Underworlds lov

Loven i Underworld:
Loven i Underworld er bestemt af magtfulde personer, som har magten til at ændre og fastsætte lovene. Denne lov er, ligesom grundloven i Danmark, sammensat for længe siden og kun med få ændringer siden da. Dette er den generelle lov. Den gælder alle neutrale steder, samt i alle byer eller områder, som har blandet befolkning. (Flere racer der bor i byen)
Dette er steder som f.eks. Doomsville og Firewood village.
Andre steder, der ejes af en raceleder, kan have de samme regler, hvis racelederen vælger det. Men det er op til racelederne selv at bestemme hvilke regler de skal have i deres byer eller områder.

§8: Hvornår man er medskyldig og straffen for dette.
Stk. 1: Hvis man ser, høre eller deltager i kriminalitet, af enhver slags, uden at fortælle det til byens vagter eller retten, vil man være medskyldig. Som medskyldig vil man modtage samme straf, som den der har udført den egentlige kriminelle handling.
Stk. 2: Er man påtvunget medskyldighed, enden ved at blive truet på livet, ens familie er truet på livet eller hvis ens eget eller ens families liv og velvære er i fare på anden måde, vil ens straf blive nedsat til en passende størrelse.

§9: Om censur
Stk. 1: Det er tilladt herskeren eller herskerinden af det pågældende område eller by at påføre censur og selv bestemme hvad der skal være tilladt eller ikke, i deres område. Det er op til enhver borger, under herskerens eller herskeindens styre, at overholde denne censur.
Stk. 2: Skulle en borger ikke overholde censuren, og kendes denne skyldig, vil denne modtage en passende straf. Straffen vil være en bod til herskeren eller herskerinden, jernbyrd og fængsel på ubestemt tid. Alt materiale, som personen skulle have, der ikke overholder censuren, vil blive brændt.

§10: Om religion, hvornår man er kætter og straffen derfor.
Stk. 1: Vi har en sand religion og det er troen på Elona'dal og Del'sharka. Det er tilladt at tilbede de gamle titans, men enhver anden religion er ikke tilladt og vil blive set på som hedensk, kætterisk og strafbart.
Stk. 2: Skulle man opdage en kult, et alter eller blot en borger der følger en hedensk religion, skal denne straffes. Personen skal betale en bod til kirken, til præsterne af den sande tro, modtage 50 piskeslag offentligt og tilbringe tid i fængsel, med mulighed for blive udsat for forhør, til denne er kommet på rette vej. Hvis det inden for et års tid viser sig at personen ikke er til at redde, skal denne brændes på bålet som værende en heks. Alle personens eller gruppens hedenske remedier skal brændes med dem, se deres hedenske tro ikke får mulighed for at sprede sig.
Stk. 3: Skulle en person udgive materiale eller stå på gadehjørnerne eller andre offentlige steder og prædike om en hedensk tro, eller på anden vis opfordre til ikke at følge den sande tro, skal denne straffes med en passende bod til præsterne af den sande tro og modtage 50 piskeslag offentligt. Desuden skal alle personens ting, som opfordre til de forkerte tanker og tro, brændes.  Personen kan herefter fængsles på ubestemt tid.
Stk. 4: Findes der en præst, som tilhører den forkerte tro, eller skulle en præst konverterer fra den sande tro til en falsk, findes skyldig, skal denne brændes på bålet. Alle dennes materialer, som findes skadelige, skal brændes med dem.
Stk. 5: Er man i tvivl om den pågældende er kætter eller ej, skal denne undergå vandprøven. Findes denne skyldig, skal denne brændes på bålet. Findes denne uskyldig, må denne gå fri.

§13: Om mord og dets straf.
Stk. 1: Det er ikke tilladt at slå en anden person ihjel, uanset grunden. Den eneste undtagelse er bødlen, hvortil personen der dræbes er dømt til døden af retten.
Stk. 2: Skulle en person slås ihjel er det familiens pligt at søge hævn og kompensation derfor. Dette gøres ved at samle begge familie til et privat møde med retten, hvor en passende straf og kompensation vil blive aftalt. Bøden kan betales i guld, ejendele eller ved blod.
Stk. 2, del 2: Betales boden i blod, vil morderen selv blive dræbt, offentligt. Dette vil ske ved halshugning eller hængning, til døden indtræffer. At betale i blod kan også betyde at morderen skal betale en bøde og samtidig have op til 100 piskeslag offentligt, delt op af to gange. 50 x 50, begge inden for en uges tid.
Stk. 3: Skulle familien alligevel vælge at hævne sig, ved selv at dræbe morderen, ville den der har overtrådt loven skulle betale en bod til herskeren eller herskerinden og blive fredløs.
Stk. 4: Enhver morder, både straffet og ustraffet, vil for altid være fredløs.

§14: om ildspåsættelse og dens straf.
Stk. 1: Det er ikke tilladt, med fuld overlæg, at sætte ild til ejendomme, der ikke er ens egen eller til andres kreatur og marker.
Stk. 2: Skulle der opstå en ildspåsættelse vil den skyldige blive fundet og afhørt. Findes personen skyldig i ildspåsættelse skal denne betale med sit liv eller en bod, der er stor nok til at genopbygge og kompenserer for det ødelagte.
Stk. 3: Er der omkommet personer under brænden, anses det for mord og behandles herefter, se §13 om mord og dets straf.
Stk. 4: Bedømmes ildspåsættelse til at være et uheld, skal den skyldige kun betale en bod, som vil dække genopbygningen af ejendommen. Omkom personer under brænden, anses dette som mord og behandles herefter, se §13 om mord og dets straf.

§15: om tyveri, røveri og deres straffe.
Stk. 1: Det er ikke tilladt at tage andres ejendom, hverken skjult eller åbenlyst, hvis ejeren ikke har givet tilladelse dertil.
Stk. 2: Det er ikke tilladt at anskaffe sig andres ejendom ved at tvinge dem til at give det til en, ved at true dem på livet eller med fysisk smerte, hvis de nægter.
Stk. 3: Skulle en person findes skyldig i tyveri vil person opnå en af to straffe. Enden vil personen blive hængt, til døden indtræffer, eller miste en af sine hænder ved af hugning.
Stk. 4: Skulle en person findes skyldig i røveri vil personen blive straffet med hængning, til døden indtræffer.
Stk. 5: Er man i tvivl om hvorvidt pågældende er skyldig i tyveri, skal personen kunne påvise fysisk bevis på at tingen eller tingene tilhører ham. Hvis dette ikke er muligt, må man formode de er stjålne og personen skyldig.

§17: Om homoseksualitet og dets straf.
Stk. 1: Det er ikke velset at være sammen mand med mand.
Stk. 2: Findes to mænd sammen, er det op til lokalområdet at udøve en passende straf.
Stk. 3: Straffene er således: Fattige og middelklassen sættes i gabestok. Det er op til samfundet at udføre den offentlige ydmygelse som kan være i stil af, men ikke begrænset til:
- Kaste med ting
- Påkaldelse af diverse eder
- Slag og spark.
De bliver oveni beskattet for deres synd og der aftages en beskatning som det lokale overhoved ser passende. Kan skatten ikke betale med penge, tages der fra hjemmet.
Stk. 4: Rige skal renses for deres synd. Renselsen sker af kirken, af præsterne til vores alles gudinde, Elona'dal. Der hører desuden en beskatning på.

§20: Om vold og dens straf.
Stk. 1: Det er ikke tilladt på udøve vold, hverken alene eller i grupper, mod andre personer, hverken kendte eller fremmede.
Stk. 2: Det er tilladt en ægtemand at disciplinerer på sin kone eller børn, som han finder det passende og nødvendigt.
Stk. 3: Findes en person skyldig i at tæske, torturerer eller på anden måde påføre en person fysiske og unødvendige smerter, skal denne straffes. Straffen vil være en bøde, til den eller de der er blevet påført smerten efter aftalt størrelse, 10 piskeslag offentlig og op til 5 års fængsel, alt efter hvor slem volden har været.
Stk. 4: det er ikke tilladt at voldtage kvinder, mænd eller dyr.Findes man skyldig i følgende, skal man betale kompensation til den forurettede, samt modtage op til 60 piskeslag, offentligt. Efterfølgende kan man ryge i fængsel, på ubestemt tid.
Stk. 5: Det er ikke tilladt at have kønslig omgang med dyr, børn eller lig. Disse handlinger vil straffes med en kompensation til den forurettede eller dennes familie eller ejer, samt 60 piskeslag offentligt. Herefter følger fængsel på ubestemt tid.

§23: Ingen lallen rundt.
Stk. 1: Det er ikke tilladt at gå rundt i byen eller rundt om byen, uden at have noget mål eller noget at lave. Dette er for at opretholde sikkerhed på gaderne og sikre en hvis renhed på gaderne.

§32: Om ægteskabet, dens indgåelse og regler for separation.
stk. 1: Ægteskab kan kun blive indgået, hvis man søger kvindens hånd hos faderen eller familiens overhoved, men hun kan kun blive bortgift hvis hun samtykker.
Stk. 2: Kvinden og manden kan kun gifte sig, hvis deres slægt er enige og finder partiet passende. Derefter aftales passende medgifter fra begges side.
Stk. 3: Det er ikke tilladt at gifte sig med sine egne børn eller personer, fra ens egen familie, som er mindre en to grene væk. Dette vil sige at det ikke er tilladt at gifte sig med sine børn, sine søskende eller sine søskendes børn. Det er heller ikke tilladt at gifte sig med sine børns børn. Alt der ud over er tilladt, så frem denne indvilliger.
Stk. 4: Bor man sammen med en slegfred (ugift kvinde) i 3 vintre, at man åbenlyst har omgang med kvinden og kvinden bærer nøgler til huset, vil man blive anset for at være gift.
Stk. 5: Ægteskabet ses først som fuldbyrdet, når der er bevis for kønslig omgang efter ægteskabet er indgået. Dette er uanset om der har været kønslig omgang før eller hvis man allerede har børn.
Stk. 6: Skilsmisse er ikke tilladt. Der kan indgås separation, hvor ægteparret kan bo væk fra hinanden i en aftalt tid. Der er ikke tilladt at udøve hor eller indgå nye ægteskaber i denne tid.
Stk. 7: Manden kan kræve at kvinden skal være jomfru ved indgåelse af ægteskabet og har lov til at frasige sig sine ægteskabelige pligter, hvis kvinden ikke var det, ved ægteskabets begyndelse eller ved indgåelse af aftalen.
Stk. 7 del 2: Var kvinden ikke jomfru, kan manden frasige sig ægteskabet og til hver en tid tage en ny hustru. Kvinden vil vende tilbage til sin families omsorg, til en ny mand viser sig. Kvindens familie skal betale kompensation til manden på 30 guld.
Stk. 8: Det er ikke tilladt at udøve hor, efter indgået ægteskab. Findes manden skyldig, skal denne udføre jernbyrd og betale en bøde på 40 guld. Findes kvinden skyldig skal denne have 30 piskeslag offentligt og hendes familie betale en bøde på 20 guld til manden. Kvinden vil desuden miste alle sine ejendele.
Stk. 9: Kvinden vil, ved ægteskab, flytte hjem til mandens familie eller de vil flytte i et hjem for dem selv.

§40: Om slaveri
Stk. 1: Det er tilladt enhver et holde slaver.
Stk. 2: Folk, der er slaver, er fattige folk eller folk fra andre lande, der ikke kan forsørge sig selv på andre måder og må have hjælp dertil. Slaver sælges af autoriserede slavehandlere.
Stk. 3: Det er pålagt slavehandlere at blive autoriserede, godkendt af administrationen. Det er deres ansvar at behandle slaverne og gøre dem klar til salg.
Stk. 4: Det er op til ejeren af slaven, at sørge for dennes uddannelse og disciplinering. Skulle slaven løbe væk, er det op til ejeren at fange denne igen.
Stk. 5: Slaven ejes gennem en kontrakt, lavet af den autoriserede slavehandler.
Stk. 6: En slaves død vil ikke blive forfulgt. Slaven er ejendom og det er op til ejeren at bestemme hvad der skal gøres med dem. Enhver indgriben i ejerens disciplinering og behandling af slaven, kan føre til en bod, fra den indgribende.
Stk. 7: Uautoriseret handel med slaver er ulovligt. Slavehandleren skal betale en bod til byens pengekasse, miste retten til nogensinde at sælge slaver igen og kan modtage en en fængselsstraf på ubestemt tid. Slaverne vil blive givet til en autoriseret slavehandler, der vil have dem.

§42: Om ejendom og arvinger.
Stk. 1: Manden ejer sin ejendom, så længe denne kan betale husleje og vise gyldigt kontrakt for anskaffelsen af ejendommen. Manden ejer så mange kreaturer, som denne kan vise kontrakt for at eje. Manden ejer lige så mange marker, som han har betalt for og kan bevise kontrakter for.
Stk. 2: Manden har ret til sine kone og børn, det er hans job at forsørge dem, disciplinerer dem og holde styr på dem, at gifte evt. døtre væk eller at få sønnerne under arbejde.
Stk. 3: Kan manden ikke længere betale sin husleje, må denne betale med korn eller kreatur. Kan dette ikke slå til, vil manden miste sine marker, svarene til gælden. Hvis gælden alligevel kun bliver større, vil til sidst alle manden ting og ejendomme blive taget fra ham, til familien vil blive erklæret fattig og sat på gaden.
Stk. 4: ved at gå i kloster eller under lære som præst,  vil man som syg kunne medtage halvdelen af sin ejendom. Hvis man er rask, må man tage det hele med.
Stk. 5: Det er tilladt at give sjælegaver. Sjælegaver er ejendom eller værdier, der gives til den sande tro og dens præster.
Stk. 6: Manden bestemmer selv hvem der skal arve hvad. Normalt er det den første fødte søn der overtager det hele og kan dele med sine søskende, medmindre disse har været anstændige nok til at få jobs andre steder.
Stk. 7: Både manden og kvindens medgift kan være ejendom og værdier. Hvis kvindens forældre dør, vil deres ejendom gå til deres første fødte søn. Har disse ingen søn, vil ejendommene og værdierne gå til kvindens ægtemand.
Stk. 8: Har familien gæld, når ejendommene overgår fra en generation til den næste, vil den næste generation arve gælden. Dette vil fortsætte, til gælden er betalt af.

§43: Om hærværk og straffen derfor.
Stk. 1: Det er ikke tilladt at udøve skade på andres ejendom, familie, marker eller kreatur.
Stk. 2: Skulle skade blive udøvet vil personen, der har udført dåden, blive afhørt. Findes denne skyldig, skal denne betale kompensation.
Stk. 3: udøves der skade mod kreatur og marken, vil den skyldige kunne blive straffet med afhugning af hånd eller jernbyrd
Stk. 4: ved tyveri eller røveri af ejendom eller kreatur, se §15.

§63: Om beskatning og betalingen, samt straf for ikke at betale rettidigt.
Stk. 1: Enhver skal betale en passende husleje, for sin hus, grund, gård eller marker. Huslejen betales til skatteopkræveren, der vil komme en gang om måneden.
Stk. 2: Enhver, der ejer kreatur, skal betale 10% skat af dyrenes oprindelige pris, hver måned, for at have dem.
Stk. 3: Ved enhver salg af produkter, korn, kød, mad eller andre ting, ved enhver ærlig handel, skal der betales 25% skat til skatteopkræveren.
Stk. 4: Kan ejeren ikke betale husleje eller nægter af betale skat af sine handler, vil denne ryge i gæld til gælden er betalt. Betales gælden ikke, vil skatteopkræveren tage af mandens ejendom og ejendele, til gælden er betalt. Er dette stadig ikke nok, må skatteopkræveren tage al mandens ejendom og ejendele og erklærer familie fattig, samt sætte dem på gaden. Gælden gælder stadig, trods man er erklæret fattig.
Stk. 5: For hvert halvår, hvor man ikke kan betale sin gæld, vil der blive påsat endnu 20% renter.
Stk. 6: Enhver ny butik eller bod skal have godkendelse af byens administrator om at opsætte boden eller bygge/åbne en ny butik. Ejeren af en butik skal betale 20% skat af sine indtægter, hver måned. Ejeren af en bod skal betale 10% af sine indtægter om måneder. Det hele til administratoren af handel.

§70: Om handel
Stk. 1: Enhver ny butik eller bod skal have godkendelse af byens administrator om at opsætte boden eller bygge/åbne en ny butik. Ejeren af en butik skal betale 20% skat af sine indtægter, hver måned. Ejeren af en bod skal betale 10% af sine indtægter om måneder. Det hele til administratoren af handel.
Stk. 2: Hver måned skal man lave opgørelse for hvor mange varer man har, hvor mange man har solgt og hvor mange man vil anskaffe sig, samt sit følgende overskud eller underskud.
Stk. 3: det er ikke tilladt at åbne en butik eller sætte bod op, uden et gyldigt bevis fra administratoren. Dette vil vise sig i en kontrakt, man skal have på sig, da vagterne til hver en tid kan påkræve at se den.
Stk. 4: det er ikke tilladt at sælge ulovlige varer.
Stk. 5: Findes en butik eller en bod, der ikke er godkendt, eller et sted, der sælger ulovlige varer, skal disse lukkes omgående og deres ting konfiskeres. Deres indtægter vil direkte gå til byens pengekasse og de, der har drevet ulovlig handel, vil modtage fængselsstraf og enden en flerårig eller livstid nægtelse af nogensinde at må åbne en butik eller bod, eller mod nogensinde at må sælge noget igen.

§72: Om falskneri og dets straf.
Stk. 1: Det er ulovlig at forfalske mønter, kontrakter og andre vigtige papirer, der på en eller anden måde bærer administrationens eller herskeren/herskerindens sejl eller signatur.
Stk. 2: Det er ulovlig at gøre brug af falske mønter eller værdipapirer.
Stk. 3: Skulle nogen findes skyldig i at forfalske mønter eller værdipapirer, vil denne blive straffet med en bod til herskeren eller herskerinden, i en på det tidspunkt aftalt størrelse. Person vil der ud over miste en hånd og modtage 20 piskeslag, samt kan se frem til ubestemt tid i fængslet. Alt det forfalskede og personens værktøjer til at lave det, vil blive brændt eller uskadeliggjort på anden måde.
Stk. 4: findes nogen skyldig i at gøre brug af det forfalskede, skal disse fængsles og afhøres, for at finde den eller de der står bag det. Endvidere, er personen selv med til at lave falske mønter eller værdipapirer, skal denne straffes efter §72, stk. 3. Er personen ikke med til at lave det, men blot bruger forfalskninger, skal denne betale en bod til herskeren eller herskerinden og kan se frem til fængselsstraf på op til 5 år. Alle forfalskninger vil blive brændt eller på anden måde uskadeliggjort.

§90: Om arbejdsvilkår og sort arbejde, samt straf derfor.
Stk. 1: det er pålagt enhver selv at finde sig et passende job og aftale en passende pris med arbejdsgiveren. Det er også pålagt enhver selv at sørge for sin uddannelse.
Stk. 2: Arbejdsgiveren har magten til at fyre, ansætte og bestemme arbejdstider og løn for sine ansatte.
Stk. 3: Den ansatte skal lystre sin arbejdsgiver.
Stk. 4: Det er ikke tilladt at udøve arbejde, uden at have en lovlig arbejdsgiver eller at udfører ikke-registreret arbejde. Enhver løn man skulle modtage for ulovligt arbejde, vil blive konfiskeret til byens pengekasse og man vil opnå et dårligt ry på arbejdsmarkedet, samt mulighed for fængselsstraf, udelukkelse for enkelte uddannelser eller arbejder, eller forvist fra området.

§120: om straffene og deres udførelse.
Stk. 1: Jernbyrd. Dette kan udføres på tre måder. 1: Skudsjern. At skulle bære et stykke glødende jern ni skridt. 2: Trugsjern. At skulle kaste et stykke glødende jern ned i et trug. Mislykkes kastet, skal kasteren samle det op og blive ved med at kaste, til det lykkes. 3: Skrå. At gå over 12 glødende plovjern med bare fødder.
Efter udførelsen af jernbyrd må den straffede forbinde sine hænder og fødder, men ikke pleje sine sår yderligere, ikke med salve eller nogen anden måde forsøge at helbrede eller skjule sine sår. Sårene skal være fuldt synlige for alle, til de naturligt er healet. Udførelsen foregår offentligt.
Stk. 2: Piskeslag. Udføres af en bøddel, på en scene foran offentligheden. Den piskede må forbinde sine sår, men ikke på anden måde forsøge at heale dem. Skulle der opstå livsfarlig infektion, skal disse behandles og når den straffede er ude af livsfare, må sårene ikke blive healet yderligere, før end de selv er healet.
Stk. 3: Fredløs. At være fredløs betyder at fjerne deres rettigheder. De har ikke ret til at eje noget, de har ikke ret til at stemme eller sige noget til offentlige møder, såsom private. Deres stemme vil ikke tælle. De her ikke ret til at blive behandlet ordentlig og det er op til den enkelte borger, fuldt lovlidt, at ignorerer dem. Fredløse kan finde enkelte arbejder i byen, såsom at gøre rent eller ordne kloak. Fredløse kan ikke stoles på og ofte begår de bare nye forbrydelser, til de til sidst ender i fængsel.
Stk. 4: At betale bod. Dette er en bøde, som man betaler i så og så mange guld. Bøden skal betales inden for en aftalt tid. Hvis dette ikke sker, vil personen i stedet blive straffet offentligt, med fysiske straffe, f.eks. piskeslag eller afskæret af et lem, alt efter hvilken overtrædelse der er blevet begået.
Stk. 5: Vandprøven. Personen bindes på hænder og fødder. Personen kan blive proppet i en sæk, hvis man finder grund til det. Derefter bliver personen kastet i en sø eller flod, der er dyb nok. Flyder personen er denne skyldig. Synker personen er denne uskyldig.