a E-ranks dæmon //meriko//

omgivelser: masser af mennesker der skynder sig, alle dem der råber og skriger for at sælge noget
vejre: dejlig solskind med en let brise fra nord
sted: firewood markedet
tid: omkring 12 tiden
stil: hans kamp bukser også en hvid slidt t-shirt også hans taske, hans kusine har en let rød sommer kjole på bare tær og en lille skulder taske med håret sat op også hans to ulve der går tæt ved dem




han gik lidt stille mens han snakket stille med hans kusine, hans ulve gik og snusede mens alle så bange på dem men især Jesse nok på grund af hans dæmoniske øjne han hade, de hade hørt lidt om dæmoner men de hadet ikke regnet med at de bare gik i blandt dem. han gik hen og tog et æble ved en af købsmændene "hvad er det lige du laver" sagde han mens jesse bare kigget irrteret på ham han gik lidt tilbage af frygt mens han gav æblet til hans kusine. "tak" sagde hun og begyndte at spise æblet de gik lidt videre mens de bare satte sig lidt uden for market mens han kælet med hans to ulve de låg ned og man kunne se de lyttede til hvad der skete rundt omkring. han kusine gik lidt tilbage han vidste ikke rigtig hvad hun ville han satte shadow til at følge efter hende for at inde ud af det hun stod og betalte for det æble Jesse bare tog da den kom tilbage og fortalte ham det blev han ikke sur han grinte bare af det. hun kom så tilbage med et lille stille smil til ham

Vinden tog let fat i kvindens hår og legede lige så stille med. Mange kiggede eftede hende når hun fik forbi dem og de stoppede også nogle gange og fløjtede efter hende. Hun sukkede lidt over alle de idioter som der troede at de kunne få hende ved at kigge efter hende og fløjte af hende.
Hun gik stille videre inde på marked og lagde mærke til en fyr som der gik sammen med pigen og to ulve. Hun snusede let ind og kunne lugte den strække lugt af dæmon fra ham. Hun smilede lumsk af det da hun jo selv var en dæmon ved navn Meriko. Hun vidste at hun ikke skulle sige sit navn hørt her for der var mange der gerne ville have fat i hende og slå hende ihjel hvis de kunne komme til det. Hun gik stille efter fyren og pigen og lagde mærke til at han bare tog det han ville have og ikke ville betale for det overhoved. Hun rystede let på hovedet af ham *Han er vidst en rigtig dæmon må jeg nok sige* Tænkte hun stille. Hun gik efter dem og lagde hurtigt mærke til at pigen ikke kunne lide at stjæle. Hun tog stille en smøg frem og tændte den mens hun stadig gik efter dem og holdte stille øje med dem.

// Hendes tøj [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] //

han kigget lidt op da shadow og black begyndte at knurre han lugtede lidt til luften, "en dæmon" sagde han stille og kigget alle vejne mens han mærkede vinden blæse gennem om rådet. lugten blev stærker men røgen var ulidelig at lugte til han kigget hen til en pige der stod og røg mens shadow som var alfahannen stoppet med at knurre rejste sig op og stirrde ondt på hende mens black kigget på hende. camilla så bare underligt på dem eftersom hun var menneskelig vidste hun ikke hvad der skete "hvad sker der" sagde hun mens hun så forvirret ud på ham. han kigget lidt på hende med et bekymret blik i øjnene "der er en dæmon" hviskede han stille mens han kigget lidt over til den fremmede pige han ville helst ikke slårs men han ville beskytte sin familie

Meriko gik let og stille over mod dem og smilede venligt til pigen og sat sig stille ned på knæ så hun kiggede lige ind i øjne på ulvene. Hun kiggede roligt på dem og tog stille et sug til af sin smøg og pustede stille røgen væk fra dem "Rolig jeg gør jer ikke noget" sagde hun stille og kiggede lige så sødt på dem. Hun rejste sig stille op og kiggede sødt på dem begge og rakte stille hånden mod fyren "Hej jeg hedder Meriko" sagde hun lige stille mens hun blev ved med at kigge på dem på skift. Hun sukkede let og kiggede igen på pigen og snusede let ind og kunne lugte at hun bare var et menneske men hvad lavede han med et menneske? Hun vidste det ikke lige men hun skulle nok finde ud af det.

han så studerende på hende ulvene gik foran Camilla for at beskytte hende, han satte sig ned ved siden af hende mens hans øjne kigget på hendes ansigt han var nok bare ikke vant til at en pige som hende hade s lidt tøj på, han rakte sin hånd stille frem han skal nok tage den lidt roligt, så han begyndte at smile lidt "hey mig navn er jesse" sagde han roligt og venligt mens han smilte stille til hende "og det her er min kusine Camilla, mine to ulve shadow og black" sagde han næsten lige bagefter mens han smilte venligt, ulvene begyndte at ligge sig ned mens camilla satte sig ved siden af jesse mens hun smilte venligt "hyggeligt at møde dig" sagde hun stille mens hun rakte sin hånd stille frem for at hilse på hende. han kigget lidt på hende mens han studerede hvad det var hun ville han følte sig ikke særlig tryg ved hende men det hjalp vel nok når han lærte hende at kende

Meriko rakte stille hånden hen mod pigen som hun lage havde fundet ud af at hun hed Camilla "Det er da også hyggeligt at møde dig" Sagde hun lige så stille og kiggede lidt over på Jesse og nejede stille for ham for at være venlig mod ham. Hun tog to-tre sug af sin smøg og smed skoddet væk fra sig og væk dem af så det ikke ramte dem. Hun kiggede stille på pigen og sukkede lige så stille da hun kom til at tænke på sin egen familie som der var døde og hun fik nok aldrig en ny for nu havde hun prøvet de sidste mange hundret år hun havde levet i og hun kunne bare ikke finde nogle som der kunne være hendes nye familie så det havde hun opgivet nu.

han kigget undrende på hende mens hun hilste på hans kusine, hun smilte venligt til meriko. "Camilla kan du ikke gå ind i markedet for at købe noget mad takker" sagde han mens han smilte stille til hende hun sgade ikke noget men smilte bare og rejste sig han gav tegn til sine ulve at følge med hende de gjorder ikke andet end at gå med hende ind mellem menneske mængden igen hun så sig lidt omkring til at state med.

han kigget på hende igen mens han satte sit hovde på skævt, "hvorfor sukker du" sagde han mens smilet var forsvundet fra hans ansigt. han stollede ikke rigtigt på hende men hvorfor skulle han også det han kendte dæmoner bedre end nogen anden eller bedre end mennesker men han vidste endnu ikke hvad for en dæmon hun var.
"nogen grund til du kom her hen enlig" sagde han stille mens han så lidt undrende på hende dæmoner plejede kun være venlig over for deres egen art eller deres mad så hvilken del var han og hans familie for hende

Meriko smilede sødt til Camilla og kiggede stille på Jesse igen og sukkede stille igen for hun havde håbet at han ikke havde hørt det. Hun sat sig på bænken lidt fra ham og kiggede ned i jorden "Syns bare at du er heldig fordi du har en familie og nogle at passe på" Sagde hun stille og rettede let på sit lange røde hår mens hun blev ved med at kigge ned. Hun fandt stille sin pung frem og tog billedet frem af sin familie og rakte det stille over til ham og smilede kært til ham "Det var min familie" Sagde hun stille og håbede at han lagde mærke til at hun sagde at det VAR hendes familie for det var det jo ikke rigtig længere nu hvor de alle var døde og hun var helt alene. Hun sukkede stille igen og kiggede ned i jorden og kom endelig til at tænke på at hun var venlig overfor ham? Var hun ellers aldrig men det var nok fordi at han var dæmon at hun var det for hun kendte kun en dæmon og det var hendes herre.

han kigget lidt på billedet men undret sig over hvad hun lavede her men han log special mærke til var, "hva mener du med det var min familie" sagde han og kigget undrende på hende han vidste ikke hvad det var om det var en joke eller hvad men han vil finde ud af det. "hva der sket med din familie" spurgte han om med et undrende blik i øjnene. vinden blæste han hår lidt, det så ret underligt ud men han bemærkede det ikke han kigget lidt efter sin familie mens han stadig følte hvad hun lavede man kunne mærke tilliden til hende var vorkset en smule men ikke helt hun skulle først redde hans familie eller noget andet der kunne gøre at han stollede 100% på hende

Meriko vendte stille blikke mod ham og der løb en lille tåre ned af hendes kind "De blev alle slået ihjel da jeg var 4 år gammel" Sagde hun stille og knyttede stille sine hænder sammen på sin skød. Hun kiggede væk igen og snøftede stille over det og prøvede virkelig at lade hver med at græde for det var bare et tegn på hun var svag selvom hun slet ikke var svag. Hun trak vejret tungt og flyttede let sit hår om bag sit øre så man kunne se hendes mors ansigt var lavet på hendes skulder og resten af familien var der også. Hun kiggede stille på ham igen og prøvede at smilede men var alt for trist til det for hun var ikke så glad for at snakke om sin familie men hun var jo nød til det for ellers ville det altid gøre ondt inde i hende.

gab så stille på hende mens han kigget væk, i nogen få sekunder "det ligesom mig" sagde han mens han kigget på hende han plejede ikke snakke om sin familie men nu hvor hun lukkede det ud "de eneste familie medlemmer jeg har tilbage er min kusine og min onkel også mine ulve" sagde han mens han smilte på at lade hver med at virke så trist. "hvordan døde din familie enlig hvis jeg altså må vide det" spurgte han hende om mens han kigget trist ned i jorden han regnet ikke lige med at han skulle talte med en dæmon om hans familie

Meriko kiggede stille på ham og lyttede med store ører og smilede lige så stille til ham "Det er jeg ked af at hører men du har i det mindste nogle tilbage og jeg har ingen" Sagde hun lige så stille og kiggede ned i jorden igen mens hun slappede af i kroppen og trak vejret dybt. Hun rettede sig lidt op og kiggede stille på ham igen "De blev slagtet på det groveste og jeg fandt dem... Mellem alt det blod... Jeg... Jeg" Sagde hun stille og hev hurtigt sine hænder op foran sit ansigt og brud helt sammen. Hun grad længe for hun tog sammen og tørret sine tåre væk og forsatte stille igen "Jeg lovede min mor at finde dem der gjorde der men har ikke fundet dem endnu og nu har jeg ledt i 425 år". Hun snøftede lidt højt men tog stille en smøg frem igen og tændte den stille med sin evne da hun gad at finde tændstikkerne frem og det var hurtigere på den anden måde. Hun tog nogle dybe sug og pustede røgen ud i små ringe. Hendes krop rystede lidt men det hjælp lidt med en smøg.

han kigget lidt ned i jorden "det er det samme som mig" sagde han lidt med et smil "bortset jeg ved hvad for en race der gjorder det" sagde han mens han kigget hende i øjnene han hadet aldrig snakket med en om det her før det kunne man også tydeligt føle på ham, han smilte lidt venligt til hende "men du ved jo ikke hvem det er så hvordan vil du finde dem" spurgte han mens han så undrende på hende

Meriko kiggede lige så stille på ham og tænkte på den aften det var sket og tænkte på alt der var sket og alle de lugte der havde været der "Jeg ved det lige så snart at jeg finder en som en der har sammen lugt som de personer havde den nat" Sagde hun stille og kiggede lidt væk og trak vejret tungt. Der gled en lille tåre ned af hendes kind igen og hun tørrede den lige så stille væk og snøftede let. Hun kiggede sødt på ham og smilede kærligt "Men nok om vores døde familie" Sagde hun stille og tog nogle flere sug af sin smøg og pustede røgen i små former ved hjælp af sin vind evne. Hun kiggede stille på ham "Hvorfor er det endelig at du har ulve? Altså jeg er bare nys" Sagde hun med en sød pige stemme.