A hunger you can't resist - Jake

Alex stod i sin halvlange sorte kjole hen over en mand der lå på sit dødsleje. Hun var blevet sulten, og det var bare meget lettere at dræbe hendes bytte selv, ville hun sige. Hun kan hurtigt fornemme det går den rigtige vej, så hun løfter kroppen op og kysser ham, så hans sjæl forlader hans krop og kommer ind i hende. Hun slikkede sig let om munden og lod så mandens livløse krop falde til jorden. Alex gik ud af gyden og hen af den lille gade. Hun var ikke en man normalt ville tro var en egoistisk morder. Men det var hun, og hun havde intet problem med det. Hun så sig indimellem omkring, hun kunne godt få lyst til noget mad senere, så måske skulle hun tage noget med hjem. Alex så på de fleste som mad, så hun ville sjældent omtale dem som du eller dig, men som det eller den. Hun så det som ting og intet andet. Primært mennesker, men varulve og engle kunne hun også godt bruge.

Jake gik igennem gyderen han var stadig på flugt, fra dem der havde haft morskab med og lege med ham lige som hende varulven der havde givet ham nogen ar på hans brystkasse og som den vampyr han skulle skaffe de penge til. Jake sukkede og gik videre den eneste gode ting, var at han var ende med og hjælpe en dæmon som havde stor nok magt til han ikke lige frem skulle være bekymret. Han havde også skifte tøj, siden han kæmpet hernede sidste han var lige gået hen for at slås lidt selv og havde vundet alle kampe. Som nu gik han bare og kigge sig omkring der var ikke rigtig nogen som sådan, der fanger hans blik på nær en kvinde som kom gående ud fra skyggen. Han smilede lidt han skulle jo vide hvad der sket hernede, for hende der havde givet ham et hus og så videre hende der Nille. Jake smilede og fulgte hende med øjne, måske ville det være en ide og skygge hende. Før han fik tænk sig om valgt han og begynde med og skygge hende, hvilket han gjorde han fulgte efter hende og skygge så hende mens han altid prøve og være i skyggen så hun ikke så ham. Han mærket vide mod hans baroverkrop mens han liste efter hende, hans bukser var helt sort på nær nogen mørkerøde striber og hans hvide sko som han også havde på. Han prøve og larme så lidt som mulig det var vigtig han fandt ud af hvad hun havde gang i.

Alex havde hurtigt opfanget der var en varulv i nærheden. Det tog heller ikke lang tid for hende, at opdage varulven forfulgte hende. Hvorfor vidste hun ikke, hun var ikke kriminel. Hvis man så bort fra når hun dræbte folk. Men det var for overlevelse, så det talte vel ikke med. Hun forsatte med, at ignorere han fulgte hende, men på et tidspunkt fik hun nok og hun vendte sig om og gik hen imod ham. Hun stoppede op foran ham og krydsede armene. Hendes ene bryn blev hævet og hun så hurtigt op og ned af ham for, at få et bedre indblik i hvordan han er. "Var der noget?" Hun brød sig ikke om, at blive forfulgt, men hun var ikke helt sikker på han havde forfulgt hende, så hun var forsat en smule for, at afgøre om han rent faktisk gjorde det. Hun så afventende på ham og hendes fod vippede en lille smule, men ikke så meget så det lavede en klik lyd som det indimellem gjorde. Hvis han sagde det forkert, kunne hun nemt blive vred og det var ikke noget man ønskede. Ganske rigtigt var hun ikke den ældste dæmon, men hun havde et temperament der kunne gøre en stor forskel i en kamp.

Jake kigge på hende og smilede, man skulle tro hun havde ham nu fordi han skulle svare på hendes spørgsmål. Han smilede lidt og kigge på hende op og ned af hende bare for at få et bedre indtryk af hvem hun var. "Nej der var ingen ting slet ingen ting skulle der være det, frøken jeg fik hvis ikke fat i dit navn men det er sikkert et smukt navn." Sagde Jake for at aflede hedes opmærksomhed, hvis hun var virkelig snubbe ville hun sikkert falde for det trick. Jake smilede til hende mens han stillede sig op af muren, "hvad laver du så her nede ser nemlig ikke så mange kvinde. Som kommer gående her i gyderen men de kan nok ikke klare sig selv for det ser det ud til, at du kan men de fleste kvinder burde kunne klare sig selv." Han smilede til hende mens han fik det sidste sagt,nu måtte han bare vente på hendes svar, om hun ville være sur og ville kæmpe mod ham. Eller om han havde talt hende ned, så man kunne snakke helt normalt.

Alex fnøs da han forsøgte, at snakke udenom. Hun rynkede brynene og virkede langt fra overbevidst. "Jeg nævnte ikke mit navn. Og hvis der ikke var noget, hvorfor fulgte du så efter mig?" Hun synes nu han var meget sød. Han var tydeligvis yngre end hende, både i krop men bestemt også i sjæl. Han var som en baby i forhold til hende, og det synes hun var meget sødt. Hun smilede, men det virkede ikke specielt venligt. "Søde, du behøver ikke bekymre dig om mig." Hun trådte et skridt tættere på ham og lagde en hånd på hans hals så fingerspidserne lå omme i hans nakke og resten af hånd på siden af halsen. "Du burde bekymre dig om dig selv." Hun var egentlig ligeglad med ham, men hun ville bare understrege hun var stærkere end han var. Hun fjernede sin hånd og tog et skridt tilbage igen. Hun blev bare stående, fordi hun gerne ville se hans reaktion, hun nød altid, at være sammen med babyer, som hun ville kalde nogen som ham. Sådan nogle der ikke var særlig gamle.

Han smilede til hende igen, han var ikke bange men han kunne mærke hun var ældre ende ham. Hvilket nok ville gøre hende til en dæmon eller en engel, eller værst af alt en vampyr men hendes lugt eller dufte var ikke dødt på den måde og hendes hånd var heller ikke kold. Han smilede til hende "jeg kan klare mig selv, nok er jeg ung men så ung er jeg heller ikke." Han smilede til hende og kigge så på hende et øjeblik for at han kunne få styr på tingene i hans hoved. Han smilede let til hende inde han kiggede sig omkring igen, "hva jeg lavede her var bare fasineret af dig, måske for at finde ud af hvilken race du er. Men det tror jeg jeg har gætte." Sagde Jake og smilede til hende, mens han stadig studere hende "og jeg bekymre mig ikke om mig selv da der ikke rigtig er nogen der ville opdage hvis jeg døde, og så kender jeg det her området ud og ind." Sagde Jake og smilede til hende han var ikke rigtig bange, for det her men han kunne stadig mærke hun var støre ende ham. Så derfor prøve han og undgå og pisse hende af, han smilede lidt og kigge på hende,

Der skulle ikke meget til for, at pisse Alex af, så det var en rigtig god idé at han forsøgte på ikke, at pisse hende af. Hun lyttede til hans ord, men hun var ret skeptisk. Det kunne godt være han var stærk og forberedt på visse situationer, men der kunne ske så meget mere, noget som hun ikke engang med hendes to hundrede år havde oplevet. Man kunne ikke vide sig sikker før man havde oplevet alt, og det ville man aldrig kunne komme til. "Selvfølgelig." Hun tænkte ikke på andre end sig selv, så hvis en person overfaldt ham lige nu, ville hun bare vende ryggen til og gå. Alex kunne ikke undgå, at grine lidt over hans forklaring på hvorfor han fulgte efter hende. "Og hvad har du gættet?" Det var ikke så svært, at kende dæmoner hvis man vidste hvad man skulle se efter. Ved nogle var der nogle fremtrædende fysiske træk, men ellers var det noget lidt mere personligt. "Der er ingen der ville opdage hvis jeg døde, men jeg vil altid redde mit eget skind før andres." Hun forstod heller ikke dem der ville ofre sit liv for en anden person, hvis man elskede en person så meget, at man ville dø for dem, så ville man også bare give dem en sorg de skal kæmpe sig igennem. Så hellere give sig selv den sorg. Det var hendes logik. "Man kan aldrig vide sig sikker. Du kender måske området, men hvad med dem der er her? Hvem siger jeg ikke er en massemorder?" Det var hun og hvis det ikke var fordi hun lige havde spist var han blevet hendes næste måltid.

Han smilede lidt da hun sagde det sidste hvis du var massere  morder, ville hun nok ha dræbt ham nu han smilede til hende "jeg vil skyde på du ikke er en engel eller vampyr hvilket lade mig tro at du er en dæmon har jeg ikke ret." Sagde Jake og smilede til hende, inden han kigge på hende igen. "Men hvor er du på vej hen om jeg må spørge," Han smilede mens han sagde det til hende. Han strække sig lidt og kiggede på hende, "arbejder du så her nede eller går du kun her ned for sjov for bare et gæt du bor nok ikke her nede vel." Sagde Jake og smilede til hende, han kunne langsomt mærke murstene pres  mod hans hud så han kom til og bløde af det. Men smerten var noget af det værste hvis det ikke var fordi han havde lært og sluge smerten i sig, og var van til det ville han ha bandet af helvedes til nu men det var han jo det var bare som et lille sår. Han smilede lidt og kiggede på hende igen og stod stadig op af muren, han måtte bare vente på de var færdig med og snakke før han kunne skubbe sig selv fri. Så det ikke ville ligne han var svag, men han måtte selv tænke tingen igennem bagefter.

Alex så på ham og overvejede lidt om hun skulle lave lidt sjov med ham. Hun havde ikke andet, at tage sig til. Hun smilede let over hans gæt og gik tættere på ham, hun stillede sig på tæer fordi han lige var lidt højere end hende. "Du er god til, at gætte." Hendes ord var hviskende og sensuelle, og hendes krop var lænet tæt op af hans. Hendes vejrtrækning var langsom og varm lige ind på hans øre som var en erotik zone. Hun trak sig tilbage, men hun stod stadig ret tæt på ham. Hun havde en hånd plantet på hans overarm og hun viste nærmest med hendes øjne, at hun ville have ham. Hun var ret god til, at få det til at virke sådan. "Jeg blev sulten." Hun havde egentlig et meget flot hus, ikke det største eller det dyreste, men hun tjente godt i hendes butik. Hendes hånd gled ned mod hans hånd og hun tog fat i den i et hårdt greb, ikke så det gjorde ondt på ham, men bare så det ville kræve en hel del for ham, at komme fri. "Kom med." Hun kastede let med hovedet for, at vise hvor de skulle gå hen.

Han kiggede på hende det var overraskende som hun begynde og flirt med ham, ikke fordi han ikke kunne lige det og at det ikke på virket ham for det gjorde det. Han kiggede på hende, da hun tog fandt i hans hånd og sagde kom med. Han havde ikke nogen grund til ikke og følge med hende, så han gjorde det uden og tænke over det mens hun viste hvor de skulle hen af. Han var helt snoet omkring hendes finger idet han ikke kunne se hvorfor hun bare lege med ham, men der var noget der gjorde han ikke stolte helt på hende. "Hvor skal vi så hen smukke,"sagde Jake mens han gik med hende, han var ikke så lidt og narre som da han var Menneske ikke længere med salt det han havde været igennem. Han var virkelig tom for ord, mens han bare fulgte hende "hvad er dit navn om jeg må spørge." Sagde Han og smilede til hende, mens han gik videre med hende han kigge frem der hvor hun gik hen med ham det så ud til det var hendes hus han blive helt tør i munden af det hvad sket der var det ikke lidt tidlig bare og gå med en man havde mødt hjem til ens hus. Men den tænke Slog Jake ud af hovedet der var sikkert intet, ved det her hvis hun ville ha haft noget fra ham ville hun ha tagede det før.

Alex havde også brug for menneskelig kontakt indimellem. Men hun ville aldrig indrømme det over for sig selv, så derfor brugte hun folk, primært mænd, så hun kunne få opfyldt det behov og så bare kassere dem. Hun havde heller ingen planer om, at gå ret langt med ham. Måske kunne hun godt kysse ham, men det ville også være det. Hun gik forest med armen bagud hvor hun stadig holdt fast i hans hånd. "Hjem til mig." Hendes stemme var et af de instrumenter hun brugte meget når hun skulle forføre, hun kunne nemt få alle til, at tro hun var interesseret i dem. Men det var hun aldrig, hun havde aldrig været interesseret i nogen. Det var muligvis fordi hendes forældre solgte hende og lod fremmede men bruge hende seksuelt og på alle andre planer. Det ødelagde lidt det hele for hende. "Alexandria." Hun ville helst kaldes Alex, men det var kun hvis folk var tæt på hende, hvilket ingen var, hendes professionelle navn var Alexandria. Da de kom hjem til hende gik hun ind og tog straks sine sko og jakke af. Hun smilede til ham og nu kunne hun for alvor begynde, at lege med ham. Hvis hun oprigtigt ville noget med ham, udover leg, ville han ikke være den type hun gik efter. Han så meget godt ud, men han var ret ung. Alex gik hen til ham og stod igen helt tæt op af ham. "Hvad er dit største ønske?" Hun kunne lige så godt bruge hendes evne i hendes leg også.

Han smilede til hende og nikke lidt, mens han gik videre med hende det var nu et meget smukt navn han sukkede og kiggede på hende med et lille smil. Han begynde og lytte til hende og da hun sagde hjem til hende. Stod han bare et øjeblik med føderene plante til jorden hvor han så kigge på hende, "dit hus lyder hyggeligt." Svaret han og smilede til hende idet han fulgte hende ind af døren, og da hun lukke den bage ham og så tog sin jakke af og sko kigge han på hende. Hvad er dit største ønske han kigge på hende overasket, hvorfor ville hun vide det det var jo ikke fordi hun kunne opfylde det. Var det han var selv meget forvirret over hende, lige nu man kunne ikke rigtig opfylde ens ønske men han havde så altid tror at der ikke fandtes andre væsner men det gjorde der jo. "Lad mig se mit største ønske ikke fordi det betyder noget men at jeg aldrig havde kendt min famille så det er mit alle største ønske der er ikke noget jeg ville ha ønsket mig mere." Svaret Jake og smilede til hende, "men det er jo ikke fordi man kan gøre sådan noget så det er vel et tåbeligt ønske." Svaret Jake og kiggede på hende med et svagt smil, inden han hurtige dreje rundt for at se det sted de stod ordenligt hvor han så vende sit blik mod hende igen.

Alex var en ret god skuespiller, så hun havde ikke svært ved, at spille en sød og venlig person der tænker på andre, selvom hun var det stik modsatte. Hun trak lidt på skulderne over hans kommentar om hendes hus. For hende var det bare det. Et hus. Alex lyttede til hans største ønske, det var et ret umuligt ønske. Det var heller ikke fordi hun kunne opfylde hans ønske, hun kunne bare få ham til, at ønske noget andet. Og hun vidste lige hvad det skulle være. Hun så ham dybt i øjnene og tænkte hele tiden *dit største ønske er, at kysse mig* igen og igen, og efter omkring et minut med en intens øjenkontakt ville det blive det han ønskede allermest. Det ville ikke være permanent, og når han ikke længere var sammen med hende, ville hans ønske blive det samme som det var før. Men hun var ikke den der tog det første skridt særlig tit, så hun ville hellere have han gjorde det. Selvom et kys ikke ville betyde noget for hende, hun gjorde det kun fordi hun indimellem havde brug for det, uden hun dræbte nogen. Hun havde udviklet hendes evne ret godt, så han ville kun komme uden om den, hvis han afbrød øjenkontakten inden det første minut var gået.

Han kiggede på hende og prøve og tænke på det hele han holde hendes øjne kontakt, og efter der var ved og være gået et godt stykke tid cirka lidt over et minut fik han en pluslige trang til og kysse hende som om der ikke var noget han ønsket mere. Han kunne ikke engang huske hvad hans største ønske var før det her, men det var som om da hun jo sad foran ham og kigge på ham med de brune øjne som var så smukke. Han var ved og blive helt fanget af de øjne, han lænet sig frem af mod hende og gjorde sig klar til og kysse hende. Han fugte sine læber og så lænet han sig frem mod hende, til han fandt hendes læber han lukke øjne og kysse hende så det var ikke et hurtig kort kys men mere et mere normalt kys som mange ville kalde det. Han kyssede videre med hende, ind til hun nok ville skubbe ham væk eller noget det føltes så herligt og kysse med hende her.

Alex kunne ikke komme udenom hun nød, at blive kærtegnet. Hun kunne ikke undvære det, hvis hun havde prøvet havde det bare påvirket alt andet i hendes liv, så det var dumt ikke, at lade det ske. Hun vidste han ville kysse hende inden længe, det ville måske ikke være noget han ville have gjort af sig selv, men hun skubbede ham bare i den rigtige retning. Hun mærkede hans læber og gengældte kysset. Hun lukkede ikke øjnene i, fordi det så bare ville få hendes evne til, at stoppe. Hun lagde en hånd i hans nakke og nød kysset, selvom han var fuldstændig ligeglad med hende. Lige pludselig sprang døren op med et ordentligt brag.

Peter og Amelia havde fundet frem til deres datter. De ville have hende tilbage, men kun så de kunne sælge hende videre igen. De var næsten løbet tør for de penge de havde fået ved hendes fødsel, sidst de opsøgte hende, men nu havde de absolut ingenting tilbage og de skulle bruge hende. De kunne stadig sælge hende som slave, hun var måske en af de ældre, men det kunne stadig godt fungerer. De sparkede døren ind og trådte ind uden, at tænke på hendes privatliv og der stod hun og kyssede med en fyr. Og ikke bare hvilken som helst fyr, men en varulv. Peter tog fat i Alex' hår og trak hende med sig, mens Amelia forsøgte, at holde varulven tilbage. Hun var ikke den stærkste dæmon, men hun ville godt kunne klare en kamp imod en varulv længe nok, til de kunne få Alex med sig.

Jake stod og kiggede på hende i det han prøve og tænke for sig selv, "du ved godt der er flere ende os herinde ikke" Sagde Jake og kigge tomt på hende. I et øjeblik kiggede hun væk og det var der Jake var oppe og havde grebet fast i hende han hamret hendes hoved ind i muren så det lavet et stort hul. Inden hun nået og reagere yderlig, havde han skubbet hende tilbage og slåede mod hendes ribben med hans knæ så hun havde besvær med og få luft. Idet hun stod bare og prøve og få luft , der løb Jake hen mod hende og skår hendes hals over. Så hun begynder og prøve på og holde sig for såret, men inden hun nået og gøre det kaste han kniven i hendes hjerte nu ville der ikke gå så længe inden hun ville dø af blod mange.l "aldrig provoker mig ellers sker det der høre du," Han råbet af hende selv om hun lå på knæ og kiggede op på ham. Han smilede til hende det var dog et falsk smil, og kaste den heldig ting på hende korset som ramte hendes hals det var den eneste helige ting han havde.

Alex kæmpede imod, men på en eller anden måde var hendes far blevet meget stærkere. Hun så hvad der skete mellem Jake og hendes mor, men hun var egentlig ligeglad. Hun havde en plan om, at hun ville slippe fri når hun var blevet taget med væk. Men da de kom udenfor blev hun bare smidt op af en væg hvor der tilfældigvis sad en spids ting og borede sig igennem hendes armen lige ved siden af knoglen. Hun skreg af smerte da det skete, fordi det gjorde pokkers ondt. Hun forsøgte, at komme ned, men så kom Peter tættere på hende og begyndte, at toturere hende med diverse hellige genstande. Hun kunne mærke hvordan det brændte og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun kunne ikke komme fri fordi han stod i vejen og nægtede, at give hende en chance for, at komme fri. Hun nægtede dog stadig, at kalde på hjælp.

Hans øjne var stadig helt røde og han var lige ved og blive helt rasende han lugte duften ind og løb så ud, han var blive et monster efter det her han var helt ligeglad med alle ting lige nu han ville bare dræbe ikke andet. Han løb ud efter moren var død med korset, og så så ham han toture sin egne datter med hellig ting det var til og få kvalme af og inde faren kunne nå og reagere var. Jake begynde med og smadre ham og skar halsen over på ham også han undgik med nød og næppe hendes far der slog ud med en sølv kniv men han døde efter det af blod mangel hvor Jake så vaklet og besvimet på jorden foran hende. Han lå bare på jorden og havde besvær med og trække vejret han ville ikke kunne huske det her dagen efter, der var et eller andet i ham han havde fået af og blive toturet af hende varulven. Hendes far prøve lige og gå hen og dræbe Jake, men han noget intet før, han døde af blod manglen men Jake var kommet til og skade det eneste han havde gjorde ved hende var og rive i hendes tøj, så noget af det var blive smadret ikke rigtig noget men stadig noget. Så nu lå han der bare og var bevisteløs, mens Alex stadig var lidt skadet, efter hendes far.

Alex skreg af smerte hver gang han brugte en genstand på hende, men før hun opdagede det lå han halvdød på jorden og ved siden af lå Jake, bevidstløs. Hun brugte hendes frie hånd og hendes ben til, at skubbe den spidse genstand ud af hendes arm. Hun lignede noget der var løgn, der var sår på det meste af hendes bare hud og så var hendes tøj også blevet revet i stykker af Jake. Hvorfor vidste hun ikke. Hun så på ham og overvejede hvad hun skulle gøre, nu havde han jo reddet hendes liv, så hun kunne vel ikke bare lade ham ligge. Men efter det ville hun smide ham ud, han betød ingenting. Heller ikke selvom han havde reddet hende. Eller måske betød han lidt mere, men hun ville ikke have noget med ham, at gøre. Hun ville ikke kunne have nogen i hendes liv, det ville bare betyde hun begyndte, at bekymre sig og blev svag. Og hun ville ikke være svag. Hun tog fat under begge hans arme og slæbte ham med indenfor selvom det gjorde ufatteligt ondt i den ene arm. Hun smed ham på sofaen og gik ud på badeværelset der lå lige ved siden af stuen, hvis døren var åben ville han godt kunne se ind. Hun tog hendes ødelagte tøj af og begyndte, at rense sårene mens døren stod lidt på klem fordi hun ikke havde tænkt over det.

Jake bliv slæbt ind og smidt på sofaen han var slet ikke ved sine fulde fem, han lignet alt i alt en man bare kunne få til og gøre alt nu. Hans vejrtrækning var der dog stadig problemer med, men han begynde lige så stille og kunne røre på sig ikke det vildt store. Men bare så han var vågen han kunne se ud af sin øjne at hun var i gang med og pleje sine sår ude på badeværelset, og ved og få noget nyt tøj på men hold kæft hvor var hun smuk. Det var jo helt sind sygt så godt hun så ud, men han var ikke selv en der tror på kærlighed. Bare at man trænge til det nærvær på den måde det var en helt anden sag, han kunne ikke rigtig rejse sig da han stadig var omtåget og bliv der ved liggende på sofaen hvad var det der var sket han fatte det ikke. Han sukkede let og kigge op i lofte, hvilket han så gjorde for at lave noget men til sidste overmandet søvne ham og han lå og sov, lige sådan en varulv gjorde det vil sige han sov kun halvt så han kunne høre hende hvis der var noget.

Alex tog bare en stor trøje på der gik til lidt ned over lårene. Hendes hår satte hun op i en hurtig knold fordi det var ret krøllet og faktisk ret grimt. Hun var begyndt, at hele lidt da hun gik ud af badeværelset. Hun så hen på Jake og overvejede lidt om hun skulle blive venner med ham, så hun kunne bruge hans evne når hun havde brug for det, for det var tydeligt det var en evne, ingen varulv kunne være så stærk eller hurtig. Hun gik helt hen til ham og satte sig på hug ved siden af sofaen, hun fjernede en lok hår fra hans pande og satte sig helt ned, fordi hun ikke vidste om han ville vågne lige med det samme eller ej. Hun ville ikke sige hun følte noget for ham, hverken venskabelige eller romantiske følelser. Men hun måtte gøre hvad hun kunne for, at overleve og det var bare sjovere, at lade andre gøre det beskidte arbejde, og noget siger hende hun godt kan få ham overtalt til det. Hun rejste sig op da hun blev utålmodig og gik bare lidt rundt, hun så indimellem hen på ham. Han så meget godt ud, det måtte hun give ham og det kunne godt være nok til, at de flirtede lidt.

Jake havde lagt mærke til hun havde fjernet noget af hans pande hår fra pande af, han begynde og kigge sig omkring igen da han lagde mærke til hun stod lidt længere væk fra ham og gik som om hun var utålmodig. Jakke kigge op på hende, mens han tog sig til hans hoved han var stadig lidt overtåget omkring alt det her. Han sukkede og kiggede på hende, og så så at der var smadret lidt af huset ikke noget man lagde mærke til men det var der et hul i en af muren. Jake kiggede sig omkring inden han fik sig selv op og sidde i selve sofaen han var stadig helt smadret og fatte ikke noget som helst, "hvad sket der det sidste jeg kan huske var at vi kyssede og så ingen ting slet ingen ting." Sagde Jake og kiggede over på hede samtidig med ha sende hende et lille smil, så hun viste han klarte sig godt uden hjælp lige nu og for det meste.

Alex gav sig til, at kigge ud af et vindue. Hun havde ikke bedre, at tage sig til. Hun hørte nogle lyde fra ham og gik hen til ham, hun satte sig ned og så frem for sig, fordi hun ikke vidste hvor hun skulle starte. "Jo.. Jeg fik gæster. Mine forældre, de ville have mig med tilbage og du dræbte dem." Hun kunne sagtens have udybbet det noget mere, men hun sagde det bare i korte træk. Hun ville hellere ikke for meget ind på hendes forældre, hun mente stadig de havde ødelagt hendes liv fra starten af, så det var lidt et emne hun altid krøb uden om. Ikke fordi hun nogensinde bragte hendes forældre på banen, men hun kunne ikke rigtig undgå det her. Alex var egentlig slet ikke så hårdt ramt, hun havde stadig ondt fysisk, men psykisk havde hun det helt fin. Men hun ville spille lidt på det, så hun kunne komme tættere på ham med hjælp af melidenhed. Hun var ikke ligefrem den der havde flest venner, så hun vidste ikke rigtig hvordan man gjorde. Alex førte noget af hendes hår tilbage og rejste sig så op igen. Hun gik hen til vinduet igen. "Hvorfor kan du ikke huske det?"

Jake kiggede op på hende, "jeg ved det ikke lige pluslige bliv det bare mørkt det sidste jeg huske er at jeg kysse dig som sagt." Jake tog sig til hoved og kigge op på hende, "gjorde jeg det der Alex hvis det er ok jeg kalder dig det." Han kiggede på hende og sendte hende et lille smil, han kigge på hende og tog sig så til håret inden han kiggede. Han lagde sig ned igen og kiggede op på selve lofte, mens han prøve og komme i tænke om hvad der var sket hvilket var svært for ham. Han sukkede og kiggede op på hende igen, han kiggede på hende og lukkede så sine øjne. Han sukkede og kigget på hende, "men ved du da ikke hvad der sket med mig siden jeg blackout." Han kigge op på hende og prøvet så og rejse sig lidt mere op, men det var meget svært da han på forhånden var meget træt og smerterne var der stadig og hans arm blødt også lidt. Han sank smerten i sig og kigge på Alex, mens han tog sig til armen han viste ikke helt hvad han skulle gøre.

Alex lyttede til hans ord og nikkede. Hun vidste ikke helt hvad man sagde i sådan en situation, eller en hver anden social situation for den sags skyld, men hun måtte bare prøve sig ad. Hun satte sig ned igen. "Det er ikke normalt.. Altså for en varulv. Du havde en styrke og en fart som andre varulve ikke har." Hvorfor det var sådan vidste hun ikke, men hun vidste bare hun godt kunne bruge det til noget. Alex bed tænderne sammen da han kaldte hende Alex, hun kunne ikke rigtig sige han ikke måtte kalde hende det, hvis hun skulle vinde hans tillid. "Du gjorde mig ikke noget. Udover og ødelægge min yndlingskjole." Hun smilede let til ham og så så op på ham. "Du reddede mig. Min far ville ikke dræbe mig, men han ville svække mig nok til han kunne tage mig med." Hun ville helst ikke for meget ind på hendes fortid.