well, you are kinda lucky, are you not? ( Blair )

sted: stor ørken, tæt på en oase.

omgivelser: sand, sand, mere sand, dog lidt træer og palmer ved oasen

tids punkt: midt på dagen hvor solen står højst.

beklædning: fuld militær ørken camoflage tøj, militær støvler, handsker, skud sikker vest, hjelm, elefant hue og briller.

Han sneg sig roligt imod oasen som han fandt smuk med en okay sø midt i det hele, buske og palmer rundt omkring, hvor han vidste nogle slave handlere, holdt slaver, han havde taget nogle våben brødre med, som havde samme beklædning som ham, de var osse bevæbnet med Enfield Em-2 riffler, nogle haglgevære og SubMachine Guns, de sneg sig stille ind på området, hvor 12 slave handlere med tre biler, to til transport af folk som slave handlerne, og en til det samme, bare med en van som en man bruger til og transportere ting i, alle bevæbnet, dog ikke så tungt da de åbenbart ikke regnede med modstand, han tjekkede sin Enfield Em-2, og afsikrede den imod han gav tegn til sine våben brødre om at rykke frem af imens de spredte sig, og tog stilling, han undrede sig dog over, hvorfor der kun var en enkel slave? han tænkte ikke så meget over det, de var på jagt, og de havde fundet deres bytte, slave handlerne, så da han lavede et tegn, stormede han's våben brødre frem, og skød imod slave handlerne, som overrasket sprang til alle sider, selv om nogle af dem faldt døde om, og flere folk med ørken beklædning stormede fra to andre flanker, indtil slave handlerne blev beskudt fra tre sider, for efter nogle minutter, at måtte opgive, og Kuuma råbte sejrs glad imens han's våben brødre gik over for og lægge de sidste tre slave handlere i lænker for og smide dem på jorden, efter at have frarøvet dem deres værdier, udstyr og våben, og de tjekkede osse bilerne, for værdier, imens Kuuma roligt gik over til vanen, og åbnede den, og så en kvinde og han sagde.
''er du okay?''
han lød venlig og bekymret, dog med sin Enfield Em-2 klar til skud, hvis hun angreb, ladt med sølv kugler med prodetret kors på sølv kuglerne for og gøre skaden maximal.

Blair havde gået et stykke i solen og hun var derfor blevet skoldet lidt. Hun havde nogle røde mærker overalt på hendes bare krop. Hvilket var mange steder. Hun sad i bilen og var forberedt på, at hun ville blive taget til fange. Det betød så, at hun måtte dræbe dem alle sammen. Hun blev forskrækket da der pludselig lød skud. Hun gik frem i bilen og var forberedt på hvad der ville ske. Da døren blev lukket op ramte solens stråler hende igen. Hun gik tilbage så solen ikke kunne ramme hende. Hun var ikke specielt begejstret for, at blive reddet. Hun var blevet vampyr, så hun kunne klare sig selv. Blair så på ham og nikkede bare. Hun så op imod taget. "Jeg skal i skygge." Hun brugte hendes fart til, at komme ind i den nærmeste grotte. Hun så sig omkring i et håb på, der var nogle dyr eller væsner hun kunne drikke fra. Hun blev nød til, at få noget blod så hun kunne hele. Blair satte sig ned.

Han så stille på kvinden, imens han skævede rundt til sine folk, som byttede de ting de havde fundet med hinanden, imens andre var begyndt og æde slave handlerne's mad, rode i deres ting og meget andet, han vendte sig om imod hende igen, og han havde set hun var trådt tilbage, han lyttede til hende og nikkede bare roligt da han så hende storme over imod den nærmeste grotte, han vidste dog at der intet blod var og drikke, så han gik bare der over sammen med seks af han's våben brødre, imens de tog nogle tæpper frem, og hang over grotten's åbning, så da kom næsten total mørke der inde, hvor efter Kuuma gik der ind med en olie lampe og tændte lyset så han kunne se på kvinden, han spurgte roligt.
''hva laver du her ude? og hvorfor er du alene? ved du ikke det farligt?''
han lød venlig og bekymret, imens han roligt så på hende, han havde osse bemærket hun kiggede sig omkring, og han trak roligt sit ærme op for og hægte sin Enfield Em-2 i hylstret, og han trak sin kamp dolk for at skære i sin underarm så det begyndte og bløde, han rakte sin arm frem imod kvinden og sagde venligt.
''drik, du ser ud til og kunne have brug for det, for det har du, da jeg vil gætte på din måde at reagere på, at du er tørstig''
han lød høflig og venlig, imens han roligt ventede på hende's træk.