All this time. //Isobel Graf//

T: Middag
O: Ikke meget.
V: Lidt vind, og solen går højt.
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Der var kun et offer, en lille shapshifter pige var gået forkert.
Eller det mente Layla, for hun gik hen til pigen. Og smilte venligt, men venligt var ikke andet end en facade. Layla havde skam tænkt sig at få en lille middags snack. Som hun ikke ville dele med andre. Layla fik pigen lokket med over til den lille sø, der var ingen andre end dem.
Pigen grinte, men Layla spillede med på den 10 årdige piges latter.
Layla fandt pigen meget naiv, siden hun ikke havde problemer med at få tilliden.
Laylas blodårer trådte frem under øjne, og hendes øjne blev farlige og kolde. Hendes hugtænder gled ned fra hendes gummer, og Layla væste og greb en hånd for pigens mund. Pigen fik et chok og græd, men Layla var ligeglad og lod sine tænder glide igennem huden på pigen. Og sugede pigens krop tør for blod.
Layla tørrede sig om munden, og slæbte pigen over til søen. Hun lod pigen dale ned på bunden af søen, og gik videre. Solen ramte hende ikke, hun havde sin 'daylight ring' på.
Layla var ikke som de andre vampyrer, hun var lidt af sin egen race. Men.. Ja.. Hun var stadig vampyr.

En tyk lugt af blod havde lagt sig over Shadows Peak, der ville ærligtalt ikke gå langtid før skumle typer samlede sig omkring The Shadows Peak.. Hun havde selv prøvet det før, nu var hun bare selv en af de som ville se hvor denne lugt kom fra. Heldigt for hende var hun den første som ankom.. Intet blod at se, men en anden vampyr, se ja det var noget hun ville se nærmere på.. Det var dog en lille skuffelse at denne vampyr var kommet før hende..
Vampyre... Hvor hun dog hadet disse skabninger! Hendes følelser for vampyre var svær at sætte spørgsmåltegn ved, eller det var i hvert fald svært at få svar på det. Hun var jo selv en, og kendte skam også nogle finde typer... Men så var der så de som hun slet ikke brød sig om! Det var nu mere fordi at nogle rigtig gamle vampyre var efter hende, de ældste vampyre som hun kendte var efter hende! Det var trist, men hun havde da overlevet det ind til videre..
Det havde slet ikke slået hende at pigen ikke brandte op ligesom hende! Det havde hun aldrig oplevet før nu! Hun var simpelthen lamslået af det. Hun vidste ikke selv hvorfor hun kunne gå i solen, eller kunne hvert fald ikke huske det..
Hun gik langsomt hen til pigen som var begyndt med at gå igen.
''Du tiltrækker andre blodsuger ved at dræbe sådan et sted.''
Hendes smil var koldt og hjerteløs, ingen følelser overhovedet.

Layla reagerede da en stemme talte koldt til hende, og hjerteløst til hende.
Hun vendte sig imod pigen, og lagde sine arme overkors. Hun smilte mere lumsk til pigen.
Og kastede lidt med sit krøllede mørke hår, det faldt elegant og smukt. Hendes øjne sagde ikke noget, udover at hun skulle holde sig på af stand af Layla.
"Du bare midundelig over jeg nåde det først?"
Hun smilte drilsk, og hævede et bryn.
Layla fandt denne pige spild af tid, men måske var der noget spændende.
*Jeg har ikke tid, jeg skal finde de forpulede varulve! Og dræbe dem alle!..*
Layla hadede varulve, de havde været grunden til at hun var her nu. At hun ikke var død og ædt af vaulve som hendes mor og far.
Hendes bror havde overlevet, og nogle af hendes andre søskende. Men hvem af dem vidste hun ikke.

//Jeg tager lidt det som et Out... //