My my//Ribanalon.

Tid: Aften.
Sted: Angerforge District: Parken
Vejr: Der er en varm brise og natten er skyfri..
Omgivelser: Træer, legeplads, en sø i midten af parken og ellers de ting som nu engang er i en park.


Kayleb sad stille og roligt på en bænkene i parken. Han nød den varme brise blidt kærtegne hans krop.
Et let smil lå på hans læber, det her var noget af det eneste som kunne få ham til at smile oprigtigt.
Han sad med en stor bog i hænderne. Den indeholdte en masse noder som han sad og læste igennem. Det var nider til hans piano som han havde derhjemme. Hans mørke øjne betragtede vandet foran ham, den måde stjernerne og månen spejlede sig i det. Han havde nærmest lyst til at hoppe i vandet men lod være. Han rystede hurtigt tankerne af sig og var nu igen tilbage til det samme kolde ansigt som han altid bar, hans øjne gled ned og genoptog læsningen af noderne.

Ribanalon sad pluselig ved hans side, eller rettere hun sad på hug på bænkens
ryg og kiggede smilende og afslapped på den mandlige fremmede vampyr.
Det var sjældent hun mødte en artfælle, selv havde hun spist for under en
time siden så hun nærmest duftede af den livsgivende elexsir som fandtes
i menneskers åre. De mørkerøde læber kunne man tvivle på om var farvet af blod
eller af smike. Og de metalliske grå øjne hvilede stirrende på Kayleb.
Hun var glad i aften. Ikke lokke mad til sig glad, men glad.

Kayleb mærkede godt at hun sad ved siden af ham men blev ikke forskrækket.
Han gjorde sig en mentalt notits om hvor han nået til i bogen, så lukkede han stille i.
Roligt lod han sit blik glide over på den fremmede vampyr som sad ved hans side.
Yderst køn måtte man sige, sådan en dyster skønhed var ikke noget man så hver dag.
Et smil lå på hans læber, der var ikke nogen større betydning, det var bare et smil.
"Jamen godaften", hans stemme var mørk og dyb men på ikke på en dårlig måde.
Den passede måske ikke helt til ham og dog måske alligevel?

Ribanalon lavede et let grin hvorefter hun svang sig selv ned fra bænken så hun
stod på jorden, hun stod nu stille en kort tid hvorefter hun vendte sig mod han
hans stemme var som en trommes mørke slag. Hendes metalliske grå øjne hvilede
roligt på ham imens hun så ind i hans øjne, svage gnister fløj rundt i den grå farve
som om at hendes øjne var levende. Et svagt smil var over hendes læber, men det
betød lige så¨meget som hans smil gjorder. Hun slikkede sig over sine tænder
hvorefter hun svarede, "Godaften min kære" hendes øjenbryn lavede et kort ryk
op af men blev igen neutrale.

//I'm sorry my fair lady but i will have to go now :p//

//like out of the emne, or just logging out??//

//Just loggin out, I will be glad to continue this another day //

//Okay, then take care//

//let måsen og skriv ;D//