Hey you want to? (Isobel Graf)

Tid: omkring 04:00
Sted: I en afsides del af parken.
Omgivelser: mest græd men der er også både træer og buske.
Vejr: Koldt og en smule blæsende...
Påklædning: Et bar løse bukser og ikke andet...

Sajro kom gående ind i en lidt fjernere og mere afsides del af parken. Han havde aldrig rigtigt været ret glad for at bevæge sig rundt i den normale del, der var alt for åbent, hvorimod i denne del var der både træer og busker som kunne skjule lidt af hvert...

Han var ikke bange for at nogen skulle komme ind på livet af ham med en kniv eller lignende. Men han ville helst ikke være i det åbne hvor han var et nemt mål for bueskyter og andre folk der brugte langdistance våben... Han ville opdage deres fært hvis de var tæt på i de fleste tilfælde...

Han gik bare stille, og stoppede først da han satte sig ned op af et træt, hvor han bare satte sig til at skrabe i jorden med en lille kniv, som han havde med sig af en helt anden årsag... Han manglede at mærke smerte igen... Han skar derfor sig selv i armen, og slikkede det blod der dukkede op af... Han blødte en del, hvis han havde været et menneske, men han var vant til blod tab...

Isobel sad oppe i et tr, og skrev i sin dagbog, hun var helt væk i sine egne tanker, men blev afbrudt, da hun hørte en nærme sig. Hun kiggede sig lidt rundt omkring. Det var en mand, i et par løse bukser, som gik nede på jorden. *Underligt.. der plejer ikke gå særlig mange rundt omkring, i denne del af parken..* Han satte sig ved det træ, Isobel var oppe i.. Isobel sad helt stille, og holdte øje med ham. Han fandt en kniv frem, og skar i sig selv.. Isobel følte trang til at hoppe ned fra træet, og tage en lille bid.. Men det gjorde hun ikke..

Isobel kunne ikke se ham særlig godt, fra der hvor hun sad, hun lænede sig lidt længere ud over kanten.. Hun så ham slikke blodet af selv.. Hun ville se lidt nærmere på ham, så hun rejste sig op. Isobel havde lige fået et godt udsyn, over hele parken og ham, da hendes fod gled, hun slog hovedet mod træet, og faldt ned, et stykke væk fra ham, hendes dagbog landede imellem dem. Isobel skreg da hun faldt ned, det må sikkert havde vækket hans opmærksomhed.. Men det var ikke det Isobel ville.. Isobel blødte en smule fra hovedet.. Det begyndte at blive sort, for hendes øjne..

Isobel var iklædt, en sort stram nederdel, en sort stram top, med et lilla mønster på, også Et par sorte Kina sko.

Han lagde mærke til hende, da hun var faldet ned fra træet, og han kunne med det samme lugte hvad hun var. Lugten af vampyr lagde tydeligt over hende. Det var aldrig rigtigt til at tage fejl af når det var vampyre man havde med at gøre, og han rejste sig op da han kunne se at hun var kommet til skade. Han gik med rolige skridt der over og satte sig ned på hug foran hende... Den smule han vidste om vampyre var at blod var endnu mere energi og livsgivende for dem end det var for ham...

''Vil du have lidt til at komme til kræfterne?''

Han havde samlet bogen op og lagde den ved siden af dem, og lagde så sin arm med det blødende sår hen ved hende... Han var ligeglad med at hun tog af ham, og hun var for den sags skyld også velkommen til at bide ham hvis hun ville. Det var ikke noget der rørte ham, men han overvejede dog om hun mon var klar til at mærke styrken i hans blod? Mærke den kraft der sivede igennem hans blod... De fleste vampyre kendte det ikke...

Isobel nikkede forsigtigt, og tog imod hans blod. *Ved han hvad jeg er..?* Hun tog forsigtigt en bid af hans arm. Da hun mærkede blodet strømme igennem hende, kunne hun tydeligt mærke, at det var en varulv.. Hun kunne mærke krafterne komme tilbage.. Da hun havde krafter nok, skubbede hun ham væk, og kom hurtig på benene, hun sad på hug og hvæsede, hun havde hørt mange historier om varulve, og havde en dårlig fortid med dem.. Hun mente det samme om alle varulve, da den første varulv hun mødte havde forrådt hende op til flere gange..

Hun forventede lidt på et angreb, fra hans side af, det ville de andre varulve hun havde mødt gjort.. Hun holdte op med at hvæse, og rejste sig op.. Isobel gik forsigt hen imod ham, med små langsomme skridt.. Hun tørrede blodet væk fra hovedet, i en langsom bevægelse.. Hun stirrede på hans arm, hvor hun havde bidt. ''Hvorfor angriber du ikke..?'' Isobel virkede meget overasket.. Isobels øjne, fandt hans..

Han lod hende bare drikke... Endnu en måde at få smerte på, og som det meste anden smerte nød han det. Han havde en stor forkærlighed for smerte og søgte den næsten altid når det var muligt for ham, selvom han godt vidste at det smerte der blev påført der eller når han blive bidt andre steder som i halsen, var noget af den bedste form for smerte han kendte til...

Da hun begyndte at hvæse samlede han istedet bare hendes dagbog op og rakte den frem mod hende. Han havde ingen grund til at angribe hende og hellere ikke nogen grund til at frygte hende da han nok kunne knække hende... Han var jo ikke bare en almindelig varulv, hvilket hun nok burde kunne smage i den eftersmag der var i blodet... Mere kraftfuld end normalt varulve blod...

''Tag nu bare din bog? Og jeg angriber dig ikke da jeg ikke har nogen grund til det...''

Isobel kunne godt smage en lidt anderledes smag i hans blod, i forhold til andre varulves blod.. Men hun tænkte ikke videre over det.. Hun tog bogen hurtigt, og kiggede ned i jorden.. ''Tak'' mumlede hun.. *han angriber mig ikk...* Hun gik tæt hen til ham. Hun rækte ud efter hans hånd lidt tøvende... ''Jeg hedder Isobel Gancies Polenca Graf'' Hun kiggede op i hans øjne, og der kom et lille smil på hendes læbe.. ''Undskyld jeg hvæsede... men du er en varulv, så jeg forventede vel at du angreb mig.... Hun kiggede ned på hendes dagbog, og lagde den over i hendes anden hånd.. Isobel havde en trang til at tage fat i ham, og bide ham, men hun ville prøve at få sin selvkontrol tilbage, så huun lod vær. Hun begyndte at gå lidt. ''Skal vi gå en tur?'' Isobel ville helst gerne lidt væk fra det sted, så der ikke blev en pinlig tavshed.. Hvis de gik lidt ville det nok ikk være så pinligt, hvis de ikke sagde noget..

''Så lidt...''

Han undrede sig lidt over det før han selvfølgelig kom til at tænke på det had der næsten altid havde været imellem varulve og vampyre... Det var vel egentligt ikke så underligt at hun havde forventet at han ville angribe hende... Han kiggede stille på hende, og vidste ikke hvad han skulle svare hende...

''Nå... Jamen jeg angriber dig ikke...''

Han tog hendes hånd...

''Sargonis Misnoran...''

Han fulgte hendes blik, og mødte det også... Han blev en smule overrasket over at hun ville gå en tur med ham, men hun kedede sig vel og det var vel heller ikke ufprståeligt...

''Det kan vi godt...''

Hun lignede en der havde et eller andet på hjertet som hun måske fandt forkert... sådan som hun flyttede på bogen...

Isobel følte en smule varme i hendes krop, da han tog hendes hånd..
''Sarfonis Misnoran'' Mumlede hun for sig selv..

''Du..'' Isobel tøvede en smule.. ''Er det mærkeligt at.. Du ved Varulv, og Vampyr, går sammen..?'' Hun forventede ikke svar, hun skulle bare have du ud...
''Jeg har aldrig mødt en Varulv som ikke angreb mig med det samme.. Og som gav mig blod..?'' ''Hvorfor gjorde du det..?'' Isobel var meget forvirret i ville bare gerne have svar på en hel masse spørgsmål... Hun klemte hans hånd, lidt hårdere.. Isobel følte sig ganske tryk, med ham, af en eller anden grund.. Hun vidste ikk hvordan det kunne lade sig gøre, når han jo var en varulv..

Han tog hånden til sig igen, ret hurtigt igen... Han ville bare hilse pænt på hende...

''Nogle ville måske, men nu er det jo sådan at jeg ikke bare er en ganske normal varulv... Jeg er en smule mere end det...''

Han vidste ikke helt hvad han skulle svare på ehnde spørgsmål med hvorfor han havde givet hende blod... Skulle han bare være helt ærlig og fortælle sandheden eller skjule lidt... han valgt sandheden...

''Fordi du var skadet, og jerg ved at blod hjælper jer... Plus jer har en forkærlighed for smerte, og specielt smerte påført igennem bid...''

Han trak lidt på skuldrende hun måtte vel synes han var sindsyg når han godt kunne lide den slags, men han var også lidt for viderkomne... Han så stille på hende... Mon hun faktisk kunne lide hans blod?

*En smule mere end det..* '' En forkærlighed til smerte... Igennem bid..'' Isobel, blev lidt tænksom... Hvad mente han dog med det... Gik han efter smerte... Ville han have bid af hende... Isobel ville ikke have noget i mod det... Hans blod var faktis bedere end menneskenes blod... Og Isobel kunne faktis godt lide hans blod..

''Aah...''

Hun kiggede op med himlen, der fløj en fugl der oppe, den var yndefuld, og fuld af liv.. Hun husker den gang, hun var et menneske.... Der var hun fuld af liv, og fuld af glæde... Isobel var lidt væk i sine egne tanker i et kort øjeblik.... ''bare sig til... Jeg kan godt påførre smerte..'' Hun tænkte ikke over, hvad hun sagde, hun var stadig lidt væk i sine egne tanker... *Mon gan lagde mærke til det...?*

''Ja jeg har kan godt lide at blive bid... Specielt når jeg mister blod af det...''

Han sagde det stille og roligt, og hørte godt hun sagde han bare kunne sige til, men det var en ting han næsten aldrig kunne få sig selv til at gøre. Han var simpelthen så elendig når det kom til at skulle bede andre om noget, specielt når det var nogen han ikke rigtigt kendte ordentligt...

''Det kan jeg ikke... Men du bide bare hvis og når du har lyst...''

Han vidste ikke hvorfor men for første gang overvejede han det med at blive en villig blodpose for en vampyr. Han vidste mange havde gjort det, og gjorde det, men normalt var han meget imod det, fordi han først havde set det som slaveri, men opfangede det ikke så slemt der...

Han vidste ikke hvorfor... MEn nok forid han savnede bidene...

Isobel stoppede op, og så på ham.. Hun kunne se at han hvis godt ville blive bidt.. ''Du er vel ikke den slags, som gerne Vil have en vampyr til at bide en... Altså en blodpose...?'' Isobel var ikke ligefrem ville med dem som gjorde det.... Det var bestemt ikke hendes stil...

Hun så op mod ham.. Hun ville gerne bide ham.. Hans blod var en nydelse for hende.. Isobel strakte sig, for at nå hans hals... Hun tog en dyb indånding, og pustede forsigtigt ud mod hans hals...Hun Satte tænderne mod hans hals, og Bed hårdt til.. Hans blod brussede igennem hende... Da hun havde suget en del blod til sig, gav hun slip, og begyndte langsomt at gå igen.. *var det mon det han ville...?*

''Tanken havde da slået mig, men generelt set er jeg imod det... Har intet imod at folk vil bide mig, og tillader som regel de fleste vampyrer det... Men vil helst ikke ind i noget der minder om slaveri...''

Han stoppede op da hun gik tættere på, og gjorde an til at ville bide ham, og han bukkede sig lidt ned så hun bedre kunne komme til... Han forsøgte at holde sit suk tilbage da hun bed ham, men det slap dog ud... Et nydende suk over det bid hun gjorde...

Han fulgte efter hende dog en smule langsommere, og han var også lidt omtåget da han manglede noget blod...

Isobel nikkede kort. Da hun hørte hans suk, stod det klart, at det var okay at hun bed ham..

Isobel kiggede lidt efter ham, han så ud til at have det elendigt.. *Har jeg mon tager for meget blod?* Hun begyndte at gå lidt langsommere, til at han var kommet på benene igen. ''Er du okay?'' Isobel havde en lidt speciel eftersmag i munden, efter hun havde drukket af ham. Det var ikke fordi hun havde drukket af mange andre varulve, men hans blod var en del anderledes end de andres. Eller var det bare fordi, at alle de varulve hun havde drukket af, var nogen hun selv havde dræbt.. Det kunne vel ogaå være ligemeget.
Hun overvejede lidt at rive hendes bog Itu.... Igen.. Isobel fortryder altid hvad hun har skrevet ned.. Hun er bange for nogen finder hendes dagbog, og læser den.. der står ikke ligefrem nogle normale ting i hendes dagbog.. I Hendes dagbog står hendes historie.. Men selvom hun river din dagbog Itu, så skriver han altid præcis, det samme ned igen..
Isobel tog bogen op i begge hænder, og sukkede dybt.. Hun rev hele bogen over, på midten, og sukkede så igen.. ''Så..'' Mumlede hun for sig selv.. Hun rev den endnu engang over, og begyndte forsigtigt at blande alle siderne, så hvis nogen skulle finde papiret, ville det tage lang tid, at få det hele sat sammen.
Dagbogen var helt sort, og selve siderne var også sorte.. Hun skrev med en hvid Tus, som hun altid havde med sig, overalt hvor hun end gik, var den med, også selvom hun ikke havde dagbogen med.

Isobel kiggede op på Sargonis, men uden at se ham i hans øjne. ''Den var alligevel ved at gå i stykker'' løj hun.. Når hun lyver plejer man ikke kunne se det, men han var anderledes så måske kunne han, så hun prøvede at undgå øjnkontakt.. ''Det var bare noget gammelt bras'' ''Jeg får en ny, en anden dag..'' Sagde hun med et lille smil på læben.
Det slog hende lige.. *Hvad laver en varulv her ude?* ''Hvad laver du egentlig her ude?'' ''Jeg har da aldrig set dig her før?'' Hun kiggede ned i jorden, og på hendes små skridt. '' Har du ikke en klan, eller noget du skal være hos'' Sagde hun med et grin.. Isobel vidste nsten intet om varulve, selvom hun har nedkæmpet en del..

Hun havde meget ret i at det var okay for ham at hun bed ham. Han kunne i hvertfald ikke se noget galt i at hun bed ham, når han jo nød bidende han vidste ikke helt hvad han ellers skulle sige eller gøre lige som de stod eller var der i skoven. Eller rettere parken men de var jo ret så afsides...

''Ja ja... Har bare lige mistet lidt blod... Jeg klarer mig fint...''

Han vidste ikke helt præcist hvade han skulle svare mere til det. Det var jo det der var sket, og det der var grunden til at han havde gået lidt omtåger og langsomt lige før hun spurgte ham men han havde ikke noget imod den følelse...

''Det er nu heller ikke noget jeg har noget imod... Om jeg besvimer er også lige meget... Jeg klarer mig nok...''

Han smilede venligt og halvt grinende til hende...

Han valgte ikke rigtigt at kommentere det med bogen, fordi hvis hun ville ødelægge den var det vel hendes valg, og han vidste jo heller ikke rigtigt hvad det var der var i bogen, men han havde en enkelt ting at sige til hende...

''Hvorfor ikke brænde den?''

Han så lidt undrende på hende... Hvad han lavede der ude... Ja han var så simpelt ude at gå og slappe af...

''Jeg er ude at gå, for at slappe lidt af...''

''Og næææh... har ingen klan eller koppel at være med... Jeg klarer mig selv... Mange varulve afskyr mig alligevel...''

*Brænde den.. det var da en god idé...* Isobel gik lidt længere væk fra ham, og begyndte at samle små kviste, og pind ind.. ''Det var en god idé'' Isobel grinte en smule til ham, og smilede.. Da der var blevet samlet nok brande, og det var blevet samlet, stak Isobel hænderne ned i hendes lomme, og fandt en tændstikke pakke frem.. Hun åbnede den, og der var kun en, tændstik tilbage... ''Der er lige nok...'' Hun lagde papiret ind imellem brandet, og tændte det.. ''Så... Nu er der nok ikk nogen der finder det''. Der var ikke særlig meget ild i bålet, og Isobel frygtede det ville gå ud.. ''Afskyr dig...'' Det ord skulle der lige tykkes idt på, før hun stilte flere spørgsmål.. ''Noget du har gjort, som du kan betro dig til mig?'' Isobel pustede lidt til ildet, som var ved at gå ud, hun havde sat sig ned på knæerne, for ikke at ødelægge tøjet.. Isobel fyrede, nogle så skældsord af for sig selv, da bålet var ved at gå ud, og der kun var få sider der æsten var brændt af... *Hvorfor vil det ikke brænde...!* Hun fandt en lille pind, og begyndte at skubbe lidt til gløderne, for at få ild igen.... ''Kom nu...'' ''Jeg gir op!'' Isobel sukkede dybt, og kiggede hen på ham..

Han sagde ikke lige noget til ehnde, da hun havde problemer med at få bålet til at brænde, men gik bare stille og roligt hen og satte sig ned, fiskede en side ud og krøllede den sammen og lagde den ind på gløderne som han pustede blidt til hvorefter det sammenkrøllede stykke papir begyndte at brænde og fik sat ild i lidt mere...

han smilede så stille til hende, og havde så tænkt sig at fortælle grunden til hvorfor en del varulve afskyede ham...

''De afskyr mig fordi jeg er hvad jeg er... Jeg er ikke bare en varulv, men noget der kaldes en Nightcan...''

han trak lidt på skuldrende af det og vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre, men han kunne da fortælle en smule til hende...

''Husk at krølle papiret og puste til gløderne.''

han sagde det grinende næsten...

Hun stirrede forundrede på ham, da der gik ild i papiret.. Hun kom med et lille grin, som hurtigt, holdte igen, da han fortalte hende, hvad han var.. ''Nightcan..'' Hun havde hørt noget om dem før, men ikke særlig meget, men hvis han ville... Kunne han sagtens havde flået hende midt over, da hun hvæsede af ham... Hun udstødte et suk, af ren lettelse, over at han ikke gjorde det.. '' Jaah.. Jeg har hørt en smule om Nightcan, men ikke meget..'' ''Men hey... Det er kedeligt at være normal'' Hun smilte, med et lille grin.

Hun nikkede, og tog et stykke papir ud, og krøllede det sammen, hun pustede forsigtigt, til gløderne, og ganske rigtigt... der gik ild i papiret..

Hun grinede.. *Gjorde han grin med mig* Hun smiilte, og tog et mere stykke papir.

''Jeg har aldrig mødt en Nightcan før.. Er det sandt, at du sagtens kunne havde dræbt mig.. henne ved træet..?''

''Altså.. En nightcan.. er de ikke stærkere en normale varulve..?''

Han så lidt på hende, og jo hun havde vel ret i at han kunne have knækket hende midt over og flækket hende på langs hvis det havde været det han ville. Det var dog ikke noget han havde planer om at gøre, da der jo ikke ligefrem var nogen grund til det, mente han... Han havde jo en der ikke lod til at have noget imod at bide ham, så hvorfor ikke få lidt ud af det istedet...

''sandt at der er kedeligt at være normalt, men nogle gange ville man bare gerne møde nogen som en selv... Hvilket jeg aldrig har... Eller jo, men de var ikke så venlige...''

Han grinede lidt over det hun spurgte om...

''Som jeg er nu... Sikkert ikke... MEn hvis jeg skiftede form, ville jeg nok kunne...''

De var jo både større og stærkere end normale varulve...

''Jo vi er større og stærkere... Jeg bliver næsten 3 meter høj når jeg skifter form...''

Hun prøvede på at virke forstående.. ''Der er jo nok nogen, ude i den hvide verden, som vil acceptere dig som den du er?'' ''Måske også en Nightcan, som er venlig, som dig?''

''Altså.. jeg har jo ikke forstand på det her.. Men, hvis du er stærkere end dem, når du er i din form, Hvorfor bruger Varulve klanerne, så ikke en Nightcan som Leder? Den stærkeste er vel leder..?''

Isobel var helt væk.. Hun havde ingen Idé om hvad hun snakkede om, hun kunne godt sætte sig ind i det sted, med ikke at være normal, og ikke blive Accepteret... Men hun vidste jo næsten ingenting om varulve verden, hvis man kan kalde dt, det...

''Undskyld jeg spørg så meget... Jeg har bare en del spørgsmål'' Et halvt smil viste sig på hendes læber.

''Jeg må ærligt indrømme at jeg tvivler på det, men hvem ved... og stadig vil jeg aldrig være som dem, de er født som det de er, mens jeg er skabt gennem magi og ritualer...''

Han forstod godt hvorfor hun undrede sig over det med hvorfor man ikke brugte dem som leder , men det var der en meget simpel grund til...

''Fordi, de ikke tør... Vi er samtidigt også mere blodtørstige og agressive ofte...''

Han grinede lidt over hendes mange spørgsmål og havde ikke noget imod det. Han ville gerne give hende svar på alt det hun spurgte om. Det var jo lidt i den stil han var, meget ærlig for det meste...

''DU spørger bare alt det du vil.''

han satte sig ned for bagefter at lægge sig og så kigge sig lidt omkring...

Hun nikkede.... '' Hvad er det for nogle tøsse hunde.... Du virker ike særlige agressiv, og Bestemt ikke blodtørstig... Du virker mere som en god leder, og helt rolig..''

Hun grinte.. ''Tak! Men jeg tror nu jeg nogenlunde er færdig med mine spørgsmål.. måske..''

''Arh..'' En pind havde sat sig fast i hendes ben... ''Først falder jeg ned for et træ... så kan Jeg ikke få bålet til at tænde, kun med hjælp fra dig.. Også et stykke pind i benet.... Jeg er ret uheldig idag....''

Pindet havde sat sig godt fast, men hun trak det ret let, og yndefuldt ud..

Hun kiggede lidt rundt omkring, og mærkede vinden mod hendes hud.. Det var en smule koldt, det kunne hun godt sanse, selvom hun dog selv var kold..

En regndråbe faldt ned på hendes kind..... ''Jeg tror det begynder med at regne..''

''Jeg er skam også noget for mig selv... Er aldrig blevet opdraget til at være en rigtig Nightcan... jeg er det af krop, men helt anderledes i sind... Men tro mig jeg kan være blodtørstig når jeg er svag...''

Han smilede lidt, og vidste ikke om hun rigtigt forstod det han mente med det. Han lagde der bare, og kunne godt mærke kulden men den rørte ham ikke han var jo rimelig varm. Han mærkede dog så vandet, og det orkede han ikke rigtigt...

''Du er vist ret uheldig?''

Han smilede til hende, og satte sig så op igen... Han havde ikke set på benet så han vidste ikke hvor slemt det var...

''Er det slemt med benet? skal jeg hjælpe dig?''

Han rykkede sig over til hende, og vidste ikke hvad han skulle sige til det med regne, hvis hun ville videre var det i orden... Hvis hun da havde et sted at gå hen...

Isobel forstod ikke alt hvad han sagde, eller jo, men hun kunne bare ikke forstille sig det.. Hun gengældte hans smil, med et lidt mindre smil. ''Jah... Jeg er for det meste uheldig...'' Hun grinte en smule til ham.

''Nej.. Så slemt er det heller ikke..'' En mistede en smule bod, men hun kunne sagtens overleve, uden blod, men hun ville ikke være bekendt at afvise ham, da han ikke selv ville spørge direkte..

''Du må godt hjælpe...'' Isobel vidste ikk hvad hun ellers skulle sige.. *Må jeg tage en bid, det lyder alt for plat..* Hun ville ikke lyde ivrig, for det var hun ikke, men hun havde en vane med, at hun gerne ville hjælpe andre..

Det begyndte med at regne en smule mere.. Vandet føles godt på hendes hud.. Det var noget af det hun elskede, ved naturen..

''Jeg har ikke noget i mod regnen'' Hun smilede til ham.. '' Lige nu har jeg ikke noget sted at tage hen..'' '' Så man må vel bare vende sig til regnen''

Isobel havde ikke haft et Bo sted, i et par hundrede år, så hun var blevet vand til at sove, hvor hun nu kunne komme hen.. I grotter, Jorden, og vejret.. Det vender man sig til.

''Så er der jo nogen vi andre kan være så heldig at hjælpe... Kan også skaffe dig et sted at være hvis du vil væk fra regnen eller have et fast sted at bo?''

Han sagde det smilende da han faktisk kunne lide at hjælpe andre folk. Det gjorde ham altid i godt humør at vide det han gjorde hjalp andre... Han kunne forstå og fornemme på hende at hun godt kunne bruge lidt blod, og han rykkede sig derfor over til hende, og tiltede hovedet til side så hun kunne komme til hans hals, og nakke...

''Du tager bare... Og du behøver som sådan ikke bede om lov...''

Han grinede lidt og ventede så til hun var færdig med at drikke af ham...

''Du må endda overfalde mig mens jeg sover for at tage mit blod...''

han sagde det grinende og med et skævt smil...