Et lille stykke et eller andet o.o

De dage, hvor man er nød til at forsætte med at gå igennem mørklagte timer. Hvert eneste sekund er fyldt med et mørke man ikke kan finde sig selv i. Alle de spejle man kan kigge i - men der er ingen af dem, hvor du længere er i stand til at se dig selv i øjnene. Det er en endeløs labyrint, og vejen ud er fyldt med fare og smerte. Alle ting i kroppen som skriger du ikke skal det du sidder i. De beder dig om at lade hver, men du er bange. Bange for at skuffe og gøre ting forkert. Livet er hårdt , men også en ting der skal nydes. Så hvorfor trampe rundt i hverdagen og sidde steder vi alligevel ikke føler os tilpas i. Hvorfor gør vi ikke bare det vi ønsker. Hvorfor skal verden være så mørklagt, med en masse regler. Regler som så mange bliver undertrykte af. Det føltes så unfair.
Hvis drømme var penge ville så mange gøre alt for at være lykkelige og de ville være så rige. Der er ikke mange som sætter pris på ordenlige talenter - hvilket er en stor skam.

Jeg ønsker ikke at leve i mørket og vil frem og danse i lyset - hvor jeg hører hjemme. Jeg ønsker ikke at gå rundt som en anden tåbe og føle mig som et brev der blevet sendt til den forkerte. Det er smertefuldt. Så smertefuldt ikke at føle sig hjemme. Hvorfor nogle er så onde at sætte folk steder hen de ikke hører til er en stor gåde - som ingen nogensinde ville få et rigtigt svar på...