I Really Need my friend Now!... - Raign XXX

Lori måtte nok give sig. Det var betydeligt måske nok bedre at sove et sted som dette end midt ude i ingenting. Det var nok i virkeligheden også mere sikkert, der kunne ikke så nemt komme vilde dyr eller sådan noget her ind.
Han hørte hvad Tegning sagde med et bål, og gik selv rundt for at finde noget der ville kunne bruges. Det oplagte var jo bøgerne, men lige der var både han og Reign nok lidt for glade for bøger til at kunne få sig selv til at brænde sådan nogle, trods de både var gamle og stod i et forladt hun.
I stedet begynde han at kigge i skabe og skuffer, måske der var noget der, og ja! En stak gamle aviser. Hvis dato afslørede at de ikke var for få år siden at huset her var blevet forladt.. nærmere 20-30 år siden.

Lori vende sig ved den knirkende lyd af trappen, og så mod Reign. "Reign! Pas nu på at den ikke brasser sammen" sagde han med en ond der lige så godt kunne have været hans mors. Bekymret men stadig bestemt. Han så op mod Reign. "Jeg tror dem der boede her rejste.. eller forsvandt for meget længe siden!.. den her avis er 25 år gammel" sagde han og så på datoen.
"Maj. 1136" læste han højt.

Han så sig lidt om. Dem der havde boet her kunne ikke have været de fattige. Bønder var aldrig rige, men fattige havde de heller ikke været. Dette var ikke er sparsomt hjem. Nærmere et hjem for nogle der ikke manglede noget, men heller ikke hade for meget.

Han bed sig lidt halvnervøst i underlæben da Reign ville have han skulle komme op til ham.
”er det nu også klogt?” mumlede han og så på den noget gamle trappe. Han sukkede dog blot en smule for sig selv, og begynde at gå stille op af trappen. Den knagede og pev, og det var da lige før Lori havde vendt om. Godt nok havde han fået mere mod efter sammensmeltningen, men han var stadig ikke optimist uanset hvad. Han kom dog op til Reign.
Og efter et hurtigt kig ud over landskabet forsvandt nervøsiteten pludselig som dug fra solen.
”waow..” sagde han lavt, mens blikket gled ud over den smukke udsigt. Det var nu noget særligt at se sådan noget. At se solen forsvinde ned bag de mange trætoppe, den rødlige farve på himlen der gled ud i en blåsort bag dem.
Han kunne ikke undgå at smile lidt over det. Okay! Denne tur havde været en fantastisk ide.

Han vende dog blikket mod Reign der begynde at tale. Han blev faktisk overrasket over spørgsmålet. Ville Reign virkelig gerne vide de ting? Eller spurgte han blot for at være venligt. Han valgte dog at sætte sig hen ved siden af ham og ved bålet der så småt var ved at tage fat.
”tjo… jeg tror det går meget godt” startede han mens han rodet lidt i bålet med en gren der havde ligget. ”minderne er så småt begyndt at falde på plads, og jeg kan endelig finde rundt i dem… Humøret er også blevet bedre, lige efter led jeg virkelig meget af humør svingninger, såh.. Ja du kan vel selv huske det?, det ene øjeblik var jeg rasende, så ked af det, så glad.. det var lidt svært at finde ud af” erkende han, inden han vende hovedet mod Reing.
”Lorikan har… hvad skal man kalde det… heldigvis næsten kun gjort gode ting for min personlighed” sagde han med et roligt smil.
”jeg er ikke længer så usikker på mig selv, og hans del af mig, er også den jeg har kunne berolige mig ved når… dæmon problemerne er blevet for store.. den del, og så Sean.. ham der har hjulpet mig med forbandelsen” sagde han så og kunne ikke helt undgå at smile ved tanken.
Ja det venskab var et af de mere sære! Han havde ikke haft mange venner men han vidste da i hvertfald at det var de færreste der havde sex foran hinanden fordi man skulle lære at styre sin sult. Han har tænkte tilbage på det, virkede det helt åndsvagt! Men det havde jo hjulpet.. det havde stort set alt det Sean havde fortalt ham.
Det var rart at have en man kunne tale med om den slags ting.

Lori så undrende på Reign da det lød til at han ligefrem vidste hvem Sean var. Hvor kende Reign ham fra? Og så alligevel, Sean kende jo nærmest alle! Så det var vel ikke så underligt.
Sean havde været en stor hjælp! Han havde ikke siddet her som en hel person hvis ikke han havde mødt Sean. Slet ikke! Han havde stadig været forvirrede Lori.
Han så opmærksomt på Sean da han spurgte om han måtte spørge om noget. Han så lidt undende men også overrasket på ham da han pludselig spurgte ind til Sean.

Han tog faktisk sig selv i at måtte tænkte over svaret. Var Sean en god fyr? I virkeligheden var han jo ikke? Han var leder af en stor bande, faktisk var han jo multikriminel. Men hvis man lærte ham at kende… så var han jo en hel anden.
Han trak lidt på skuldrende ”altså… jeg mødte ham på et tidspunkt i hans liv hvor han ikke havde det godt!.. Han var… sær!” sagde han og rettede lidt på hans stilling og sidde på.
”Men han har bare et ufatteligt stort hjælper gen.. faktisk, så var det Lorikan der først stiftede bekenskab med Sean… jeg mødte ham første gang da han reddet mig fra at dø af det her” sagde han og hev op i sin jakke og trøje, og afslørede et meget stort ar i siden af hans mave. Han slap trøjen igen efter lidt. ”anden gang Loris del mødte ham var da han fortalte om Lorikan, han fortalte at han ville hjælpe med forbandelsen.. og det gjorde han… såh.. ja! Han er en god fyr” sagde han og så på Reign.
”men han er også svær… selvom han næsten virker som en mentor for mig… så ved jeg i virkeligheden ikke hvorfor han hjælper mig, og om jeg skal stole på ham” erkende han.
Han bed sig lidt i læben. ”i virkeligheden skræmmer det mig lidt… Jeg kan mærke han er begyndt at betyde noget.. men jeg ved ikke hvad… jeg er sikker på han blot er en ven,.. men jeg er i tvivl om hvad slags ven han er.. og hvorfor” sagde han. Han sad lidt inden han kom med et opgivende og højlydt suk.

Han så på Reign ”må jeg spørge dig om noget?” spurgte han så. Han kløede sig lidt i nakken, men så så på Reign. ”ville vi stadig havde været venner, og set hinanden hvis du var endt med at flytte sammen med din kæreste?... jeg mener… jeg ville nok i starten have det underligt.. men… ville du havde følt det var forkert?” spurgte han så.
Han havde mange gange tænkt på, om de overhoved havde talt sammen. Og hvis Reign havde haft en kæreste nu, havde han så overhoved lukket Lori ind?

At arret kunne overraske Reign, var ikke underligt! De fleste ville vel blive overrasket over at se en de kender der pludselig havde et ar, det fortalte at man havde været revet halvt op i den ene side af maven. Du var de færreste der ikke ville skænke det en tanke, dog tænkte Lori at Reign nok ikke ville bryde sig om historien, så han valgte ikke at forklare mere om det.

Reign både overraskede men også lidt forargede udtryk, fik Lori til at bide sig i læben. Havde han sagt noget forkert? Måske skulle han ikke havde spurgt? Havde han nu lavet ged i den igen? Dog da han hørte Reigns ord, gled blikket op på ham. De grå øjne betragtede Reign, skønt fyren så væk. Hans ord fik et lille smil frem hos ham. Han var da glad for at det i det mindste ikke havde været som Lori havde frygtet! Tænk hvis de ikke havde kunne ses mere fordi Reign havde en kæreste? Tænk hvis de var flyttet ud på den gård, og Lori ikke havde haft lov til at komme.
Da Reign sagde at Lori var nød til at give sig selv lidt mere anderkendelse faldt blikket dog. Lige netop DET var hans største problem! Det havde hverken Lorikan elle Lori været god til, så hvordan skulle den samlede model kunne det? I virkeligheden var der vel ikke rigtig nogle der mente at der var noget at give sig selv anderkendelse for..

Han mærkede at Reign rykkede sig nærmere, og armen der blev lagt om hans skuldre. Han lyttede til hvad Reign sagde. Hans blik sank, og en nivende fornemmelse dannede sig i hans bryst. Han vende hovedet og så på Reign ”jeg er ikke venlig… men fej og egoistisk..” sagde han så, med et dybt seriøst blik, og tone.
Han så frem igen mod flammerne mens han trak sine ben op til sig, og hvilede sine arme på sine knæ. ”jeg er venlig over for folk, fordi så er der en chance for at de kan lide mig!.. I virkeligheden er det fordi jeg er egoistisk og bare gerne vil have at folk kan lide mig” sagde han og lagde sin hage mod sine arme.
Han sukkede lidt højlydt. ”det er desuden ikke din skyld vi ikke har talt så meget sammen… efter sidst, vidste jeg ikke engang om jeg turde komme mere.. jeg ved jo hvordan du har det med at jeg er dæmon”  sagde han så skævede lidt mod Reign.

Det var en mærkelig og blandet følelse der befandt sig i hans krop! På den ene side så var han dybt uenig med Reign, ham havde flere gange lyst til at sige han imod. Men på den anden side! Så varmede det virkelig at Reign tænkte sådan om ham.

Og det faktum at Reign ligefrem havde vænnet sig til at Lori var dæmon, lettede meget. Han havde vel i virkeligheden frygtet at Reign stadig så ham som er monster ser dræbte andre blot fordi han havde lyst. Men det gjorde ham også nervøs. For hvad Reign ikke vidste var, at det efterhånden var blevet nemmere og nemmere for Lori at tage livet fra disse der "fortjente" dem. Det gik ham ikke lige så meget på mere, og han havde ikke denne konstante dårlige samvittighed.
Men det var nok ikke noget hans kunne fortælle Reign! For så, så de da nok aldrig hinanden igen.

Loris blik gled op på Reign, og han kunne ikke helt holde et lille og varmt smil tilbage. Reign havde bare en fantastisk evne til at få ham til at få det meget bedre!.
Det næste der skete havde han dog ikke set komme, måske fordi han ikke selv hele tiden tænker på det. Men pludselig mærkede han menneskets læber mod sine egne. Han blev overrasket, men.. det var også nærmest umuligt for ham ikke at gengælde det. Hans læber fik lod til at deltage i kysset, og øjnene lukkede sig roligt i.
Han vidste jo godt inderst inde, at det her ikke var nogle kærligheds historie! De skulle ikke til at være kærester, og måske... Måske var han i virkeligheden blot en trøst. En mulighed for Reign for at mærke nærhed igen, trods hans brud.

Men selvom Lori prøvede at skubbe den tanke fra sig konstant, så sad den fandt, og den gnavende noget så grusomt. Til sidst måtte han sætte en hånd mod Reigns skulder, og trække sig fra det kysder ellers var så fantastisk. Og som begge deres læber nærmest passede perfekt til.
De grå øjne der nærmest havde fået et smukt orange skær fra de dansene flammer, så på ham med et stadig blidt blik. "Reign... Det går ikke" sagde han stille, dog stadig med et smil.
"Jeg er endelig holdt op med at tænke på dig på den måde.. og.. vi ved jo begge at det aldrig bliver til andet end de her kys" sagde han og trak på den ene skulder.
"Jeg.. jeg vil bare ikke have du fortryder det" sagde han og smilede midlt til ham.

I virkeligheden var Lori måske nok der, at selv hvis de gjorde det her, selv hvis de gik videre end blot at kysse. Så ville han nok ikke fortryde det selv. Han ville nok stadig kun se Reign som en ven. Men h ordan ville Reign have set med det? Ville han være bange for at Lori gik med flere skjulte følelser?

Han betragtede Reign som han ellers rykkede sig, og hvordan der gled både skam og skuffelse over fyrens ansit, helt tydeligt. Han havde faktisk svært ved ikke blot at grinte lidt. Det var faktisk sjovt at se hvordan det endelig var Reign der skammede sig, og virkede til at være den flove!
Hvor Lori derimod tog det roligt. Han sende blot Reign et blidt og varmt smil. Hans blik hvilede på Reign. Han ville da lyve hvis han sagde at han ikke havde lyst, hvis han sagde at Reign ikke var tiltrækkende. Det havde han syntes siden første gang deres læber havde mødt hinanden. Reign havde fordrejet hans hoved den gang. Men sammensmeltningen havde gjordt en del, også på hans tanker om Reign.
Han holde af det skøre menneske, men forelsket... Det var han ikke længere så sikker på.

Han lagde hovedet på skrå da Reign begynde at fortælle at det jo ikke var derfor han havde indviteret Lori med. Han fik et bredt smil på læberne og så på Reign med et lidt opgivende blik. "Reign.. det ved jeg da godt" sagde han og rystede lidt på hovedet af ham.
Han betragtede lidt Reign, og kunne altså ikke holde en mild latter tilbage. "Du er da ikke til at stå for, når du ser så skuffet ud" drillede han lidt, inden han lænede sig frem mod ham, og placerede et kys mod hans læber. Han fjernede sig lidt fra ham, men kun så der var få centimeter mellem deres ansigter.

"Men du skal love mig en ting!.. vi går tilbage til at være venner bagefter! Ingen akavethed" sagde han stadig med et smil på læben, inden han fjernede afstanden mellem dem igen. Kysset var blidt, Reign kunne stoppe det hvis han ville, men forhåbentlig vidste han nu hvordan Lori havde det. Han havde kun stoppet ham da han ikke ville have nogle misforståelser mellem dem.

Varmen fra bålet var begyndt at være mere og mere behagelig, da kulden efterhånden pustede lidt mod ryggen i stedet.

Han vidste godt at han var forvirrende lige nu. Men Reign var nød til at kende betingelserne for hvorfor Lori gik med til det her. Det var ikke fordi han var håbløst forelsket i mennesket, eller fordi han håbede at det kunne få Reign til at se at han jo ikke kunne leve uden Lori.
Han gjorde det fordi han havde lyst, fordi han i virkeligheden altid havde haft lyst, og selv nu som en hel person, fandt han Reign attraktiv. Det havde Lori syntes, og det havde Lorikan også. Så det var vel ikke så underligt at han stadig havde det sådan?

Da Reign lovede at dette ikke ville ende med en akavethed mellem dem bgefter, smilede Lori, og lod sig rive ind i kysset igen. Reings læber var bløde, og så kunne han finde ud af at bruge dem.
Han mærkede hvordan han blev skubbet lidt tilbage, og lod det blot ske, til han mærkede det faktiske hårde underlaget under sig, men det var nu ikke noget han bekymrede sig om. Ondt i ryggen kunne han tænke på i morgen! Lige nu ville det være en total dræber at begynde at tænke op komforten.

Han grinte kort over Reigns kommentar. Han havde nu selv prøvet det er par gange, men det var nok ikke tiden og stedet at lufte den erfaring.

Det var en vidunderlig følelse at mærke Reigns hænder der gled op af hans krop, og han kunne fornemme kulden der ramte hans mave da Trøjen blev hevet op, hvilket afslørede maven der efterhånden havde fået en anelse tydeligere muskler, og ikke mindst atter afslørede arret der ikke ville kunne overses.

Et smil dannede sig på hans læber, og han hev kort efter vejret, og ende næsten med at trække maven lidt ind, da de små kys kildede. Han lagde hovedet tilbage mod gulvet, og sukkede stille ud da hans mave og bryst blev forkælet. Det var svært at ligge stille, og han kom da også lidt at små vride sig lidt da Reigns tunge gled over hans nippel, samt legen med den anden.

Lori havde ret hurtig beslutte sig for, at han ville lade Reign styre showet her. Med mindre han ligefrem gav udtryk for at han ville have at Lori kunne vise sig frem med sine erfaringer. Men noget sagde han, at det ikke var det Reign følte sig tiltrukket af hos Lori.
Han lod sine hænder glide stille op i Reings hår, og lod sine finger begrave sig i det dejlige hår, der ALTID sad helt ustyrligt.
Adrenalin sussede allerede i hans krop, spændingen over det der skulle til at ske! Og skændtes det ikke var hans første gang, så var det første gang med Reign. noget han måske havde set frem til og håbet på et godt stykke tid, så det var væk ikke så underligt at være lidt spændt.

Lori frøs Heldigvis ikke så hurtigt, og hans højere kropsvarmen gjorde også at den kulde de befandt sig i, højest gav ham en smule kuldegysninger, men han frøs ikke som sådan. I stedet kunne han dog fornemme myrekrybene op af Reigns arme, og havde intet imod at mennesket valgte at beholde noget mere tøj på.
Han lod Reign fjerne hans trøje og sjorte, så overkroppen lå blottet.

Reign tog rasten af hans tøj af, fjernede den sidste del der dækkede hans krop. Og trods Lori efterhånden var vandt til at ligge nøgen under eller over en anden, og på trods af at han lige frem havde ligget og haft sex med en fremmed mand mens Sean så på, så fik Reigns blik ham alligevel til at bide sig en smule genert i underlæben.
Han vidste ikke helt hvorfor, men jo mere Reign så på ham sådan her, jo mere følte han sig som den gamle generte Lori igen.

Nogle nyende Suk slap fri fra hans læber da Reign atter begynde at kysse hans mave. Og inden længe var det klart hvad retning Reign gik.
Det blev svære og svære at ligge stille. Og efterhånden som hans underliv blev mere og mere forkælet, blev de nydende Suk, også mere og mere nydende, i stil de udformede sig som lette nydende støn.

Hans finger krummede sig om hans jakke under sig, og den anden hånd havde atter fundet vej op til Reigns hår, og filtrede sig ind i det med et blidt greb.
Ja han havde efter Hansen havft sex med mange! Men faktisk var det jo meget begrænset hvor mange han havde været sammen med for fornøjelsens skyld, og for ikke at få andet ud af det end nydelse og tilfredsstillelse.

Og der skulle da heller ikke meget pres på hans ven til før han med glæde hjalp til at spredte sine ben af sig selv. Reign vidste vidst hvad han gjorde! Under alle omstændigheder virkede det i hvert fald. Lori lagde hovedet tilbage i nogle nydende støn -tærene krummede sig og det var næsten umuligt ikke at vride sig lidt under den vidunderlige behandling. Den kildende fornemmelse af hans finger mod hans inderlår, og hans tunge med risotto ubderliv, der næsten kunne få Lori til at tigge om mere.

Lori var jo efterhånden nok det man kunne kalde erfaren! Og trods det meste af det var på Lorikan side, så huskede Lori dem også nu.
Han havde været sammen med en del, og alle havde kunne deres små tricks. Og måske havde nogle af dem også været bedre til de tricks end Reign var.
Men det var bestemt ikke noget han klagede eller tænkte over nu.
Det var som om at det her var noget han havde længst sådan efter, at det, at tænke på noget som helst andet, end hvor fantastisk en følelse det var, var si.pelthen umuligt for Lori.

De lette støn der gled over hans læber i takt med Reigns behandling var ikke nogle han som sådan tænkte over. Og ellers ville han i hvert fald havde privat sig lykkelig for at der ikke borde nogle lige ved siden af.
Hans blik gled lidt hurtigt men flakkende ned mod Reign da hans hånd ligefrem blev tvunget ud af det bløde og nu endnu mere uglede hår. Kysset kildede hele vejen fra fingerspidsen og op gennem armen.

Reign skulle ikke gøre ret meget tegn til at ville ligge sig mere op til Lori igen. Lori trak pr automatik sine ben mere op, og spredte dem mere så Reign kunne komme til at lægge der, og han kunne han sine ben pænt placerede omkring Reigns hosfter. Hans hænder fandt lyn hurtigt den bløde og bare hud på Reigns bryst efter trøjen var røget.

Han bed sig en smule i læben som Reign vidst lagde sig klar til at presse sig op i ham. Øjnene lukkede i og hans hoved gled helt tilbage mod gulvet i et nydende og lydst støn som Reign trængte op i ham. Hans finger krummede sig lidt om Reigns skuldre.
Da han åbnede øjnene igen, var det blot for at lade de sølvgrå øjne stire direkte op i de smukke blågrå, af Reigns. Han kunne ikke undgå at sende Reign et smil, et kræligt et, men med en særlig tændthed over sig.

Hans hænder bevægede sig rundt på Reings overkrop, nussede ham hist og her, og han lagde da også mærke til hvordan Reigns krop havde knupper efter kulden, og selvom hans ene side gerne ville sige det, så ville han da ikke ødelægge det her øjeblik med fornuft.
Det der var meningen med det her var netop at smide hovedet lidt.
Som Reign bevægede sig, rasulterede det i nogle højere støn end tidligere, lyse og legende. Og han lagde aldeles ikke skjul på sin nydelse og tilfredshed over det han fik.

Han vidste ikke helt hvad det var for en magt Reign havde lige nu. Men lige nu, var det næsten som om Lorikan havde lagt sig til at sove!  Han havde hverken lyst til at vende situationen og tage styringen, eller til noget andet der kunne tage magten fra Reign ud over at det var ham der tog Lori.
Nej - lige nu op han blot der som Lori. Den alt for uskyldige fyr der lige frem vred sig af nydelse under Reign. Ham der kunne havde det her blide, blide blik som havde lokket Reign i fordærv så mange gange snart.
De lyse og lette, men dog høje støn fik dog måske hans uskyldighed til at falme en smule.

Der var dog allerede nu noget han lige skulle holde fokuset på. For trods han havde spist inden turen, så stak det stadig lidt i ganen. Regins sjæl! Den var lige der! Allerede så blottet at Lori i virkeligheden kunne tage den med det samme! Men det havde han ikke tænkt sig!
Heldigvis havde han fået trænet på at kunne havde sex uden at tage.den, selvom det var meget svært i starten.

Sean havde dog lært ham at han blot skulle fokusere på sin vejrtrækning, og på skylden han ville føle hvis det skete. Og med Reign ville det ikke kun svære skyld og skab.. men selvhad! Hvis han gjorde det ved Reign ville han aldrig mere kunne leve med sig selv!. Så der blev højt øje med den del, samtidig med at hans krop blev udsat for den totale nydelse.

Reign vidste hvad han lavede, det var der ingen tvivl om. Og på trods af han helt sikkert ikke havde været sammen med lige så mange som Lori, så var det da stadig tydeligt at Reign ikke var jamfru.
Efterhånden som deres stilling ændrede sig, gjorde Loris støn det også! Denne stilling fik bare det hele til at føles meget bedre, da han jo lige blev presset lidt mere sammen.
Hans Grab i Reigns skulder blev også strammere.

Kysset deltog han gladeligt i. Selv da Reign valgte at lade sin tunge lege med, gjorde Lori blot det samme. Havde han stadig haft de samme følelser for Reign, så havde hele denne scene faktisk været romantisk! Og den måde deres lystigt leg forgik var også mere øm og kærlig end han måske i virkeligheden var vandt til. Men han foretrak bestemt dette, i hver fald for nu. Måske de ville ende med at gøre det igen? Og måske ville den tur blive anderledes.

Trods deres læber og tungers leg, så kunne Loris støn stadig høres. Og da hans læber blev befriet, blev den mørke nat hurtigt fyldt med hans lyse og høje støn. Hans ben strammede mere om Reign jo tætteste han kom på dit klimaks.
Han vred sig i nydelse under Reign, og det var efterhånden næsten svært at være i sin egen krop. Han hørte hvad Reigns spurgte om, og kunne ikke holde et smil tilbage.
"Gør.... Gør havde du har.. lyst til" lød det mellem alle hans støn.

Loris Grab om Reigns skuldre blev dog en tand hårdere da han mærkede en gruopvækkende sult der ramte ham. Han lukkede øjnene og prøvede på at tænke på sin vejrtrækning. Han havde glemt noget! Han havde endnu ikke prøvet at kontrollere sig selv når han var modtager.
Men fik dig styr på sig selv, men da han åbnede øjnene igen, var det ikke de sølvgrå øjne, men derimod de orange/gule øjne, der viste sig.

Han anede det dog ikke selv. Han troede han havde det hele under kontrol

Lori havde kontrol over sig selv! Men det vidste Reign jo selvfølgelig ikke. Så i denne slutning der ellers skulle være det bedste af det hele, nåede Lori jo knapt nok at komme selv inden Reign Havde kastet sig væk efter at havde tømt sig op i ham.
Han så forskrækket op som Reign nærmest kastede sig væk.

Han fattede dog hurtigt hvad der foregik. Han lagde tungt hovedet ned mod guldet med et bumb uden at tænke på at det faktisk gjorde lidt ondt i baghovedet. Han sukkede højlidt ud. Tænk at denne leg som skulle havde været så fantastisk og tilfredsstillende for dem begge, pludselig ende ud i at Reign ligefrem var bange for ham.

Han lå blot og stirrede op i luften, men da Reign valgte at spørge om Lori lige havde været ved at dræbe ham, satte han sig hurtigt op med et klart negativt udtryk.
"Jeg HAR kontrol over mig selv!! Men mine øjne skifter ofte farve når jeg RENT FAKTISK er ophidset og nyder det!" Knurrede han.

Han vende sig for at prøve at finde sit tøj. Han fandt sine bukseshorts og sin trøje. Han var virkelig irraterret, nok mest på sig selv! Fordi han ikke havde kunne holde hele dæmon fasade nede. Men mest fordi Reign rent faktisk troede at Lori kunne finde på at skade ham. Han kunne selvfølgelig ikke vide det, men Reign kunne da i det mindste have lidt tillid til ham.
Han satte sig med benene trukket op mod sig og fronten mod bålet. "Jeg kunne ALDRIG finde på at gøre dig ondt!!" Knurrede han dog med en klart bedrøvet stemme.

Han gemte ansigtet mod sine ben "jeg VIDSTE vi ikke skulle have gjordt det!..." Mumlede han.
Han så dog endelig på Reign. "Undskyld... Jeg vidste virkelig ikke det Ville ske.. men Reign.. jeg kunne ALDRIG finde på at gøre dig noget.." han sukkede lidt "jeg sørger jo netop for at have fået føde, når jeg er sammen med dig" erkende han

Et tungt suk var det eneste han kunne komme med lige nu. Hvordan kunne så fantastisk sex, mellem to venner, som ikke skulle betyde noget, og som kun var ment som en trøst hos hinanden, og en utrolig behagelig måde at få stillet sine lyster på, ende ud i en snak om følelser, skyld følelse og alt det andet pjat, som de jo netop ville undgå!
Han lyttede til hvad Reign sagde, og da Reign som hen og sad ved siden af ham vende han hovedet og så på ham.
Han smilede bare roligt med et suk. Hans blik sank en smule da Reign sagde at uheld kunne ske. Og ja det kunne de bestemt. Og faktisk var det også kun et held at han ikke var endt med at gøre noget. Det var første gang han var sammen med en hvo han var modtager. Det gjorde pludselig tingene var lidt anderledes. Men han havde bestemt klaret det. Han skammede sig faktisk lidt. Tænk at han havde satset sådan med Reigns liv? Men han havde slet ikke tænkt over det. Kun at han var liderlig, og at han ikke ville gå glip af en chance for at været sammen med Reign.
Han mærkede den trøstende hånd mod hans ryg, og så på Reign med et forsigtigt smil. Han nikkede da Reign sagde at det vigtigste var at han havde nyt det. Han så dog lidt overrasket på ham da Reign spurgte om Lori var kommet.
Han nikkede ”ja… jeg nåede det lige” sagde han stille. Han sukkede lidt, og gemte kort ansigtet i sine knæ Inden han dog valgte at vende sig med ryggen til Reign, dog kun for at ligge sig ned og hvile hovedet på Reigns lår.
”jeg gider ikke tale mere om det!... det var virkelig dejligt! Jeg er ked af jeg skræmte dig, det var ikke min mening, og jeg skulle havde sagt det til dig.. men….. ærligtalt så tænkte jeg ikke på ret meget andet end bare at få lov til at være sammen med dig” sagde han og træk lidt på mundvigen.
Han så op på Reign, og lagde blidt sin hånd mod hans bryst, lige der hvor hjertet sider.
”men jeg må indrømme… at jeg sjældent har set en sjæl som din” sagde han roligt, og i en blid stemme.
Han så dog en smule mere alvorligt på ham ”lov mig at du passer på din” sagde han men smilede så blidt til ham.

Han tog hånden til sig, og så i stedet for op gennem det ødelagte tag, og op på de mange stjerner der havde vist sig selv. ”Jeg er faktisk glad for vi ikke har gjort det før nu!.. det var kommet til at betyde noget helt andet” sagde han og så på Reing. ”men jeg håber du syntes det var det værd, trods forskrækkelsen” sagde han roligt, og med et undskyldende blik.