The first secret - Jackson

Jackson lå spredt på ryggen, hans ene arm under hans hoved for at støtte det og den anden var mageligt spredt hen over den nedre den af hans mave, fingerne forsvandt ned under dynen hvilket sikkert kunne sætte en masse ideer igang om hvor de mon hvilede henne. Han havde fået sparket dynen lidt af om natten, det havde været for varm, en af hans første regler var at han ikke sov sammen med nogen, ingen! Men her lå han så i samme seng som Hayley, det var ikke fordi han havde haft meget andet valg.
Følelsen af at nogen betragtede ham hev ham ud fra den dejlige drøm han havde haft, han havde været barn atter engang, ingen bekymringer, hans forældre levede stadig, familien var samlet, alle var glade og lykkelige.. Og så havde han jo selvfølgelig ikke mødt hende endnu.. Let slog han øjnene op, stadig groggy grundet søvnen slog han blikket hen på Hayley men et blik på hende og han kunne allerede mærke sig selv vågne, det intense blik hun havde som hun studerede hans bare overkrop på, hun havde ikke lagt mærke til han var vågnet endnu og et øjeblik lå han bare helt stille og lod hende betragte ham. "Ser du noget du kan lide sweetheart?", hans stemme var dyb og sensuel grundet søvnen og så havde den hans sædvanlige drillende tone som han kiggede på hende. Stadig begravet under dynen som han havde gjort ved hende i går nat, nærmere går morges måtte det vel egentlig have været.

Da hans stemme rungede i hendes hoved flyttet hun blikket op i hans øjne. Hun var kort tom for ord, hun var blevet opdaget. Hayley bed sig ganske kort i kinden. "Det ved jeg ikke helt, jeg prøver at finde ud af det." Svarede hun så og løftede ryggen lidt op med den ene albue. Hendes blik var nu fast på hans. Hun følte sig dog også fanget i den intense stemning, et sted hun ikke altid var så vildt med at være i. Også fordi den var ret ny for hende på en måde - selvom den alligevel ikke var. "Jeg smutter lige ud og kigger om der er noget mad som er noget værd..." Sagde hun så efter lidt stilheds øjenkontakt. Hayley rulede sig om på den anden side og sprang over sengekanten og gik ud i køkkenet. Stadigvæk kun i ført shorts og sin bh. Hun løsnede sit hår på vej ud, og lod det lange mørke hår falde ned over hendes skuldre i bløde lokkende krøller. Hayley fandt sig noget mad og gav sig til at spise det. Hun stod derefter ved disken og borrede sine hænder ned i den inden hun så vendte tilbage stillede sig i dørkarmen, imens hun let betragtede ham.

Han kiggede på hende med et løftet øjenbryn og et charmerende smil gled frem på hans læber hvorefter han med en lokkende og blød stemme sagde, "Jamen så for alt i verden bliv da endelig ved med at kigge", en flæbet glød brændte i hans øjne, lige nu var han mere ord end han var en handlings fyr. Desuden så vidste han ikke helt om han kunne lade sig selv falde i et one night stand med hende, alt det hun havde set af ham ville gøre det alt for intimt, hun var i forvejen kommet alt for tæt på men der var heller ikke nogen grund til at opfører sig koldt overfor hende og skubbe hende væk, det ville ikke gavne nogen af dem lige nu. "Lyder klogt, vi skal nødigt have du falder om, du slog mig ikke helt som skønjomfruen i nød men med din evnen til at tiltrække problemer tror jeg at jeg må re-evaluere det synspunkt". Hans stemme var drillende som han lod blikket følge hende da hun gik hen i køkken afdelingen af hytten, som sagt var det et stort rum, soveværelse, stue og køkken, det eneste der var separat var badeværelset.
Da hun var ude af syne lagde han sig tilbage i sengen og lod øjnene glide i, lige nu slappede han bare af, de kunne lige så godt nyde det så længe som det varede, der ville sikkert ikke gå lang tid før de måtte tage benene på nakken atter engang. Han kunne mærke hendes blik hvile på ham atter engang og derfor åbnede han let øjnene og kiggede hen på hende.

Hayley rystede let på hovedet af ham. "Jeg fik sendt menneskene mod nord, og vi skal mod syd. Lidt godt fik jeg da ud af det." Smilede hun lettere skævt, mest fordi hun prøvede at være stolt af det. Dog var hendes smil ægte. Da han åbnede øjnene igen og kiggede på hende. Så blev hun atter fanget i hans øjne, ikke at hun ønskede det. Lyden af nogle ramte hende da det bankede på døren. "Jeg skal nok ordne det. Skjul dig." Sagde hun og greb fast om et tæppe hun hurtigt trak over sig.
Hayley bevægede sig ud til hoveddøren og i det hun åbnede den skiftede hun form. Men da Jackson ikke kunne se hende for andet end ryggen af. Var det eneste længden på hårdet, men han kunne jo også være træt.
Hun lukkede døren til huset.
Det da dejligt du lader mig komme frem når du har brug for hjælp Hay Aria var mindre begejstret men ville da hjælpe sig selv og Jackson. Det var en flok af menneskene. Hun smilede venligt. Som var alt normalt her. En køn lille løgner var hun - specielt når det kom til at holde sig selv og andre i god behold. "Undskyld vi forstyre dem frøken. Vi ville blot høre om der havde været uro i skoven i nat." Spurgte en af dem. Aria rystede på hovedet. "Nej her har været stille, men jeg hørt nogle skrig længere nord på." Manden nikkede. "Tak frøken." Derpå lukkede hun døren. Aria gik hen til et spejl. Stemmen lød også anderledes hvis Jackson hørte efter. Begge havde den flydende australske accent, men Arias var mere musikalsk og let.
Savner du ikke nogle gange at kigge på det her ansigt? spurgte Aria drillende Hayley.
Jo da, jeg kan ikke få nok af det. Lad mig så få kontrol igen, vi behøver ingen mærkelige spørgsmål lige nu. Kom det fra Hayley som hurtig fik kontrol over kroppen igen.

Hayley gik indenfor igen og åndede let ud. Hun låste døren efter sig. "Fribane." hun gik satte sig på sengekanten. Derefter lod hun sig falde ned på ryggen og mødte den bløde madras hun havde sovet så godt på igen. Så vendte hun sig om på siden og holdt sit hoved med den ene hånd. Hvad skulle hun sige?
Sig dog noget kvindemenneske?! Kom det fra Aria. Hayley smilede uden hun tænkte over det. Det burde hun egentlig gøre noget mere.
"Det ser ud til vi har noget tid før de opdager vi ikke er i den nordligedel af skoven." Det var jo en gigansik skov.

Han kiggede på hende med et drillende smil og lagde hovedet tilbage på puden for så at se op i loftet, "Sikke bestemmende du er", man kunne hører at han drillede men han havde stadig den samme flabede attitude som han havde haft det meste af tiden og dog alligevel, det her havde været en rejse som havde vist mange af hans følelser, det skulle ikke undre ham hvis hun troede han var mentalt ustabil, hvilket han helt sikkert også var. Han for op i sengen og hun ville nu kunne se at han havde smidt bukserne også og alt hvad han havde på var et par meget tætsiddende sorte underbukser. Jackson kiggede på hende, det var nu eller aldrig han skulle bestemme sig for om han stolede på hende, han sprang ud af sengen og lukkede sig selv ude der hvor man gik i bad men da han hørte døren lukkede bag hende åbnede han døren på klem så han kunne se deres silhuetter gennem gardinet, han holdt øje med hende, der var noget underligt over denne situationen. Han havde godt set hvordan hendes hår pludselig havde ændret længde og var blevet en anelse lysere samt den bløde stemme der kom derude fra lød på ingen måde som Aria..
Da hun kom ind igen kiggede han på hende, han stod lænet op af dørkarmen til badeværelset, han havde muskuløse ben men de var stadigvæk slanke og tilhørte tydeligvis en der var agil, underbukserne efterlod meget til tankegangen hvis man altså bare havde den rigtige tilgangs måde. Hun ville kunne se på hans øjne at han vidste der var noget her som ikke helt passede ind men han respekterende tydeligvis at hun ikke ville fortælle det, hun havde heller ikke stillet spørgsmål ved ham så hvorfor skulle han dog gøre det ved hende? "Jamen så kan vi jo samle kræfterne en enkelt dag mere og så ellers se at komme syd på, jeg vil nødigt være her hvis de skulle ombestemme sig".

Hun kunne se i hans blik. At han undrede sig. Hun svang benene henover kanten og derved satte sig op igen.
Han har regnet ud der er noget på færre Aria.. Måske skal jeg bare fortælle ham det? Kom det fra Hayley
Sweety, du har aldrig fortalt det til nogle. Hvorfor lige præcis Jackson? Aria var chokeret. Beth vidste et ikke engang ingen kendte til personbytningen.
Jeg ved det ikke, men jeg tror vi kan stole på ham.
Seriøst Hay, dig stole på nogle? Hayley lukkede der på Aria ud af sit hoved for en tid.
"Du undre dig gør du ikke. Stemmen før. Jeg ved ikke hvad du mere så... Men det kaldes vel en evne. Jeg kan skifte mellem to sider af mig selv... denne her også den mere.. hvad kalder man det.. venlige? I guess." Nu var det sagt. Så lod hun kort Aria tage over. Hun smilede til ham og vinkede. "Overrasket?" Den lettere sukkersøde stemme var tilbage igen, til Hayley skubbede hende væk.
Helt ærligt! Råbte Aria i hovedet af Hayley.
"Du den første jeg fortæller det til.. faktisk.. så du ved det." Hvorfor hun sagde dette også var også et mysterium. Men hun plagede ikke ligefrem at snakke med folk, stole på folk.. eller blive hjulpet af folk. Normalt så var alle ligeglade med hende, Jackson havde sagt de havde brug for hinanden - og det fik hende til at føle sig en del af noget. Hvilket måske lige var det hun behøvede i sit liv.

Jackson betragtede hende et øjeblik men han havde besluttet sig for ikke at presse hende, hvis hun ønskede at sige det var det fint og hvis hun ikke ønskede det, ja så var det jo egentlig også helt okay. Roligt gik han gennem rummet og over til der hvor pejsen var, han havde hængt sine bukser til tørre derover for at eftervarmen fra den skulle tørre dem hurtigere, han mærkede stoffet og da han fandt ud af at de var tørre trak han dem på og knappede dem så han atter engang kun var efterladt uden en trøje.
Roligt vendte han sig mod hende og kiggede hende i øjnene da hun begyndte at snakke, han krydsede rummet og satte sig ved hendes side på sengen men stadig så der var noget plads i mellem dem, han vendte kroppen lidt mod hende så han kunne se hende i øjnene. Jackson lyttede til det hun sagde, det lød kryptisk det hun prøvede at fortælle men han forblev stille som han betragtede hendes ansigt mens hun snakkede. Da hun pludselige ud af det blå skiftede form kunne han ikke skjule det overraskede ansigtsudtryk der gled frem, det havde han alligevel ikke regnet med men det skulle vel alligevel ikke komme bag på ham, der var mange der kunne skifte form men det her virkede en anelse mere komplekst end som så.
Let løftede han hånden og snogede en lok af det lysere brune hår omkring hans finger, bare for at mærke, for at sikre sig det ikke var en mental illusion men hun føltes virkelig. Han lod hånden glide tilbage i hans skød da hun atter engang skiftede tilbage til den form som han havde rejst med i et døgn efterhånden, han var mundlam og det var ellers sjældent han var det! Men lige nu vidste han ikke helt hvad han skulle sige men han besluttede sig for at prøve, "Det var ikke helt det jeg havde regnet med må jeg indrømme, men det ændre jo ikke noget omkring hvem du er, du er jo stadig den samme som jeg har lært at kende her over det sidste stykke tid, eller det er du i hvert fald for mig...", han sendte hende et let smil mens han kiggede hende i øjnene, "Men man må i hvert fald sige at det er evnen du kan have gavn af". Han var beæret over at hun stolede så meget på ham men han havde svært ved at håndtere det, vidste ikke helt hvor han skulle gøre af sig selv i denne situation men nu tog han det bare som det kom og så måtte tiden vise sig om der kom flere overraskelser.

At det ikke ændrede på hvem hun var. Det gjorde det jo egentlig ikke. Det ændrede måske på, hvordan nogle så hende. Hvis de kendte Aria ville de sikkert ikke kendes ved Hayley - basic facts. Ikke mange brød sig om Hayley, og Aria var først blevet skabt da Hayley var 13 år og startede sit eget liv, med at ændre navn - alt ved sig selv. Der blev hun splittet op i to.
Gøre gavn af, tja i nogle situationer. Det værste var, når de var låst fast, og ikke kunne bestemme selv, imens den anden havde styr over situationen. Hayley så ham stadigvæk i øjene, det var også helt nyt område for hende - faktisk at handle sådan her. Hun kørte trods altid solo.
Hayley sprang på benene og gik over til et spejl. Hun slap tæppet hun havde dækket sin hud med før. Lige nu tjekkede hun sig selv for sår, blodrester der skulle fjernes. Dog var der ikke nogle i syne. Så kiggede hun over på Jackson igennem spejlet. De mindede meget om hinanden, mere end de måske ville give udtryk for. Så placerede hun hænderne på hofterne og vendte sig rundt. "Vi burde tænde op i ildstedet. Holde stedet varmt, finde noget at lave. Nogle ideer?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå. Stadigvæk med et blidt smil på læben.

Han lod sig selv falde bagover så han nu lå fladt på sengen med hans fødder plantet solidt på gulvet, han fulgte hende med øjnene som hun rejste sig og trådte hen foran spejlet, da hun smed tæppet lod han blikket falde op på loftet, "Jeg kan nu lide dig som du er Aria... Eller jeg kan kun udtale mig omkring den side der er dominerende nu, men jeg ville ikke ændre en ting". Let smilede han for sig selv som han lå der, armene var foldet under hans hoved så han ikke lå helt fladt mere.
Da hun nævnte det med pejsen kom han på benene og gik roligt derhen, han greb noget af brændet fra kurven og lagde det så han nemt ville kunne tænde det. Der gik ikke længe før han havde fået tændt op i pejsen atter engang og han vendte sig mod hende. "Jeg ville forslå du fandt noget tøj du kunne tage på nu hvor du har tiden til det, det er ikke sikkert du får chancen igen kan man jo sige..", efter han havde sagt det gled et drillende smil og den charmerende og flabede glød trådte i kræft atter engang, "Og så har jeg da i hvert fald et par idéer vi sikkert kunne bruge noget tid på", han blinkede drillende til hende, det var tydeligt at han mente noget seksuelt når han sagde det på den måde men man kunne også godt se at han gjorde det for at drille.
Let lod han en hånd glide gennem sit hår, det var fedtet og nu hvor han sådan tænkte over det følte han virkelig at han kunne trænge til et bad. "Jeg vil i hvert fald have mig et bad... Du er velkommen til at gøre mig selskab hvis du ønsker", han blinkede drillende til hende og trådte så ud i badeværelset, det var mere moderne end resten af huset, det var et stort stenrum hvor karret var sunket ned i jorden, der var blevet lagt rør ind så man blot skulle tænde for det og så ville det fyldes med varmt vand. Jackson tændte for det og lod så hans fingre åbne hans bukser og hev dem så af sammen med hans underbukser. Han kom sæbe i vandet så det skummede og lod så sig selv træde ned i det og satte sig så tilrette og lagde hovedet tilbage hvorefter han lukkede øjnene. Han havde ladet døren være halvåbne så han kunne hører hende hvis der skulle ske noget hvilket også betød hun havde set ham nøgen bagfra hvis hun altså havde kigget.

Hun trak en grimasse da han sagde hun skulle finde noget tøj. "Det ellers så dejlig behageligt." Smilede hun en anelse drillende, og det næste han sagde - svarede hun tilbage med et legende drillende blik i øjet. "Nu må vi se, om vi kommer til at kede os så jo." Blinkede hun kort til ham, og rystede let på hovedet.
"You wish." Smilede hun skævt til ham, og da han forsvandt om bagved døren, kiggede hun rundt i soveværelsets skabe. Ledte efter noget tøj. Kvinden havde ikke haft brugt mange penge på tøj - det kunne ses tydeligt. Hayley fandt dog en top. En mild gråfarve, passede lige til hende. Hayley løftede blikket og fik øje på nøgne Jackson i døråbningen. Kort fandt hun sig selv i at stirre en anelse. Dog gik hun videre og lod ham nye sit bad. Hayley satte sig ved sofaen, foran pejsen imens hun blot kiggede ind i flammerne. En lille del af hende ønskede faktisk at springe ind i karbadet sammen med ham - og på den anden side, ville de ikke bare gøre tingene ekstremt akavet hvis hun gjorde det? Hayley ville nødig ødelægge det de var igang med at bygge op, men hun kunne ikke undgå at være interesseret i det.
Hvilket nok var det mest irriterende ved det hele.

Udenfor var en hårdt vind ramt og man kunne høre, hvordan den ramte træerne udenfor, og greb fast om huset. Hayley kiggede kort omkring sig. Kulden trak også indenfor. Hvis det ikke havde været for pejsen - ville der nok være vandkoldt inde ved dem. Det var måske godt nok de ikke var smuttet på eventyr. Et plus var så - at dem de flygtede fra ville søge i ly et andet sted og måske opgive jagten. Hayley løftede benene op undersig og svang armene omkring. Hendes hoved hvilede let på knæene, imens hendes blik næsten så ud til at prøve at suge varmen ud af flammerne. Hun frøs, men tanken om at gå hele vejen ind til sengen for at hente et tæppe - og risikere at fryse mere - var ikke ligefrem en mulighed hun tog. Pejsen varmede dog lidt - ikke meget men nok.
"Det varme vand lyder snart ret tiltrækkende." Hævede hun stemmen lidt drillende, og smilede kort for sig selv.

Han kunne mærke hendes blik hvile mod ham da han stod nøgen med ryggen til hende og blev stående lidt længere tid end han normalt ville, det var jo ikke fordi at sådan en opmærksomhed var ubehageligt, nok nærmere det modsatte. Da han kunne mærke at hun slog blikket væk trådte han så ned i badet.
Jackson lå stadig tilbagelænet mod kanten med hovedet hvilende på et af håndklæderne han havde placeret på kanten så det var lige til at tage på, skulle der ske noget ude i hytten som Aria ikke kunne klare, hun var virkelig en skønkomfru i nød men hun var ikke den irriterende af slagsen, han var ikke i tvivl om at hun sikkert sagtens selv skulle have klaret det havde han ikke været der men hun havde nok lidt en hel del mere og situationen havde måske været endnu værre hvis han ikke havde været der.
Som han sad der omgivet af boblerne og det varme vand kunne han mærke hvordan hans muskler endelig slappede helt af, det var fantastisk. "Du kommer bare, jeg kommer nok ikke op herfra foreløbig...", hans stemme var drillende da han sagde den første del men han blev lidt mere seriøs i stemmen da han forsatte, "Det er alt for behageligt herude, men hvis du skulle komme herud må du gerne lukke døren efter dig", det ville holde bedre på varmen hvis hun gjorde det.

Det var heller ikke ligefrem fordi, at hun havde det varmeste tøj på. Så det var sådan set lidt hendes egenskyld at hun frøs. Det fristede hende virkeligt. Nu når de var fanget under samme tag. Skulle man så ikke også bruge det til sin egne fordele, det var ikke ligefrem fordi de var totalt fremmed overfor hinanaden - heller ikke dem der vidste alt. Men hun stolede af en eller anden grund på ham - ellers ville hun aldrig have skiftet skikkelse foran ham. Hayley rejste sig op og tog en dyb indånding. Så stillede hun sig i døren, og kunne mærke, hvordan varmen ramte hendes krop igen. Hayleys blik kiggede rundt i rummet. Hun var van til et lille ufiks sted i et faldefærdigt hus i Terroville og en mindre lejelighed i Firewood Village. Det her overgik nærmest hendes fantasi. Så lukkede hun døren efter sig og kiggede Jackson i øjnene.
"Du har ret. Der er dejlig varmt herude." Sagde hun så og satte sig let på kanten af det imens hun stadigvæk kiggede rundt.
Forskellen på dem. Han var rig og hun var ikke ligefrem fattig, men modsat ham - så jo. Men det havde hun det fint nok med. Hayley lod en hånd glide henover boblerne med et smil på læben, og lod fingerspidserne snitte vandets overflade. Det var vidunderlig varmt.

Han åbnede let øjnene og rettede sig op da han hørte hendes stemme, hun kunne se den øverste del af hans overkrop, små dråber af vand løb ned af den og forsvandt i karret, noget af sæben hang mod hans hud og hun kunne se at han egentlig havde en lettere solbrun glød, en der brugte en del tid udenfor taget i betragtning af at sommeren ikke engang var begyndt endnu. Jackson kunne ikke lade være med at smile over at hun rent faktisk havde lukket døren efter sig, at hun lyttede til ham selv ved sådan nogle simple ting var egentlig en rar oplevelse. "Ja det er det men der er langt varmere i vandet", et drillende smil gled over hans læber.
Let rejste han sig op, vandet og boblerne stoppede lige ved hans hofter så det dækkede hans mere private dele, med rolige skridt trådte han over mod hende, han havde en legende men dog alligevel lettere farlig glød i øjnene, han mindede lidt om et rovdyr lige nu. Da han var et skridt fra hende greb han fat i hende og hev i hende i karret med et ordentlig plask. Hans grin spredte sig i det lille rum, smilet på hans læber var stort og legende, det var nok første gang i lang tid at hans smil nåede hans øjne.

Hayley så ham direkte i øjnene, og løb kort tør for åndedrag. Han rejste sig op, lod hun sine øjne glide henover ham ganske kort før hendes øjne blev fanget i hans igen. Stemningen var intens - legende farlig. Der var noget mystik der hang over ham - en smule mere end der plagede. At det tiltrak hende var en anden side af sagen. Det hun nok burde have forudset, som hun ikke havde set komme - var da han pludselig greb fast om hende. Vandets varme omfavnede hendes hud let. Tøjet klistrede sig tættere ind til hendes hud. Hayley fik hovedet over overfladen igen og rystede på hovedet af ham.
"Jamen tak lige, hvad jeg havde brug for." Lettere sarkastisk sagt, men grinet der snart kom fra hende - sagde noget helt andet. Havde hun overhovedet grinet i denne form før? Grædt? Ikke siden hun var lille i hvert fald. Det var rart pludselig ikke at føle sig så anspændt mere, bare lade det hele falde på plads.
Det var slet ikke så akavet som hun havde forventet, nu var hun jo også modsat ham påklædt. Ind til videre da. Shortsne var ikke ligefrem behagelig at have på når de var våde.
"Du kunne da i det mindste lade mig klæde af først. Nu skal jeg både vente på mit tøj bliver tørt igen og alt muligt." Sagde hun drillende til ham. Hun rejste sig let ud af hans greb, og fik placeret sin hånd på hans bryst. Hun kunne mærke varmen tydligere. Hurtigt løftede hun øjnene op i hans øjne, og et ganske kort øjeblik - så føltes det som om, at han havde fanget hende i en uendelig labyrint. Hun fangede lidt efter sig selv i det, og tog sin hånd til sig, og mistede let balancen i vandet - og fik atter hovedet under. Dog tog det ikke hende langtid om at komme op til overfladen, og køre begge hænder igennem håret så sæben kom tilbage i vandet. Klodset. Det var hun lige nu, det måtte man give hende, det værste var hun ikke vidste hvorfor.

Han havde sluppet hende efter at have hevet hende i sådan så hun ikke kunne trække ham under også, hans hår var endnu ikke vådt så han havde ikke været under endnu, havde ikke vasket sig endnu, sæben lå stadig på kanten af karret. Jackson grinede stadig men ikke af hende, nej nærmere med hende, hans grin var varmt, charmerende og smittende, det var hans smil generelt når det altså nåede hans øjne. "Jamen så var jeg skam kun glad for at jeg kunne assistere dig", han blinkede drillende til hende og kiggede hende så i øjnene, de stod stadig rigtig tæt sammen men han kunne godt se at det påvirkede hende mere end ham, han havde ikke samme forhold til sex og hvad der var intimt som hun sikkert havde.
"Hvad ville det sjove dog have været ved det og jeg er sikker på at kvinden har noget du kan tage på imens, jeg er sikker på en kjole ville klæde dig". Han havde et smørret smil på læben, da hun lagde hånden mod hans bryst for at støtte sig selv blev han stille, sådan noget her var anderledes fordi det var ikke grundet at de skulle til at have sex at hun rørte ham, han kunne mærke en anelse angst boble frem under huden men han blev stående hvor han var.
Jackson greb hende hurtigt da hun skvattede, hun skulle nødigt slå sig på stenene som karret var lavet af. Han havde hevet hende helt tæt ind mod sig da han greb hende fordi ellers ville han selv være faldet, let kiggede han hende dybt i øjnene men da det gik op for ham hvor tæt på hinanden de var og følelsen af hendes hud mod hans trådte han væk fra hende, skabte afstand mellem dem.

Det var anderledes for hende at være intim end det var for ham. Det ville også være underligt, hvis det ikke var. Han var trods alt incubus, og hun var en engel. Det var komisk de overhovedet kunne tale sammen. En kjole ville klæ hende uden tvivl, men hun smilte blot af det.
Da han greb hende og stod helt tæt med ham. Deres øjenkontakt var dyb og intens - for intens. Hud mod hud. Varmen. Dog blev det alt for meget for ham, og han skabte afstand mellem dem. Hayley sank en klump og åndede så ud.
Ro på Hayley. Det ikke fordi han lukker dig ude. Ro på. Prøvede Aria tydeligt at berolige Hayley med. Der var en grund til, at Hayley var bange for at stole på folk - alle hun kendte havde i sidste ende skubbet hende væk - så det var det hun var bange for. At Jackson faktisk ville skubbe hende væk.
Hayleys blik var på ham, men det var fjernt. Hvad der forgik i hendes hoved var et mysterium. Dog fik hun blinket og valgte at dykke under vandet for at rydde hovedet. At være under vandet beroligede hende mere end Arias stemme. Dog var der ikke andet end mørke lige nu. Hun blev ikke beroliget. Til sidst lod hun sig komme op til overfladen, og rystede kort på hovedet. Stille lukkede hun sig inde. Det var en refleks. I frygten af at ende op med at blive såret vel. Hun rejste sig op fra karret. "Jeg tror stormen har lagt sig. Jeg tjekker lige til pejsen." Sagde hun og trådte så ud af badet og gik drivvåd ud af badeværelset og lukkede døren efter sig. Hun trådte lidt frem, hvorefter hun lod sig falde ned på sine knæ i en stille bevægelse. Det var ikke normalt for hende at håntere det, men så igen nu måtte hun tage sig sammen - det var ikke fordi at det var et livslangt venskab. Men pointen var hun stolede på ham, hun ville vælge sit liv over hans - ikke fordi der var noget men fordi, at hun vidste han ville hjælpe hende.
Hayley slog sig selv i hovedet og rejste sig så op og gik hen til kvindens skab igen. Her smed hun alt tøjet på gulvet og begyndte jagten på noget tøj. Dråberne, og små sæberester sad blidt rundt omkring på hendes solbrune hud. Håret begyndte at krølle mere efter det var blevet vådt.
Hayley, stop dig selv. Du skal ikke sætte en mur op nu. I har brug for hinanden. Har du tænkt på, at han måske har det ligesom dig? Bange for at stole på folk, bange for at lade folk komme tæt på ham? Aria var nok den eneste hun registrede lige nu. Så nikkede hun kort for sig selv. Fandt noget undertøj og en kjole og trak i den. Den var blodrød, og markarede hendes former ganske fint.

Hendes flugt var som iskoldt vand, en opvågning. Den kolde og tomme mine faldt tilbage hen over hans ansigt og han kunne mærke hvordan han lukkede helt i igen, det var ikke det vær, ikke hvis hun skulle reagere sådan, så kunne han ikke lukke hende ind hvis hun ikke gav ham tid og det måtte han bare indse. Jackson sukkede blidt og lod sine våde hænder glide frustreret gennem hans hår mens han gled ned og sidde i badet atter engang, han nægtede at lade det påvirke sig og derfor låste han det væk, lukkede det inde og faldt tilbage i hans vante rolle.
Let greb han sæben og gjorde sig færdig i badet, han skrubbede sin krop og sit hår hvorefter han skyllede sig, da han trådte ud af badet greb han hånklædet og begyndte så at tørre sin krop, han kiggede på sig selv i spejlet der hang over vasken, hans øjne var kolde og tomme, munden sat i en stram lige linje og alt den glæde og legesyghed der havde været i ham tidligere var som vasket væk af sæben. Arrigt smed han håndklædet fra sig og vendte ryggen til spejlet, han trak sine underbukser og bukser på. Han åbnede døren og gik hen, tog sine støvler og trak hurtigt i dem, "Jeg går ud og finder noget mere brænde", hans stemme var hul og så kold at man nærmest ville kunne mærke istapperne danse ned af rygraden.
Jackson tog øksen og forsvandt så ud af døren, han lukkede den efter sig og gik så ud i skoven, han kunne ikke være i samme rum som hende lige nu, han kunne simpelthen bare ikke. Det var koldt udenfor men han ignorerede det, han kunne ikke blive syg og lige nu var kulden egentlig rar. Han gik et godt stykke væk fra hytten, så langt væk at han faktisk ikke længere kunne se den.

Den kolde stemme skar i hende. Hun stod med ryggen til, så han kunne ikke se, hvor hårdt hun egentlig klemte sine øjne sammen for at lukke den underlige smerte ude. Da døren lukkede lod hun sig atter sive ned til jorden. Der var intet, og Aria lukkede hun ude. Hayley sad i sin egen sø igen. Der gik ikke langtid før at der var nogle der bankede på igen. Hvis hun kunne gøre noget, for at gøre situationen god igen så... Hun tog en lille kniv og ridsede i væggen. "Gå mod nord, er mod syd." Et tegn på, at hun var blevet fanget, og lod ham få hans frihed. Hun havde intet at leve for alligevel. Hayley var ligeglad denne gang hun gik ud og åbnede døren. Selvom hendes øjne var fyldt med tåre, så lignede hun en som lige havde oplevet ekstremt dødsfald i familien og havde slukket alle sine følelser fra. Det var menneskerne. De brød ind med det samme de så hende. "Hvor er han henne?" Spurgte den ene og gav hende et slag i hovedet.
"Han stak af, jeg er alene her." Svarede hun og kiggede en af menneskene i øjne.
"To er bedre end ingen, kom så." Sagde en anden og bandt hendes arme. De efterlod stedet, med døren sparket op og huset vendt på hovedet. Hayley var dog ikke sammenarbejdsvillig af den grund.
"Nå Andrea. Har du nogle ting du vil sige, som vi skal sige videre?" Spurgte de og stoppede så kort op.
Hayley hævede et bryn og nikkede kort.
"Hvad med.. jeg er ikke Andrea. I har den forkerte tøs. Idioter. I har fundet den forkerte." Svarede hun yderst sarkastisk, og rullede øjne af dem. En af dem nikkede. Kunne pludselig også høre på hednes mere australske accent, at hun ikke var Andrea.
"Hun ved for meget. Vi bliver nød til at slå hende ihjel, også finde ham den anden." Hviskede de til hinaden ikke ligefrem lydløst.
Hayley sukkede kort.
"Lad Jackson være. Bare dræb mig, der er alligevel ingen til at savne mig." Svarede hun en anelse hæst, og hævede på et bryn.

Menneskerne nikkede kort. De slog hende op mod et træ og bandt hende stramt fast.
"Det ellers en skam sådan et kønt ansigt skal forlade denne verden." Var der en af dem der grinede.
Hayley se nu at komme væk! Endelig lykkedes det Aria at komme igennem til hende, at overtage en smule af hendes sind.
Bland dig udenom Aria. Hvis jeg vil dø. Så vil jeg dø! Hayleys egne ord overraskede hende. Og der slog det hende. Hun ville egentlig ikke dø, hun vil bare have dem væk fra Jackson.
"Lad de vilde dyr æde hende." Sagde den ene og lod en kniv køre henover kravebenet på hende, så blodet gled ned over den fejlfrie hud. Derpå gik de bare fra hende.
Efterlod hende midt i skoven. Ikke at det kom som nogen overraskelse for hende. Men disse skove var farlige. Store og farlige.

Han tog alt sin frustration ud på det stakkels træ han havde fundet et passende stykke derfra, hvis han hørte kamp eller skrig ville han stadig kunne nå tilbage i tide til at hun ikke ville komme til skade. Bare fordi han havde besluttet sig for at lukke sig selv inde igen betød det ikke at han ønskede at komme til skade, det gjorde han bestemt ikke. For hvert sving med øksen kom han med en frustreret lyd. Han vidste at han ikke var forelsket eller noget i den stil, han havde først lige mødt hende men alligevel havde han lukket hende ind, længere ind end nogen anden end hans familie havde været i mange år efterhånden.
Træet faldt til jorden med et brag og øksen lod han bare falde med, han kørte en hånd gennem hans nu allerede svedige hår, hans overkrop var også dækket af et let lag sved.
Med præcis bevægelser samlede han øksen op igen og huggede videre i træet til han havde fået en ordentlig mængde brænde som han så samlede op i armene og begyndte så at gå tilbage til huset, hans tempo var langsomt da han stadig ikke følte sig klar til at se hende endnu men han kunne hellere ikke bare blive væk, han ønskede ikke hun skulle tro han havde efterladt hende i stikken.
Som han rundede hytten gik han hen til døren og åbnede den, han smed brændet i kurven og lod så blikket glide rundt, han kunne ikke spotte hende nogle steder, var hun stukket af? Havde hun efterladt ham? Jackson trådte ud af hytten igen og lod blikket glide rundt, "Aria?", kaldte han mens han let gik længere ind i skoven i modsatte retning af hvad han var kommet. Lidt længere fremme fik han pludselig øje på hende, hun var bundet til et træ og blødte tydeligvis. "Aria!", han løb hen til hende med det samme, hans ene hånd lagde sig mod hendes kind mens den anden støttede sig mod træet, han blik gled over hende, tjekkede hende for andre skader end den åbenlyse inden han kiggede hende i øjnene igen, hun ville tydeligt kunne se bekymringen i hans øjne, "Er du okay?", han rev rebene i stykker og hev hende så op i hans arme, han havde grebet fat under hendes lår og løftede hende så op i hans arme.

//Sådan her bærer han hende: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/236x/80/5b/86/805b864ce87507082de1107351319d56.jpg

En ulv havde fundet sig vej hen imod hende og Hayley kunne mærke, hvordan panikken stille gled op i hende. Hun klemte øjnene hårdt sammen og bed sig hårdt i læben da den satte tænderne i hendes ben. Dog blev den hurtig skræmt væk da en lyd i skoven rungede igennem. Hun slog øjnene op og så helt lettet ud. "Jackson." Fik hun sagt. Tydeligt lettet. Hun nikkede let til ham. "Jeg klare den." Svarede hun stille og lod ham løfte hende op. Hayley svang armene om hans skuldre, og lod sin kind hvile mod hans. Det var rart at føle sig tryg, ikke en følelse hun havde været van til - men en følelse der optrådte når hun var tæt på Jackson. Undeligt nok. Sårerne ville blive fine med tiden, engleblod healede - derfor healede hun jo sig selv. "Jeg er ked af min reaktion før." Sagde hun så ganske stille. Man kunne tydeligt høre det i hendes stemme, at hun var ked af den måde hun var reageret på. Hun var bare ikke van til at håntere sådanne situationer, det plagede Aria at sørge helt fint for.

Hans ene hånd gled omkring hendes ryg så han kunne holde hende helt tæt ind til sig selv, den anden flyttede sig så han nu havde den under begge hendes lår, det virkede ikke til at han havde noget problem med at bærer hende, det ville han hellere ikke have haft hvis hun var menneske, han var stærk, selv udover at være dæmon eftersom han brugte meget af sin tid på at træne. Han havde ikke haft tiden til det her de sidste par dage men det var der selvfølgelig også en god grund til, han var blevet kidnappet og var nu på flugt så det stod ærlig talt ikke på to do listen.
Jackson fik åbnet døren med den hånd han havde holdt omkring hendes ryg og fik skam også lukket den efter sig igen samt låst den. Let lagde han hende i sengen og forsvandt så ud på badeværelset hvor han hentede noget varmt vand og nogle håndklæder, han løftede hende og lagde håndklædet under hende sådan så hun ikke blødte i sengen. Let dyppede han det andet i det varme vand og satte sig på kanten af sengen hvorefter han begyndte langsomt at vaske hendes sår, hans bevægelser var bløde men dog sensuelle. Han løftede blikket og så hende i øjnene, "Det er okay, du må bare aldrig gøre sådan igen... Du er ikke den eneste det her er nyt for, det havde intet med dig at gøre og det må du acceptere". Han lød måske en anelse hård men hun havde fået ham til at drage hende i tvivl med den opførsel, han havde lukket sig igen, eller i hvert fald noget af vejen. Han begyndte igen af rense hendes sår, han vidste at engle healede som mennesker gjorde så derfor måtte han finde noget han kunne sy hende med, biddet var dybt og det var mærket efter kniven også.

//Der står ikke noget om at de healer hurtigere under engle racen søde, det er kun hvis de drikker deres eget blod at det fungere sådan (:

Hun skulle nok klare den. Det var der ingen tvivl om, hun havde haft sår der var meget værre før. Hayley kiggede på ham imens han rensede hendes sår. Hun nikkede til hans ord. "Det har jeg gjort." Svarede hun efter han var færdig. Hun havde accepteret det. Det var den eneste grundt til, at hun ikke havde afsløret hvor han havde været. Det ville tage hundrede år og en halv krig for at ordne de sår - at stikke af fra folk var måske ikke lige det bedste lige nu. Men selvfølgelig havde Hayley et par ideer eller to. "Det kommer til at tage for langtid..." Mumlede hun så og kiggede sig omkring. På bordet lagde der en neglefil hun rakte ud efter og fik snuppet den. Hun bed sig selv i kinden og stak så den ind på siden af hendes hånd. Så blodet stille begyndte at komme frem. "Det kan være jeg skal bruge en kniv for det her..." Det var selvfølgelig til hende selv, men hun lod blodet sive ud fra sin hud. Og da der var samlet noget, så slikkede hun det af og lod det glide nedover hendes tunge. Sådan blev hun ved lidt tid. Der skulle mere til, men hun måtte nøjes med det hun kunne klare. Og det hjalp også lidt på det. Såret var ikke ligefrem noget der bragte hende i livsfare mere nu.
"Du det tætteste på, en person jeg har stolet på siden jeg var 16 år." Sagde hun så. Meget random, men hun sagde det stadigvæk. Hun kiggede ham direkte i øjnene. Det var 8 år siden denne form havde lukket nogle ind. Og måske længere tid for Jackson, men måske havde han nogle - familie. Something. Et eller andet - det håbede hun da for ham. For nu når hun faktisk havde lukket ham ind... så begyndte hun at ligge mærke til, hvor ensom hun normalt var.

Let nikkede han til det hun sagde, han vidste ærlig talt ikke hvad han skulle sige, hun havde sat ham et skridt tilbage i hele processen og det skulle der tid til for at hele og det ville hun også kunne se på det hårde ansigtsudtryk han havde, hans øjne stadig bekymret men også kolde som resten af ham så ud til at være, hele kroppen var spændt som en bue og han så ikke ud til at slappe af. Da hun greb neglefilen stoppede han med at rense såret og lagde håndklædet tilbage i skålen med vand han havde hentet for så at rejse sig og kiggede ud af vinduet.
"Det er op til dig", han kiggede kort på hende som hun sad og prøvede at stikke hul på sig selv med neglefilen, dog konstaterede hun hurtigt at hun havde brug for en kniv og derfor bevægede han sig hen for at finde en til hende. Let rakte han en til hende mens han kiggede på hende, hvis hun tog den gav han slip og hvis ikke lagde han den på natbordet. Let lukkede han øjnene grundet hendes ord men åbnede dem kort tid efter igen og så hende direkte også, "Udover mine søskende var du også indtil for lidt siden", det var sandheden og han kunne lige så godt være ærlig, "Jeg er en person der ligger meget i tillid og man skal fortjene sig til min og ikke kaste den fra sig når man endelig har den fordi så er det ikke sikkert man får chancen for at komme ind i mit liv igen". Han sank en klump, han kunne lide hende, det kunne han men hun havde opført sig som et barn der ikke fik sin vilje og det kunne han ikke have, "Giv mig tid og jeg skal åbne mig igen.. Det er bare lang tid siden jeg har haft nogen tæt på og jeg er på mange punkter speciel lige når det gælder det". Let vendte han ryggen til hende og gik ud for at vaske sine hænder og overkrop fri for blod, mens han stod derude gik det op for ham at Aria alligevel måtte være et par år ældre end ham rent fysisk i hvert fald. Han åbnede skabet derude og begyndte at lede efter noget tøj han kunne have på, det så ud til at hun enten havde en mand eller havde haft det så der var både bukser og trøje som han trak på efter at have smidt sine bukser.

//Hans nye tøj: http://weheartit.com/entry/174130186

Hun havde fået ham lukket i igen. Desværre. Men hun kendte det alt for godt, måske var det også bedst sådan. Hvis der skulle ske dem noget - så ville det måske ikke være så hårdt? Nej hvad fanden talte hun om. Selvom de ikke kendte hinanden ind og ud, så havde en eller anden form for bånd hun ikke kunne beskrive. Hayley nikkede, og tog imod kniven. Hun skar sig henover håndfladen og skar ansigtet kort i den svigende smerte. Hun førte læberne op til håndfladen og sugede blodet til sig. Det var en mærkelig smag, mange følte den klam - men der var bare et eller andet ved Hayley der gjorde hun kunne lide smagen en smule. Hun trak hånden væk da hun kunne mærke sårende var healet. Så rejste hun sig op og kørte en hånd igennem sit hår, inden hun greb om et hårelastik på bordet og satte sig hår op i en høj hestehale. Så gik hun hen til vinduet og satte håndfladerne på vindueskarmen. "De tror jeg er død. DEt ser ud til jeg ikke er så interessant som den de rigtig troede de havde fanget. De er ude efter hende Andrea Targaryen tøsen. Dronningen af Sunfury... folk har det for vane at forveksle os. Hvilket gør de bliver meget skuffet når de finder ud af, de har fået fingre i den billige version af dobbeltgængeren." Sagde hun let. Ikke helt vildt højt, men han ville kunne høre det. Det var på en måde til hende selv, men også til Jackson. Hun var bare ved at være træt af, at blive forvekslet med den tøs.

Så drejede hun rundt og kiggede på Jackson. "Jeg skal nok give dig den tid du behøver, og jeg ved jeg opførte mig uacceptabelt før. Jeg er bare ikke van til at snakke med folk." Hun lagde hovedet lidt på skrå, og smilede let. "Skjorten klæder dig." Sagde hun ærligt og begyndte så at rydde let op. Hun satte noget henover bordet, hvor hun havde ridset at han skulle stikke af mod nord, imens hun var imod syd. At han vidste, at hun havde tænkt på hans sikkerhed i sidste sekund - gjorde vel ingen forskel endnu. Eller? Hayley tog den blodige kniv hen til vasken og skyllede blodet af den og hendes hånd. Der hang stadigvæk en smule ved hendes mundvige, men hun havde ikke rigtig set det.
Du mærkelig Hayley Kom det fra Aria.
Hvad mener du? Spurgte hun Aria kort og kiggede let på Jackson imens.
Han får dig til at tænke helt anderledes, du er en helt anden person i hans nærhver. Det mærkeligt at se. Indrømmede Aria. Hvilket gjorde Hayley fik et let mærkeligt udtryk i hovedet, men hun var fjern i blikket. Jackson kendte hendes krops skift, han kunne vel regne ud, at hun havde en så kaldt 'samtale med sig selv.'
Jeg ved ikke... Det kan ikke forklares. Indrømmede hun.
Sikkert ikke, men blink.. du stirre ud i luften sweety. Lo Aria kort, og Hayley blev slået ud af sin trance og blinkede. Let løftede hun på skuldrene så musklerne blev løsnet lidt.
"Undskyld... Aria havde gang i en af hendes dybe samtaler." Sagde hun og trak let på skulderen.

Let kørte han hænderne gennem håret mens han kiggede i spejlet der var ude i badeværelset eller skulle man måske kalde det for et baderum? Det var vel egentlig lige meget i sidste ende, det tjente sit formål selvom det ikke var den standard han var vant til havde han ikke tænkt sig at brokke sig over det. "Ærlig talt så er jeg rimelig sikker på at jeg fortrækker dig frem for denne dronning du bliver ved med at nævne du ligner, hvis i er hinandens dobbeltgænger fortrækker jeg denne dobbeltgænger jeg er sammen med nu". Han smilede let for sig selv, hun ville ikke kunne se det da han stadig var skjult i det andet værelse, husets eneste separate værelse. Jackson betragtede hende let som hun lod blikket glide over ham da han trådte ud i det 'nye' tøj, det var jo højst sandsynlig ikke nyt men det var ikke noget han havde haft på før så det var nyt at se ham i en skotskternet skjorte, skovmands stilen var normalt ikke noget for ham men hellere det her end ingen trøje og beskidte bukser.
Han nikkede til det hun sagde da han ærlig talt ikke vidste hvad han skulle sige men Aria ville kunne se på ham at han accepterede hendes lange undskyldning men at han ikke var klar til at åbne sig atter engang men mon ikke det ville komme med tiden? De var jo stadig tvunget til at holde sammen da de stadig ledte efter Jackson, eller han håbede da et eller andet sted at hun ville blive, i teorien kunne hun jo være ligeglad, de ledte ikke efter hende mere så hun kunne tage hjem og forsætte sit liv. Let rømmede han sig for at få klaret tankerne og kiggede så på hende, "Mange tak sweetheart men jeg har på fornemmelse at du foretrak mig uden trøje hvis din stirren var nogen indikator", han sendte hende et drillende smil inden han gik hen til ildstedet for at få gang i det atter engang, han lagde et par stykker brænde ind og tændte det så. Jackson vendte sig mod hende og lænede sig op af væggen mens han kiggede på hende, han betragtede hende mens hun stod og havde en indre kamp. Roligt skubbede han sig væk fra væggen og gik hende til hende, han kunne se det øjeblik hvor hun blev revet ud af diskussionen og derfor greb han let en klud fra bordet hvorefter han trådte helt hen til dem så hun nærmest ville kunne mærke ham bevægede hun bare fingerne en ganske smule, han greb blidt omkring hendes hage og skubbede blidt hendes hoved tilbage hvorefter han lod kluden løbe langs hendes mundvig på en blid og nærmest sensuel måde mens han kiggede hende dybt i øjnene. "Du havde noget blod", han slap hende så og trådte væk fra hende igen og lagde så kluden på køkkenbordet. "Det er okay, ikke noget du skal undskylde for".