Mærkeligt møde (Isobel Graf)

S-blodhavet
T-20.50
O-vand og hvad der nu er
P-Tanktop som er hvid og blå bukser og sko
V-halv lunt


Zankuji var blevet sendt ud på et skib ud i havet som hed blodhavet men hvorfor var han det ja det viste han ikke men nu var han der og nu håbede han bare ikke at det som han havde hørt om havet passede.
Han stod og kiggede efter ting og sager i havet og fik øje på en mærkelig skikkelse som linede et mennesker i vandet han skynde sig at få fat i nogen der kunne hjælpe ham med at få det menneske op af vandet.
Efter noget tid havde de fået mennesket op af vandet og så roligt på det, men de var ikke sikker på om det var levende eller dødt.

Isobel havde været på udkig efter næste ledetråd, så hun kunne komme videre, og finde den som dræbte hendes forældre, men uheldigvis gik det ikke som forventet, så hun endte i vandet..

Hun mærkede noget fik fat i hende, og hive hende op af vandet, hun ville ikke røre sig, da hun ikke var sikker på hvad, eller hvem der hev hende op af vandet, så hun ville bare blive ligende..

Hun havde lukket sin øjne, men vidste ikke helt hvorfor.. Hun kunne nærmest mærke hvordan nogen stirrede på hende, og det fik hende bare til at stivne, ind til hun tænkte sig lidt om, det ville jo faktis ikke hjælpe hende bare at ligge helt stille..

Efter et stykke tid satte hun sig forsigtigt op og så sig lidt omkring.. Det var ved at være aften, og da solen ikke var helt fået ned endnu, var hun næsten sikker på at de ikke vidste hun var vampyr, og sådan skulle det blive ved med at være, da hun jo ikke vidste hvordan de havde det med overnaturlige væsner, men det så ikke ud til at de var villige til at have en vampyr om bord på deres skib..

Hun ville først og fremmest spille helt uskyldig.. Hun stammede sig forsigtigt igennem hendes første sætning, for at virke som et svagt menneske, som havde været nær døden.. ''Hvor er jeg..?'' Hun kiggede forvirret rundt på mandskabet..

Han kiggede på kvinden og slappede roligt af over at se personene var i live efter som den havde været i vandet "frøken du er på et skib og hvad lavede du i vandet"sagde han roligt til hende.
Han havde ikke noget sådan rigtig at sige udover det da det var lidt underligt at være i vandet når havet hed blodhavet.
Han kiggede på hende "og hvad er deres navn"spurgte han roligt og var bare venlig overfor hende uden sådan at være for hurtig frem i skoende og den slags.

Hun rejste sig langsomt op og kiggede lidt rundt igen, hendes blik gled roligt hen på manden som snakkede til hende, hun havde ikke lyst til at svare på, om hvad hun lavede i vandet, da hun bestemt ikke synes det kom ham ved, så hun lod ganske enkelt vær med at svare..

Hun Rystede sig lidt, inden hun gik hen til manden som havde snakket til hende, hun rakte hånden frem, og smilede roligt til ham. ''Mit navn er Isobel Gancies Polenca Graf, og dit er?''

Hun smilte forsigtigt og trådte et par skridt baglæns, da hun ikke ret stolede på nogen af de personer der var der.. ''Tak fordi i fik mig op af vandet.''

Han kiggede på hende "mit navn er Zankuji Trasio"sagde han roligt og hørte på hvad hun sådan ellers sagde til ham "det var så lidt men hvad lavede du før du var i vandet"sagde han roligt og ville da godt vide det og alt det.
han så på hende og var bare den der rolige type der tog det som det kom og havde ikke det der kolde blik i sit ansigt som så mange andre folk ville ha haft overfor en som de lige havde hevet op af vandet.
Han kiggede på hende og så hende da sådan lidt hurtigt an og smilte roligt til hende og hun havde jo ikke nogen grund til at være bange der var ikke noget der gjorde hende noget her.

''Hyggeligt at møde dig Zankuji..'' Hun smilte roligt til ham. Hun vendte roligt ryggen til ham, og så lidt over på de andre mennesker som stod og kiggede på hende, hun syntes det var ret så ubehageligt så hun ville gerne have dem til at lave det som de nu lavede før de fiskede hende op af vandet.. '' Jaa.. Hej? Ved i godt det er uhøfligt at stirre?'' Hendes blik blev koldt og hjerteløs, et blik hun lavede ret tit uden hun lagde mærke til det. Hun drejede langsomt rundt på hølen og smilte til ham.. *Hvis han er så nysgerrig skal jeg nok fortælle det... Eller sådan noget..* Hun smilte lidt for sig selv, og vidste ikke helt hvad hun skulle svare, og efter hun havde tænkt sig lidt om ville hun ikke svare alligevel.. Hun lagde forsigtigt en hånd på hans skulder og smilte lidt.. '' Det vil du ikke blandes ind i'' Hun smilte lidt til. ''Når? Vil du vise mig rundt?'' Hun kom med et kækt smil, og rettede sig lidt op.

Han kiggede på hende "øhm okay og ja kan da godt vise dig rundt"sagde han roligt og gav sig til at gå sådan stille og roligt "altså det her er jo dækket som du kan se det ikke så spænde"sagde han og gik roligt ned af en trappe som førte dem neden under dækket "her har vi vores last som vi har med og alt muligt andet som fx en køn kvinde som dig"sagde han roligt og var bare sådan lige ud og venlig.
Han kiggede på hende og gik så vider "vi har vores kahytter længere nede her men der vil du nok ikke ligefrem ned eller hvad"sagde han roligt og kiggede bare på hende med et stille smil.

Hun gik bare stille med ham, og lyttede til ham og så sig lidt omkring der hvor de gik.. Hun kunne ikke forstå hvorfor han blev ved med at kalde hende køn, det fik hende til at føle sig utilpas da hun jo faktis ikke kendte ham, men hun smilede bare af det og rødmede en smule. ''Jo jo, lad mig bare se jeres kahytter?'' Hun smilede venligt til ham, og begyndte med at gå foran ham. Det var ikke særlig svært at finde rundt dernede, så hun kunne nok godt finde ned til de kahytter som de nu sov i.

Han kiggede på hende og nikkede stille og roligt "okay så går vi da der ned"sagde han roligt og smilte til hende, mens de gik der havde han da set på hende flere gange uden sådan rigtig og sige noget til hende men han syns hun så godt ud, men han ville nu lige lære hende og kende noget mere.
Han gik ved siden af hende "så er vi her man er på være sin kahyt da nogen laver ting andre ikke gider og se på og sådan hvis du forstår"sagde han roligt og kiggede på hende og smilte stille og roligt "så tror jeg da ikke der sådan er mere der er og vise dig"sagde han roligt og kiggede på hende.

Hun åbnede døren ind til kahytten, og lyttede forsigtigt til ham.. Hun begyndte efter lidt tid at grine lidt, hun var ikke sikker på om hun havde forstået det rigtigt, eller om hun havde misforstået det på den værste måde.. ''Jeg tror jeg forstår!'' Sagde hun med et lille grin, og kiggede over på ham.. Hun kiggede lidt rundt i kahytten, det var ikke fordi den var særlig stor, men man kunne godt leve der.. ''Hvornår er vi inde ved land igen?'' Hun kiggede over på ham og smilte.. Hun vidste at de var ret langt væk fra nogenlunde alting, men hvis hun skulle være der i et stykke tid, skulle hun vel også have et sted at sove, hvis hun altså kunne sove.. ''Altså jeg skal jo vide det, for hvis der går lidt tid inden vi er inde ved land, skal jeg jo have et sted at sove?'' Hun smilede halvt til ham.

Han kiggede på hende med et smil "altså der vil nok gå et par dage før vi er i land igen men mener der er en tom kahyt som ingen bruger der kunne du jo være når du ja er træt og den slags"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil og gav sig til at gå hen af mod den kahyt.
Han så på hende med et stille og roligt smil og åbenede op for kahytten "du må endelig føle dig hjemme som vi andre her på skibet gør"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af.

Hun sukkede lidt, og fulgte stille med ham.. Hun gik forsigtigt indt i hytten, og sukkede endnu engang, hun smed sig inde på sengen og kiggede rundt i rummet.. ''Jeg føler mig allerede hjemme...'' Hun sukkede lavmælt og kiggede op i loften. ''Når.. Noget jeg kan hjælpe med oppe på dækket?'' Hun kiggede over på ham med et smil.. Nu hvor de havde hjulpet hende, ville hun også gerne hjælpe dem, og da hun jo nok var stærkere, og hurtigere end dem, kunne hun jo nok være til hjælp.. Hvis hun altså fik lidt at spise, men det måtte hun nok vente til om natten, og tage en fra mandskabet, og derefter smide personen over bord, så det nok ikke blev opdaget..

Han kiggede på hende "det ved jeg så ikke men vil da sige til hvis der kommer noget du kan hjælpe med"sagde han med et stille og roligt smil på sine læber og slappede bare af "hva laver du sådan ellers til hver dag når du er på land"spurgte han roligt og havde ikke lige nogen fornemmelse om hvad hun var og sådan, da han ikke rigtig tænkte over den slags.
Han så på hende og slappede af mens han ventede på at høre om hvad hun havde og sige til ham.

Hun satte sig forsigtigt op og kiggede på ham med et tomt blik. Hun var ikke sikker på hvad hun skulkle svare, da hun jo ikke ret lavede andet end at spise, gå rundt, og undgå at blive dræbt, men det kunne hun jo ikke ret fortælle til ham.. ''Jeg laver ikke noget.'' Et lille lumsk smil kom frem på hendes læber, hendes blik gled langsomt hen over gulvet og hen til hans øjne. Hun rejste sig langsomt op og gik hen i mod ham. ''Hvad med dig?'' Hun smilede til ham, og lænte sig op af væggen.. Hendes sult var ved at tage over, så hun glædet sig virkelig til det blev aften, så hun kunne tage noget at spise, hun ville ikke tage manden som havde hjulpet hende.. Hun vidste ikke hvorfor men det ville hun bare ikke..

Han kiggede på hende "altså lige for tiden laver jeg ikke det vilde"sagde han roligt og kiggede på hende, han havde ikke ligefrem noget han lavede det eneste han havde lavet i sit liv var små ting i forhold til andre og den slags der.
Han så på hende med et smil på sine læber "Du har endeligt et flot navn men det ikke rigtig noget man sådan høre tit"sagde han roligt og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af.

Hun smilte lidt, og så ned i jorden.. Hun følte lidt at han var ude på noget, hun havde ikke lige forventet at høre at hun havde et flot navn, især ikke af en som lige havde fisket hende op af vandet.. Men Isobel mødte altid folk på underlige måder, så han var bare endnu en i rækken for hende. ''Jeg kan kun sige i lige måde'' Hun smile kært til ham, og begyndte så småt at gå ud ar rummet, da hun gerne ville op på dækket og se til de andre, også self håbe at det var ved at blive mørkt..

Han kiggede på hende med et smil og gik roligt med hende op på dækket igen og så sig omkring og gik lidt rundt for at se hvad de andre sådan lavede og alt det halløj der.
Men der så ikke ud til at være brug for hans hjælp nogen steder lige nu og det var kun godt for ham syntes han da selv og alt det.
Han så på hende "men hvis der noget du mangler må du sige til ikke"sagde han roligt til hende og smilte venligt.

''Jeg mangler noget at lave...'' Sukkede hun og kiggede over på ham, at ligge i vandet var i det mindste ikke kedeligt.. ''Et godt selskab måske.? det tror jeg godt du kunne hjælpe mig med!'' Hun smilede drilsk til ham, og begyndte at løbe til den ene ende af skibet.. Han så ikke ud til at have det rigtig sjovt på dette skib, og det var bestemt noget hun ville lave om på.. Hun kiggede sig tilbage for at se om han var med hende.. ''Kom nu!'' Råbte hun til ham med et lille sødt grin. Da hun var noget op til den ene ende, stod hun bare og kiggede ned i vandet.

Han kiggede roligt efter hende "ja ja jeg kommer jeg kommer"sagde han roligt og gav sig roligt til at løbe med hende op til den anden ende af skibet "hvad så"sagde han roligt og kiggede på hende med et stille og roligt smil og undrede sig lidt over at de var løbet op til den ene ende af skibet det undrede ham lidt.
Han så på hende med et smil på sine læber og var bare sådan helt roligt og slappede bare af.
Han havde ikke noget han skulle nå så han ville da holde hende med selvskab og alt det halløj der.

Hun smilte lidt til ham.. ''Du virker ikke som typen der tit lave noget sjovt?'' Hun ville gerne vide havd han syntes der var sjovt, så de kunne lave det, han virkede som den der stille type, som ikke rigtig lavede noget særlig tit, og det ville hun lave om på, da hun for det meste var typen som var meget vild.. ''Hvad vil du gerne prøve på det her skib, som du aldrig har gjort før?'' Hun smilede kækt til ham og grinte lidt.

Han kiggede på hende "det ved jeg ikke rigtig altså et skib er jo ikke den store sjov plads"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber "hvad har du i tankerne endeligt"spurgte han roligt og så på hende og smilte stille og roligt til hende og sådan noget der.

''Du skal bare bruge din fantasi..'' Hun kiggede lidt op. Hun tog fat i et reb og begyndte hurtigt at klatre op til sejlet.. ''Det her er da sjovt!'' Råbte hun til ham, og begyndte at smile.. Hun forstod ham ikke helt, hvis man brugte sin fantasi kunne alt være en legeplads.. Hun følte sig i et øjeblik ret så dum, da hun opførte sig ret barnligt, men hendes personlighed er ikke til at gøre sig klog på. Da hun ikke fik en ordenlig barndom fordi hendes forældre døde, tog hendes barnlige sind nogle gange over, og styrede hende.. Det var nærmest en slags alter ego.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og klatrede efter hende og slappede bare af mens han gjorde det "jo det er da sjovt"sagde han roligt mens han klarede og sådan.
Han så på hende med et smil og kom op i der hvor man holdte øje med ting der skete omkring skibet og han stod roligt og kiggede ud over det "er det ikke flot bare stå her og kigge på vandet og alt det andet"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber.

Hun stilte sig ved siden af ham, og kiggede ud over vandet.. Hun ville sige nej, men det ville bare ødelægge stemningen.. Hun syntes ikke at det var smukt, vandet sagde hende ingenting, det eneste hun kunne lide ved vand var at være i det..

''Jo det er det vel..''

Hun så lidt på ham, hun lod blikket glide ned på hans hals og holdte blikket lidt der.. Hendes trang til blod var ved at tage over uheldigvis, hun havde ikke fået noget i et stykke tid, så det ville være godt med noget der..

Hun rystede hurtigt hovedet, og stilte sig lidt væk fra ham.

Han kiggede på hende og smilte stille og roligt "er der noget galt"spurgte han roligt og kiggede bare på hende og var sådan stille og rolig overfor hende, men hvorfor rystede hun på hovede og over hvad det kunne han da godt lide og vide men det fik han nok aldrig at vide.
Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og ventede stille på at hun ville sige noget til ham, men hvis hun ikke sagde noget ville hun nok ikke sige noget til ham.