Children of the Damned!~Eliza&Kukiu~

Eliza så på roses og var bange hun slog armene om kuki, ''gud hvor er jeg glad for at se dig kuki.... hun gav mig sårede'' sagde hun g pagede på hende der lige har healede hende, ''du må ikke dræbe hende Caroline hvorfor skal hun ikke dræbes hun er ude på at dræbe os'' sagde hun fik kuki til at sætte sig ved hende, ''kuki, og hende med det blondte hår er min storesøster'' sagde hun og vidste godt hvad han havde gjort men krammede bare kuki hun var så forfærdelig bange...

Ulven nikkede til det Eliza sagde, og mærkede den voldsom stemme hende der Rosas havde ulven så på Eliza igen og sendte en til tanke imod hende *Tag den bid af mig, så kan du klare dig lidt, jeg må hjælpe hende den anden* han så hen på døren som han var koomet ind af, han stillede sig op og var klar til at springe imellem Elizas søster og den anden vampyr

Roses knurrede voldsomt af at Carolines evne havde virket på hende. Og brækkede Carolines nakke så Caroline væltede omkuld på jorden. Roses løb op til Eliza og brækkede et par knogler i hendes arme inden hun gemte sig et sted i huset. Caroline lå bevidst løs på jorden, med nakken brækket. Men hun ville snart vågne op igen.

Eliza skreg af smert og brækkede benet på roses og hvæssede vredt af hende og så på kuki ''kuki kom hurtigt'' sagde hun og sparkede ross ind i vægen og løb ned af træperne. ''du skal ikke angribe hende du skal ikke kommet noget til'' sagde hun og så bange på sin søster og løftede hnde op og side og var bange...

ulven hoppede imod denne Rosas, og bid hende i den ende arm, hen knurrede vredt til hende og sente en tanke igennem rummet og hen til de to piger som sad sammen *rolig jeg dræber hende ikke* han knurrede af Rosas, og kastede hende igemmen rummet, i håb om at hun ramte noget hårdt, han slip hende og kastede sig hen foran pigerne, så han stod imellem Rosas og Eliza han så hurtig hen på Eliza og nikkede venlig til hende og sendte en tanke imod hende *Jeg sagde jeg vil passe på dig* han så igen hen imod Rosas, og knurrede voldsomt, han satte den ende pote foran den anden så han var klar igen til at sprige på hende.

Roses kiggede på Kukiu og rejste sig op, hun smilte uhyggeligt lumsk. Og brugte sin evne til at lave et stort så på Kukius flanke. Hun så på ham og hvæste tænder af ham.
"Hvorfor hjælper en lille vovse to vampyrer?" Spurgte hun og fnøs lidt hånligt, hun sprakede ud og på en eller anden måde ville hun ramme ham hårdt. Men hvor hårdt vidste hun ikke, hun var en vampyr meed utrolig styrke. Roses så på ham.
"Hvis du dræber mig, så bliver dit sår aldrig healet."

Eliza så på kuki ''nej kuki pas på!'' skreg hun bekymrede og holder om sin søster hun var så bange for at miste dem begge to hvrofor vågnede hendes søster ikke ''kom nu caroline jeg vil ikke miste dig'' græd hun bange og holde rom hende..

Kukiu knurrede voldsommer end for, han viste hende Rosas hans spisse tænger, han viste at eliza og hendes søster aldrig har set dem, han satte den ende pote foran den anden, så han var klar til at springe på hende, hvis hun prøvede på noget, han sendte en tanke med sådan en voldsom kræft at hun ikke kunne undgå den *Heal deres sår, jeg er ligeglad mine egen* han kunne mærke at blodet løb fra det sår han havde fået, men han var ligeglad, bare at Eliza var i sikker hed, og hendes søster, for hvis søstern ikke var i stikker hed vil Eliza heller ikke.

Roses himmlede med øjne af ham.
"Hvis jeg ikke healer dine så forsvinder de aldrig? Men jeg kan godt heale dem, jo længere tid de leveer jo sjovere er de at lege med." Svarede Roses og healede alle deres sår, også Kukius. Og før de nåede at blinke var hun væk..

Caroline åbnede øjne op, hun lavede nogle ryg for at sætte sin nakke på plads. Vampyrer døde ikke af at få nakken brækket, den healede igen. Caroline så på Eliza, med et varmt smil. Og så på Kukiu, de to var ikke helt på bølgelængde i Carolines øjne.

Eliza så på ham også på sin søster ''caroline han hjalp os.. hvem var den tosse?'' spurte hun og hjalp sin søster op og stå, hun gik hen til kuki og kyssede hans kind ''bliv menneske søde'' sagde hun kærligt i kukis øre og nussede ham i pelsen.. men så på sin søster med store nuttede øjne...

Ulven nikkede og så hen på pigerne for at se om deres sår blev et igen, han lade sig ned, så hans mave lå på det røde ulv, han så hen på Pigerne, det lingede at han græd, for hans øjne var helt våge, han gemte hovedet under den ende pote, han mærkede han nogen så på ham, men han var ligeglad, han har indset hvad han har gjordt, han mærkede den varme følelse han fik hver gang Eliza rørte ham, han hørte at hun snakkede til ham, men han sagde ikke noget og han blev heller ikke menneske, han lå bare, gemt under sin pote, han vil ikke vise at han var ked, han vil bare væk fra det her hus, væk fra de to vampyr, den ende han følte noget for og den anden han havde tortureret uden at vide de var i famllie.

Caroline så stadigvæk ned på Kukiu, Caroline var ikke naiv.. Hun var heller ikke ren mistroisk, men at tilgive for den behandling var ikke noget hun havde tænkt sig at gøre. Hun vidste Elizas følelser for ham, men det ændrede ikke på hvad hun syntes om ham. Caroline havde kun had i sine øjne når hun så på Kukiu ligemeget hvor ked af det han var over det helle.
"Det var Roses, en gammel vampyr som åbenbart hjemsøger os." Svarede Caroline og så på Eliza, Caroline var ikke ligefrem i det gladeste humør hun kunne være. Og rejste sig op og kiggede ned på dem begge.
"Det ved jeg godt." Svarede hun lidt koldt og gik så ud i køkkenet, og tog sig noget blod fra en pose.. Hun havde brug for det..

Eliza så efter sin søster, det var helt fint hun hadet kuki, eliza havde jo nicolas om caroline kunne lide det eller ej men han var virkelig ikke den bedste som skulle være der når hun var vred, hun holder om kuki og nusser ham i pelsen og smiler for sig selv og ser på sin elskede, han var den bedste nok havde han sårede hendes søster men hun havde selv sagt det var okay, og hun kunne i det mindste lade som om, det ville eliza havde gjort hvis nicolas var der.. hun ville dræbe den møgsæk til roses...

Caroline kiggede ham i øjnene, hun var meget svær at få tillid til.. Hvis man engang havde svækket den. Caroline så han smilte svagt, men kiggede bare væk og drak videre af blodposen. Hun ønskede at hun aldrig skulle have mere med ham at gære. Men det var umuligt, for Eliza elskede ham. Og selvom det var for meget for hende at acceptere, måtte hun jo bare lade som om at hun acepterede det.

Eliza så nervøst på sin søster hun vidste at carolline hadet kuki og hadet eliza for at elske ham og det sårede hende meget, hun kunne så heller ikke lide nicolas men hun hadet i det mindste ikke caroline for at være sammen med ham.. hun var trist og så ned og holdte om sig selv og så ned hun elskede dem begge megeet højt hun ville ikke midste dem...

Caroline kom tilbage i stuen og kiggede skiftevis på dem begge. Hun kiggede på Eliza.
"Jeg går en lang lang tur." Svarede hun og gik ud af døren og lukkede den bag sig med et lille smæk. Hun tog sig en dejlig lang gå tur i mørket.

//Out^^

//Fint;-)

//Så skal du springe på vores emne Kukiu

//jeg prøver at svare på det, men det er lidt svart;-P

//Er ked af hvis det svært

//okay farvel søs.... //

eliza lod sig løbe hen til kuki da hendes søster havde smækket døren hun holdte om han. ''jeg elsker dig alligevel kuki lig meget hvad'' sagde hun mod ham og ville for alt i verden ikke midste ham hun elskede hun havde endelig fundet en hun elskede og som elskede hende..

ulven smilede da Eliza sagde at hun elskede ham, ulven lade sit hovedet på hendes ben og lukkede sine øjne og faldt i en stille og rolig søvn.

//Out:-P

eliza nussede ham på hovede og kyssede det da hun opdagede hun havde fortalte ham hun elskede ham smilte hun bange og nussd ham i lod ham sove..

//out