49
V: Sol, let vind.

Frida lå i alene i græsset, på en lille bakke bagerst i parken. De fleste folk var nede i selve parken, men Frida kunne godt lide, at opholde sig for sig selv det meste af tiden.
*Mon ikke du burde smutte ned til de små børn i sandkassen og lege, inden de tager hjem igen, og du ender op, helt alene, uden nogen venner?* hørte Frida den lyshårede pige sige.
"Haha!" sagde Frida irriteret og satte sig op. Frida kunne sagtens få venner på sin egen alder, hvis bare den lyshårede pige ikke havde været der.
*Det er skam ikke min skyld du søde* sagde den lyshårede pige med et smil. *Det er dig, der er skør, ikke mig. Du kan da ikke bare skyde skylden over på andre, bare fordi du er en fejltagelse*
Frida trak vejret dybt ind og pustede ud igen, for ikke at komme til at slå den lyshårede pige. Det var lige før, hun gjorde det, men hun måtte tage sig sammen. Hun vidste godt, at der ikke var andre, som kunne se den lyshårede pige, så det ville jo bare få Frida til at se dum ud.
*Du vil ikke bare se dum ud der. Du ser dum ud hele tiden, og samtidig er du også dum, Frida.*
Frida knyttede hænderne og borede neglene ind mod håndfladerne. Heldigvis var de hverken lange eller skarpe nok, til at skære hul. De ville bare efterlade et mærke, men det var Frida også ligeglad med. Hun skulle bare have irritationen ud på en eller anden måde.
*Hvad er der? kan du ikke holde til en lille spøj?*
"Hold kæft! Hold så kæft!" råbte Frida. "Prøv bare, at lade mig være i ti minutter. Tror du, at du kan klare det?"
Den lyshårede pige begyndte at le. Stort og bredt og højt. Så det fyldte hele Fridas hoved.
"Bare fordi du er så perfekt, med dit lange lyse hår og de helt perfekte bryster og den smalle talje, behøver du altså ikke at håne mig. Bare fordi jeg ikke ligner dig. Tror du ikke, at jeg ikke allerede har fattet, at jeg ikke er perfekt?"
Den lyshårede pige blev ved med at le. *Nej, måske behøver jeg ikke håne dig, men det er det, jeg har lyst til. Så det er det, jeg gør*
"Aaarg!" skreg Frida, og lod sig falde tilbage i græsset igen.