Ey my friend! Come and sit whit me! ~ Sean ~

Sted: Gågaden i Doomsville.
Tid: En tid i mellem 15 og 16 om eftermiddagen.
Dato: 24 Juli ..
Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Vejr: Let skinnende, med en mild brise.
Omgivelser: Mennesker, dyr og diverse forskellige butikker og andre sager.

Katherine havde for en kort tid siden, taget form som hendes nye jeg. Ikke ret mange vidste hvem hun var længere, og det skulle hun nok lave om på. Folk skulle kende hende, ud anset hvor meget vold hun så skulle bruge, eller hvor sød hun skulle spille overfor folk. En mild brise ramte Katherines hår, der var sat op i en blød heste hale. Gid vejret ville blive bare en smule bedre.. ..
Hun gned roligt hænderne ved hendes teeninger, og lod dem falde tilbage på deres plads, ved hendes side. Forsigtigt kiggede hun sig omkring, for at sikre Lillith ikke var her, og hendes satans søster til Cleo. Med små skridt, dog ikke alt for små, lod hendes ben bevæge sig frem af imod en butik længere henne. Hun så sig omkring imens. Og dansede blidt på vejen der hen. Folk kiggede bare underligt på hende, men hun smilede blot. Fuck folks meninger omkring hende! Man lever kun en gang.. Sådan havde hun altid forstået det.. Hurtigt stoppede hun op, og lænede sig ind imod en lygte pæl. Hun havde ingen taske på sig, ergo ingen penge af hvad folk kunne se.

Der var gået et pænt stykke tid, og hun måtte nok se at få brugt lidt tid nogle andre steder i stedet for at stå her hele sit liv. Forsigtigt gik hun længere ind i gå gaden, og ind imod den helt store by. Viden tog fat omkring hendes kjole, der fik den til at flafre op. Folk lagde mærke til det, som om, hun var en prinsesse der gik rundt i byen. Hun var noget et godt stykke længere ind, hendes ben var trætte og hun havde brug for at hvile sig bare en smule. I en kort stund, kiggede hun på muren foran sig. For at sikre sig, der ikke lå lort, eller andre sager op af den. Hun vendte kort ryggen imod muren, og lænede sig så op af den. Med små glid, gled hun ned af muren. Der sad hun, for sig selv, mens folk bare gik forbi, fordi de selv havde tralvt dagen lang. Forsigtigt lukkede hun øjne i, og håbede på bare en ville tale med hende.



(( Undskylder for den dårlige krea på forhånd! Var lidt søvnig! ))

Dagen var ganske rolig og fredfyldt. Børnene løb rundt og nød deres sommerferie, selv om de fleste skulle hjælpe med at sørge for høsten til vinteren. Vagterne gik rundt, omend lidt færre end normalt, da de fleste var ude ved markerne og sørge for bøndernes sikkerhed. Tingene var blevet mere usikre, efter the undeads var dukket op og han havde hørt rygter om at de snart ville lukke byen, så de fleste skyndte sig at købe godt ind med mad og nyttige ting, samt for at få høsten ind og tage til skoven for at hugge brænde til længere tid. For ingen viste hvor lang tid det ville tage, undeads havde jo ikke brug for mad og varme?
Selv var han også ude og gøre sig nogle indkøb, til sine mænd, ja, til hele klanen! Han sørgede for de ville få opgaverne ude for byen hurtigt færdige og komme tilbage i god tid. Han havde sendt et hold ud for at sørge for træ og kul til varme og nogle andre for at købe mad og sørge for drikkelse. Endelig havde han lavet nogle aftaler om våben, for de ville da også kæmpe for byen.

På denne let varme dag havde han en sort T-shirt på, nogle blå jeans og lette kondisko. Det mørke hår strittede let, de mørke øjne gled opmærksom over sine omgivelser. Et armbånd rundt om hans ene håndled. Og endelig, som ingen kunne undgå at se: Fire, store, hvide, grove ar der gik tværs over hans ansigt, efter hans møde med en nightcan, inden han havde fuldført sit ritual til at blive stærkere. Alane var den eneste grund til at han ikke havde set Sajro endnu, selv om han havde bedt hende om det. Han havde ikke noget direkte had til manden, han kunne bare ikke leve med tanken om at han havde tabt. Det kunne betyde livet, betyde respekten fra nogle af hans mænd! Men heldigvis var der ikke mange der kendte sandheden, så de skræmte mere folk end modsat.
Folk turde ikke gå direkte ind i ham, da han med rank ryg gik imellem alle de folk der var her. Han havde intet at lave lige nu, heldigt måske for en ung kvinde der sad op af en mur og så ret ensom ud. Normalt snakkede han ikke bare med tilfældige folk, men han havde ofte fået...gode ting, ud af at opsøge folk der sad for sig selv.
Så pludselig sad han ved siden af hende og så ud på folk der gik forbi ham, først uden at sige noget, men mere som om han prøvede at bedømme hendes perspektiv.
"Jep. Folk ser højere ud herfra..." kommenterede han så med et let smil, der blev svagt forvrænget af hans ar.

Katherine åbnet øjne da en høj og rank fyr sad ved siden af hende. Ikke lige hvad hun havde forventet, og da slet ikke at Sean ville sidde her. Hun rettede blikket imod fyren, og smilede blot til Sean. Hvad mon han lavede her? Og så lige nu! Det var så længe siden hun havde set noget til ham..
’’Heej… ’’ Hendes stemme var en smule forvrænget, og gået hen i en meget lysere stemme end den hun normalt brugte. ’’ Hmm.. Hvad.. Går du så og laver? ’’ ’’ Og ja. Alting ser dejligt ud herfra. ’’
Katherine var bedøvede ligeglad med hans ar, han var fin nok som han var, og det skulle ingen lave om på. Folk skal have lov til at se ud som de vel. Og især ham. Dog havde Sean altid skræmt Katherine en smule, på den måde hun før havde oplevet ham på.. I smug. Men det ville hun ikke snakke det store om.
Selvom han stod op, og hun sad ned, var det som om, hun sagens kunne føle hvad han så. Men hun ville ikke snakke så meget.. Hun var nervøs, for at Sean måske kunne finde på at gøre noget ved hende. Hun havde stadig blikket ud imod byen, og holdte øje med de forskellige folk, der nu gik rundt på gaden.
Hvis noget mistænkeligt skete, ville hun klart være på sporet til at opklare det. Måske ville Sean hjælpe? Hvem ved.

(( Sorry det korte svar :c ))

//kender de hinanden? Oo//

(( Altså... Man kan vel sige, at Kat kender ham på en måde? o.o ))

/Hvordan det? Oo//

(( xD Hemmelig spion? o.o ))

/er du det eller hvad? og hvordan/som hvem? Vil bare gerne vide det, ikke fordi jeg overføre min viden til Sean selv //