Laid to rest (Zero)

af Gæst Man 9 Dec 2013 - 17:26

Dato.
9 December.
Årstid.
Vinter.
Dag.
Mandag.
Vejr.
Koldt, blæsende og et tyndt lag sne.
Sted.
Skoven.
Tid.
17:00.
Omgivelser.
Skov omgivelser.
Påklædning
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
_________________________________________

Et fint tyndt lag sne dækkede skovbunden hvor der ik var blevet sat mange fodspor, så det måtte betyde at der var mange ude i skoven, hvilket ik var særlig overraskende. De eneste fodspor hun lagde mærke til var hendes egne som var bag hende. Hendes sorte hår omringede hendes magre ansigt, gav hende et hårdt look. Hvilket… Hun egentlig ik var, hun var bare tom, som om… Ingen sjæl var tilbage mere, som om alt levende havde forladt hendes krop, eller sådan føltes det i hvert fald.
Hun var egentlig gået ind i skoven for at… Ja for at slå tiden ihjel, hun kunne alligevel ikke sove, hun var ik træt, og hun behøvede heller ik den slappen af.
Hun havde nu godt hørt om de levende døde der skulle være herude, men om det gjorde hende bange? Sidste gang hun var bange var for lang tid siden. Det var svært for folk at finde ud af hende, for hun var jo ikke ond, hun var heller ik sød, hun kunne ikke vise nogen form for følelser, og så begyndte folk så at sige at hun var ond. Men det var ikke muligt for hende at være ond. Hun var tom, ja, men det var ikke det samme. Hun ville gerne kunne holde af nogen, det gjorde hun da i hvet fald før alt dette. Jeremy, hun kunne godt huske noget af deres tid sammen, godt nok ik meget. Det meste hun kunne huske var hendes tid hos dem. Og det var ikke ligefrem noget hun ville huske, alt den totur hun havde været igennem, hendes mareridt og drømme var spækket med det, hun kunne ikke vågne en gang uden at være badet i sved. Dog.. Igen hun var ikke bange. Hun var ikke ked at det. Hun var ik sur, for det kunne hun ik være. Så hun var en meget svær person at være i nærheden af.
Hun gik med rolige skridt, og med hendes kniv i hånden, indsmurt i blod efter sidste gang hun mødtes med et menneske hun lige skulle spise af. Hun havde dog forsøgt at tørre den af i hendes kjole, så den var der blod på overalt…. Hun var ik pæn, ik på noget tidspunkt, men hvor var hun ogs bare ligeglad.

af **Zero Bang** Tirs 10 Dec 2013 - 13:29

Stilheden blev kun afbrudt af vinden der blæste i noget tøj. For et stykke væk begyndte man at kunne høre fodtrin. Fra en som egentlig personligt så ligeglad ud. Denne mand var prof i at skjule alle former for følelser. Så han så tom ud. Egentlig havde han lyst til at skrige fortvivlet. For denne mand var så forvirret. Han havde altid den indre følelse af at skade nogle. Alligevel. Han havde adopteret en datter nu. Han var forelsket i en draconianer. Dem som han normalt bare flåede i stykker for deres blod. Men nu var han forelsket i en. Alt var begyndt at vende op og ned. Hans hoved blev mere og mere forvirret. Men det kunne ikke ses på ham. Hans ansigt og krop var helt rolig. Det var som om at jo mere fuckt hans liv blev. Desto mere tom så han ud.

Denne mands navn var kendt over hele landet. Han var kendt som the prime evil. Han havde næsten altid en finger i kriminaliteten. Han gjorde selv meget kriminalitet. Og han var kendt for berusende blod salg. Hans navn var Zeronium Elliot Bang. Også kendt under navnene Hr. Bang. Eller Zero. Rolige skridt førte ham hen til et træ. Et træ han kunne huske. Det var her han første gang havde dræbt nogle da han kom til landet. En snigmorder fra hans gamle by. En af de andre Mafiaboss'er som ville overtage hans herredømme. Men det var endt i snigmorderens død i stedet for. Han stod lidt og kiggede på træet. Med et tomt ansigtsudtryk. Og ingen bevægelse i kroppen.

af Gæst Tirs 10 Dec 2013 - 14:16

Hun kig lidt og viftede med sin kniv, frem og tilbage, hun vidste ikke hvad hun skulle lave. Hun havde ik rigtig noget at lave.
Hun kiggede på et træ hun kom forbi, begyndte lidt og slå i det med kniven så der røg nogle træstykker af. Alt det her var så pokkers svært. Kunne hun ik bare føle? Hvis hun gravede langt nok, så kunne hun måske hodt, men hun var så træt af at lede efter dem. Og hun havde heller ik lyst til at ende som sidst med følelserne ude af kontrol, at hun ikke kunne styre dem. Det ville hun virkelig ikke. hun ville ik tilbage dertil. Hun havde oplevet nok smerte for en leve tid. Hun behøvede ikke mere. Hun gled ned af træet hun havde skåret i. Hun lagde hovedet i hænderne og følte for at bryde ud med et råb. Men... Hun havde ik lyst til at overgive sig. Men på den anden side, kunne alt bare ikke være lige meget, hun kunne alligevel ikke føle, hun kunne bare ende det hele. Lige på den måde hun ville, hun ville kunne ikke føle smerten alligevel. Hun sukkede tungt og et skrig forlod hendes læber. Ikke et arrigt, ikke et frustreret. Der var ik rigtig nogen følelser bag det. Hun kunne ikke ligge følelser i det. Det var det som hjorde det så svært at råbe for hjælp på en anden måde end at spørger om det. Hvad var der dog galt med hende, hun skulle aldrig havde kommet ud fra der. De skulle havde holdt hende indespærret. Hun ville hellere tortureres end dette hun ikke kunne finde ud af. Hun skreg jo inde i sig selv. Men nu var det ogs sluppet ud til andre. Hendes skrig havde været så højt at nogen af de udøde inden for afstand kunne høre det.

af **Zero Bang** Tors 19 Dec 2013 - 17:44

Zero hørte de mange hak til et træ et stykke fra ham. Men reagerede ikke. Han fokuserede på en gren hvor der stadig hang resterne af noget snor. Det der stykke kunne han huske. Det var det han havde hængt snigmorderen i. Bare fordi han ikke gad at se på ham havde Zero så efterfølgende begravet ham ned. Han så ingen grund til at lade et lig hænge. Skriget flød igennem skoven ind til hans øre. Og han sukkede svagt. Før han vendte sig imod lyden og begyndte at gå mens mumlende ord kommer fra ham. "Idiot. Kælling. Hold dog kæft." Han syntes denne kvinde der råber var en idiot. Fordi det lokkede de udøde til. Og måske ville hun nok være interesseret i det. Men Zero var ikke interesseret i at kæmpe lige nu. Han nåede hen til der hvor hun sad og stoppede op foran hende. Så ned på hende. "Så hold dog din kæft kælling. Eller jeg skal love dig for du bliver tortureret på den værst tænkelige måde." Sagde han hårdt og trak det lange kridhvide sværd fra hans ryg. Klar til at stå imod et angreb hvis hun prøvede at angribe ham.

// Sværdet: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

af Gæst Fre 20 Dec 2013 - 18:26

Hun kiggede op med et par følelsesforladte øjne, som han ikke ville kunne komme igennem og finde en følelse i. Der var intet. Det var deres skyld, de lærte hende at gemme det væk med tiden. Så mange tanker. Hun kunne ikke holde styr på dem, hvis hun bare kunne lade vær med at tænke, ikke at have nogen tanker i hovedet overhovedet, i nogle timer.
Hans ord satte sig ikke fast, de fløj direkte forbi, hvis hun havde haft følelser vil hun helt sikkert bare havde blevet rigtig sur, eller ked af det, det kunne hun ik helt finde ud af, hun vidste ikke hvad for en slags personlighed hun havde.
Hun holde sig stadig for ørene. Men hendes skrig var væk. "Så få det til at stoppe" råbte hun tilbage som om hun havde noget andet som overdøvede hende. Det havde hun nu også.... Hendes tanker.

af Sponsoreret inhold

Laid to rest (Zero)

Laid to rest (Zero)

Sv: Laid to rest (Zero)

Sv: Laid to rest (Zero)

Sv: Laid to rest (Zero)

Sv: Laid to rest (Zero)

Sv: Laid to rest (Zero)