I love the potato! And I won't let it go! - Alcide

Tid - 15:00
Sted - Gågaden
Vejr - Det begynder at blive køligt. Vinteren er på vej
Omgivelser - Folk vrimler ikke lige frem. By omgivelser
Påklædning - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Blæsten var ikke ligefrem bidende kold som den snart ville blive når det blev vinter. Endnu et par måneder hvor hun skulle blive indefor og bare øve, øve og atter øve. Hun kunne ikke finde på noget bedre. Hun elskede at være omkring sin musik. Det var hendes liv, hun lever bogstavelig talt af det. Hun havde forladt alt pågrund af musik. Hun var blevet falden pågrund af det. Af den beslutning som englene ikke ville accpetere. Og derfor blev Lauren nød til at tage en beslutning.
Anyway... Lauren gik med en stor jakke på, dog havde hun kun et par shorts med nylonstrømper inden under og en lille t-shirt indenunder sin jakke. Det var dog ikke sådan at hun frøs, nej slet ikke, hun havde det lige tilpas. Hendes jakke var dejlig varm og det fordelte sig så til resten af hendes krop. Hendes hår gav ogs noget af varmen, det var så tykt som noget hår kunne være. Det så ogs meget stort ud, i det hele taget selvom det ik var sat op.
Hun gik roligt gennem gaderne og kiggede på de forskellige folk som gik forbi, hurtigt med kolde ånder og jakken godt ind til sig for at få varmen. Sagen var bare at deres jakker ikke lige var varme nok. Det var sommer jakker. Overgangs jakker, men ingen vinterjakker. Lauren sukkede tungt og gik med hænderne i lommen og blikket ned mod jorden. Hun var ik bange for at støde ind i nogen, for hendes sanser fejlede ikke noget som helst. Hun kunne godt mærke at folk var der og hvis der var nogen på vej mod hende. Hun rykkede sig bare altid i det sidste øjeblik for at skræmme personen med ik at flytte sig i starten.
Hun var på vej hjem efter en tur rundt omkring i byen. For bare at få noget frisk luft. Nu skulle hun så hjem igen for at øve.

Alcide var på vej gennem gaderne, han ville finde et sted at få en varm kop kakao og bagefter nok ud og købe ind. Han havde nemlig ikke rigtig noget mad der hjemme, han var også lige flyttet her til. Så han havde ikke haft tit til selv at mad, men i aften ville han selv. Han var sådan set ok til at lave mad, og var glad for at lave nye ting. Han havde en små tyk jakke på, i nærheden af en vinterjakke, men ikke helt. Den holdte ham dog perfekt varm, hvilket han elskede omkring denne jakke. Han havde en sort hue som gik ned over ørene, da de var små kolde før han gik ud. Han havde hænderne i lommerne mens han gik gennem gader. Han kiggede rundt for at se om han kunne finde en café som der så hyggelig ud. Han fik også taget en godt kig på menneskerne og de andre butikker. Han lagde godt mærke til at det ikke var alle som var mennesker, men at der var flere racer, hvilket også ville være helt naturligt. Han holdte ikke helt øje med hvor han satte fødderne, så han lagde ikke mærke til at han gik over en lille sten. Han var ved at falde med fandt dog balancen igen, men han havde dog heller ikke lagt mærke til pigen som var næsten lige foran ham. Så han gik ind i hende. Han kiggede små chokket op på hende, med et undskyldende blik. ”Ej... Det må du virkelig undskylde. Jeg så mig ikke for, og... Og...” Det sidst det mumlede han små flovt, han vidste ikke helt hvad han skulle sige.

Lauren var stoppet med det samme da hun havde kigget op og en fyr havde fanget hendes opmærksomhed, han var ved at snuble over en sten, hvilket fik hende til at smile lidt. Men han faldt dog ikke, han vandt balancen tilbage og da han så gik i gang med at gå igen, uden virkelig at tænke over at rykke sig på nogen måde, blev Lauren stående og lod fyren gå direkte ind i hende. Folk ville nok synes det var vildt mærkeligt og villet havde rykket sig. Men det tænkte Lauren ikke meget over. Måske var der ogs en dybere mening ved at hun ikke flyttede sig, en mening som sikkert ingen fik af vide.
Lauren blinkede voldsomt da han stødte ind i hende og et større smil plantede sig på hendes læber, hun kiggede roligt på ham mens han var i gang med at undskylde, letter flov var han. Hvilket fik hende til at smile endnu mere. "Det er helt okay, jeg kunne lige så godt bare have kigget mig bedre for" sagde hun med et beroligende smil mens hun betragtede ham.
Det lignede hende ikke det her, sådan at være så ligefrem. Hun brød ligesom ud af sin skald. "Men er du okay?" spurgte hun.

Alcide betragtede kvinden han var gået ind i ved et uheld, han var lettere flov over hvad der skete. Mest fordi at han var ny og ikke kunne se sig for, hverken hvor han satte fødderne, eller hvad han gik ind i hende. Han havde fået hænderne op af lommerne på samme tid som han var gået ind i hende, da han havde fået et lille chok. Han var nu glad for at hun ikke var væltet og slået sig, det havde virkelig ikke være godt. Og så havde det nok være lidt mere flovt, eller det ville han helt sikkert mene. ”Jeg er glad for at du ikke kom noget til miss...?” sagde han med en høflig tone med et skævt smil. Han blinkede kort og overrasket over at hun spurgte ham om han var okay, det var han da bestemt. Det var jo ham som var gået ind i hende, men han smilede et lettere drengerøvs smil, og svarede i en let tone: ”Jeg er helt okay. Jeg er sikker på at du kiggede dig fint for.” Han syntes ikke at hun skulle tage skylden for at han var gået ind i hende, men han var sikker på at det var hans egen fejl.

Miss? Um.. Jaer, det var hun ik van til at blive kaldt. Miss... Um... Var det meningen hun skulle sige sit navn nu eller. Hvis hun ikke ville kaldes Miss... "Kald mig Lauren" sagde hun med et roligt smil. Lidt usikker på hva hun skulle sige.
At spørger ham om han var okay, var vel egentlig mere en refleks end en bekymring. Hun prøvede vel egentlig bare at være høflig.
Et kækt smil formede sig da han sagde at hun sikkert kiggede sig fint for. Han skulle bare vide skulle han. Hun kunne havde kigget sig langt bedre for end hvad hun havde gjort. Det kække smil forsvandt dog og blev til et roligt smil.
"Ah.. Åbentbart ikke helt fint nok" hun tiltede hovedet let på skrå og betragtede ham.

Alcide smilte over hendes måde at reagere på da han kaldte hende miss, men han havde bare altid været vant til at være høflig når ham mødte nye folk. Han holdte det dog tit meget kort, men han syntes og selv at det var fint nok. "Lauren," mumlede han kort for sig selv og sendte et smil til hende. "Jamen, rart at møde dig Lauren. Mit navn er Alcide," sagde han smilte og lagde hovedet let på skrå. Han betragtede hende let, mens de stod foran hinanden. Han lagde mærke til at hun havde en slags vinter jakke på, og ikke gik ligesom mange andre, der ikke havde en særlig god jakke på. Han smilte lidt over det, og kiggede kort til siden hvor der var flere som trak deres jakke tættere om dem. "Men lige meget hvad går det helt sikkert!" Sagde han med et lettere drengerøvs smil. Han overvejede om han skulle spørger om hun ville havde en kop kakao sammen med ham. "Kunne du tænke dig en kop varm kakao med mig?"

Hun smilede blidt til ham og nikkede, "rart at måde dig osse Alcide" svarede hun med en blid stemme og betragtede ham stående der foran hende.
Hun nikkede roligt igen, "godt så" sagde hun med et drilsk smil. Hun kiggede lidt overrasket på ham da han spurgte om hun ville drikke en kop kakao med ham, overrasket fordi at der var ingen der havde spurgt hende før. Hun nikkede langsomt og et stort smil formede sig på hendes læber. "Det vil jeg med glæde" sagde hun roligt og kiggede blidt på ham.

Han lagde godt mærke til at hun blev lettere overrasket over at han spurgte hende. Han blev i et sekund i tvivl om det havde været en god idé at spørger hende, han vippede lidt urolig og kort med hovedet. Før han så hendes smil og nik, han fik et stort smil på læberne. "Det lyder super!" sagde han glad med et venlig smil. Det var først gang at han nogensinde havde spurgte en han var gået ind i og hun ville drikke en kop kakao med ham. Måske kunne de også få en kage? Han skulle bestemte nok giv, det var han besluttet på. "Ehmm.. Kender du nogle gode steder med kakao? Måske kage?" spurgte han smilende. "Jeg kommer nemlig ikke rigtig her efter endnu. Er lige flyttet til byen, så er ved at lærer stedet at kende," sagde han smilende med en venlig tone. Han var glad for at hun havde lyst til at drikke kakao, nu havde han en chance til at blive venner med hende jo. Han kunne nemlig godt bruge nogle nye venner, efter som han ikke havde noget i byen endnu.

Hun smilede af hans venlige smil, han virkede glad da hun sagde ja til det, hun lagde hovedet let på skrå, hun vidste ikke meget om hvad der var i byen, hun gik ik meget i byen, men hun kendte vist en cafe eller to. Hun smilede venligt til ham og nikkede, "jamen velkommen til så. Og ja kender vist to" hun nikkede og kiggede sig lidt omkring for at få et overblik over hvor de helt præcist var.
Hun nikkede i den retning de så skulle. "Kom med mig" sagde hun smilende og gik roligt i den retning hun mente var den rigtige. Og rigtig nok, kom de til en lille hyggelig Café på hjørnet. "Yup, det ligner vidst den" sagde hun roligt og kiggede på ham med et venligt smil og åbnede døren. "Efter dig" hun lavede en håndbevægelse til han kunne gå ind.

Alcide smilte venlig til hende, og kiggede kort rundt i gaden. ”Mange tak,” sagde han med et smi. ”Det lyder virkelig godt. Der findes næsten ikke noget bedre om vinteren end varm kakao,” sagde han smilende med et grin. Dog var det ikke vinter endnu, men det gjorde nu ikke noget. Det var godt, så det var lige godt. Han fulgte efter hende og lagde mærke til vejen, hvis de nu havde virkelig god kakao. Han kiggede ind i den hyggelige café og smilte, det var lige sådan en café han ville hen til. Han løftede øjnebryene, da hun ville have ham ind først. ”Naaarj, sådan som jeg husker det, er det damerne først,” sagde han med et grin, han blinkede kort og charmende til hende. Han gik ind først, som hun ville have. Han kiggede rundt efter et bord. ”Skal vi sidde der?” Han pegede over på et ledig bord ved vinduet.