A Regular Day out in the Open (Åben tråd)

Påklædning: En rubinrød skjorte, sin [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.], sorte busker og sorte læderstøvler, samt en lun brun kappe og et brunt læderbælte med et par dolke og en pung.

Kat kom gående sammen med en gruppe af fire kvinder og seks mænd, hen af gaden i retningen af Rotten root distriktet. Alle var klædt lunt på, som om de havde planer om at være ude flere timer. De bar alle på kasser, kurve og rygsække, der var fyldt til randen.
Mens de gik holdte de øje med folk der så fattige ud og der var også en del børn, som kom løbende dem i møde. Kat knælede ned med sin kurv og fjernede det skin som dækkede åbningen, så børnene kunne tage for sig af de lune brød der var i den. Så snart de havde snuppet to-tre stykker hver, løb de tilbage til de områder hvor de enten holdte til eller havde familie ventende. Kat så smilende efter børnene og fik øje på en ung kvinde i en laset hvid skjorte. Hun gav et par håndsignaler og flokken stoppede. Derefter satte hun sin kurv oven på den en af kvinderne gik med og åbnede derefter rygsækken på samme kvindes ryg. Her fandt hun en hvid skjorte der som hun gættede på ville passe den unge kvinde og tog til sidst sin kurv igen.
Så snart Kat var færdig gik hele gruppen, med Kat forrest over til den unge kvinde.
"Hej, du ser ud til at kunne bruge en ny skjorte." Hun rakte den nye hvide skjorte frem mod den unge kvinde, mens hun smilede venligt.

//Flokken består af shapshifter, draconianer, mennesker, elver og engle.

Både Kat og hendes følgesvende blev overrasket, da kvinden takkede nej til skjorten. Det fik desuden Kat til at ligge hovedet en smule på skrå og se mere undersøgende på kvinden. Hun var ikke helt sikker, men noget ved kvindens væremåde fik Kat til at tænke på de mere mørke væsener. Gad vide hvad kvinden var, siden hun ikke fornemmede kulden der han i luften. Hun prøvede at søge i sin bevidsthed efter viden som hun havde fået hjemme på øen, hvor næsten alle racer levede. Og kvindens spørgsmål om den lasede skjorte ikke var pæn nok i sig selv, fik et skævt smil frem på Kats læber og munterheden lyste i hendes øjne.
"Den er skam fin af en udtjent skjorte. Mange ville heller end gerne skifte den ud med en hel, men det er selvfølgelig helt op til dig. Jeg gætter på at kulden ikke genere dig, siden du er ligeglad." Kat holdte stadig skjorten i hånden, hvis kvinden skulle skifte mening.

De andre lod Kat om at snakke med kvinden og var begyndt at dele ud af det de havde med til de fattige der kom hen til dem.

Det var nemt at mærke det undersøgende blik, Moon havde været så van til at alle hun mødte prøvede at regne hende ud. Hun ville ikke være overrasket hvis kvinden allerede havde dannet en eller anden mening om hende ud fra hvad hun så. Hendes ord fik Moon til at trække kort på skulderen. "Det er ikke særligt acceptabelt at bære ingenting i offentligheden. Selvom jeg lige så godt kunne," forklarede hun. Hun kiggede på skjorten igen, men hun havde allerede besluttet sig fra første øjekast at hun ikke ville tage den. Hendes blik vandrede hen på de folk der havde fulgt kvinden - Ikke at hun havde set dem ankomme sammen, men de bar alle tøj og mad som de tilbød folk omkring dem. "Prøver du at redde slummet fra den visse død?" spurgte hun så og kiggede tilbage på den høje kvinde med et tomt smil.

Kat smilede og rystede let på hovedet.
"Neej... Det vil ikke være særlig acceptablt. Hvis du ønsker at skifte har vi et hus i nærheden, og vi kan også hjælpe dig med en kappe eller to." Noget tydede på at kvinden ikke ville tage imod skjorten lige gyldigt hvad Kat sagde, og det respekterede hun. Derfor lagde hun blot skjorten over sin ene arm og da kvinden spurgte om hun prøvede at redde skummet, kunne hun ikke lade vær med at le hjertelig, mens hun så hen på folkene.
"På en måde ja. Jeg er af den holdning at folk, uanset stand, rang og alder, skal have en chance for at overleve." Hun så tilbage på kvinden og bukkede let.
"Mit navn er Katrina Valcyriel Leigan. Jeg styre handelshuset "Robins Nest" her i byen og "New Hope" i Sunfury." Hun var stadig ikke sikker på hvad kvinden var, men der var ingen alarmklokker der ringede endnu.

Et stykke væk stod en høj mand, hvis aura afgjort fortalte at han var engel, og holdte øje med Kat og kvinden. Ikke på en creepy måde, men mere som en beskytter ville. Kat viste det allerede og var på ingen måde mærket af det. Selvfølgelig ville Beldragon holde sig i nærheden.

//Beldragon ligner Viggo Mortensen (Ringenes Herre)