So, this is it then?... ~ Duncan

s: Nephthys lille hus i Angerforge distriktet
v: det er køligt udenfor, let støvregn
o: klassisk indrettet, med viktorianske møbler.
t: omkring midnat.

Det var idyllisk. Foran pejsen sad Neph med Cady og legede med en hjemmesyet bamse, mens Nadia tog opvasken ude i køkkenet.
Det nærmest hvide hår hang ned i en tynd fletning, og makeuppen sad som altid perfekt. Som tatoveret på.
Cady tog bamsen, og pludrede legesygt, mens hun skiftede fra menneske til katteligende.
Man kunne hører Nadia mumle - nærmest nynne - en gammel vuggevise, mens Neph rejste sig op.
Hun var iført en sort nederdel, stram og elegant, og en hvid skjorte der sad pænt og viste hendes former.
Cady rakte straks ud efter Neph, atter som menneske. Neph tog hende straks op, og gik ud til Nadia.
I et kort sekund, virkede alt så perfekt. Ville det blive ved med det?...

På: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Der var helt roligt på gaden da 5 mænd i sorte jakkesæt kom gående, bestemte som de så ud stillede de sig alle foran døren til et husene på gaden. bag dem alle stod en mand klædt i meget dyrt tøj, det kunne tydeligt ses. Med et blev døren sparket ind og de fire store mænd trampede ind, to af dem var vampyrer anden en falden engel og den fjerde en dæmon. der var ikke rigtig noget at gøre. Roligt trådte Duncan over dørtrinnet og gik ind i stuen hvor Nephthys stadig var med en lille pige i armene. mændende greb hurtigt fat i hende og Duncan smilede charmerende til hende, med et lidt magtfuldt blik i øjnene"godaften Nephthys"han sagde det roligt med den dybe stemme og gik rundt om dem og om bag hende, betragtede hende roligt"du skal nok blive til stor nytte hjemme hos mig, nu hvor du ikke vil betale din gæld tilbage"han sagde det roligt og stillede sig helt tæt om bag hende og lod en hånd køre kort op af hendes inderlår til lidt op under nederdelen og slog hende let i røven."Før hende tilbage til palæet"han sagde det roligt og tog så den lille pige fra hende"vi skal jo helst ikke have nogle problemer på vejen"sagde han roligt og gik ud af rummet med det lille barn i hans arme.

I et kort sekund prøvede hun at placere ham i sine erendringer.
Men hun nåede ikke at tænke færdigt, før Cady var blevet taget ud af hendes arme.
Hun blottede tænder, og hvæsede rasende. Cady begyndte med det samme at græde og vride sig i Duncans arme.
Nephthys satte efter Duncan, rasende.
"Slip hende!" Hvæsede hun vredt, inden hun stirrede på Cady, som stadig vred sig og forsat græd.
Nephthys stod og blottede forsat tænder.

Han gjorde roligt tegn til at mændene skulle holde strammere fast i hende hvilket de gladeligt gjorde, faktisk så hårdt at det uden tvivl kunne gøre ondt på hende"Der kommer konsekvenser ved ikke at betale sin gæld kære, jeg gør hende ikke noget, men du kan jo ikke holde hende imens vi går tilbage til mit sted, og tro mig, du vil være en villig slave for mig, for ellers går det ud over denne smukke pige, der er din datter!"sagde han roligt men truende og mente hvert et ord han sagde."jeg gav dig den tid du bad om til at betale tilbage, men du har ikke gjort det, så nu falder hammeren."han stemme var stadig dyb og han kiggede ned på den lille pige og aede hende over håret, han havde hende i et fast greb der ikke gjorde hende nogen skade. han var ikke typen der gjorde små børn og babyer ondt. han gik roligt videre og mændene gik bag ham med Nephthys på slæb, han snakkede beroligende til barnet, der nok snart ville slappe da hans stemme var blid og rolig, betryggende og lige som den skulle være over for et lille barn der var blevet oprørt.

En ting hun var stolt af, når det kom til Cady, var han hun vidste hvem hun kunne føle sig tryg hos.
Hun stirrede op på Duncan, med et blik der virkede nærmest skrækslagent.
Nephthys derimod, bed hårdt fast i den ene mands hånd, og knurrede lavt.
Ingen truede hendes datter.
Nadia, hushjælpen, stod og stirrede på Nephthys.
I et kort sekundt kunne man se Nadia ville hjælpe Neph, men Neph rystede på hovedet.
'Lad være' mimede hun stille, inden hun så på Duncan igen. "Slip hende." Knurrede hun igen

Han betragtede pigen roligt, store baby øjne virkede ikke rigtigt på ham."skal jeg slippe hende?"spurgte han udfordrende og kiggede ned af sig selv"det er lidt af et fald så lille et barn, synes du ikke?"spurgte han roligt. Han trådte helt tæt på hende og blev pludselig meget truende og kold at se på"jeg kan også bare slå dig ihjel Nephthys! hvad vil du helst? du lånte penge, og gav selv datoen for at aflevere dem tilbage senest, hvis du ikke vil have ting som dette sker, så må du hellere overholde dine aftaler, især med dem der ikke ville tøve at drukne dig i vievand"sagde han hårdt og koldt. han var virkelig ligeglad med om han blev nødt til at dræbe hende, men han havde brug for en til at ordne huset eftersom han havde dræbt den sidste for et par uger siden."hvad vælger du? at dø og efterlade din datter her alene i verdenen, eller føje dig hvad jeg siger og tage konsekvenserne af det du glemte at gøre?"han betragtede hende med et koldt blik og et skævt smil.

"Truer du hende én gang til, slår jeg dig ihjel." Knurrede hun inden hun så ned.
"Lad Cady blive her med Nadia. Så tager jeg mig uden problemer." Sagde hun stille.
Der måtte ikke ske Cady noget, ikke endnu en der dør på grund af hende.
Man kunne ænse bekymringen i Nephthys' stemme og blik da hun igen så på Duncan.
"Lad hende blive her..." Bad hun stille.
Hun vidste godt at det var hendes egen fejl. Hendes eget problem. Cady skulle ikke komme til skade...

Han kiggede på hende med et hævet øjnbryn, du dræber mig når jeg kan dræbe dig på to sekunder lige nu?"sagde han hånligt. han trak på skuldrene og satte pigen ned på sofaen"det er op til dig, jeg gør ikke børn fortræd. men hvis du hellere vil være adskilt fra hende så er det helt i orden med mig, så slipper jeg for at skulle få en kvinde til at skrige om kamp med hende"han sagde det roligt og koldt, han var ligeglad, han havde regnet med hun gerne ville have sit barn med, men hvis det var tilfældet hun ikke ville, ville han ikke få hende til at skifte mening. han klappede det lille barn på hovedet"sig farvel til mor, hende ser du nok ikke igen"sagde han en smule ondt."og hvis du prøver at slippe væk fra mit sted uden at have min tilladelse, så tager jeg hende til slave, og det bliver ikke svært, jeg har skygget dig siden den dag du lånte pengene, og du har aldrig opdaget det"han sagde det med et ondt smil og begyndte at gå ud af huset, regnede med at mændene fulgte med med Neph imellem sig.

Hun fulgte tavst med dem, velvidende at det ville være sidste gang hun så hvad hun lige havde indset var hendes datter. Hn havde været mor i to uger, og nu skulle hun forlade det hele igen. Hn så ned, rystende. Hn kunne mærke de blodrøde tårer, der formede sig i hendes øjne.
I mens de gik, gennemgik hun flere seancer i sit hovedet. Hn ville blive hos Cady. Ske kunne hun besøge hende, i ny og næ?
"Hvor meget skyldte jeg dig..?" Spurgte hun stille mens hun gik. Hn havde stadig en smule blod i mundvigen fra da hun havde bidt en af hans mænd i hånden.

//eeerm, hvis der ikke kommer svar snart, tager Neph altså med nogle pirater, såeh.. XD //