De forskellige erhverv

Kort beskrivelse:
'De forskellige erhverv' dækker over alle almindelige erhverv. Her tænkes på alle de praktiske erhverv, som slagter, bager, kok, frisør, smed, murer, tømrer m.m.
Alle disse er ret ens i uddannelse og deres opsætning, trods de beskæftiger sig med forskellige ting. De er alle vigtige for at byen fungerer og folk er tilfredse. Enhver by bør stræbe efter at have så mange som mulige af dem. De skaber god handel i byerne.
Disse er praktiske uddannelser og kræver ikke flere timer af teori.

Hvordan bliver man uddannet?:
Alle kan blive uddannet inden for det, omend det plejer at være almindelige bønder, borgere og fra tid til anden, også fattige. De adelige og kongelige holder sig langt væk fra disse "lav-rank" uddannelser, hvor man får skidt på hænderne og hård hud. Men de vil alligevel ikke kunne klare sig uden dem.
Det eneste det kræver er at man er en anelse interesseret og kan finde en mester, som skal stå for ens uddannelse. En mester kan godt have op til 3-4 elever på en gang, hvis denne kan overkomme det. Dog har de fleste kun en, maks to, for ellers kan ingen af dem koncentrerer sig om opgaverne.
Man går blot ind til f.eks. en slagter og siger man gerne vil oplæres. Har mesteren plads, tager de måske en. Hvis ikke, vil de jage en ud af butikken og bede en forstyrre nogle andre.
Det kræver ikke skole at blive dem. Ingen læsning, skrivning eller regning er påkrævet - Det man har brug for at kunne, lære man mens man er hos sin mester.

Specielle evner:
- De er ofte gode til deres fag.
- Alt efter arbejdet, har de en del muskler eller fingersnilde. (En tømrer har nok flere muskler end en frisør har brug for...)

Hvad kan man, uddannet inden for et erhverv?:
Man kan arbejde inden for det fag, man er uddannet som. Og ud over det, være en del af lauget. Lauget er en samling af mestre inden for det pågældende fag, det er ofte de bedste og rigeste mestre der er en del af lauget. Lauget tager sig af alle de indbyrdes problemer mellem de andre mestre og elever i faget. De er dem med det sidste ord.
In-game kan man bruge det til at hjælpe folk, måske besøger nogen ens butik eller laver ballade i ens butik, måske stjæler nogen fra en. Måske søger nogen efter en til at klare en bestemt opgave.

Bivirkninger:
Der er ikke rigtig nogen bivirkninger, andet end at i de hårde fag bliver folk ofte hurtigere slidt. De får ondt i ryggen, knæ, hænder, nakke. De fleste må droppe faget helt når de runder de 40 år. Husk på at dengang var der ikke meget viden om hvordan man arbejdede mest optimalt og korrekt, ingen der fortalte dem hvordan de skånede deres kroppe.
Der er også dem der er udsat for et uheld eller sabotage, så de mister en finger eller måske ligefrem en arm eller ben. Disse er invalide for resten af deres liv. (hvis de mister ben eller arme, ikke finger)

Løn:
De er lavt lønnede. Dem der er så heldige at få lov at arbejde for adelige eller de kongelige har mulighed for bedre løn, men ofte er de lige så lavt lønnede som alle de andre.
Det er kun lige nok til at man kan holde sig i live, med et lille hus eller værelse, lidt mad og en smule tøj. Hvis man kommer til skade, vil man ofte ende i gæld for lægehjælp.

Hvornår bliver man kaldt "mester"?:
Uddannelsen fra elev til mester er meget forskellig og kommer meget an på flere ting. På mesteren, på eleven, på hvordan det går for faget på det pågældende tidspunkt. Elever tjener mindre end mestre og er billigere arbejdskraft, visse mestre holder dem som elever så længe de kan, for at tjene penge på deres arbejdskraft så længe som muligt.
Men ud over dem, vil længden på ens uddannelse afhænge af hvor lærenem men er. Ofte tager det en 4-6 år før man er færdig uddannet. Når mesteren siger til en at man er færdig og giver en et papir, hvor der officielt står at man nu er mester (hvis man kan læse det) er man færdig. Så bliver man smidt ud på gaden og så skal man finde sig et job.
Lige så snart man er færdig uddannet er man blot en murer, tømrer eller hvad man nu er uddannet til. Efter endnu et par år, hvor man kan stabiliserer sit arbejde eller egen butik, kan man selv få lov til at tage elever. Det er lauget der bestemmer om man er kvalificeret til at tage elever ind. Når man må tage elever ind, hvis man må, vil man blive ophøjet til en "mester".

Hvordan kommer man i Lauget?:
Lauget er kun for de dygtigste, rigeste og heldigste mestre. Lauget består ofte af en 4-6 mestre. Disse bliver udvalgt af alle de andre mestre. Enden køber de sig til stemmer eller laver indbyrdes aftaler. Andre gange er en mester blot elsket af de andre eller har gode ting at byde ind med. I Lauget vil man også kunne få små titler, f.eks. er der en der beskæftiger sig mere med økonomien, mens en anden tjekker op på hvor mange elever de andre mestre har og om andre kan blive ophøjet til at blive en mester.
For at komme i lauget skal man være god til sit håndværk, være en mand og have arbejdet med det i mindst halvdelen af sit liv. Det er mænd over 30 år der bliver valgt, da de har mest erfaring og endnu lidt tid tilbage, inden de er så slidte at de må trække sig tilbage. Mestrene i Lauget har ikke elever, det har de ikke tid til.
I lauget er alle lige. Men der er en ordfører, som bestemmer hvem der må snakke hvornår og som slår i bordet, for at tage den afgørende beslutning, hvis folk er uenige eller splittede i en situation.
Mestrene i lauget bliver valgt år for år. Ordføreren er den mester med flest stemmer det pågældende år.

Fag: En kort liste over nogle af de fag i kan vælge. Der vil altid være flere fag, men er I i tvivl om hvorvidt jeres er et godkendt fag, så skriv til en admin.

- Slagter
- Bager
- Barber/frisør
- Smed (Redskaber, våben, armor, ammunition)
- Murer
- Tømrer
- kok
- Billedskærer
- Kunstner
- Guldsmed (smykker, ure m.m.)
- Maler
- Glaspuster