Så forkert - Sajro.

"Hold nu bare kæft Ammon..."

Han kiggede bare ned i jorden...

Blair havde ikke lyst til at vælge side, og hvis hun sad sammen med Ammon så det ud til at hun havde valgt hans side. Blair rev sig løs fra hans greb og gik hen og satte sig i midten af dem begge to, men det var mere som en trekant der blev dannet mellem dem. "Det hjælper ikke at slå på noget eller nogen, det ændrer ikke på faktum at i skal være far og farfar." Blair ville ikke have de slåsede.

han så lidt undret på Blair.
''man kan ikke være farfar, når man ikke har en søn.'' knurrede han mod Sargonis.
Han blottede igen tænder, klar til at tage imod de tæsk han sikkert snart ville få

"Du er min søn om du kan lide det eller ej knægt... Mit blod løber i dine åre... Der er en grund til at du vokser så hurtigt knægt..."

Han kiggede bare ned i jorden og bed sammen af vrede...

Blair så skiftevis på dem. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige og gøre, hun kunne ikke udrede deres problemer for dem, men hun ville ikke have de skulle være sure på hinanden, det havde ikke ligefrem hjulpet det der var sket for Blair og Ammon, det havde åbenbart gjort det hele værre, eller det gik Blair udfra, da det virkede sådan.

''dit blod!? Hvordan kan du være så sikker på det!?'' knurrede han vredt.
''hvem siger at Lyssa ikke også fandt en anden? Du kunne jo sagtens!'' knurrede han bare. Han var selv ret rasende.

Blair vidste ikke om hun skulle være fornærmet over det han sagde, var hun bare en anden? Blair rejste sig og så på dem. "I må selv finde ud af det." Hun gik over til bænken igen, men hun kunne ikke lade vær med at se derover engang imellem, hun ville ikke have de skulle komme op og toppes igen.

Han fnøs bare af ham...

"Knægt hvis det havde været med andre end mig Ville du ikke vokse så hurtigt... Med mindre hun havde været flere ugers rejse væk for at finde en anden Nightcan... Og så ville lugten have hængt på hende længe efter..."

Han havde lyst til at flå ham... Han var jo alligevel ikke hans søn, hvis det stod til Ammon...

''det er ikke kun nightcans der vokser så hurtigt din nar..'' mumlede han og rejste sig. Han gad ikke mere. Han gad ikke forklare ham at hans opførsel skubbede Lyssa væk.

"Nej undskyld... Det gør du også og andre hybrider med Nightcans..."

Han vidste godt at han sikkert skubbede Lyssa væk, og han ville ikke lade det ske han havde lige fået hende igen, og det gik endeligt godt...

"Jeg går hjem så kan i klare det..."

Blair så over mod Sargonis, hun rejste sig for at få ham til at blive. "Hvis du bliver, bliver alle glade. Jeg ved at i ikke har lyst til at være uvenner, i vil være en familie igen. Bliv nu, for mig, for dit barnebarn." Blair ville gerne have hendes barn skulle have et sundt forhold til sin familie, hvis de ikke løste det ville det ikke kunne lade sig gøre.

''vi har aldrig været familie.'' sagde Ammon bare og stilte sig med ryggen op af en træ, og så på dem. Han var kold som is.

"Nej og det er jo ikke fordi jeg har villet gøre alt for dig vel?"

Han havde ikke den store lyst til at blive, men han var nød til det for Blairs skyld...

//Skal vi sige rækkefølgen er: Mig - Blair - Ammon - Alian?//

//må jeg ikke lige dumpe ind nu? //

//Så siger vi Mig - Alian - Blair - Ammon?//

//ok med mig//

//Fint med mig:)//

Nu ud af vandet fløj der en skikkelse op og landte på jorden.
Alians hajform var på jagt. Og dens sanser havde ført den til dette sted.
Lugten fra Blair var stærk men det var de andre de andre dufte der var i hans tanker.
Hajen (se profiltekst) stirede på de tre mennesker mens den knurrede af sult.
Synet var svækket over vand så det eneste han så var stærke farver (lidt ala slangesyn).
Men den kunne genkende lugten fra Blair. Så var der en vareulv som han ikke havde følt før.
Derefter vendte den hovedet mod Ammon... Den havde mindet om at Blair havde sagt til Alian at der var en anden ved navn Ammon som havde gjort hende gravid.
Selvom hans menneskeskikkelse havde forstået det hele så havde hajen ikke og ønskede det værste.
Ammon havde stadig små duft spor af Blair i sin hud så hajen vidste hvad den skulle gå efter.
Den stilte sig på alle fire og løb mod Ammon. Efter et par meter sprang den på ham og væltede ham så den holdte fast i hans skuldre med hænderne.
Alian var ikke til stede... Han sov... Dyret havde overtaget.

Blair så over på Ammon med et hævet øjenbryn. "Jeg vil gerne have mit barn skal have et sundt forhold til sin familie. Det inkludere også din far. Nu snakker i det her igennem, okay." Blair så smilende på Sargonis og gik over for at sætte sig hvor hun havde siddet før. Blair nåede dog knap nok at sidde ned før en hajligende mand sprang på Ammon, det kunne ikke være andre end Alian. Blair skyndte sig hen til dem. "Alian. Du skal ikke gøre det her, kom." Sagde hun og aede ham, hun håbede det kunne hjælpe men havde ingen idé om hvordan det foregik.

Ammon skubbede Blair til siden, væk fra Alian og ham selv.
''Jeg ved at du er vred på mig-!'' sagde Ammon rasende og vred Alian af sin skulder og fik dem vendt om.
''hvis du virkelig elsker Blair så meget som hun påstår, så slapper du af lige nu, og bliver dig selv indne jeg flår din underkæbe af!'' knurrede han vredt. Han ville ikke skade Alian. Han ville ikke skade nogen som Blair elskede.

Han så undskyldende på Blair. ''Jeg lovede dig ikke at skade ham, med mindre han gjorde dig fortræd.''sagde han bare

Han så Alian og dyret i ham vågnede... Han vidste ikke det var Alian men ingen skulle røre hans barn... Ikke hvis han havde noget at sige...

"Væk fra mit barn... Han ser mig måske ikke som sin far, men jeg elsker ham... Og hvis du skader ham flår jeg dig med glæde og laver dig om til et bælte..."

Han stod og var klar til at skifte form hvis det blev nødvendigt...

Da Blair kom over til ham var hajen lige ved at slå hende ned.
Vreden der flød igennem den var så kraftig men da Blair rørte den kom Alian følelser lidt tilbage så han holdte hajen tilbage for at slå hende.
Lige efter blev hun skubbet væk Ammon.
Hvorefter Hajen nu lå nederst.
Ammons ord var nyttesløse det var kun Blair der kunne få ham tilbage... Ingen andre kunne.
Alians følelser var igen låst fast og hajen brølede af Ammon.
"Grroooooooorrw!!!" lød det fra dens mund inden den tog fat i Ammons arme og skubbede ham væk.
Da Ammon lå på jorden rejste Hajen sig på alle fire igen.
Blikket blev kort rettet mod Blair men den så tilbage på Ammon.
Der var et opgør som den skulle have klaret.
I dens øjne var det hele Ammon skyld... Den havde mistet noget vigtigt.
Eller den følte at den havde mistet det...
"Grrrrrrr" lød det svagt da den blottede sine tænder med et sindssygt blik på Ammon.

Blair vidste ikke ret meget om Alian som hajform, men hun vidste at den var tryg ved hende, da Ammon skubbede hende væk ømmede hun sig lidt før hun gik hen til dem igen. Blair skubbede lidt til Ammon så hun kunne komme ned til Alian. "Alian, det er mig. Slap af, jeg er hos dig." Det at Sargonis blev vred kunne Blair ikke tage sig af, det var Ammon og Alian der var i fare. Men hvis Sargonis så kom over til dem også ville gøre det hele meget værre. "Sargonis, ikke nu." Blair vidste godt det ikke ville hjælpe, men hun blev nød til at prøve. Tre af den slags var ikke det bedste sted at have sammen, slet ikke når de ikke var de bedste venner.

Ammon stillede sig op, kold overfor hajens knurren.
''Blair, vi ses når din kæreste ikke vil flå min strube ud..''
sagde han koldt, totalt ligeglad.
Han fortrød at han overhovedet havde hjulpet hende op i hendes lejlighed.

han begyndte at gå, tavs. Han så ikke på Sargonis, eller Alian. Heller ikke på Blair. Han ville bare væk fra den flok, hurtigst muligt.

Sajro slappede også hurtigt af igen da Ammon ikke var i fare længere og bukkede så kort og lod det være op til de to sidste at klare det problem de stod med... Han begav sig bare hjem mod Lyssa... Han venskab med Blair smuldrede lige så langsomt i takt med at der kom flere og flere problemer for dem begge...

"Nå hvis De har brug for mig er jeg hjemme..."

Han gik bare hjem igen...

//out//