Så forkert - Sajro.

//skal vi så bare fortsætte??//

//Det ville give mest mening for jer ville det ikke?//

//Ja, det kan vi godt:)//

//så det er Alian nu, så Blair, så mig//

//jep jeg svare nu//

//Jep:)

Hajen knurrede stadig da Blair kom over.
Det var lidt en mærkelig fornemmelse af både had og kærlighed der flød igennem ham.
Men Hajen ve blot udenom Blair selvom det var lidt svært for Alian prøvede at komme til sig selv igen.
Hajen havde dog stadig overtaget så den gik bare udenom Blair og stilte sig nu på to ben.
Den satte i løb mod Ammon hvor han i løbet tog en knyttet næve helt ned fra jorden af og svingede den op så han ramte Ammon lige i mellemgulvet.
Den nu havde fat i Ammon med den ene hånd. Hvor den anden hånd nu blev placeret på Ammons hals og greb fat om den.
Ammon blev nu løftet lidt fra jorden.
Hajen ønskede ikke andet end blod på sine hænder nu da vreden havde fyldt dens øjne.

Blair vidste ikke hvad hun skulle gøre, hvordan skulle hun få ham til at stoppe. Blair løb hen til dem og tog fat i Alians arm, selvom Alian var gemt langt væk. Hun kyssede ham forsigtigt på kinden. Hun vidste ikke om det hjalp, men det var et forsøg værd. Blair så op på Ammon og følte det hele var hendes skyld. Hun vidste ikke hvad det var, om det var barnet eller nogle hormoner der irriterede hende, men hun fik det dårligt. Det kunne måske også skyldes den ballade der var mellem de tre, som lige før havde været på fire. Blair følte det samme som hun havde følt da hun var hjemme ved Ammon, hun var svimmel og alt snurrede rundt. "Nej." Blair faldt til jorden og lå helt stille. Det var ikke sundt for hende med alt det drama.

Ammon hev efter vejret, og blottede tænder mens han antog sin fars skikkelse, som nightcan. han og sine lange klør bore sig dybt ind i Alians arm.
''nu stopper du!'' han hamrede hajen mod et træ, og blottede tænder. ''nu hjælper jeg Blair, og du stopper dine små lege. Sikke en køn kæreste du er, din nar!'' han stirrede dybt ind i hans øjne, med ren foragt og had. Derefter gik han hen til Blair og til hende op i armene og begyndte at gå

Da Blairs kys ramte hans kind var det som en at Alian fik stød det gik lige igennem ham og hans øjne blev brune igen.
Han blackoutede kort da han blev smidt ind i træet men kom til sig selv kort efter.
"DU RØRE HENDE IKKE!!!" råbte han med en meget mørk stemme og var lynhurtigt ovre ved dem.
Han tog blidt fat i Blair og slog Ammon væk med halen.
"Du gjorde hende gravid! Det er din skyld at hun har det så dårligt!" knurrede han.
Han lagde Blair ned i det bløde mos i skyggen fra et træ inden han blev til sig selv igen.
Han havde allerede indtaget frisk blod og været i vandet i en time... Det var bare dyret der tog over da han så de tre.
Han sad på knæ ved siden af hende og kikkede nedad.
"Blair..." sagde han stille...

//Blair har sagt at vi bare fortsætter så vender hun tilbage i morgen og vågner fra bevidstløsheden. Så din tur Ammon ^^//

''Står du og påstår at det er min fejl at hun besvimede? Hun kunne ikke klare at se dig angribe mig. Hun havde det fint før du kom op af vandet som noget fra 'dødens gab'!'' knurrede han sammenbidt.

''det var ikke med vilje at det skete mellem os! Jeg har aldrig ville skade hende.. eller dig..'' han så ned, inden han begyndte at gå. han ville ikke finde sig i at blive beskyldt for dette

Alina knyttede kort fingrende inden han vendte sig om og stirrede på drengen.
Hans tøj var igen flænset helt op af forvandlingen så han havde kun shorts og en meget
ødelagt skjorte på.
Han gik over mod ham igen.
Da de var lige ud foran hinanden stirrede han direkte ind i øjnene på ham.
Man skulle nærmest tro at han kikkede ind i sjælen på den dreng som Alian så inderligt hadet.
"Hun havde det fint før hun mødte dig!" sagde han højt og fortsatte sin stirren.

''hun boede i en ødelagt lejlighed. Hun stjal for at overleve. Hvis du kalder det for at have det fint, så skal du fandme have tjek på dine prioriteter!'' knurrede han.

Ammons øjne havde alle de farver som var muligt. Hans shapeshifter-gen spillede mest på hans øjne.
''Hun følte sig overset. Hun havde brug for opmærksomhed! Jeg sværger, at havde jeg vidst nogen om dig og hende, så havde jeg aldrig kigget på hende!'' sagde han sammenbidt. Han så hen på Blair, og gik med faste skridt hen til hende.

Ammons ord gjorde ikke andet end at booste vreden i Alian.
Han vendte sig mod ham
"Hun valgte selv den lejlighed! Jeg havde tilbut hende at bo hos mig men hun sagde nej!! Og vi stjæler sku da alle i denne gudsforladte verden! ALLE OVERLEVER!!!! ALLE GØR DET PÅ HVER SIN MÅDE!!!!!!" Råbte han og tog fat i nakken på ham.
Alian var så indebrændt af vrede nu at han var ligeglad med Ammons undskyldninger.
"Og hvad var det jeg sagde før? DU RØRE HENDE IKKE!!" råbte han igen inden han sendte et knæ ind i hans mave.

Han blokerede knæet med en hård knytnæve.
''Hun har brug for hjælp Alian! Og du kan tydeligvis ikke engang hjælpe dig selv, at dømme ud fra stangen af røg!'' sagde han bare hårdt.

''jeg har lige mistet min datter. Jeg lader ikke Blair gå tabt. Jeg kræver ikke at se hende hver dag, jeg kræver ikke at være en del af jeres familie. Jeg kræver at Blair har et godt liv. Og lige nu, er hun bevidstløs, og jeg hjælpe hende hjem til mig, hvor hun i det mindste kan ligge i en seng.'' sagde han sammenbidt.

Alian skubbede ham væk.
"Om jeg ryger eller ej rager dig en høstblomst! Og at du har mistet din datter rager mig endnu mere... For ved du hvad jeg ønsker? At det var mig! At det var mig som gjorde hende gravid og ikke dig! For du skal fanme ikke komme her og tage hende fra mig!" sagde han og skubbede ham endnu engang.

"Hun er min kæreste og jeg elsker hende! Og du har ikke gjort andet end at ødelægge det hele!" råbte han med knyttede hænder.

han så lamslået på Alian.
''hvorfor er du så så rasende? Din kæreste er gravid! Hvorfor ikke bare smide mig ud, og få barnet sammen?'' han så lidt ned.
''held og lykke.'' sagde han bare og begyndte at gå væk fra dem.
Han var forelsket i Blair, men ikke nok til at spiltte dem ad. Hvis Alian ønskede et barn, så var dette jo en fremragende mulighed for dem.

"Fordi det er dit barn!" råbte han inden da Ammon gik væk.
Vreden svandt ind til tristhed og Alian løb over til ham hvorefter han tog fat i kraven på ham.
"Og hun vil beholde det og vil lade dig se det i live! Du ved ikke engang hvad der sker her. Når det barn først er født så er det dit ansvar... Og så har du jo taget hende fra mig" sagde han mens han stemme blev lavere.
Grebet i Ammons krave blev løsnet og Alian faldte på knæ foran ham.
Han kunne ikke mere...

''Alian..'' sukkede han.
Han hjalp ham over til Blair, så de kunne sidde sammen.
''Jeg prøver ikke at tage hende fra dig. Jeg har intet imod at være onklen i dette..'' sagde han roligt.

//går i seng..//

Alian rystede på hovedet.
"Du har ikke gjort andet end at løbe fra dit ansvar og ødelægge det som mig og Blair kunne få i fremtiden..." sagde han trist og tog sig til hovedet.
Alt var så rystende for ham.
Han vidste ikke hvad han skulle gøre...

//okay godnat. Det er nok lidt begrænset hvor meget jeg kan svare i morgen... ^^//

Blair mærkede svagt noget der flyttede på hende, det var efterfulgt af en masse råben frem og tilbage, stemmerne smeltede sammen i Blairs hovede og orderne var utydelige, hun kunne bare høre nogle der råbte. Blair åbnede langsomt sine øjne og vænnede sig til den smule lys der var der, Blair kunne ikke huske hvad der var sket, hun huskede bare at hun havde prøvet at stoppe Alian fra at gøre Ammon ondt, derefter var alt som slettet fra hendes hukkommelse. Blair så op og så at de begge stadig var der. Blair havde ikke lyst til at vide hvad der var sket, råbene havde sagt nok. Blair kom på benene med støtte fra det nærstående træ.

//så er det Ammon nu ikke?//

//Jo:)//

//okay så ^^//