Hvad mon du er for en?(Elisabeth)

Elizabeth havde været ederspændt rasende over Dusts opførsel, og havde derfor gået i sine egne tanker. Hun havde været på vej over iimod døren, men pludseligt var der noget som fløj igennem luften. Hun havde skreget op, af ren forskrækkelse, og så så over mod døren og så at det havde været et stort sværd. Hun stod og så på det med store øjne, og havde ikke lagt mærke til den stllhed der havde kommet.
Fodtrin lød så, og hun kunne med lethed gætte hvis det tilhørte. Hun stod helt bomstille og ville ikke gøre ham yderligere sur, da hun godt kunne se at man ikke skulle pisse ham af. Hun spændte hele kroppen, da hun mærkede hans finger og svarede ham ikke, da hun ikke vidste hvad hun skulle sige.
Pludselig, ud af ingenting, mærkede hun så noget ved sin skulder. Hun så ned, og fik øje på en hale, som havde fast i en kniv, og så så mer bange ud, og rettede sit blik frem for sig, og nikkede "Ja.." hviskede hun, og hadede at han havde fået skovlen under hende. Men der var jo intet at gøre. Hun ville dø hvis hun ikke gjorde som han sagde.

Dust kunne mærke hvor anspændt hun var i kroppen og et eller andet sted hadet han sig selv for at gøre det her mod hende men han havde taget sit valg og nu var der ingen vej tilbage hun var hans slave og alle der sad måbende og kiggede på dem på denne kro var vidnerne til dette stillingen som hendes herre og hans slave var fuldbyrdet på en måde Dust lovede sig selv kun at gøre hvis han fandt det yderst nødvendigt
"Godt du er enig for jeg ville nødig dræbe sådan en yndig og speciel engel som dig især ikke foran alle disse mennesker!" hviskede han roligt i hendes øre og tog en smøg i munden "Tænd den!" beordrede han mens hans hale trak sig tilbage ind under rejsekappen satte daggerten på plads og gemte sig på dens egen plads!

Elizabeth tog en rystende og nervøs vejrtrækning, og så på Dust gennem øjenkrogen. Hans hviskende stemme lød i hendes øre, og hun fik kuldegysninger op ad halsen ved lyden af den. Hans odre kom bag på hende, og uden at tænke over det, rystede hun på hovedet "Nej" sagde hun bestemt og prøvede at komme væk fra ham.

//er på arbejde, så kan ikke skrive super lange indlæg -.- //

Dust rakte roligt en hånd ind under hendes ene arm greb fat om skarpretter sværdets skaft og trak det roligt ud af væggen han løftede det roligt op foran hendes strube uden helt at røre men hun kunne umuligt undgå at se hvor tæt hun var på at blive dræbt af ham hvis han lavede en pludselig reaktion af nogen art ville sværdets blad sikkert møde hendes hals "Jeg sagde tænd den unge dame og det var en direkte ordrer!" sagde han med en isnende kold stemme!

//Gør ikke noget ^^

Elizabeth kunne høre sværdet blive trukket og rystede nærmest af skræk. Hun vidste at han ville dræbe hende hvis hun ikke gjorde som han sagde. Hun tog sin hånd op til hans smøg og brød sig ikke om at alle de mennesker kiggede på dem. Hun lavede en lille pibende lyd og knipsede med fingrene, hvor der kom en lille flamme.

Dust sugede roligt på sin smøg mens den anden ende var i den flamme hun lavede da smøgen var tændt trak han roligt hovedet tilbage og fjernede sit sværd fra hendes hals "Godt så!" sagde han roligt og tog en lille pose guld frem som han lagde i hendes frie hånd "Gå så op til bartenderen giv ham denne pose og sig undskyld til ham fra mig af for at jeg ødelagge hans dør!" beordrede han

Elizabeth så på ham og tog sin hånd væk da han havde tændt sin smøg. Hun mærkede posen i sin hånd, og vendte sig langsomt mod Dust og havde et vredt blik, og ville ikke gøre det nemt for ham. Hun ville gøre hvad som helst for at få ham til at skifte mening.
Hun gik langsomt over til bartenderen, rakte ham posen, og mumlede en lille undskyldning og gik tilbage til Dust og så ikke engang på ham.

Dust nikkede roligt og virkede tilfreds med at hun havde gjort det Dust vendte sig mod døren åbnede den og betragtede hende så "Værgod at gå udenfor vi skal videre!" sagde han roligt og virkede afventende!

Elizabeth så på ham og havde stadig vredt blik rettet imod ham. Hun gik ud af døren og lod en lille flamme komme frem fra sin hånd, og prøvede at holde den skjult for ham.

Da Dust kom ud til hende tog han roligt hendes hånd i sin og kvalte flammen mens han bed tænderne sammen og kvalte et lille smerte udbrud mens han tog hende med gennem gyderne hen til et hus hvor han åbnede døren tog hende med op til en lejlighed og viste hende ind "Du må undskylde den måde jeg gjorde tingene henne på kroen på!" sagde han roligt mens han lukkede døren efter sig "Jeg hader mig selv for at gøre sådan noget men nogle gange er det nødvendigt at være voldsom for at opnå maksimal effekt det er den eneste måde jeg kan fuldføre min plan på!" Dust kiggede roligt på hende med sine tomme øjne "Jeg håber du en dag kan tilgive mig for at gøre dig til min slave og måske vil forstå hvorfor jeg gjorde det!"

Elizabeth havde prøvet at holde flammen oppe, men da den blev slukket af Dust, kunne hun ikke gøre noget. Hun fulgte ham med hurtige skridt og vidste ikke hvor de var på vej hen før de stod i lejligheden. Hun vendte sig vredt mod ham, og ville ikke engang høre på hans undskyldninger "Din store idiot!" snerrede hun og fik med det samme sat sine hænder i flammer "Hvad bilder du dig ind?" spurgte hun arrigt og kastede en ildkugle imod ham og prøvede at komme tættere og tættere på ham, for at slå ham med sine hænder, og vidste at han ville få nogle virkelig slemme brændmærker hvis det skete.

Dust blev blot stående og tog imod hendes angreb hans tøj tog det meste da det var lavet af et special stof der var stærkere end andet stof og selvom tøjet ikke gik i stykker fik han stadig nogle tydelige brandmærker af hendes angreb "Jeg forstår din vrede Elizabeth men hvis du lader mig forklare hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde ville du måske forstå!" sagde han roligt og flyttede sig ikke en tomme fra døren selvom det virkelig sveg at blive ramte af hendes ild! Han tog et hvæs af sin smøg en gang imellem indtil den var brændt ned og så på hende "Jeg ved du må synes jeg er den største idiot at jeg gjorde sådan noget mod dig du må virkelig være vred over at jeg praktisk talt ydmygede dig foran alle disse mennesker nede på kroen og jeg er villig til at tage din straf hvis det kan mildne din vrede!" sagde han roligt

Elizabeth tog det sidste skridt imod ham og så hidsigt på ham. "Jeg vil ikke høre din bortforklaringer" sagde hun vredt "Du ydmygede mig! Fik mig til at bruge mine evner foran normale mennesker" sagde hun og greb hurtigt fat omkring hans hals "Jeg burde virkelig.." hviskede hun, og man kunne se hvordan hendes øjne blev nærmest røde af raseri og brændte hans hals, og derefter gav slip, da hun ikke ville gøre alt for meget skade på ham, og bare det at give ham mærker som han ville have i meget lang tid.

Dust så hende bare i øjnene da hun greb om hans hals og han prøvede ikke at slippe væk da hun brændte ham da hun gav slip igen begyndte han så at snakke "Ja du burde virkelig dræbe mig bare brænde mig op i et inferno og gå din vej!" sagde han roligt "Men hvad vil du så gøre næste gang en vælger at tage dig til slave? Den næste der tager dig som slave kan lige så godt blive en der er aggressiv og ikke giver dig nogen form for frihed han kan lige så godt ende med at bruge dyr til at voldtage dig med fordi du var trodsig mod ham og bruge dig som bokseboldt når det passede ham!" Dust virkede virkelig til at hade den slags væsner der kunne finde på at gøre sådan noget man kunne se hvordan vreden over tanken på sådan typer boblede op i ham "Ja jeg opførte mig som en komplet idiot overfor dig før men nu er du hos en der behandler dig godt! Jeg tilbyder dig mad, husly, og hvis du har brug for tøj eller penge skal du bare spørge og du får det!" sagde han roligt og så hende direkte i øjnene!

Elizabeth så på Dust og gav ham blot et enkelt almindelig knytnæve i ansigtet "Du skal ikke sige sådan noget til mig!" sagde hun vredt og satte sig hen til en væg og satte sig ned og holdt om sine knæ. Hun kunne ikke tro at hun blev taget som slave...

Dust gik roligt hen til hende gik i knæ foran hende og så på hende han blødte fra næsen og brandsåret på halsen og hun havde virkelig fået ham til at ligne lort "Fald til ro Elizabeth og se på mig!" sagde han roligt "Hvor mange slave ejere tror du havde stået passivt og kigget på mens du bankede dem brændte dem og råbte af dem?" spurgte han så og lagde stille hovedet på skrå!

Elizabeth så op, og blev faktisk overrasket over hvordan han så ud, og havde ikke regnet med sådan en stor forandring da hun havde slået ham. Hun snøftede trist og så så væk fra ham "Ingen..." mumlede hun og så ikke tilbage på Dust.

Dust nikkede roligt "Lige præcis ingen havde gjort det de ville have stoppet dig og gjort noget ondt ved dig!" sagde han roligt og rettede sig op og prøvede at holde et par smertefulde lyde tilbage selvom det ikke lykkedes så godt for ham så hun kunne sagtens høre det komme fra ham "Jeg skal ud og ligge i blød til brandsårene stopper med at svie hvis du mangler noget er der mad i køkkenet og ellers kan du bare sige til!" Dust lød lidt svækket ovenpå hendes angreb det havde krævet energi at blive stående på den måde!

Elizabeth nikkede anerkendende af det som han sagde og lod sit blik gå tilbage på ham. Hun bed sig blidt i underlæben og kunne se på ham, at han havde ondt. Hun havde lidt dårlig samvittighed over at blive arrig på ham. Det var oss hendes forbandede temperament som havde kommet på. Hun rejste sig langsomt op og tog blidt fat i hans arm og så op på ham "Skal du have hjælp?" spurgte hun, og selvom at hun stadig lød lidt småsur, så var der en helt anden klang i hendes stemme, som ikke havde været der før.

Selvom det gjorde ondt da hun fik ramt et af brandsårende veg Dust ikke fra hende han lavede en kort reaktion på smerten og strøg let lidt af hendes hår væk fra hendes øjne "Det ville være dejligt hvis du gad fylde badekarret med lettere køligt vand kære!" sagde han roligt og strøg kort hendes kind mens han så hende i øjnene!

Elizabeth så op på ham og fik et underligt blik. Det var ikke muntert, men det var heller ikke trist. Det var midt imellem. Hun nikkede svagt "Okay" sagde hun lavmælt og fik kuldegysning ved hans berøring og fangede sig selv i at lade sin kind gå blidt imod Dusts hånd. Hun gav slip på hans arm og gik lidt rundt for at finde badeværelset, og fandt det så til sidst.
Hun gik over til badekarret, og begyndte at fylde det op med varmt vand, og så lidt på vandet mens det skvulpede frem og tilbage, og slukkede for vandet til sidst, og gik ind i stuen "Så er der vand" sagde hun lavmælt og så på ham.

Imens hun havde fyldt badekarret med vand havde Dust taget sine sværd sin rejsekappe og sin trøje af de brandsår han havde fået af hende lignede ikke det helt store o forhold til det faktum at hans radmagre krop lignede et bombe krater af tortur ar og kamp ar! Dust så let op da hun kom ind igen og sagde at badet var klart han gik hen til hende lagde sin hånd på hendes skulder og så hende i øjnene "Tusind tak Elizabeth det betyder virkelig meget for mig at du hjælper mig!" sagde han roligt og virkede 100 procent ærlig overfor hende!

Elizabeth så over på Dust med store øjne. Han så jo forfærdelig ud. Hans krop var arret og tortureret. Hun betragtede ham, og rystede så på hovedet for at få de store øjne væk. Hun smilte svagt og så op på ham da han kom over, og så ham ind i øjnene. Hun lavede et kort sødt smil og gav ham et takkende nik, og tog så fat i hans arm forsigtigt, og trak ham med ud til badeværelset.

Dust lod hende hjælpe ham det havde taget mere på ham at blive stående foran hendes angreb end han havde regnet med for sårende sveg mere og mere og det var begyndt at syre fra hagen ned af halsen og lidt ud i skulder området på grund af det sår hun havde givet ham på halsen og det påvirkede hans stemme når han talte så hans stemme lød rystende når han talte "Tak kære hvis du er sulten er der mad i køkkenet du tager bare!" sagde han roligt og sendte hende ud af badeværelset så han kunne bade i fred! Dust kom først ud efter en halv times tid hans hår var stadig fugtigt og man kunne se at han havde fået det langt bedre af at brandsårene havde fået vand Dust kiggede roligt omkring for at se hvor Elizabeth var henne "Elizabeth kom her!" sagde han roligt men stadig tydeligt så han var mere sikker på at hun hørte ham!

Elizabeth så uroligt på ham og kunne se at den var helt gal og så tavst på ham og aede ham op ad armen og vidste ikke hvordan hun kunne hjælpe. Hun havde det forfærdeligt, og var ikke vant tiil at bruge sine evner, og slet ikke til at angribe nogen. Hun så op på Dust og rømmede sig kort og nikkede så "Okay" sagde hun roligt og gik ud fra badeværelset, og så lidt på den lukkede dør.

Da Dust kom ud fra badeværelset, havde Elizabeth faldet i søvn på sofaen i stuen. Hun havde været træt og udmattet, og havde bare lagt sig og hvilet sine øjne, da hun bare faldt i søvn. En stemme lød fra et sted, og hun troede først at det var hendes fantasi som spillede hende et pus, men hun slog øjnene op, da hun indså at det var Dust der kaldte. Hun rejste sig hurtigt op og gik ud til Dust. Hun vidste at hun så lidt slukøret ud, og havde fået små krøller af at ligge i sofaen. "Ja?" spurgte hun forsigtigt da hun kom ud til Dust, og så op på ham og ventede på en odre.