Karneval - Anna

Hun kiggede på Vlad, da han satte sig overfor hende, hun smilede blidt til ham, mens hun kiggede rundt i hestevognen, mens hun bare sad og slappede lidt af, det var dejligt at der ikke var så meget støj og ikke så mange mennesker længere, det var kun de to i en stille hestevogn.
Hun lænede hovedet tilbage og lukkede øjne, for at slappe lidt af i hovedet efter sådan en aften, som hun aldrig nogensinde skulle til igen, det var godt nok hårdt for en som hende, som ikke var vant til at være sammen med nogen til hverdag.
Hun kiggede dog på Vlad, da han spurgte efter hendes adresse, hun havde dog ingen adresse, hun boede i Ashen Wood Forest, langt væk fra det hele, hvor ingen kom og der var helt stille. Udover naturens lyde selvfølgelig.
"Øhm, bare kør mig til Ashen Wood Forest, jeg bor dybt inde i skoven" sagde hun og smilede, inden hun lænede sit hoved tilbage igen, og lukkede øjne.
Hun kom med et udmattet suk og tog sig lidt tid hovedet, da det begyndte at gøre en smule ondt.
Da regnen kom, lyttede hun efter den, selvom det skabte lyd, var det som om den skabte stilhed også, hun vidste ikke hvad det var, men det gjorde i hvert fald at hendes hoved kunne slappe af, og ikke gøre så ondt mere.
"Ugh, hvor mange fester af samme slags, tager du til hver uge?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede på Vlad.

Vlad nikkede og tappede til væggen bag ham, hvilket så lige efter åbnede sig en lille lem, hvor han drejede hovedet lidt. "Ashen Wood Forest" fortalte han sin kuske og satte sig tilrette igen mens regnen tonsede ned mod jorden.
Turen gik stille, ud over regnen, de var et lille stykke fra skoven da værtens sted lård lidt syd fra Doomsville, så en lidt længere køretur skulle de igennem.
"Jeg må indrømme jeg ikke tæller Mademoiselle" svarede han roligt tilbage, på intet tidspunkt viste han en anden karakter, selv i hestevognen hvor Anna faktisk var alene med en mand, et skyggevæsen, som hun kun har kendt i en nats fest og det var endda med masker på, hvilket de stadig havde på.
De passerede et par landsbyer, rullede igennem dem, kom endda ud af regnen for en kort tid men rullede så ind under de mørke regnskyer med torden som lyste skyhimlen op med glimt.
Som de nærmede sig Ashen Wood Forest var klokken ved at nå lidt i 5 om natten og regnen var så småt ved at holde op, men skyerne dækkede fuldstændig for nattehimlen og dens smukke stjenere. Kun det høje bulren i baggrunden kunne man høre ud over finden der blæste en smule.
Heste vognen stoppede op ved starten af skoven og Vlad rejste sig fra sin plads og åbnede døren og stod med sin hånd rejst for hun kunne tage den og få noget at holde med sin hånd når hun gik ned.

Hun sukkede tungt og kunne næsten ikke vente med at komme hjem i sin seng og bare sove, hendes dejlige bløde seng men en dejlig varm dyne over hende, det var alt hvad hun behøvede lige nu, intet andet, bare hendes savnede seng.
Hun kiggede noget måbende på ham, da han sagde at han ikke talte, hun tog det som at han var til ret så mange om ugen.
det var hende en gåde hvordan han kunne holde til det, al den larm, alle de mennesker, al den dansen, det var helt sindssygt syntes hun, hun kunne i hvert fald ikke lide tanken om at skulle til det hver dag.
"Hvordan holder du til det, al den larm og så mange mennesker så tæt pakket, det er så udmattende bare at tænke på det" sagde hun meget søvnigt, som hun lænede sig en smule mere tilbage, så hun begyndte at glide lidt ned, så det så ud som om hun snart lå ned.
Til forskel fra Vlad, så var hun slet ikke særlig elegant, hun var ret ligeglad med hvad andre syntes om hende, endda den måde hun sad på, halvt liggende, benene lettere spredt, ikke så man kunne se noget overhovedet, men det var stadig ikke acceptabelt, men sådan var hun bare, hun var opdraget sådan, hendes forældre var også helt deres egen.
Hun satte sig dog lidt op, da vognen stoppede og de var nået frem.
"Åhhh... Endelig hjem til min seng" mumlede hun længselsfuldt.
Hun smilede til Vlad som gav hende en hånd med at komme ud af vognen.
Hun kiggede sig lidt omkring for st orientere sig, hun havde dog ikke i sinde at gå hele vejen.
Lige pludselig kom hendes store hvide engle vinger frem, hun sukkede da hun endelig kunne få dem frem, det var altid så svært at holde dem inde i for lang tid.
Hun vendte sig om så hun så på Vlad og smilede kærligt. "Mange tak for i aften, det var rigtig hyggeligt, jeg håber vi mødes igen en dag" sagde hun smilende, inden hun lettede fra jorden og fløj hjem ad og sov.

(out)