i follow my nose and my heart and they both tell me you are ok //kimiko//

S: en vej i Doomsville
T: 01.00
O: to af monodorths lærlinge, en masse skrald i siden af gaden og hans falk flyvende over dem
V: stjerneklart
P: en lang trench coat med et symbol på ryggen, en langærmet skjorte inden under jakken og et par kampstøvler


Monodorth gik gennem gaderne med to af sine rekrutter da de skulle se andet end templet. ulige hans elever gik Monodorth aldrig i hvidt han gik altid med den samme trench coat. Monodorth's falk Falkes landede på hans skulder igen efter at den havde kræset omkring over byen. Monodorth gav den en mus som den spiste i en mundfuld "var der noget gamle dreng" Falkes så bar ned "godt min ven"

Kimi gik stille gennem gaderne, hun så stille ned i jorden, og sank en lille klump, hun havde så meget at tænke på for tiden.. men det var ikke dårlige ting... og det gjorde ikke psykisk ondt at tænke på dem da det ikke bragte en masse dårlige minder som der plejede at komme når hun tænkte på det, hun sukkede stille, og satte sig stille på en bænk, og så lidt ned.

monodorth viftede med hånden og hans lærlinge forsvant i en røg sky. Monodorth selv lod Falkes flyve og blinkede sig op på et tag, satte sig, og tog et brød frem. han sad og svingede med det ene ben ud over kanten da han så en pige komme gående *ja ja da flere folk i den her by. perfekt* han teleporterde ned igen foran pigen der nu sad på en bænk "hvad laver en køn pige som dig her ?" han så på pigen mens Falkes landede på hans skulder.

Hun sad dybt i sine egne tanker, så da han snakkede til hende fik hun et chok, hun så sukkede stille, og holdt kort en hånd mod sit hoved og så stille på ham "Ærligtalt... så kan jeg ikke huske det.." sagde hun stille... hun sukkede stille mens hun så lidt ned, hun sank en lille klump og sukkede lavt, og så stille op på ham igen med et lidt undrendre glimt i øjet, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre, så hun forholdt sig bare tavs.

"nå da da kan jeg hente noget til dig? mad? et tæppe?" han knipsede og de to elever hoppede tilbage med noget brød og et tæppe "tak drenge det var alt" de nikkede og forsvandt. Monodorth vendte sig mod pigen igen og satte sig " her" han rakte brødet ti hende med et smil " bare rolig det er ikke giftigt" hans smil var krid hvidt og havde altid en beroligende aura i det "fortæl mig hvad du kan huske" han tog en bid af et stykke tørret kød mens han lyttede.

Hun så stille på ham til hans elever kom, hun så stille på dem, og så på ham igen, hun sank en lille klump "ikke rigtig noget.... det hele er meget tåget..." sagde hun stillem hun tøvede lidt, men tog så lige så stille imod brødet, hun bed sig i læben og tøvede lidt inden hun stille spiste lidt af det, og slappede stille og roligt af..

monodorth nikkede fortående "kan du huske dit navn" han tog en bid mere af det tørrede kød og fjernede hætten så man kunne se hele hans ansigt. hans meget korte hår dækkede ikke hans tatovering af et øje i panden "har du et sted at bo for ellers kan du bo i min lejlighed" han smilte igen

Hun nikkede stille "mit navn er Kimiko Moon" sagde hun stille og sank en lille klump, hun så stille på ham da tog hætten ned, men sagde ikke noget til hans tatovering, hun rystede stille på hovedet da han spurgte om hun havde et sted at bo "Det kan jeg ikke tage imod" sagde hun stille, og så lidt ned.

"kom nu det er det mindste jeg kan gøre for at hjælpe" han trak på sklderene "kom nu du kan ikke sove her ude på gaden med de skumle typer" der var mange dystre typer i gyderne i denne by. Monodorth rejste sig op "hvis du ikke vil bo hos mig så kan du sove på templet i nat der er en sektion for gæster" han rakte en hånd ud "kom nu" han viftede med hånden så hans elever forsvant tilbage til templet.

Hun så stille på ham, og sank en klump, hun bed sig i læben "det er fint.." sagde hun stille, og så lidt ned, hun bed sig lidt i læben og sank en lille klump "Det har ikke noget med dig at gøre.." sagde hun hurtigt da han nævnte det med templet, hun bed sig i læben, og tøvede lidt da han sagde 'kom nu' men så rejste hun sig stille, og så lidt på ham, med lidt nervøse øjne..