Do what I say! //Ariom//

S: Parken i Doomsville
T: Aften
V: Kølligt
O: Træer og nogle enkelte bænke forskellige steder

Rafaela var taget ud efter aftensmaden for, at gå sig en lillle tur. For at komme væk fra sin familie. Der var samtidig en anden grund til, atr Rafaela mvar taget ud. Hun havde hørt fra nogle af sine klanmedlemmer, at der var en fyr der gik rundt i Doom,sville og tog kvinderne til slaver. Hun ville ud og se om hun kunne finde denne fyr. Hun vidste dog en ting og det var, at hun havde brug for hjælp til og spionere denne fyr. Hun vi9lle dog se denne fyr lidt an.
Hun havde taget sine bruno bukser på og en brun trøje. Hun havde taget en sort kappe over sig for, at holde varmen og havde hætten som var på kappen over hovedet så man ikke kunne se, at hun var prinsessen af Doomsville. De fleste kendte hende pga hendes adoptiv far var konden af Doomsville, men hun så ham som sin rigtige far ligemeget hvad.
Hun havde fået et tip om, at fyren tit var nede i parken og tage de piger der gik alene rundt om aftenen og derfor måtte hun tage til parken for, at finde ham ham. Hun forventede sådanset at han dukkede op.

en kølig brise var om Arions ben, det var ikke tit at han kom til byen på denne tid af året. han gik i parken, hans claymore siddende over hans skulder. han var dækket af en kappe om hans skuldre og under den var en rød jakke, hans blege hud stod ud i aftenens mørke. han satte sig på en bænk, elverørene der rørte lidt på sig og tog sit sværd foran sig og så rundt i parken med et vågent blik, han manglede en god modstander.
han havde ledt efter folk at kæmpe mod, han savnede en stærk modstander som han kunne kæmpe mod. han så lidt nærmere rundt i den del af parken han sad i. en mand prøvede at forføre en kvinde, der var noget over ham. Arion rejste sig fra hans sæde det sorte hår flagrede bag ham selv om det var bundet op i en heste hale. han gik tættere på manden med sin hånd på sin claymore.

Rafaela gik rundt og holdt øje med hvert et træ, hver en bænk og hver en bevægelse der var rundt omkring hende. Ikke så langt væk fra hende hørte hun en mande stemme og en kvinde stemme. Manden lød til, at han prøvede og foirføre kvinden, men kvinden blev ved med, at afvise manden. Rafaela brummede lavt for sig selv og gik hen imod lydene. Rafaela havde ikke hørt eller set ham der havde fået øje på det samme som hende. Hun gik hen til fyren og tog sin hætte ned igen så hendes ansiogt kom til syne. Hun havde fået sine søstre om, at hjæl,pe hende med at havde lagt en makeup der gjorde, at hun ikke lignede sig selv. Hun havde fået sat sit hår i en rottehale der var flettet. "Har du aldrig lært at lade kvinderne være?" hendes stemme var bestemt og kommenderende. Manden der havde lagt an på pigen så mere og mere sur ud over det Rafaela sagde til ham.

Arion så en kvinde komme gående, hvad ville hun med hans mål. hvem var hun, sådan at komme vandrende og tage hans mål. han gik hen mellem dem og så på kvinden der var kommet "han. er. min." hans sorte øjne rettede sig mod manden "kæmp." uden tøven svang Arion den kolosale claymore rundt som var den lavet af luft. han svang og missede så den huggede dybt i et træ. Arion var hurtig på trods af sit store våben. han havde den liggende mod jorden og klingen gnistrede mod jorden og han svang den hårdt halvt op mod himlen og halvejs skiftede den retning i luften og huggede sig halvejs gennem manden. blod stod ud til alle sider og hen over mandens skrig af smerte kunne man svagt høre lyden af Arion grine manisk. dette var en kedelig kamp "svag..." han trak sit sværd ud af maven på manden og spyttede på ham.

Rafaela kunne godt mærke at kvinden var gået om bag hende for at søge sikkerhed. Rafaela kiggede undersøgende på manden men nåede ikke og se længe på ham før en anden mand var kommet og stillet sig imellem hende og den mand der var blevet vred over Rafaelas kommentar. Hun rullede lidt med øjnene da fyren sagde at han ville kæmpe med manden. Hun rystede lidt på hovedet og lagde sine arme om kvinden da hun kunne høre at hun græd. Rafaela holdt hendes hoved imod sin skulder så hun ikke kunne se mændende kæmpe. Hun trøstede kvinden og gik lidt væk fra mændende der sloges for at snakke lidt med kvinden. Rafaels bad kvinden om at tage hjem til sin familie og ikke se tilbage. Kvinden takkede mange gange for at hun og den kommende mand hjalp hende. Rafaela havde sagt at hun nok skulle sige det til ham.
Hun kiggede efter kvinden da hun var løbet ind til byen igen. Rafaela gik hen til den kommende mand og så lidt på ham "jeg skulle sige fra kvinden at hun var glad for din hjælp" hendes stemme var rolig. Hun kiggede undersøgende på hende og der var et neutralt blik i hendes øjne selvom invendigt smilte hun over at der var flere der var imod kvinde undertrykkelse som var mænd. Hun strakte sin arm ud for at hilse på manden "hedder Rafaela Zain og du?"

Arion rejste sig op lidt løst fra mandens krop og så på kvinden med et tiltet hoved "hvad takker du for" hans sorte øjne så ind i hendes "jeg er ikke her for hverken dig eller hende, jeg var her for blodet af en kriger, detsværre fik jeg blodet af en kujon" hans øjne flakkede tilbage på manden bag ham og så på hende med et fast blik "jeg tjener kun de stærke" han så bare på hende med et tomt blik, de sorte øjne skinnede som perler i det svage lys. han rejste sig helt op og satte sit sværd i sin skede. han gik hen og så på hende før han tog hendes hånd med et stort pres på den "jeg er Arion, ikke at det komme dig ved"

Rafaela kiggede blot roligt på manden. Et lumsk smil kom på læberne da han ikke var der for hendes eller kvindens hjælp "Det var hende der ville takke dig ikke mig. Jeg ville nemt kunne klare ham selv, men du kom mig i forkøbet" hun trak let på skuldrene og så på ham med sine smukke lillae øjne. "man skulle næsten tro du søgte en at tjene når du ligefrem siger at du kun tjener de stærke" hendes stemme var rolig, men havde en lokkende klang i sig. Hun pressede ekstra hårdt på hans hånd da han tog imod hendes. Hun virkede ikke til og mærke noget af hans klem. Hun kiggede lokkende på ham "alt det jeg vil vide rager mig en helt del søde" hun lagde et forførende klang i stemmen da hun sagde 'søde'

han så på hende med et skarpt blik og som et langt suk sagde han "korrekt" han gav slip på hendes hånd og så på hende med et sort blik "og hvad betyder det for dig at jeg leder efter en, du er ikke andet end en adel der mangler noget at lave så du jager forbrydere" hans øjne var uendrede og gik hen af gangen "bevis at du ikke bare en lille adeldatter" han så på hende med et irriteret blik og trak sit sværd. han havde ikke tænkt sig at hun skulle få det nemt, af hvad han vidste var hun bare endnu en adel der skulle bruge en måde at bruge sine aftner på. han smilede og tog fat om sit sværd. dette var hvorfor han stadig levede, for at kæmpe mod stærke modstandere. han stillede sig lidt anderledes end før men var klar på alt hvad hun lavede.

Hun kiggede roligt på ham og smilte sødt til ham. Hun grinte lidt da han sagde, at hun var en adelig. Nok var det sandt, at hun var prinsesse, men det behøvede denne fyr ikke, at vide da hun overhoved ikke lignede en denne aften. Samtidig så kunne han sikkert tro det da det jo næsten kun er de fine der jagter forbrydere, men de fine slår ikke forbrydere ihjel og torturere dem til de direkte beder en om og slå dem ihjel. Det ville faktisk koste hende dyrt hvis man fandt ud af hvem det var der havde klanen og som sørgede for, at de mænd hårde blev straffet hårde end de havde straffet deres slaver. Hun kiggede roligt på ham "Hvad får dig til, at tro, at jeg er af adelig familie?" hun kiggede lidt på ham og smilede lidt for sig selv "Vil du virkelig kæmpe mod en tøs der ikke har nogle våben eller noget?" der var en latter i hendes stemme. Hendes brune hår flagrede smukt i vinden. Hun lagde sit hoved let på skrå og kiggede på ham "Du begynder bare fister" hun stod bare stille og roligt som om hun ikke vidste helt hvad hun skulle forvente af denne fyr, men på den måde ville hun også finde ud af hvad denne Arion egentlig kunne.

han tog sit sværd af skulderen og lod det falde til jorden med et brag. hans øjne var låst på denne kvinde foran ham. han satte af fra jorden og hoppede lig mod hende, hans øjne var sorte som natte himlen og hans ben bevægede sig løst. hvis hun ikke undvigede hans slag ville han ramme hende i solar plexsus, der efter et slag til hendes kæbe, til sidst to slag hen over ørene så hun ville miste balancen hvorefter han ville feje benene væk under hende og han ville have vundet. han kunne ikke sige denne pige med sikkerhed var en adel men han var lige glad. han fortsatte frem ad mod hende med hans kombo i tankerne.

Hun holdt nøje øje med hver en bevægelse han tog selv den mindste bevægelse holdt hun tydeligt øje med. Hun flyttede sig elegant til siden da han slog hen imod hendes solar plexsus så han ramte lige forbi hende. Hun lignede en der nærmest kedede sig ihjel. Hun dukke sig da han slog imod hendes kæbe og slog ham hårdt ved nyrene, hvis hun altså ville ramme. Hun greb hans arme da han slog imod hendes ører og holdt dem krydset. hun vred hans hænder rundt og trykkede hans håndled op af til det ville give en stor smerte op af armen. Hun undgik hans ben ved, at træde over dem imens hun fortsat holdt fast i hans håndled på samme måde. "Er det, det eneste du kan?" man kunne tydeligt høre i hendes stemme, at hun kedede sig.

hans øjne var komplet mørke og han så sig lidt omkring da hun greb hans hænder. han så på hende med et smil og satte af fra jorden og hoppede hen over hendes hoved i et enkelt hop. han tog fat om hendes hals og slyngede hende over hans skulder. hun stod nu i skyggerne med ham, hans domæne. med et smil og et sving af hans nygligt frie arm slyngede skyggerne sig op af hende og tvang hende ned på knæ. han smilede til hende og gik tilbage til sit sværd og lagde det mod hendes hals "godt kæmpet, men jeg vandt" hans øjne var blevet normale og så på hende stadig siddende i skyggerne.

Hun blev helt overrasket over hvad der skete kort tid efter. Men det slog hende ikke ud. Man skulle aldrig undervurdere eller overvurdere ens modstander og hun havde ladet sig lade som om og undervurdere ham for, at se hans fulde potentiale, men han virkede til, at have undervurderet hende. Hun ville ikke ødelægge hans tro på det. Endnu.
Hun kiggede blot roligt på ham efter han havde fået hende ned på knæ og holdt sit sværd imod sin hals. Hun frygtede ikke, at have sværdet mod halsen da hun var van til og blive truet med livet. Det havde været en lang kamp for hende psykisk og komme over det, men nu var hun videre og han skulle ikke få hende ned igen. "Kan kun sige i lige måde, men tror du virkelig du har vundet?" hun havde et smørret smil på læberne. Han havde ikke set hende helt igang endnu. Hun mærkede varmen løbe rundt i kroppen på hende. Hun skreg lige pludselig og røg op i flammer. Hun var i flammer. Skyggerne gav slip på hende da hun både var brændende varm, men også lyste det hele op. Hun var en stor lilla flamme. Hun rejste sig op og kiggede på ham "Aldrig undervurder din modstander. Selv ikke en lille pige som mig" hun grinede lidt og gik imod ham og tog hårdt fat om hans hals med sine brændende hænder. Hun kastede ham fra sig og kastede en masse lillae ildkugler efter ham der kom fra forskellige dele af hendes krop.