Another Human.//Caroline//

S: Markedet i Firewood village.
P: Blå skjorte og cowboybukser.
O: Få mennesker der går og køber.
V: Solrigt.

Markedet virkede endnu engang så fredeligt, ved at få væsner gik og solgte ting, samt købte dem...
Zayn sukkede og gav sig til at trille tommelfingre. Han savnede sin egen verden.. Sine venner og kæresten... Han huskede hvordan hun elskede at tage på markeder, flette fingre og blomster.. Lidt sukkersød, men det var de fleste piger vel altid..
Han gik igennem markedet, med afslappede bevægelser. Markedet duftede så frisk, med alt dets mad og farverne der fik alle i godt humør..
En flok piger stod i en bod, de fnisede mens de kiggede på smykker og han bemærkede at der var en af dem der kiggede på ham.

P: profilbilled + et par sorte jeans og sorte støvler.

Caroline gik rundt for sig selv og kiggede lidt, hun slappede af.. Havde fri fra sit 'dobbelt' liv.. Hun kiggede på en pige gruppe som kiggede på smykkerne. Caroline trak på skuldren, og gik videre hun kiggede lidt ned i jorden. Og lod ikke mærke til at hun gik ind i en ung mand, på hendes alder. Caroline var lige ved at miste balancen, men kom op og stå. Caroline var 1,65 og kiggede derfor op på den unge mand hun var gået ind i. Hun bed sig lidt nervøst i underlæben..
"Undskyld.." Svarede hun stille.

"Det gør ikke noget," sagde han med et smil og rakte hånden ned til hende, for at hjælpe hende op. "Jeg burde have været mere opmærksom,"
Denne pige, med det gyldne hår og generte udtrykt, virkede nærmest helt normal.. Et menneske som ham selv...
Han hjalp hende om, og kunne ikke ignore gruppen af piger grinte.. Nogen piger burde opføre sig lidt mere som om at de havde en værdighed..

Caroline hørte dem godt, og rullede øjne. En lille pistol kom til syne i hendes lomme. Og hun havde lyst til at skyde en af dem, for at få dem til at holde deres kæft.
"Godt jeg ikke væltede," Rettede hun sætningen, og smilte mere selvsikkert nu.
"Navnet er Thunder," Thunder var hendes dække når hun vaar i the shadow clan, og hun smilte blot til den flotte unge fyr.

"Thunder," gentog han og fik et stort smil på sine læber. "Det er et meget specielt navn,"
Thunder.. Det lød nu meget godt til hende... Hendes hår skinnede ligesom et lyn..
"Navnet er Zayn," sagde han og bukkede foran hende. "Jeg beklager at jeg ikke så mig for," Han fik store øjne på, da han så pistolen.
Gad vide hvorfor hun havde den på sig? Det lignede ikke en pige at have en psitol, men ja man kunne hurtigt blive narret.

"Det gør ikke noget Zayn, jeg var i min egen verden." Hun gengalte hans smil, og lod sin hånd køre igennem sit hår. Nogle gange vilel hun ønske at hun bare kunne tillade sig at skyde dem som var irriterende. Og idag hjalp ikke ligefrem på det!
"JA det er megeet speciel."

Hun var et menneske.. Det måtte hun være, den udstråling var ikke til at tage fejl af..
Han kiggede hen på gruppen af piger, der hurtigt stoppede med at grine og kiggede videre på smykkerne. Nogen piger var ikke til at holde ud, han vil vædde med at hvis man puttede dem i en boksering ville de slå mere løs på hinanden end mændende vil.
"Rart at møde dig Thunder," sagde han med et smil og kiggede hen på hende igen.

Caroline smilte tilbage.
"Det også rart at møde dig Zayn," Svarde hun med en stemme så smuk som englesang. Caroline mærkede den varme sol i hendes hår. Den var dejlig.
Caroline rettede lidt på hendes hår og smilte til Zayn.

"Tak," sagde han og smilte til hende.
Den stemme lød nu meget som en engels, så mon hun var et menneske eller en engel.
"Det ikke for at være uhøflig, men hvilken race er du?" spurgte han og bed sig forsigtigt i underlæben. Det var noget han altid gjorde når han var en smule genert. "jeg er måske en smule nysgerrig hvad det angår,"

Caroline nikkede og blev ved med at smile sødt til den unge mand. Race?.. Hvorfor vide hendes race, for hun var da menneske var hun ikke? Jo det mente hun da bestemt hun var. Hun kendte kun til mennesker, vampyrer.. og formskifterne..
"Jeg et menneske, og dig?" Svarede hun langsomt og gik tættere imod ham.

Han vidste det!
Hun var et menneske præcis som ham selv! Hvor var det dejligt at møde et andet menneske.
"Jeg er også et menneske," svarede han og smilte venligt til hende. "Jeg var bare nysgerrig for at se om jeg havde ret,"
Pigerne kiggede på dem ud af øjenkrogen. Som var de løver der ventede på at gazellen skulle lave en fejl, så de kunne angribe...

Caroline kunne mærke de åndsvage tøser overvåge dem, og uden hun tænkte sig om greb hun hendes pistol og affyrrede den foran lederens fødder. Hun fnøs, og satte den på plads.
"Enlig ja," Svarde hun og ville ikke afsløre sin hemmelighed. Caroline smilte blidt til ham.

Pigernes leder fløj tilbage og kiggede på hende.
"Hvad gjorde du det for?" spurgte hun forvirret.
"Skøre tøs!" råbte en anden.
Zayn selv var lidt forvirret over den pludselig skydning mod pigegruppen, nok var de irriterende, men gav det ret til at skyde efter dem?
"Du skal bare ignore dem Thunder," sagde han stille og gik hen ved siden af hende. "Sådan nogen piger er ikke altid så meget værd,"

"Det ved jeg, jeg sigtede efter den plet på jorden. Og jeg ramte.. PERFEKT." Perfekt var sagt med ord så de irriterende tøser kunne hører det. Men Caroline rullede øjne af dem, sommetider var hendes tempramant ikke ret stort..
"Jeg skulle bare se om det holdte skak." Svarede hun med en drilsk undertone.

Pigerne fnyste og gik deres vej, med de fine pudred næse i sky. Der var ingen der skulel gøre dem til grin, ikke engang en pige med en pistol, der så let som ingenting kunne overtage deres ´populære´ plads.
"Sikke noget," mumlede han for sig selv og puttede hænderne i lommen. "Der skal vist ikke meget til for at fornærme dem," Han blinkede til hende.

"Overhovedet ikke, de tror de kan få alt det de vil." Hun rullede øjne af dem, og ssmilte til Zayn. Caroline kastede lidt ud med sit hår, og solen fik det nærmest til at skinne som diamanterne selv.

"Ja," sagde han meget hurtigt. "De er garanteret sådan nogen forkælet nogen,"
Forkælet børn var ikke lige hans stil, hvis de opførte sig som en flok kvajhoveder der ikke havde andet end deres egen succes i hovedet.
"Men ja," sagde han og kiggede på hende med et frisk glimt i øjet. "Når man tror at man er bedre end andre, er man ikke mere hver end en pose lort,"

Caroline nikkede forståeligt til hans kommentar, og var helt igennem enig!
"Men for noget helt andet, hvor længe har du så været her?" Svarede hun og smilte sødt og blidt til ham.

"2 måneder ca," svarede han og gengældte det blide smil.
2 måneder på gaden, uden at vide hvor man var og havd man skulle gøre.. Dog, var der nogen væsner der havde været venlige nok til at hjælpe ham, mens andre var gået forbi ham og ignoret ham, som var han ikke andet end et stykke skrald de nægtede at samle op..
"Hvad med dig?" spurgte han venligt.

"Jeg er opvokset her i firewood village.. Men som 15 årig blev jeg taget af en mand, og jeg har ikke set mine forældre siden.. OG nu de forsvundet.." Caroline sukkede lidt.
"To måndeder? Hvordan det?"

"Det gør mig ondt," sagde han stille... "Joh, jeg kommer ikke fra denne verden, men det er en meget længere historie som du sikkert ikke vil bryde dit hoved med," Han smite drilsk til hende og lagde armene på kors.

"Du skal ikke have ondt af mig, det er ikke dert værste som kan ske her believe me." Sagde hun og smilte.
"Kommer ikke fra denne verden jeg er ikke med?" Spurgte hun og lagde hovedet forvvireet på skråt.

//Skal vi tage et nyt emne, nu da jeg kan se at hun ikke er et menneske mere? Eller, ønsker damen at fortsætte? //

DU må gerne starte et nyt emne;)//

Ok //