Horrors from down below - Asher

Årstid: Forår.
Vejr: Varmt som altid – men stadigvæk mildere end under uvejret.
Sted: Sunfury City – Kroen Targaryen.
Tid: Formiddag.
Omgivelser: Beskrives
Emnet tilegnet: @Asher
Outfit

Solen stod højt, og nådesløse stråler hamrede imod byen under sig. Sunfury var i sandhed ikke en by, som Emery ønskede at besøge mere end højst nødvendig. Opvokset i Firewood Village og nu bosat i Doomsville, så hældte hendes præferencer klart mere imod det frodige og fugtige vejr som norden havde at tilbyde. Ikke desto mindre var det svært at finde lokalt arbejde med en profession som hendes. Derfor var det ikke usædvanligt at være på farten flere gange om ugen, når altså hun ikke blev tilkaldt af Chester. Der var gået længere imellem hans eskapader på det seneste, hvilket også var en af de få grunde til at, at hun overhovedet havde turde sige ja til et job så langt væk. Ikke desto mindre var det alligevel for sent at vende om.

Med et kraftigt bump der sendte en hvirvelvind af sand omkring hende, landede Emery omsider efter sin lange rejse til vejrs. Hun havde ikke fløjet nonstop, men hun mærkede alligevel, hvordan vingerne teede sig efter turen. Det var lang tid siden, at hun havde taget et stræk så langt som dette. Ganske kort kastede hun et blik mod sine omgivelser. Gaderne var allerede forholdsvis tætte af folk, men heldigvis kunne hun ane sin destination blot få meter længere fremme. Roligt fik hendes skikkelse rettet sig op, hvorefter hun strakte vingerne forsigtigt bagud inden, at de foldede sig tæt sammen bag hendes ryg. Praktisk. Både for hende, men bestemt også for at andre ikke skulle gå at træde på dem. Samtidig med, at hun rakte en hånd op for at tjekke den stramme fletning, begav hun sig desuden over mod kroen Targaryen, hvor hun skulle mødes med dagens samarbejdspartner. Alene tanken fik hende til at sukke tungt. Det var ikke første gang, at hun skulle arbejde sammen med nogen, men idéen fik altid slået lidt af hendes allerede pirrelige humør. Emery var blevet briefet om missionen, men ikke om hendes partner. Lidt usædvanligt, men de havde undskyldt sig med, at de stadigvæk manglede at finde en på det tidspunkt, hvor hun var blevet kontaktet. Derfor var det med et søgende blik, at hun trådte indenfor, på udkig efter eventuelle velkendte ansigter eller folk, hvis outfit snakkede om ørkenvandring ligesom hendes eget. Udover de lette materialer, som både bukser og top var syet med, så bar hun sine sædvanlige to daggerter – en placeret ved hver hofte – samt et par kasteknive gemt under bæltet om maven, hvor et reb desuden var slynget omkring. Ellers var det eneste usædvanlige, som hun havde medbragt, en lang stav, som hun holdt i sin venstre hånd.
De grønne øjne søgte rundt langs kroens gæster, og hvis ingen gjorde tegn til hende, så ville hun bevæge sig op mod baren, hvor hun ville bestille en kølig øl. Hun havde ikke travlt, og ville få bedre kunne få et overblik, når hendes syn havde vænnet sig til de dunkle omgivelser, som stod i høj kontrast til byens blændende ydre.

p en let læderrustning

Lyden af folk som drak og hyggede sig inde på kroen var ikke til og tag fejl af han, skulle mødes med en sammenarbejder her, intet havde han fået at vide om personen. Dette var nok ikke den værste ting, eller måske var det, det kom nok an på, hvem du nu spurgte.

Hans øjne studeret kroen, mens han leget fingerfilet med en anden. Han var ganske god den ene af dem, men efter han, havde drukket en masse burde han og have stoppet. Asher smilte for sig selv som han så manden prøve og vinde over ham da han til sidste ramte hans egne finger, gjorde Asher sig selv bemærket.

”Tak du tabte hoste op.” Kom det fra Asher som manden måtte betale ham inden han bevægede sig væk igen. Han gav et dybt suk fra sig, som han sad og ventet på hans arbejdes partner, han havde ikke fået noget og vide om opgaven i nu siden, det virket til de nok ville holde sig fra at lade ham arbejde for sig selv. Som han fik tømte hans øl gik han med bestemte skridt op til baren efter en ny og for at høre kromanden om han, havde set den person han skulle mødes med, men for at være ærlig beslutte han lidt at det nok ikke var en ting.
Asher´s øjne mødtes dog med en kvinde som så klædt på, dog bed han mærke i hun, havde blåthår.

Det var nemlig ikke så normalt, at folk, havde sådan en farve, han lagede dog hurtig mærke til Auraen skønt han skulle arbejde sammen med en engel, og ikke mindste Emery, han gav et dybt suk fra sig før han fanget hendes blik med hans og gjorde tegn til og sidde ned, nu måtte han bare vente på hendes reaktion, derefter ville han se over på hende når hun sad ned ved bordet, ”så har du hørt fra arbejdesgiver em siden det sikkert er dig jeg skal arbejde sammen med?” Kom det ganske arrogant fra Asher.

Emery måtte have misset ham ved første øjekast. Eller så var det bare lang tid siden… eller så var det måske ubevist. I hvert fald bemærkede hun ikke ulven før, at han pludselig stod oppe ved siden af hende i baren, hvor hun havde givet sig i kast med at bestille noget koldt at drikke. Ikke at det var noget glædelig gensyn af den grund. Hun beherskede trangen til at rulle øjnene langt bagom i hovedet, da han efter et højlydt suk gjorde tegn til hende om at finde en plads. I stedet lod hun ham vente alene et øjeblik længere imens, at bartenderen fik skænket hendes øl. Først da den var betalt, og den første slurk var nydt, valgte englen at slå sig ned ved bordet, hvor Asher straks var over hende.

” Of course, I have… though I’m not surprised they didn’t tell you anything. If I’d known it was you, I had to work with, I might have reconsidered this whole deal.”

Hun lod hurtigt de grønne øjne scanne nedover Asher’s outfit inden, at et træt blik vendte tilbage til hans ansigt. Ingen grund til, at manden fik unødvendigt gode idéer. Hendes hukommelse sved desværre allerede ved tanken om mange… tidligere… episoder, hvor den slags var sket.

” You’re gonna fry like a fish on land in that suit. Our mission takes place in the desert… in the caves, actually. We’re going hunting for Ghost Spinners.”

Det var så her, at hun egentlig håbede, at manden bakkede ud. Afslørede sin frygt for de kæmpemæssige edderkopper, så hun kunne få lov til at klare arbejdet alene – hvilket hun bestemt mente, at hun kunne håndtere – hvorefter den dobbelte mængde af lovet guld ville vente på hende, som en ekstra gevinst ved hele dette storsvedende mareridt. Emery var ikke vild med tanken om, at de skulle under jorden for at slås med væsner på størrelser med en halv mand. Væsner som hun faktisk aldrig havde stiftet bekendtskab med andet end igennem bøger selvfølgelig. Da missionen var blevet bragt på banen, havde hun været hurtig til at få undersøgt tingene.

Som Emery fortalte at hun ikke var overrasket over, hvordan de, havde fortalte ham det. Rullede han svagt med hans øjne.

” right of course that’s the reason, you know you don’t have to be a bitch, but if that’s what you want hell go for it.” Lød det fra Asher. Mens han tog en kæmpe slurk af hans kolde drink, hans øjne så over mod hende kort efter igen, da hun talte om det.

”Oh well might change armor then, before we leave. " Lød det fra Asher, hvorefter han ikke kunne lade være med at drille hende.

"Just admit it ,you like when i dont have anything over my upperbody.” Lød det en smule drillende fra ham, hvorefter han bevægede sit hoved tætte på hendes, ”Spiders you say, its fine, as long as i can shoot it or hit it with my sword.” Kom det ganske enkelt fra Asher, han frygtet ikke edderkopper selv når de var kæmpe, hvis han kunne forsvare sig frygte han ikke væsner, samme gælde en masse mindre ting. Hans øjne studeret området, hvorefter han så over på hende.

” when are you ready to leave?, i just need to change since like you said our next assignment is in the dessert.” Kom det fra ham, hvorefter han tømte sin drink.

Emery skulede irriteret imod Asher, da han valgte at bruge et knap så flatterende øgenavn om hende. Hun fnøs kort, men svarede ham roligt inden, at hun selv tog endnu en slurk af sin øl.

“At least I’m not whining like some sort of snarky little brat. I mean, I know you were young, but still…”

Umiddelbart trak hun blot på skuldrene, da han først kom med idéen om at skifte tøj. Det ragede hende en høstblomst, hvad han valgte at klæde sig med, så længe hun ikke skulle slæbe hans krop halvvejs gennem ørkenen, når han dejsede omkuld. Måske kunne hun bare begrave ham? Ingen ville mistænke hende, og livet ville formentlig blive lettere for mere end én person. Tanken fik et diskret smil frem på hendes farvede læber. Smilet visnede dog hurtigt, da Asher hentydede, at hun foretrak ham letpåklædt. Grimassen gled over i foragt inden, at hun formåede at tage sig sammen til at svare.

“Don’t flatter yourself. You’ve probably gotten fat since last time we met.”

Emery rullede med øjnene, som hun snakkede, og skubbede samtidig hans hoved væk, som pludselig syntes at nærme sig. Dernæst gav hun sig i kast med at forklare mere af planen. Detaljerne havde været sparsomme, men idéen havde virket simpelt nok. Hun tvivlede på, at de ville tænke det samme nede i grotterne, men guld var vel guld.

” The mission is as following: capture at least one Ghost Spinner and bring it to Bloodrage – and it needs to be alive. They don’t care how we do it, or what will happen to the rest of them, but they need at least one… so do with that information as you wish, but you cannot kill all of them.”

Efter den lille forklaring, og som opfølgning på Ashers næste spørgsmål, trak hun en lille skindpung frem, og gav sig til at tælle et par mønter før, at hendes grønne øjne fandt ham igen.

” Then go change. I’ll be ready, as soon as I’ve bought some water for the trip.”