Så forkert - Sajro.

Da hun var gået ned tog han et sidste blik på den lejlighed han aldrig rigtig fik set igennem sidst han var der.
Han skulede dog lidt til den madras som hun plejede at sove på.
Skulle de have den med?
Han tog kassen som Blair havde pakket og stilte sig i døren.
"Skal vi have madrassen med?" spurgte han med et lidt fjoget smil da hun kom op igen.

Blair lo kort over hans fjogede smil. "Får jeg brug for den?" Blair regnede ikke med at hun fik brug for den, det ville i hvert fald være trist hvis hun skulle tage den med, det ville ikke give hende mulighed for at ligge sammen med Alian, hvilket hu rigtig gerne ville.

Han grinede lidt.
"Næ faktisk ikke" sagde han kort og smilede til hende.
Han tog nu et godt greb om kassen og gik ud af døren med den så hun kunne låse af.
*Første skridt i det nye liv* tænkte han kort og betragtede Blair.
Han fortrød ikke sit valg.
Hun var det værd.

Blair så sig rundt i lejeligheden. Så var det et farvel, hun havde tilbragt to år i den lejelighed. Blair formede et farvel med munden, uden at sige det og gik ud af døren, hun låste den bag sig og så smilende på Alian. "Jeg afleverer lige nøglen når vi kommer ned." Sagde hun.

Alian nikkede til hende.
Ja hun kunne jo ikke beholde nøglen...
"Lad os komme afsted" sagde han mens han gengældte hendes smil.
Han begyndte at gå ned af trapperne.

Blair fulgte efter Alian ned af trapperne og gik hurtigt indtil viceværten. "Tak fordi du fik overtalt Ernie til at lade mig på her." Sagde Blair og gav ham et kort kram. Han havde gjort meget for ham. Blair lagde nøglen på et bord foran af ham. Blair gik ud til Alian igen. "Så er det nu."

Alian sendte et kort smil til viceværten for at være høflig inden han gik ud af døren.
Han stilte sig ude i gården og ventede på at hun havde sagt farvel.
"Jep lad os gå" sagde han da hun kom ud af døren.
Da hun var ovre ved ham begyndte han at gå med hende mod havnen og deres nye liv sammen.

Blair gik med ham ned af gaden, men hun kiggede flere gange tilbage, hun så scener fra hendes liv i lejeligheden spille for øjnene af hende. Hun blev trist ved at se på det, så hun kiggede ligeug og tvang sig selv til ikke at kigge tilbage, hun så frem til hendes liv sammen med Alian, så der var ingen grund til at tænke på hendes liv før hvor hun havde det dårligt.

Alian fortsatte sin gang i hendes tempo.
Det var da rart nok at hendes ting kun fyldte den ene kasse som han bar på.
Så slap han for at gå flere gange eller forvandle sig til hajen for at kunne bære det hele.
Han kikkede lidt på Blair mens de gik.
...
Efter noget tid kom de til havnen hvor Alians hytte lå.
Han kom kort i tanke om at han også skulle udvide badeværelset hvis hun skulle kunne få 'fuld nydelse' af det.
For indtil videre var det jo bare et toilet, renene vand og et spejl...
Men det skulle nok gå.
"Velkommen hjem" sagde han og smilede fjollet til hende da han stod ved døren.
Han stilte kort hendes ting så han kunne komme til.
Døren blev åbnet og han gik ind.

Blair håbede ikke at Ammon ville blive sur på hende over det, men der var ikke noget at gøre ved det. Blair ville være sammen med Alian, men han ville ikke miste sit forhold til Ammon. Hun tog en dyb indånding og prøvede at glemme alt det dårlige der var sket i hendes lejelighed, men detvar ikke så let.

------

Blair så smilende på Alian og gik indenfor. Hun så sig omkring, hun havde set det hele en gang før, men hun havde ikke nået at se det hele.

Alian stilte hendes kasse på sengen.
Hytten var ikke den største men den havde hvad der var brug for.
En kakkelovn, en seng, døren ud til det lille toilet, en kiste med Alians tøj og andre småting.
Og så var der jo den store love i gulvet som i sin tid var blevet brugt til at sende dykkere eller små både igennem.
Alian opdagede nu at den stod åben så man så lige ned i havet.
Vandet derinde var maks en halvanden meter dybt.
"Undskyld jeg glemmer altid at lukke den når jeg svømmer den vej ud til havet" sagde han lidt uskyldigt og lagde loven over hullet.
Da hullet var lukket blev den låst ved at Alian puttede en pind i et dertil egnet hul i loven og gulvet.

Blair så over på Alian med et smil, hun ville aldrig føle sig værdig til ham. Hun ville altid være den mørke side af forholdet, men hun var ikke den samme længere. Blair ville tage sig sammen og nyde livet med Alian og barnet når det kom. "Jeg fortjener dig ikke." Sagde hun og så ned på lågen han lukkede. Blair havde ikke lagt mærketil den før, men det var meget smart.

Alian rejste sig fra gulvet igen og gik over til hende.
Han lagde armene om hende og så hende i øjnene.
"Alle fortjener at blive elsket" sagde han roligt.

Blair rystede på hovedet. Blair havde slet ikke gjort sig fortjent til det. "Nej, jeg har ikke gjort mig fortjent til alt det her." Sagde Blair og undgik hans øjne, hun ville ikke overbevises af ham, det ville hun blive hvis hun havde øjenkontakt med ham.

"Når men så må du finde dig i at jeg elsker dig. Og jeg syndes at du fortjener min kærlighed" sagde han drilsk.
Hvis hun ikke kunne være glad ved sig selv så måtte han da gerne fjolle lidt med det.

Blair stillede sig på tæer og kyssede ham. "Du er fantastisk." Sagde hun og tog fat i hans hånd, der var ingen tvivl omat han havde gjort for meget for hende, han havde givet hende et sted at bo, givet hende kærlighed og ikke mindst givet hende muligheden for at opleve hvordan det var at blive elsket.

"Du skulle nødig snakke" sagde han og kyssede hende igen.
Han var nu obs på at det var hende han var sammen med de næste par år.
Også for at opfostre et barn.
Det ville nok blive hårdt.
Men han ville ikke bukke under af den grund.
Hun havde jo brug for ham.
Og samtidigt havde han brug for hende.
Hans følelser havde fastlåst at han ikke kunne leve uden hende...

Blair himlede med øjnene på en fjollet måde, hun var blevet bedre til at håndtere komplimenter, men hun troede stadig ikke på hvad de sagde. Blair lagde sig ind til Alian i et hurtigt kram og slap ham så igen, hun gik over til kassen og tog nogle ting op, det der var mest af i var tøj, tøj hun ikke ville kunne passe alt for længe. Blair så sig omkring for at finde et sted at ligge det hen.

Alian tog imod krammet men blev lidt irriteret over at hun gik væk.
Men det løste sig ligesom da han fandt ud af hvad hun skulle.
"Du kan gøre af det hvor du vil. Jeg har desværre ikke noget skab endnu. Du kan ligge det i min kiste hvis du vil, stille kassen ved siden af kisten eller bare ligge det i en bunke jeg er lidt ligeglad" sagde han og smilede til hende.
Han satte sig på sengen ved siden af kassen og kikkede lidt rundt efter et godt sted til tingende.

Blair sendte ham et smil. "Jeg lader det bare være i kassen, så kan vi finde flere møbler senere." Blair ville ikke være til for meget besvær, hun tog kassen og stillede den hen ved siden af kisten, hun var så glad for at han var så forstående overfor hende, han havde selvfølgelig været vred og såret, men det var jo normalt. Blair kunne virkede stole på ham og være sikker på han ville være der i lang tid. Blair satte sig ved siden af ham.

Alian nikkede til kommentaren.
*Hvor er det bedste sted at skaffe møbler henne?* tænkte han kort.
Det hele var lidt nyt for ham.
Blandt andet st skulle have flere ting i huset en højst nødvendigt.
Indtil videre var det jo bare ting man som civiliseret menneske ikke boede uden...
Han lagde armen om livet på hende da hun satte sig ved siden af ham.
Alian var tom for ord. Han havde ikke rigtig noget på hjertet lige der...

Blair lagde sig indtil ham og sukkede afslappet, hun var helt sikker på hun havde truffet det rigtige valg, selvom der aldrig rigtig havde været noget valg, hvis hun skulle beholde dem begge i hendes liv blev hun nød til at være sammen med Alian, han var ikke forpligtet til hende. Blair havde på ingen måde bare valgt Alian fordi hun ikke kunne leve uden ham, hun kunne bogstaveligt talt ikke leve uden ham. Blairs verden ville gå under hvis han forlod hende.

Alian sad stille og faldte lidt hen.
Han nåede dog at vægge sig selv inden han faldte i søvn.
Det var alligevel blevet sendt. Og han var noget træt.
"Hvad siger du til at vi smutter i seng nu?" spurgte han stille.

Blair havde ikke mærket trætheden, før Alian spurgte om de skulle sove. Det var en meget god idé. Blair rejste sig og tog tøjet af så hun endte med at stå i undertøj. Hun gik hen til sengen igen og kravlede ned under dynen. Det var dejligt varmt, det var ikke tit hun fik den varme men hun var vant til kulden efterhånden.

Alian tog sin skjorte af og hoppede ud af shortsene så han kun var i boksershorts.
Skjorten var nu blevet en del flosset og slidt på grund af forvandlingen.
*Hvornår lære jeg det?* tænkte han kort og smed tøjet for foden af sengen.
Han kravlede ind til Blair, lagde armene om hende og kyssede hende på munden.