Hunger and freedom(Francisa)

Tid: aften
Sted: Aquener
Omgivelser: blandet
Vejr: køligt

@Francisa

Det var ved at blive aften, man kunne mærke efterårets lune sol, var på vej ned i horizonten, og tog sine varme solstråler med sig, så den kølige luft der stadig hang tilbage efter vinteren, blev mere bemærkelses værdig i luften igen. Dette forstyrrede dog ikke en som Renata, der var kommet forbi Aquener, for at tjene nogle hurtige penge på, at sælge vildt dyrs kød til nogle af de lokale spise steder. Hun havde efterhånden været her i en uges tid, og overvejede at tage hjem igen, men hun var blevet lidt endnu, da hun var blevet ret sulten, og derfor havde tænkt sig at finde sig noget at spise.
Renata bar sit sædvanlige tøj på(se profil for reference), men hun havde dog taget en rejsekåbe udover, da hun var lidt træt af, at folk gloede en del på hende, når hun gik ned gennem gaderne. Om det var på grund af hvor synlig hendes krop var, i hendes normale tøj, eller fordi hun gik med 2 store sværd, og op til flere knive på sig, vidste hun ikke så meget om, men irriterende var det da nogle gange.

På grund af hendes specielle spise vaner, havde Renata fundet vej til en af byens små slavehandler huse, som nok var ulovlige, men stadig var i stand til at klare sig, fordi der stadig kom kunder i butikken, der ledte efter en slave, til hvad end de kunne bruge den slags til. Det var ikke fordi Renata var interesseret i, at købe sig en slave, hun vidste ikke hvad hun skulle bruge den slags til, andet end hvis det var en hun kunne spise af, men den slags betød også hun skulle holde styr på personen, samt have dem som selskab, og den slags gad hun ikke, hun var bare kommet for at få sig noget at spise. Imens hun gik igennem dette såkaldte "slave handelshus", snussede hun lidt for at finde vej til en, hun havde lyst til en. Hun snussede til folks lugte, som var de forskellige retter af mad, og hun var ubeslutsom omkring hvem, hun egentlig havde lyst til at spise af.

Det var ikke ukendt at folk var imod slaveriet. Men hvor mange som talte op om det, det var dog ukendt, ihvertfald for den unge Bonnefoy kvinde. Francisa var af en gammel slægt fra byen Humvita. Hendes slægt kom fra andre byer også, men mange valgte at tage navnet Bonnefoy når de bandt sig til familien.

Hun var klædt i en hvid kappe, røde kjole med lange ærmer. Brune læderstøvler og har flettet hår.

Francisa Marianne Bonnefoy var en ung kvinde, som var nu en varulv. Hun var en ung kvinde med et syn om at befri slaver. Hun vidste at det var lang kamp. Hun havde også et mål om at træde ind i politik og blive en stemme der også. Hun var dog ikke sikker på at hun kunne gøre det alene. Hun var nødt til at få venner først, venner og allierede.

Hun var kommet til Aquener, for at møde herskeren i byen. Hun var dog løbet ind i et slavehus og var nu igang med at have et mindre skænderi. Hun stod og havde et meget køligt udtryk. Manden overfor havde et rasende udtryk. De var så forskellige i udtryk at de omkring dem stoppede for at se nærmede på det.

Imens hun gik igennem gangene, var der ikke rigtig nogen, der fangede Renatas interesse, før hun kom inden for rækkevidde af Francisa, og den person hun var i et skænderi med. Hendes øjne strejfede kort henover flokken, mens hendes næse opfangede duften af manden, der umiddelbart lignede ejeren af dette sted. Under normale omstændigheder, ville Renata ikke nærme sig et måltid mad, når der var folk i nærheden, som snakkede med personen, men lige i dag var en af de dage, hvor hun faktisk var lidt ligeglad, da hun var sulten, og dette ikke var et særligt godt bevogtet sted.
Med nærmest lydløse skridt, nærmede hun sig disse fremmede, som en panter der nærmede sig sit udvalgte bytte, da hun ønskede at komme inden for rækkevidde, inden nogen blev opmærksomme på hendes tilstedeværelse, omend hun var en af de højeste, og måske mest suspekt udseende væsner i lokalet.

Så snart hun stod bag ved manden, så hun nærmest kunne se Francisa i øjnene henover hans skulder, gik Renata til angreb. Hun greb fat i fyren til højre for lederen, væltede ham om kuld med sådan en kraft, at han blev slået bevidstløs da hans hoved ramte gulvet, derefter tog hun så hårdt fat fat i lederen, at han nærmest fløj med, da hun skubbede ham op mod væggen. Undervejs var hendes hætte faldet af, så man kunne se hendes ansigt, der udover ret tydeligt at afsløre hendes race, også afslørede at hun så lidt gammel ud.
Denne alderdom forsvandt dog ret hurtigt fra hendes ansigt, da hun lænede sig frem mod lederen, åbnede sin mund lidt, og begyndte at suge livs energien ud af ham, hvilket gjorde at den alderdom der forsvandt fra hende, begyndte at dukke op i hans ansigt. Manden prøvede at stritte imod det første stykke tid, men det stoppede han med, i takt med han blev ældre og ældre at se på, indtil han virkede for svækket af alderdom, til at kæmpe imod mere. Da Renata slap ham, sank han slapt sammen på gulvet, mens hun tog sig en dyb indånding, og roterede med nakken, så der kom nogle høje knæk lyde, før hun så på Francisa.

"Jeg håber ikke du skulle bruge den gut der til noget særligt!" sagde hun i et toneleje der mindede om en, som lige havde spist sit første måltid, efter at have sultet i nærmest en uge, hvorefter hun slikkede sig lidt om læben, selvom der ikke rigtig var noget at slikke væk "Men hvis det var en slave i skændtes over, går jeg ud fra at du nu kan gå herfra tilfreds, for nu kan du få den gratis, siden han nok ikke kan stoppe dig!"