New in town //Sean//

han holdt hende hele tiden på en passende længde, fra sig. Et sted mellem at være tæt og at være fjern fra hinanden, som man nu kunne være det når man dansede sammen. En venskabelig afstand. Han gik ikke efter at vinde hendes hjerte.
Han var van til at undgå det. Ja, han var endda van til at ødelægge unde pigers hjerter! Men for tiden ønskede han ikke at gøre det...Ikke mere. Han ønskede at slappe af.
Men hvis deres bekendtskab skulle køre ud af den mere...erotiske vej, måtte han jo tage den derfra.
han smilte og grinte lavt, da han lod hende snurre rundt.
"Det er jeg glad for" musikken stoppede og en ny sang begyndte lidt efter. Næsten samme rytme, måske lidt hurtigere.
Sean ændrede sine trin, så de passede til den nye rytme. det var rigtig nok behagelig...uforpligtende at danse med en ung kvinde.

Hun smilede begejstret da han snurrede hende rundt. "Det har jeg altid gerne villet prøve." Sagde hun lavt, så det kun var ham der kunne høre det. Af en eller anden grund var hendes ord kun tilegnet ham lige nu, ja hele hendes opmærksomhed for den sags skyld.
Hun kunne mærke at hun havde tabt den ligegyldige attityde en del nu, hun var blevet mere venlig overfor ham og lod ham ane hvordan hun havde det. Det var ikke sket bevidst, men af en eller anden grund følte hun sig tryg ved ham. Hvorfor vidste hun ikke, men han havde en mystisk tiltrækkende kraft over sig som gjorde at hun ikke kunne lade være. Hun fandt ham spændende og tiltrækkende, det måtte hun indrømme for sig selv.

Han smilte.
"Det var da godt" svarede han hende. Da sangen var færdig, stoppede han roligt dansen. Han hørte hende lidt væk fra de dansende før han så undskyldende på hende.
Han kunne fornemme hvordan hun åbnede op for ham og det var han glad for...Men samtidig var han bange for...At det var af en forkert grund. Hvorfor skulle hun ellers åbne sig sådan for ham?
Måske havde han også bare misforstået det. Han viste det ikke helt.
Selv om han ikke brugte sin evne, havde nogle folk en tendens til at føle sig tiltrukket af ham alligevel. Det havde han ikke lyst til skulle ske lige nu...
"Tak for dansen" smilte han til hende.
"Det var rart at bevæge sig lidt" han viste hende tilbage til baren. hvad de skulle nu, havde han ingen ide om...måske sidde og snakke videre.

Hun bemærkede hans undskyldende blik, og så spørgende på ham. Hvad var der at undskylde for? Hun var forvirret, nu havde de det lige så hyggeligt... Havde han fornemmet hendes tiltrækning, og fundet den upassende? Ville han slet ikke have danset med hende? Eller hvad gik det ellers ud på?...
Hun var ikke sikker, men noget var galt. Det kunne hun mærke på ham, også selvom han høfligt takkede for dansen og smilende førte hende tilbage til baren. Hun gengældte dog hans smil og svarede "I lige måde." Hendes øl stod der endnu, og hun tog den og tog en slurk, i forsøget på at skjule det glimt af forvirring der var dukket op i hendes øjne.

Han satte sig og tog en tår af sin egen drik.
Han kunne se på hende at hun havde fornemmet noget og besluttede sig for at være ærlig, inden aftenen skulle blive ødelagt af det.
"Ja... Undskyld. Jeg nød dansen" smilte han prøvende til hende.
"Men...som sagt er det farligt at blive tiltrukket af mig. Det gjorde for en venskabelig skyld. Det var ikke min mening at..." han håbede hun viste hvad han mente. Det var ikke hans mening at få hende til at føle sig tiltrukket af ham. Han så på hende for at læse hendes reaktion.

Hun så på ham da han begyndte at tale. "Jeg forstår." Hun vidste ikke rigtig hvad hun mere skulle sige, og så derfor ned i gulvet foran sig. "

"Jeg plejer heller aldrig at være sådan her. Normalt er mænd en af de ting jeg bruger mindst energi og tid på, de rager mig en skid, men..." Hun gik i stå igen. Hvordan skulle hun få sagt at hun havde fundet ham tiltrækkende og interessant næsten fra første sekund? Hun bed sig i læben, og så rundt i lokalet, som om svaret fandtes derude, som om hun ville finde de ord hun manglede blandt de andre folk. Eller i det mindste bare for ikke at se på ham, og være nødsaget til at fortælle det hele.

Han smilte svagt, selv om det mere var et undskyldende og lidt sørgmodigt smil.
"Jeg...hvordan skal jeg sige det?" selv søgte han efter de rigtige ord.
"Kairi...Du er rar at være sammen med. Jeg vil gerne have dig som mit bekendtskab...Men jeg er dæmon. Incubus, hvis du var hvad det betyder...Det ligger, til den slags dæmon jeg er, at tiltrække kvinder. Nogen gange sker det ubevidst og det frygter jeg det er i dag...Selv om jeg aldrig kan vide det med sikkerhed" han så længe på hende, frygtede hendes reaktion. Frygt? Vrede? ked af det?
"Det har i hvert fald ikke været min mening..." han så sørgmodigt på hende
"...Og derfor jeg advarede dig"

Hun så mere og mere forvirret ud jo mere han forklarede, og vendte så sine tanker mod sig selv. Var det virkelig det der var sket? Var hun bare offer for hans evner? Eller var det virkeligt det, hun følte? Hun mærkede efter. Noget inde i hende sagde, at der var noget ægte bag den følelse. Nok var hun blevet revet med pga. hans charme, men hun havde ikke ladet sig tiltrække fra starten hvis hun ikke selv havde fundet ham interessant. Så meget vidste hun.

Nu skulle hun bare finde ud af en måde at fortælle ham det på. "Jeg værdsætter din advarsel, men jeg er ret så sikker på at den tiltrækning jeg føler til dig ikke kun skyldes dine egenskaber som Incubus dæmon." Hun bed sig i læben og overvejede om hun skulle sige mere, men ville lade ham reagere på det her først.

Han lyttede til hende, men hendes sætninger så ikke ud til at give nogen speciel reaktion. Han var stadig overbevidst om det...Det måtte være det! alt andet ville...være kompliceret. Og han havde ikke brug for følelsesmæssige problemer. Han havde oplevet dem og ville helt fraskrive sig dem. En anden sandhed var nemmere at leve med.
"Kairi...Selv om du mener der skulle ligge noget...sandt ved følelsen..." Han viste han bevægede sig ud på usikker grund. At han hurtigt kunne komme til at såre hendes følelser. Tanken huede ham ikke, men hvis det var det der var brug for...For at hun ikke skulle tro...
han havde slet ikke de samme følelser for hende. hans følelser var mere...hen af et venskab, selv om han ikke ville indrømme det. Han havde ikke venner. Han havde bekendtskaber! og der satte han nogle af dem over de andre...
han sukkede svagt.
"Jeg har ikke de samme følelser for dig" sagde han så, roligt men lidt stille.
"Jeg håber ikke du bliver for trist nu. Jeg ville give dig en god velkomst. Ikke såre dig. Men følelserne er ikke gengældt og jeg vil hellere sige det til dig nu, end at det skal gøre mere ondt senere"

Hun lyttede mens han snakkede, og forsøgte så vidt muligt at se det fra hans synspunkt. Det måtte ikke være nemt at skulle sige den slags, også selvom de ikke kendte hinanden ret godt. Hun kløede sig usikkert i håret og bed sig i læben. Hun var ikke vandt til at blive afvist, normalt var det hende der skræmte fyrene væk med hendes kolde attitude, så hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre.

Hun trak vejret dybt, og sagde så "Det er som sådan ikke reelle følelser, men mere bare en tiltrækning. Jeg finder dig attraktiv, men er ikke decideret faldet for dig. Ikke at jeg tror det ændrer situationen, men eftersom du er ærlig overfor mig og fortæller mig hvordan du har det, synes jeg også du fortjener at vide sandheden." Hun smilede forsigtigt til ham og tømte sin øl mens hun ventede på hans reaktion.

Han nikkede lettet. En tiltrækning var ofte nemmere at komme over. især når den næste, tiltrækkende fyr viste sig.
han smilte lidt til hende.
"Det er jeg glad for. Jeg ville også bare fortælle, hvorfor jeg ikke ville udvikle det. Men jeg håber dog vi kan være hinandens bekendtskaber alligevel" svarede han

Hun smilede venligt til ham.
"Ja selvfølgelig kan vi da det. Hvorfor skulle en tiltrækning lægge noget i vejen for et bekendtskab?"
Selv kendte hun mange der på en eller måde følte sig sexuelt tiltrukket af deres venner, uden at det havde betydning for deres venskab. Hun kunne ikke selv se noget forkert i det.

han nikkede lidt og sendte hende et lille smil.
Han drak resten af sin øl og lod kort blikket glide omkring sig.
Godt så. Det bekymrede ham stadig, et eller andet sted, men det var beroligende de var fundet frem til det.

"Nå...Jeg beklager, men tror jeg vil trække mig tilbage for i aften. Dejligt at møde dig" han hoppede ned af stolen, tog hendes hånd og kyssede den blidt, som en gentleman. En rolle han elskede at spille.

Hun smilede og så på ham da han igen talte til hende. Hun grinede lidt da han tog hendes hånd og kyssede den.

"Så galant man er." Sagde hun og grinede. "Fornøjelsen er på min side. Og tak for velkomsten endnu en gang" Hun smilede og sprang også ned af sin stol.

han nikkede og vinkede så til afsked.
Han vendte sig om og gik mod døren...Lige inden han trådte ud af den, vendte han sig om og sendte hende et sidste blik...
"Vi ses" smilte han. Uden at vide om hun kunne høre ham. Så var han væk

//Out//