Dæmon

Historien:
Dæmoner og engle blev skabt samtidigt.

Del’sharka steg ned for at leve et jordisk liv. Som en gud i en menneskelig skikkelse fik han mange tilhængere. Men hans største ønske var en af Elona’dals præstinder. Kvinden blev gravid, og hun bad Elona’dal om at sikre hende et sundt og godt barn.

Barnet var halvt gud. Kvinden opfostrede barnet, med Elona’dals velsignelse. Velsignet med energi fra både Del’sharka og Elona’dal. Da barnet - pigen - blev voksen, fødte hun tvillinger. Ingen ved med hvem, eller hvordan. Kun at den ene blev engel, og den anden dæmon. Begge med en evne til at påvirke sjælene omkring dem.

Tvillingerne var to brødre, som aldrig kunne enes. Den ene begyndte at skabe flere dæmoner, ved at ødelægge sjæle fra afdøde og putte dem i endnu ufødte børn. Det siges at de første dæmoner der blev født, var sjæledæmoner. Siden da har der altid eksisteret dæmoner.
Den anden bror brugte sine evner til at heale sjæle og fylde dem med lys og energi. Disse sjæle blev også sendt ind i ufødte børn, og sådan kom englene.
Dæmonerne og englene arvede brødrenes tendens til strid, og har altid ligger i krig med hinanden.

Der er stadig en ren slægt, der nedstammer direkte fra den ene tvillingebror. En ren slægt af dæmoner. Der er meget få af dem, og ingen ved hvor mange der egentlig er, eller hvor de er. De kan ikke noget ekstra - men de kan genkendes på en tatovering et sted på kroppen, der lyder:

They hunt you,
The Lucifer's Angel.
Never lived, never died
Your life has been denied,
They call you,
Lucifer's Angel.'

Kultur:
Dæmoner fødes, når den ene eller begge forældre selv er dæmoner.
Dæmonbørn er ofte vilde og svære at opdrage. De har en stærk vilje, som alle dæmoner siges at have. Dæmonbørn ammes som regel længe, til de lærer at indtage den slags føde de skal leve af. Bloddæmoner har nemmere ved at vænne deres børn til råt kød og blod, end de andre dæmoner har ved at oplære dem til at indtage skygger og sjæle. Succubus/incubus laver af almindelig mad til de bliver teeangers. Her vækkes deres sult pludseligt, og viser sig i en unaturlig stigende seksuel drift. Det kan være en forvirrende tid for dem, hvis ikke deres forældre/værger har fortalt dem om det, og eventuelt guidet dem i processen. De skal først der lære at styre deres drifter og sult.

Dæmoner er ofte enspændere. De fleste dæmoner er ret stolte, og har en ide om præcis hvor stærke, vigtige eller intelligente de er - uanset om det passer med virkeligheden eller ej. Selv om de er enspændere, kan de godt samarbejde om et fælles bedste. Det virker dog bedst ved overtalelse, uanset om den er baseret på manipulation, intimidering eller værdier.
Dæmoner er også meget opmærksomme på deres egne familie, i hvert fald dem der har en. Mange dæmoniske familier er gamle, og har eksisteret længe. De har enten betydelige titler, rigdom eller viden i deres besiddelser - for igennem dem er der magt og betydning. I sådanne tilfælde er familien det vigtigste, og den man beskytter og bærer frem med ære og stolthed. Børnene opdrages ofte til at føre familien videre på den bedste måde de kan, og på trods af den egenrådige natur, kan kvinderne stadig risikere et familiært pres til at gifte sig og få børn med andre magtfulde dæmoner.
Der kan til tider ligge et internt nedværdigende syn på andre typer dæmoner, end den man selv besidder.
Den bedste måde at underkue en anden dæmon, er ved at spille med musklerne: Ofte, hvis modstanderen/samarbejdspartneren er stærkere på den ene eller anden måde, er dæmoner ikke dummere end at de lytter. For en tid, i hvert fald.
Dæmoner er arrogante, og mange af dem både tror på og føler de er stærkere end alle andre.

Dæmoner er naturligt fjender med engle grundet deres baggrund sammen. Da dæmoner ikke kan tåle lysmagi og ofte er i den mørkere end af moralen, kan de også hurtigt blive irriteret eller fjendske over for andre der kan lysmagi, eller er for godartede. Derfor er de ofte kritiske over for lyselvere også, foruden mennesker der tror de er noget/kan lysmagi.
De har det bedre sammen med f.eks. vampyrer og skyggevæsner, fordi disse racer minder mere om dem selv.

Læs mere om de specifikke typers kultur, under den pågældende dæmontype.

Udseende:
Dæmoner har lige så varierende udseende som mennesker, af hvilke de ligner på en prik. Kun væsner, der kan mærke deres aura eller smage deres blod, vil vide de er dæmoner.
Nogle dæmoner har en dæmonisk skikkelse. (Bemærk: Dette overtager pladsen for en evne)
Succubus/incubus er ofte flotte væsner, der samtidig kan lokke deres omgivelser, og manipulere deres ofre til at se mere tiltrækkende ud.
Bloddæmoner er ofte ret muskuløse i det, og bærer præg af en proteinrig kost.
Sjæledæmoner er ofte høje og slanke.
Skyggedæmoner er ofte sky og stille, og mange af dem foretrækker at gemme sig fra deres omgivelser.

De forskellige slags dæmoner

Sjæledæmoner
Kultur: Sjæledæmoner er hjernen. De er ofte meget intelligente, og gode til at tænke sig om. De er snedige, listige og manipulerende. De er gode til at tale, og udnytter gerne alle situationer omkring sig til egen fordel. De tænker før de handler.
Genkendelse: Udelukkelsesmetoden. De udstråler ikke blodlyst, som bloddæmonerne, de er ikke perfekte og uimodståelige som succubuc/incubuc, og er ikke omgivet af det det samme dystre mørke som skyggedæmoner er.
Mad: De spiser sjæle. Dette sker ved at suge sjælen ud af vedkommende, ofte igennem et kys. Hvis nogen lige er død, kan sjæledæmoner være hurtige nok til at fange og fortære sjælen, som den forlader kroppen.

Bloddæmoner
Kultur: Bloddæmonerne er de mest muskuløse og brutale af alle dæmonerne. De handler ofte før de tænker, og de har det mest ukontrollerede temperament. De elsker deres overmenneskelige styrke. De er ondskabsfulde og viser sjældent nåde. De er til tider ret hidsige. De er ofte de mest frygtede, fordi man ikke kan forudsige hvad de kan finde på. Smerter er en illusion og døden kun noget de svage tænker over. De er derfor enormt modige/dumdristige og de kaster sig ud i alverdens vovede ting.
Genkendelse: De emmer nærmest af blodlyst. De kan virke ret aggressive eller hårde.
Mad: Bloddæmoner lever af blod og råt kød. De har gerne lidt skarpere tænder, så de nemmere kan tage bider af deres ofre. Kødet og blodet skal komme fra en menneskelignende race, ofte helst de tobenede af slagsen, som f.eks. mennesker, santuines, shapeshifter (der ikke er forvandlet) m.fl.
Væsner bloddæmonerne IKKE kan spise: Andre dæmoner, vampyrer og spøgelser.
Den generelle smagsoplevelse:

• Shapeshifters: Krydret
  
• Menneske: Som grisekød
  
• Santuines: Som kylling
  
• Varulv: Som hund
  
• Draconianer: Ofte for varme til at spise. Skulle det ske, smager de gerne stærkt, som chili.
  
• Skyggevæsner: Tom smag...
  
• Engle: Sødt, som slik og kage.
  
• Elvere: Høj- og skovelvere smager af grøntsager og urter. Sortelvere smager brændt.
  
• Sirener: Vandet, salt.
  
• Dværge: Groft, som at tygge på små sten.
  
• Minotaur: Som kalv- og oksekød.
  
• Orker: Beskidt. Som kød, tabt på jorden.
  

Skyggedæmoner
Kultur: Skyggedæmonerne er det sorte får i familien. De holder sig mest for sig selv i mørket og skyggerne. De bliver gerne anset som lyseslukkere og næsten direkte kedelige. Ikke fordi de er ekstra dystre, men fordi de er så anderledes i forhold til de andre dæmoner. De holder sig gerne i yderkanten og indgår sjældent direkte i en kamp. De foretrækker at liste sig ind på folk og dræbe dem, uden de overhoved ser de er der. De er farligst, i et helt mørkt sted. De er gode spioner eller lejemordere.
Genkendelse: De emmer næsten af deres lidt mørke og dystre tilstedeværelse. De holder sig gerne ude i kanten, uden at involverer sig direkte i kampe.
Mad: De lever af folks skygger. De spiser folks skygger ved at opholde sig tæt på en person og dennes skygge. Jo længere de er tæt på personen - og faktisk ønsker at spise skyggen - jo mere af skyggen spiser de. Personen vil miste sin skygge, som dog vil komme igen efter noget tid. Imens vil personen føle sig mere kold, både fysisk og psykisk. Alt efter hvor stærk personen er, kan ofret også udvikle psykiske sygdomme. Personen dør ikke.

Succubus(Kvindelig)/Incubus(Mandelig)
Kultur: Disse dæmoner er de mest specielle og sjældne. De var de sidste til at blive skabt, men også lidt farligere. Man ser dem ikke komme, før man er fanget i deres net. De lever af folks sjæle, ved at have sex med dem, for da er deres sjæle mest blottede og lige til at tage. De bruger gerne tid på at lokke og manipulerer med deres bytte, og de spiser ikke hurtigt, men gerne langsomt, så de kan nyde det hele samtidig. De har evnen til at manipulerer med folks følelser, og få dem til at se bedre ud i ofrets øjne. De kan være ganske uforudsigelige og manipulerende, de flirter ofte meget med alle folk og er mestre i sengegymnastik.
Genkendelse: Ud over de gerne flirter lidt med alt og alle, eller går i mere udfordrende tøj eller lokkende bevægelser, er deres flotte udseende også tit et peg. Finder du en person ekstra tiltrækkende? Måske er det en succubus eller incubuc du sidder sammen med...
Mad: De spiser sjæle. De tager folks sjæle ved at have sex med dem - uanset om ofret er villig eller ej. Personen dør, når denne mister sin sjæl. De kan godt have sex uden at tage folks sjæle, men de kan have svært ved ikke tage en lokkende sjæl, der ligger lige foran dem, så pas på.
Specielle evner: De kan manipulere med folks følelser, men kun så de får nemmere lyst til dem. De kan ændre deres udseende, så de ligner ofrets ide om den mest tiltrækkende person i verden. Dog er det kun ofret der vil se illusionen og ikke alle andre.

Bemærkninger om mad:
Skygger og sjæle har ingen smag, og man overtager ikke minder, humør eller personlighedstræk fra dem. Det vil føles som om at man fyldes op, bliver mæt og fuld af energi. Dæmoner kan godt fornemme sjæle fra folk omkring dem. De kan ikke aflæse sjælene, og ved f.eks. ikke hvilken race de sidder overfor: De kan dog godt fornemme alderen. De kan få en fornemmelse af om sjælen er gammel eller ung. Alderen på sjælen gør ingen forskel for indtagelsen.
Dæmoner kan godt indtage almindelig mad, men det giver ingen næring til dem. Hvad der kommer ind, skal også ud igen. Da dæmoner normalt ikke er van til eller tvunget til at indtage almindelig mad, gør de det ofte for oplevelsen eller for at passe ind: Derfor kan det, for den utrænede dæmon, virke voldsomt med mange smagsindtryk, og de kan blive hurtigt mætte, da maven ikke er van til indhold. Derfor kan det også være en ubehagelig oplevelse for visse dæmoner.
Andre dæmoner har også sjæle og skygger, men det er ikke velanset at spise hinanden.

Styrker:

• De er ca. en halv gange stærkere end mennesker.
  
• De lever evigt, og kan ikke rammes af sygdomme. De er svære at slå ordentlig ihjel.
  
• De kan bruge sjælenes kraft til at opfylde ønsker.
  
• Succubuc/incubuc har specielle evner.
  

Svagheder:

• De kan svækkes, skades og ligefrem dø af hellige genstande og pentagrammer.
  
• Pentagrammer skader eller svækker ikke kun dæmoner, men kan også fange dem. Dæmonerne kan ikke undgå pentagrammet og er fanget så længe det er der. Men brydes bare en linje i pentagrammet, er de frie igen.
  
• De kan ikke tåle lysmagi.
  
• De kan dø af skader og i kamp. F.eks. ved for stort blodtab, at få hjertet gennemboret, hovedet hugget af eller brændt.
  
• Der findes en dæmonsyge, som er den eneste sygdom der kan ramme dem. Den er 90% dødelig, hvis man ikke modtager vaccinen.
  

Evner:
De kan vælge alle evner og de kan vælge magibøgerne, med undtagelse af lysbogen, The Book of Light.

Evolved:
Archdemon
Drevens