Velkommen...(Josefine)

S: humvita
O: huse, få folk
T: aftenen
V: lunt, men med en kølig vind.

Sean satte sig til rette på bænken. Det var aften og der var ikke mange folk ude og gå.Byen var ellers omringet af en stor mur og beskyttet mod mange fjender. Men alligevel var folk for mistænksomme til at tilbringe deres tur ude. eller...De fleste af dem var. Resten holdt sig mest til hovedgaderne.
Sean havde nogle løse, lyse bukser på og en hvid skjorte. Hans mørkebrune hår var en smule strittende, men pandehåret der faldt ned i panden på ham.
Han så ret afslappet ud, som han sad der og lod sit mørke blik glide rundt på omgivelserne.
For en gangs skyld prøvede han bare at slappe af. Dette var det eneste sted folk endnu ikke jagede ham, sikkert fordi de ikke viste han boede her fast. Ellers boede han i forskellige kroer i byerne, alt efter hvor han skulle arbejde.
Han strakte sig let og lod blikket glide over et par der gik forbi. Mennesker. rige.
Ja...det var jo flest sådanne folk der var her. Rige, mistænksomme typer...

en ung pige med langt krøllede lyst hår, der gik til miden af ryggen, hun havde en langærmede trøje på, og nogle bukser der sad tæt på hendes ben, hun smilede og så på en ung fyr der gik ikke så langt fra hvor hun stod, hun kom gående men væltede da hun var lidt klodset hun væltede ind i ham..
''undskyld sir'' sagde hun nervøst og kralvede lidt væk da hun var bange for hvad der ville ske hun tur ikke rigtig stole på mænd mere, men man kan jo blive positivt overraskede eller negativt det måtte hun jo finde ud af, hun smilede sødt og så p ham...
hvad ville hun køre ville hun prøve og se om der var nogle mænd i verden der var søde, eller ville hun bare holde sig for sig selv, det fandt hun jo ud af meget snart ud af, mn hun håbede han var venlig...

At falde ind i en, selv om man sad på en bænk, var lidt af en bedrift.
Han vente hovedet og så mod kvinden der havde gjort. Duften af Draconia.
Han lod kort blikket glide over hende, men uden at det virkede uhøfligt eller stirrende. Og sendte hende et svagt smil. Hun havde kaldt ham Sir, lige som mange andre havde for vane. Var han virkelig det? En Sir?
"Ingen undskyldning, miss." smilte han. Han gik ikke ud fra hun var gift. Ellers måtte hun rette på ham.
Hun så noget usikker ud, som om hun mest af alt havde lyst til at vende om og skynde sig væk. Som andre folk heromkring. Men alligevel...Blev hun. Afventende.
Han klappede kort ved siden af sig.
"du ligner en der vil snakke lidt...hvis det passer Dem, må De sætte dem her" smilte han roligt. Han var afslappet og havde en venligt, mørkt blik.

Den unge pige ved navn Josefine satte sig ved siden af manden der sagde hun bare kunne sætte sig ved siden af ham,
hun smilede, ''hejsa undskyld jeg bare bumper ind i dig, mit navn er Josefine, hvad hedder du?'' spurte hun blidt og roligt og slappede af, hun virkede meget usikker før, men det var ikke med vilje, *han ser godt ud* tænkte hun for sig selv og så ned i jordern og holdte for sit knæ da det gjorder ond.
hun var meget den pige der ikke sagde hvis hun havde smerter eller sådan, hun smilede glad, og så på ham, hun var normalt et sød og snak sagdelig pige men ikke når hun gik ind i folk så blev hun genert og nervøs og en der bare holder sig for sig selv eller noget.

Han lod blikket glide over hende et enkelt gang, da hun satte sig. Sidst han havde mødt en kvinde her, havde det været en gravid en. Dog så det ud til han skulle møde kvinder hver gang han satte sig ved en bænk i Humvita. Men mon ikke han nok nød det, et sted?
Han lagde en arm på bænkens ryglæns kant. Dog uden at den lå om josefine.
Hendes måde at holde om knæet...mon hun slog sig i faldet?
"Er du okay? Det var jo alligevel lidt et fald..." kommenterede han.
"...Jeg er Robert" nikkede han så. Selv om hun virkede uskyldig og genert, tog han ingen chancer. Desuden var han kendt som robert her i byen. Sean i en anden. Ryan i en tredje osv.
For en sikkerheds skyld.
Robet Von Gravens. Hans navn her i byen. Han boede i en villa midt i byen, tilsyneladende alene, men med en butler og køkkendame. Køkkendamen gjorde dog mest rent, da han jo ikke spiste...
MEn pyt nu med det.

Josefine så på ham, ''alså jeg slog mit knæ en smule men det går nok'' sagde hun blidt og roligt,
hun så på ham, ''rart at møde diig robert'' sagde hun blidt og roligt, hendes tøj sad og smilede, han vrikede rigtig sødt og afslappet, hun så på ham og smilede sødt, til ham, ''hvad laver du her i byen? som hvad arbjder du som?'' spurte hun kærligt med t smil på sin læber og slapper af, hun ser på ham, *han ser meget godt ud og han virker også meget sød* tænkte hun med et smil på sine læber...

Han nikkede lidt.
"I lige måde, miss." smilte han tilbage. Han lod blikket glide over nogle folk der gik forbi. Da de var gået fordi, så han på hende igen. Hun virkede mere afslappet nu. Men den indflydelse havde han på de fleste.
"Jeg bor her. Jeg arbejder her ikke" smilte han til hende.
"Jeg arbejder i byerne udenom. Hvad med dig?" spurgte han tilbage. Han viste ikke hvad hun tænkte, men det kunne ikke være så slemt, når hun smilte sådan til ham.

hun smilede sødt mod ham, ''mig, tja jeg er model, også maler jeg og tegner jeg i fritiden til jeg gern vil være maler samtidig'' sagd hun stille og så på ham... ''har du et drømmejob?'' spurte hun sødt med t smil... hun kunne jo lige så godt prøve at lære fyren hun fladt ind over at kende,
hun så på ham og så op i himlen, hun nød at kunne slapper af og tænkte på sin forældre og ville gerne ha mødt dem, men det kunne hun ikke da de døde, for 12 år siden ca, hun sukked eog slapper af... hun ville ønsk de var i live...

Hun var let at få oplysninger ud af, for til gengæld kun lidt. Og han fik helt lyst til at prøve noget mere...se hvor meget hun viste om sine medmennesker og væsener. Man vidste jo aldrig hvem der sad inde med noget interessant viden.
"Wow..." smilte han roligt.
"...Hvis vi skal have en længere samtale, må jeg så ikke byde dig på en drik? Efter eget valg. Jeg betaler" smilte han. Han havde ingen skumle bagtanker ved det, ikke ud over at høre noget mere, dog ville de fleste når tænke over det to gange før de gik med en fremmed. Men andre havde før stolet på ham, uden det havde ført til...Døden. for han var hendes sjæl bevist...Og hendes krop også.
Men han ville holde sig fra hende. For nu.

hun stod lidt og tænkte og smilede. ''meget gerne'' sagde hun glad og smilede stillle... ''men kender du et godt sted vi kunne gå hen?'' spurte hun blidt og så på ham og rødmer og så ned da han havde indviterede hende med sig,
hun slapper af, hun så på ham og gik saammen med ham og tænkte på noget ffamilie, og på ham, hun kiggede lige voer hans krop, den så godt ud, men hun skyndte sig og så væk ign og rødmede...

Hendes reaktioner undrede ham. Hun virkede så uskyldig, ikke direkte svag, men uskyldig...Så...Ren. Den måde hun rødmede på, som om hun havde tænkt noget forkert.
Han brugte et øjeblik på at studere hende, før han rejste sig op.
"Jah, der er vist en hyggelig lille kro her i nærheden" smilte han
"Lad os gå derhen?" Hun havde ikke tvivlet ved at sige ja, hvilket beviste hun ikke bare slappede af i hans selskab, men for nu også til dels stolede på ham.
Han havde ikke svaret på om han havde et drømmejob. Mest fordi han ikke kunne. Drømmejob? Et job han ville mere end andet?
Han havde levet så længe...fandtes der overhoved sådan et? Han tvivlede. Nok ikke for hans vedkommende.

Josefine følte sig sikker i hans selvskab, at hun ikke skulle være bange for at skulle slås med nogle for at komme væk, men at hvis det var der skete noget, ville de kunne komme væk, ''okay du viser an, jeg ved jo ikke hvor det er henne'' grinede hun sødt, og så ham i øjnene af en eller anden grund, hun var helt væk i hans øjne, det var skønt, det føltes underligt men også rart på en måde som om hun var et helt andet sted, hun brød endelig øjnekntakten, hun smilede bare bag efter for at virkelig som om hun ikke havde tænkt det hun havde...

han blev lidt forvirret af hendes...blik. Igen. Det var som om...hun var tiltrukket af ham.
åh det lille pus!
Men var det mon hans evne? hans evne som incubus var at tiltrække kvinder. Selv om han ikke brugte evnen bevidst, havde den stadig en tendens til at virke på nogle kvinder. Hvilket var sket overraskende tit på det sidst. Var han begyndt at...glemme det? Måske...Nej, han viste det ikke. måske var han bare træt, ja.
"Så viser jeg vej" smilte han til hende. han regnede med hun ville rejse sig op og følge ham.
Han gik lidt ned af gaden, trådte væk fra hovedgaden og ind på de mindre gader. De gik i lidt tid, men lidt efter kom et skilt til syne, som annoncerede at her lå der en kro.
Sean skubbede døren op og holdt den for Josefine.

Lugten har var typisk. af mad, alkohol og folk.
Men der var åbenbart ikke så travlt lige nu, hvilket var godt. se kunne de sidde i fred.
"Havd kan jeg byde dig?" spurgte han hende, da de havde fundet sig et bord at sidde ved...

hun så på ham med et smil på sine læber, hun gik sammen med ham, *hvorfor var hun tiltrukket af ham, hun elskede stadig arason, hun så ned mens de gik, og gik sammen med med ham, hun slapper af, og de kom til hvor de skulle ind g smilede sitllle. ''en øl'' sagde hun sødt og smilede stille og slappr af mens de sidder og ser på hinanden...

Han nikkede og gik op for at bestille. Lidt efter kom han tilbage med to øl, satte den ene foran hende, mens han selv satte sig med sin egen.
"Nuvel, Josefine. Hvor kom vi fra?" smilte han
"Noget med tilholdssted og aktiviteter...Åh ja, kommer du her fra byen?" spurgte han. Han kunne ikke huske om hun havde nævnt det før...Ellers havde det ikke været på en måde så han kunne huske det.

hun så op på ham, ''jeg kommer fra firewood villige'' sagde hun med et smil på sin læber og rødmer og ser på ham, ''hvor længe har du boede her?'' spurte hun kærligt med et smil....

//sorry det er kort//

Firewood village. Endnu en. Det vrimlede snart med dem...hvilket var interessant. Måske skulle han snart tage til firewood igen?
Det kunne han altid tænke over senere.
"Åh, jeg bor her ikke..." han fik sagt det uden at tænke sig om. I et øjeblik havde han glemt han havde kaldt sig Robert. en Robert der jo netop bor her i byen!
"...Jeg mener...Jeg har et hus her, som jeg tit opholder mig i. Men jeg arbejder så meget ude at jeg sjældent føler mig hjemme nogen steder" han tog en tår af sin øl og håbede han havde reddet den uden større skade. Men hvorfor ikke? hun viste jo ikke hvordan det rigtig hang sammen...gjorde hun?

hun så undrene på ham, det var som om der var noget underligt, men hun lod det pasere, hun smilede sødt og så på ham, ''okay. hvor henne bor du her?'' spurt hun med et smil på sine læber og slappede af med et smil på sin læber og slappede af og rødmede n smule... hun vidste ikke rigtigt hvorfor hun rødmede...

//sorry har ikke så meget kra lige for tiden//

Han smilte til hende. Han havde bemærket hendes undren, men var lettet da hun åbenbart lod det passerer.
"Åh, tæt på centrum. I en af de store villaer...Den mørkerøde" blinkede han.
Der var nogle forskellige villaer, spredt ud over hele byen. Nogle af dem havde samme farver, men men fandt det tit alligevel, hvis man bare fik af vide hvor i byen det lå...

//Sorry...min krea er ikke så stor lige nu//