i am judge jury and executioner //jessica//

S: Victors gamle hule han nu har indrettet som totur kammer
T: 01.00
O: masser af redskaber til forskellige totur metoder og en behagelig sidde stol i det ene hjørne samt en træ stol
V: torden storm
P: en hvid kittel samt et par sorte bukser og nogle faste støvler

Victor stod over bøjet over en bedøvet pige. han slog let på hendes kind "vågn op sovetryne jeg har brug for at du svare mig" han gav hende en syngende lussing hvor efter hun vågnede "åh godt du er vågen" han gik han til et lille bord og trillede det hen til pigens stol. hun var bundet på hænder og fødder og hovedet blev holdt fast af et bånd om hendes pande "lad os nu se" han tog en kniv frem der skinnede i det svage lys "nå. Du har to mulig heder, et: du går med til et samarbejde, To: du for lov at arbejde som ulønnet hus hjælp eller med dine ord, en slave" hans smil bredte sig så man kunne se de filede tænder.

åh godt du er vågen... dette var de første ord som flyv til hendes hørelse, og som overtog stilheden i hende, efter den seriøse bevidstløshed, som havde holdt hende så stille.. men nu var det ikke stilhed, men svimmelhed, som overtog hende, og hun kunne mærke en svag kvalme i hendes hals, der næsten fik hende til at kaste op som hun sad der.

Jessica kiggede rundt i rummet, skrækslagen, fortvivlet, svimmel, og nervøs. hun kiggede op på manden, og hans forslag var simpelt, og klart. som en kirke klokke en søndag morgen. hun ville gerne svare, men hun var for svimmel, og det kunne man sagtens se på hende, hun var ikke van til at blive slæbt til en grotte. nogen ord kom fra hendes mund, men det var intet man kunne forstå, så det var nærmere bare lyde end ord. endelig kom et rigtigt ord fra hende "Hjælp"

Victor foldede slibe bæltet ud og begyndte at slibe "når ja" han tog en spand vand og smed det i hovedet på hende " jeg glemte bi effekterne ved bedøvelsen men du burde kunne høre mig . så hvad bliver det partner eller slave valget er dit indtil videre" han mærkede på egen af den store slagter kniv og stillede sig om bag hende "men først min lille tradition"

han tog hendes hår og skar det af ved en lille knude han havde lavet tidligere "sådan det er færdigt" han hang det op ved siden af ni andre hestehaler "du burde være beæret. du er nummer ti" han smilede med de skarpt filede tænder. Victor var bygget som en muskel mand, han var høj muskuløs og gule reptil øjne der var kolde og forladt for glæde. han lagde kniven tilbage på bordet og stod og skulle vælge mellem to tortur redskaber. han så op "jeg venter" hans smil var koldt og humor forladt.

Jessica med hendes slanke og timeglass formet ung pige figur, var så spinkel og svag som et gram ris. Hun så til med rædsel, hvordan han tog sliperen frem, og længslen til at bruge hendes evne presset på, i bare skræk for den højde veltrænet mand. hun lod bange blikke falde på hans muskuløse overkrop, og fik en lille klump i halsen, mens hun nægtede at bruge sin evne, den var til sjov, ikke magt misbrug.
Hun prøvede at skælve, men hun kunne ikke engang ryste pågrund af de stærke bånd. hun lod hendes bange stemme komme frem, lagde ingen skjul på hvor skræmt hun var, hun var ingen soldat, ingen kriger, og hun kunne ikke klare tortur pkygiske effekt "Hvilken s... lags partner ?.." Hendes lange røde silke ligende hår, var så fint og yndigt, og hun bliv helt panisk da han skar i det. "Nej.. undskyld... stop.. noget.."

han så på hende med en kniv i hånden "det er enkelt du hjælper mig med at plante falske minder i folks hoveder der for dem til at flå hovedene af deres venner og naboer det er sjovt" han satte sig i læne stolen og hældte en tyk rød væske op i et glas.

en hver med gode øjne kunne se det var blod "åh det må du undskylde vil du have noget" han hældte op i et andet glas og gik hen til hende. han viftede glasset lige under hendes næse "du ved du vil" hans smil var grusomt efter glasset med blod og han prøvede med lokke midler nu. på enten den ene eller anden måde skulle hun nok arbejde for ham. hans gule øjne stirrede lige ind i hendes og nærmest så lige ind i hendes hjerne "og du kan lige så godt glemme at bruge din evne, du skal ind i mit sind og du ville ikke overleve fem minutter der inde" han mente det. hans sind var en stor kampzone med en krig der aldrig sluttede. lige som han kunne lide det.

Hun var så udmattet, og var ingen superheltinde. blodet hviskede til hende, og hun fik savl ned af hagen, som hun havde svært ved at styre når blod stod på menuen, og man var brugt som gulvklud mens man var bevidstløs. hun kunne ikke... nå det. hun kiggede tiggende op på ham, hun var fyldt af vilje, men dette var ikke den form for vilje, og hvis han kunne lide piger underkastende, og udsatte, så var hun nok et skønt syn nu.
Hun rystede dog på hoved selvom hun virkeligt var bange for ham. "Nej.." hun kiggede på hans redskaber, der var mange ting hun frygtet fra mande, at han ville skære i hende, voldtage hende, lemlæste hende. hun prøvede at skubbe tankerne væk, og sagde "be om"

han tog glasset "godt så" han knipsede og en fyr der var lidt mindre end ham trådte ind "jeg over lader dig i hænderne på min assistent mens jeg sidder og nyder en flaske wiskey jeg havde gemt til en stor lejligehed som for eksembel pige nummer ti" han smilede og satte sig i sin gamle sorte lænestol mens hans assistent tog en kniv og skar hendes trøje af samt hendes bukser så hun sad uden noget tøj over hovedet "er du sikker boss" han snakkede med en lidt fladpandet stemme "ja jeg er færdig med at gøre det selv, jeg har jo Azazel" Victor ventede godt og vel to timer før assistenten var færdig "sådan boss" Victor klappede ham på skulderen og tog en kniv med den anden hånd "dine ydelser er ikke mere nyttige" han tog kniven og stak den op i den rette vinkel med minimal blod sprøjt i hans bryst kasse. det forvirrede ansigts udtryk på mandens ansigt frøs og han faldt om "nå er du klar til at forhandle" han sagde det som om intet havde sket i de sidste tog timer. hans syn var klart og sikker selv efter tre glas med wiskey.

*skal lige være sikker for at kunne skrive et svar "Victor ventede godt og vel to timer før assistenten var færdig" bliv hun voldtaget i de to timer? eller hvad gjorde han i de to timer

*ja lad os sige det selv om der stod at han havde fået fri tøjler*

*Bliv bare forsviret om hvad der skete i de to timer ^^´

Hun lod gentagende åndedræt komme til hende, selvom hun var vampyr, og enlig ikke behøvet luft. hun følte sig magtløst, forkastet, misbrugt, uduelig. hun havde ikke en eneste gram selvrespekt mere i kroppen, og da Victor snakkede om at forhandle knækkede hun som den smukke blomst som hun lignet, ville af et svær. "Ja.. ja! alt du siger." hun begyndte at prøve at modstå at hulke, men kunne ikke, og hulket på livet løs. "undskyld, skal nok stoppe...." hun prøvede at stoppe i frygten om han ville gøre hende mere, men tårende stoppede ikke, de løb bare.

"ha du var under min magt fra det sekund jeg skar heste halen af dig jeg ville bare se hvor langt din viljestyrke rækkede" han grinte koldt og tog en lille nål "og for at gøre det officielt" han prikkede hul på hendes finger og fangede bloddråberne i en hvid blæk. han satte sig og skrev en blod kontrakt og skrev det med blækket med hendes blod i "skiv" han holdt papiret frem. det var en skudsikker kontrakt der sørgede for en fordelings plan.

Victor ville sørge for husly og hun ville sørge for at gøre alt hvad han sagde. hansatte et bord under så hun kunne skrive sit navn og gik så i gang med at pakke hans tortur midler ned. han trykkede på en løs sten og hele vægen forsvandt ned af og viste et rum fyldt med andre redskaber til gud ved hvad. han smed dem derind og lukked porten igen "du vil opdage at jeg er hård men retfærdig. du vil blive straffet hvis du ikke adlyder men jeg sørger for at du er vel fodret" han smilte men ikke et varmt smil, nej det var det samme smil som et lille barn lavede nå han fik et nyt stykke legetøj "skriv så under så vi kan få dig i noget andet tøj" han kunne ikke lade værde med at se ned af hende og op igen.

Hun var ikke glad for kontrakter, heller ikke at ligge med sine 75f skål fremme, overfor verdens mest ubehagelige væsen, men hun så intet valg end at skrive under, for hendes krop var udmattet, og blodtrængen bliv for meget at bære snart.

Hun kiggede på kontrakten i nogen sekunder mens han snakkede. hun var nervøs, men hun følte sig så desperat, så magteløs. hun skrev under, og lagdee papiret ved siden af hende, og sagde ikke rigtigt noget til ham, hun kunne ikke lide ham, men hun var ikke en kæmper, hun ville have større chance for at hoppe ud fra en klippe og håbe han stod i vejen for hendes fald. det var nok den eneste måde at hendes styrke ville kunne være bare tæt på at have en chance.

Hun kiggede op på ham. "Hvad vil du.. have mig til" hun så ned af hendes smukke ung pige krop og bliv overvældet af skam, det var ikke noget sjovt for hende det her. hun så frem til at få tøj på igen

victors smil blev bredere "god så" han trak en stuepige uniform frem "jeg tror den her er din størrelse" han lagde den over stole lænet "når ja" han tog et glas og hældte blod op i et glas "jeg løsner dit hoved så du kan drikke det her. ok" han spændte stroppen op der var omkring hendes hoved og tog glasse op til hendes læber "kom så drik. ja det var fint" han lod glasset tippe tilbage og tømte den hurtigt "nå lad os få dig i noget tøj" han gik hen til stolen og knipsede så alle kæderne fløj af. han smed uniformen over til hende.

Hun så på den ydmygende slave udsende stuepige uniform. hendes sanser og hoved bankede som bliv hun slået af en to hånds hammer, og lyden af Victors bankene hjerte var som at svinge en engelsk bøf foran en fuldvoksen løve, men hun stod mod vildskaben, mod den voldlige natur, og da hendes hoved bliv løftet og hendes åre endnu engang bliv fyldt med blod, kunne hun overtage kontrollen over sig selv.. ikke til hendes egen glæde desværre. skammen, ydmygelsen, følelsen af magtløshed forsvandt ikke, men nu uden at skulle stå mod sine drifter, og lysten til blod, havde hun intet andet at tænke på andet end hvor uduelig hun var. hvad ville hendes far ikke sige til hende nu, ja sandt, han var et svin, og hun hadet ham som pesten, men lige nu.. betød alles holdning noget, hun var knækket, viljen og flammen i hendes øjne var udbrandt, og hun sad håbeløst foran ham. "Hvordan... skal din slave være?..."

"tja medium gennemstegt med en god rødvin til" han grinte lidt "ok hør sådan ligger landet. du kan gå når du vil bare du siger det først" han vendte sig om da hun klædte om "der vil blive serveret mad hver dag kl.18.00 precis" han prøvede at smile varmt til hende "hør her tænk ikke på mig som en slave tæsker, tænk på mig som en arbejdsgiver der sørger for at du har et tag over hovedet" han smil falmede igen til en lille grimasse "jeg henter hestene og så tager vi afsted så snart som muligt" han tog hans gummi hansker af samt hans kittel og skiftede over til et jakke sæt med en blod rød skjorte og et sort slips. han hentede en sort og en hvid hest "kom så afsted" han var sikker på at der ikke var mere. han tog heste halen og lagede den ned i en lille skuldertaske som han svingede over skulderen "lige en sidste ting du skal hen vende dig til mig som herre master eller hr. tenebris forstået" han så på hende da han hjalp hende op på den hvide hest.

Hun tog sig ikke hans joke, hun var ikke i hygge humør, det var ikke rigtigt et sprøgsmål om at han ikke kunne dominere hende, men hun var ikke i stemning lige nu, til at se det gode eller sjove i noget som helst, det burde selv han kune forstå. Hun nikkede til det meste han sagde, og havde ikke så meget lyst til at snakke, men da han sagde hvordan hun skulle tillale ham, sagde hun "Ja herre." hun lod en blid hånd gøre over hesten dejlige hår ingen hun spurgte "Hvor skal vi hen? herre"
Hun var stadig bange for ham, hvordan kunne hun ikke være det.

*laver det næste længere!

hans hoved vendte sig fremad da han sagde et enkelt ord "bloodrage" han slog et smæld med en pisk så begge hestene bevægede sig igennem den bløde jord "det bliver dit nye hjem" han havde ikke tænkt sig at nævne den nye slave for Azazel i nu da han ikke helt var sikker på hvordan hun havde det med slaver. han hvade lavet en hemmelig kælder til alle hans våben og kolber med gift, det ville nu vise sig at et af disse rum nu blev til denne piges nye værelse "jeg kommer i tanke om de første par dage vil du kun have en lille madras at sove på men efter det sørger jeg for en rigtig seng. min forlovede og jeg har kun lige flyttet ind" han foldede pisken sammen i perfekte små cirkler "du vil blive introduceret til hende når jeg siger til" han så på pigen kort og med en faderlig stemme "prøv ikke på at overtale hende til at sætte dig fri kun jeg eller en af mine efterfølgere vil kunne gøre det" han så på hende med de klare gule øjne der viste at han vidste godt hun havde tænkt på det.

Hun nikkede til det han sagde, hvorfor skete det her for hende, var det eneste hun tænkte, hun var da en rar person, efter hendes mening, hun syntes hun fortjente bedre. Hun kiggede udover landskabet mens de kørte med heste vognen, hun vidste ikke hvem hans forlovet var, så undgå at møde hende var lidt umuligt, så hun måtte vel bare håbe hun ikke gjorde, så Victor ikke bliv.. rasende på hende.
Hun kunne ikke lide Victor endnu, at tilgive det han havde fået gjort ved hende var næsten umuligt at tilgive for hende. Hun kiggede på ham et par gange, og tilbage på landskabet, men på et tidspunkt sprugte hun ham "Hvad er din holdning til Sakref, Isabella, og oprørende mod dem?" hun sank en klumb, hun håbet ikke han bliv sur, hun håbet ikke han ville gøre hende mere, hun var udmattet, og havde bare lyst til søvn, og ikke flere problemer. Hans faderlige tone fungeret ikke på hende så tidligt efter det han havde tvunget hende til.

han sukkede let "hør jeg har ingen mening om det jeg prøver at holde mig uden for politik så jeg ikke afviser kunder på grund af deres baggrund" han så på hende og lagde mærke til de små rænder under hendes øjne og hendes trætte ansigts udtryk "du burde sove lidt der er lang vej endnu" han lukkede skoddet til der adskilte føren fra passageren og satte farten lidt ned så det ikke bumlede.
samtidigt tænkte han over det hun havde sagt. på samme måde var der noget over det han enlig kunne lide over alt dette. det var som hans far plejede at sige 'kun genier kontrollere kaos' han lagde sig lidt tilbage og lagde hans fedora lidt hen over hans øjne. hestene kendte hvert sving og bump på vejen mod det store hus victor havde bygget.

Hun kiggede op mod ham da han svaret hende, hun kunne stadig ikke lide den dumme forretnings mand han var, han var intet andet end et hjerteløst dumpap i hendes øjne. hun gad ikke sove.. når han sagde hun burde, hun var meget træt, men ville ikke sove når han sagde det, hun var træt, og måske kan man godt lukke øjnene bare kort, tænkte hun, inden hun gjorde det, og med et sov hun, nok hurtigere end hun selv kunne når at opfange.
Hun sov meget dårligt, hun vidste ikke hvor hun skulle gøre sig selv, og hun fik meget dårlige drømme inat.