muligvis starten på noget stort - lunse joy

aften fortsatte fra kroen og videre hjem til Lunse, han var klar på at finde kærligheden i hende. håbede på det bedste og lod bare tiden gå, men først skulle der lige handles. da de kom udenfor baren tog han hendes hånd i sin og smilede til hende. han var begejstret for at være sammen med hende igen, og endelig kunne bruge noget tid med hende efter så lang tid. han overvejede lidt at fortælle hende at han var stoppet midlertidig som lejemorder for at få lidt ro på, men vidste ikke helt hvordan han skulle formulere det da arbejde altid har været et ret ømt emne for ham. han gik og tænkte *hvordan skal jeg sige det her til hende uden at gøre det akavet* men startede i stedet samtalen med "hey, hvad skal vi have ordnet når vi rammer dit sted"

han kiggede op på hende og smilte og forventede egentlig en ret kæk replik.

Efter deres møde på kroen gik de videre mod markedet hvor hun fik købt det hun skulle, nu var de så på vej hen til stedet hun kaldte hendes hjem.
Hånd i hånd, med vare i den anden gik de stille og roligt på denne skønne efterårs aften, det var ikke koldt, men heller ikke varmt, men det var helt tilpas i hendes lange mørke uldkjole.

Hun kunne mærke på ham at det var et eller andet, men hun vidste ikke hvad, men han ville nok fortælle hende det når han var klar.
Hun rystede lidt på hovedet da han snakkede til hende, som om hun lige var endt i sine egne tanker. "først skal jeg have lavet noget mad" sagde hun stille "så skal jeg have bagt lidt til i morgen men det meste kan ordnes mens jeg laver mad" sagde hun kort efter med et lille smil på læben "og sidst men ikke mindst skal der gøres rent" stilheden ramte "det er endelig det eneste jeg har planlagt" sagde hun så efter.

De var nu nået hendes hus, slap hans hånd for at lukke dem ind og låste efter sig. "velkommen til mit hjem" sagde hun med et glimt i øjet og et stort smil som om hun var meget stolt af det, selvom der ikke var noget at prale med, det var et lille hus med et lille bageri tilknyttet til bygningen.

de nåede lunses hus efter en tur til markedet, lunse gik lidt i sine egne tanker og snakkede stadig, han lyttede egentligt bare. "sikke et fint sted du har dig her" sagde han da de kom indenfor. han var meget begejstret over at se hvordan hun boede, det var meget anderledes end hytten ude i skoven. han var trods alt en overlever. "skal vi komme i gang, så bliver du nød til at guide mig lidt" sagde han med et smil på læben. der blev stille et sekundt og han brød tavsheden med "jeg er jo trods alt kun vendt til at jage vildt og smide det på bålet for mad, og så generelt fortære sjæle" og grinte. han hjalp samtidig med at pakke ud stille og roligt og prøvede at finde ud af hvor alt skulle stå så det var til at finde. han følte sig godt tilpas og rimeligt afslappet.

"mange tak" svarede hun til hans kompliment. Hun satte varerne ind og begyndte at finde det frem hun skulle bruge til at lave mad med. "altså først skal jeg bare have lavet noget hurtigt mad" sagde hun stille "det tager ikke så lang tid du kan bare finde dig til rette i mens" sagde hun roligt til ham med et smil på læben.

"så kan jeg vise dig hvad du kan hjælpe med bagefter" sagde hun lidt kækt mens hun startede på at lave mad. Hun grinte lidt over det han sagde "nu ved jeg jo godt hvad du lever af men vil du have noget?" spurgte hun lidt i sjov.

Hun kiggede kort på ham med et kærligt smil mens han forsøgte at finde ud af hvor tingene skulle være. "tak for at ville hjælpe i dag" sagde hun med en helt rolig stemme. Hun havde været van til at være alene det sidste år, så det var nyt for hende at få hjælp, men hun nød der var selskab i huset for en gangs skyld.

han satte sig til rette i den nærmeste stol, han sad egentlig ret godt i forhold til træstammerne der hjemme. "tilbyder du mig mad eller din sjæl" sagde han til hende grinende mens han studerede hvad hun lavede "du sætter mig bare i gang, det har i kvinder jo talent for har jeg hørt" sagde han med en stille latter og nød det egentligt bare " det var så lidt, du lignede en der havde brug for lidt dæmonisk nærværd" og så efterfulgt af et sødt blik

"jeg tilbyder dig hjemmelavet mad" svarede hun roligt, mens hun tilberede fårkødet.
Hun grinte kort over hans kommentar "nu er jeg jo van til at arbejde selv" sagde hun stille med en kort pause efterfølgende "så jeg er bestemt ikke van til at sige hvad folk skal og ikke skal" sagde hun med en lidt kæk stemme.

"jeg må indrømme det er rart ikke at være selv for en gangs skyld" sagde hun igen stille, mens hun kort kiggede på ham. Hun var ikke sikker på hvorfor hun havde det sådan, normalt var hun meget glad for at være alene om al ting, men hun nød at have ham omkring og have hans hjælp.

han smilte til hende og sagde "det vil jeg meget gerne" helt roligt, og lyttede på hvad hun sagde, efterfølgende svarede han "det måske godt nok for dig at have noget selskab du er tryk ved, man kan ret hurtigt gå rundt og blive ensom" meget genkendende. han kunne mærke på hende at hun havde interressen, men satte ikke forventningerne for højt endnu, hun var trods alt en meget forsigtig pige "det dufter godt, hvad skal vi have" sagde han med et smil på læben.

Da maden var ved at være færdig, hælde hun mad op på tallerkener. "jeg håber du kan de det" sagde hun en smule kækt, hun havde aldrig lavet andet mad end det hun havde bagt til andre, så hun var lidt spændt på om hun kunne lave andet i følge andre.

Hun smilede til ham på en kærlig måde og sagde "det har du nok ret i" Det måtte hun alligevel indrømme, det var rart at have ham tilbage.

Hun kom hen med maden mens hun kiggede stolt på ham "jeg har tilberede noget fårkød, med kål og mit hjemmebagte brød" sagde hun stille og gav ham maden. Hun satte sig selv til bordet "håber ikke det er for slemt" sagde hun med en kæk tone og begyndte selv at spise.

han kunne se på hende hun var mere end bare glad for ham, han fik det også bekræftet i hendes kommentar. han begyndte stille og roligt at spise "det bestemt ikke dårligt det her" sagde han begejstret, han ville i virkeligheden gerne blande sig ind mellem de andre racer og satte generelt pris på et godt måltid, også selvom han ikke selv fik noget ud af det "det er faktisk rigtigt godt det her" sagde han og spiste videre med velbehag, han havde ik fået så godt mad i rigtigt lang tid. der er en noget bedre smags oplevelse en sjæle, det eneste der overgår hendes madlavning er smagen af shapeshifter sjæle, men han ville ALDRIG tage lunses sjæl fra hende, han var for en gangs skyld blevet forelsket. og så enda i en shapeshifter, det kunne ikke blive meget bedre. men han burde nok finde nogle tilfældige sjæle at fortære efterhånden, det var ved at være at være noget tid siden. "tak for mad" sagde han høfligt da de var færdige med at spise.

Hun begyndte at rødme lidt over hans kompliment til hendes mad, hun følte sig stolt men også lidt skeptisk.. Hun vidste godt at nogle folk ville sige alt for at gøre andre glade, sådan var hun jo selv. Men hun følte sig alligevel mest stolt over at han kunne lide hendes mad og han så jo ud til at syntes det var rigtig godt.

"velbekomme jeg er glad for at du kunne lide det" sagde hun stille, med et lille smil og forsat lidt røde kinder.
Hun spiste sit eget op i et stille og roligt tempo, slappede bare af og nød at hun var hjemme.
Da hun var færdig tog hun tallerknerne og gjorde dem rene. Hun følte ikke rigtig for at skulle til at bage lige nu, hun ville endelig bare helst slappe lidt af, men et job er et job.

Hun begyndte dog at finde de ting frem som hun skulle bruge, og kiggede hurtigt over på ham "hvis du vil hjælpe til så kan jeg vise dig hvordan det skal gøres" sagde hun med et stort smil.

"det var rigtigt godt" svarede han. han smilte til hende og havde en inderlig tanke om at han bare skulle nyde det, men der var bare noget i han der gjorde det føltes underlidt, mon det var den nye følelse af forelskelse? eventuelt lysten til at være hendes der gjorde at det her bare føltes specielt? uanset hvad så var han glad for at være i hendes selskab, lidt ligesom i gamle dage denne her gang var det bare anderledes. "jo selvfølgeligt vil jeg hjælpe til" svarede han og kom over til hende.