now what does a pretty lady like you do here //Jessica//

S: bloodrage village
T: 00.00
O: en masse sælgere og masser
V: stjerne klart
P: hans læder jakke, cowboy bukserne, og hans steampunk briller

en mand gik gennem hoved gaden der altid var aktiv i bloodrage village. han gik hen til hans normale køber og lod det vælte ud med guld statuer, diamandt halskæder og malerier uden rammer "du har vel nok ramt plet i aften hva' Johan" Johan nikkede bare og ventede på hans betaling "når ja her" manden smed en pose med guld mod Johan som greb den "det var en fornøjelse at gøre foretning med dig" Johan gik gennem torvet mens han tællede pengene han lige havde Tjænt

Jessica gik roligt gennem hovedgaden, hun havde enlig ikke meget at lave her i den lille landsby, men hun var lige blevet fyret fra sit arbejde i doomsville diskotek, så hun ledte efter noget nyt, men ikke kun job, men også nye oplevelser, hvad skulle man med et langt vampyr liv, hvis man ikke nød det lidt.
Hun begyndte at gå lidt hurtigere, og tænkte meget på det som var sket de sidste par dage, meget var jo hent hende, og hun ville lige filosofere lidt over det. hun var i dette sjælsomme tænke stadie, da hun stødte mod noget stort og hårdt, som en sten, eller en hel klippevæg. hun var lille, spinkel, og nuttet, og det var altså ikke nogen ting der kunne modstå at gå ind i en jernhård brystkasse. og da hun havde ramt var hun lige ved at tabe balencen på sine fødder, men gjorde det ikke nok til at falde. hun kiggede på hvem hun havde stødt ind i.
hun selv havde nogen stramme læder bukser på tæt siddende til kroppen på, og en løs siddende blå tthirst. og ikke mindst havde hun sit lange smukke gennemrøde hår.

Johan nåede lige at gribe hende inden hun ramte jorden "man skal passe på hvor man går føken. havde det været en anden var de ikke stoppet bare fordi du faldt" han kendte typen der havde mast hendes kønne lille hovede og spist resterne til morgen mad "navnet er Johan profetionel klatre tyv, lommetyv, og skatte jæger jeg tror også du vil have den her tilbage" han holdt en lille pung frem og smilede mens han løftede hende på benene "hvad laver du så her dukke barn" han smilede lidt kækt mens han gav hende pungen tilbage.

Min pung.. han tog min pung.. hvordan tog han min pung?.. hun var lidt paf af han kunne stjæle hendes pung uden hun så det, hun ville have skammet sig hvis den var blevet væk, alle hendes hårdt tjente penge var deri. men da overraskelsen havde lagt sig, begyndte hun at tænke over hans ord.
"En gentlemand ved øjekast. men tyv ved fingerspiderne. tak for pungen." hun smilede lidt halv nuttet til ham, inden hun åbnede den, for at forsikkere sig selv alle hendes femogtyve sølv mønter lå deri endnu. da hun havde tjekket det, kiggede hun på ham igen. "Jeg studere bare ved første hånd hvordan hovedgaden er. bare fordi man har pasta arme, kan man godt se sig omkring"

"jeg er komplet enig personligt mangler jeg en partner" han kiggede på hende med de blå øjne "tror du på skæbnen" han trak på smilebåndene så de skindende tænder kunne ses "jeg lader personligt tidens flod føre mig hen hvor jeg vil jeg tager bare chanserne" han smilede igen og lod Mordekai flyve lidt " hvad siger du?" hans blå øjne var gennem trængende, som om han så lige ind i hjernen på dem han så på "hvis du er intreseret så mød mig ved parken " han svang tasken over hans skulder og lavede en serie flik flak og vejr møller mens han løb mod parken og lige inden han forsvandt ud af hendes syns felt gav han et lille finger kys med et drilsk smil.

Hendes lange silke tynde elegante hår flyv med den milde blæsende vind. de røde tråde var så kraftige som de gliterne ild, også gennemsyret rød var farvet lavet af magi. selvom den enlig var af natur. hendes tæt siddende blå t-thirt sad tæt ind til den slanke og timeglass formet kvinde figur. hendes små spinkle hænder og ben, så elegante og stilfulde som en drøm, men så svage og skrøbelige.
Hun bliv lidt paf af hans snak, og begyndte enlig først at tænke da han var væk.. ville han mødes med hende. hun var vampyr, og ikke så tillidsfuld af natur, så møde en fremmet, sikkert menneske mand, var ikke lige hende. men hun ville gerne sætte hendes nysgerrighed på plads, og nu kunne hun da ikke holde sig væk fra parken iaften.
hun kiggede den vej han gik, og begyndte at gå efter ham. nu var ikke tålmodig.

"nå så du kunne ikke holde dig væk hva'" hans drilske smil kom tilsyne på hovedet hængende fra den gren han sad på "jeg kan ikke bebrejde dig" han hoppede ned i oprejst position "som jeg sagde så leder jeg efter en partner " han satte sig på en bænk "sid ned " han tilbød en plads ved siden af ham og ventede på hu satte sig "bare rolig jeg bider ikke jeg napper højst" hans smil var blændende magisk modificerede til at skinde klart uanset hvor og hvornår " mit tilbud er at vi bliver partnere. vi deler alt fifty-fifty" han tog en halv stor sæ fuld af guld frem og smed den til hende "her hvis du ikke tror mig så se på dem" posen var praktisk taget ved at sprækkes af ren og skær bugnen af guld.

Hun satte sig ikke rigtigt ned, hun gik overfor ham mens han sad der, men hun sad ikke ned, hun havde et eller andet problem med at adlyde når folk bad hende om noget, hun bliv så utryg ved folk når de sagde hun skulle noget.
Hun så på posen, der var mere guld end hun nogensinde havde set i sit hele sit vampyr lange liv, men hun fik små tanker om at blive tyv, det lød som en dårlig og meget ond ide.
hun lagde en kærtegnende og blid hånd på hans kind, og lod fingerspidserne pirre hans nøgne hud derpå, og svaret "Guld er det sødeste musik. de klare toner og rytmer fylder min verden med fryd." hun stoppede med at snakke, og satte sig ved siden af ham, og fjernet sin hånd. "Men Jeg er ingen tyv. så må afslå dit tilbud. men du virker som en flink fyr, så bank endelig på min dør, hvis du finder dig selv i problemer til begge øre" hun rejste sig op. hun ville ikke blive en tyv, hun havde for mange dårlige erfaringer med sin far til at det fanget hende at stjæle ting, det gav kun ulykke og sorg. men hvis manden kom i problemer en dag. eller bare gerne ville snakke ville hun gerne det. men der skulle mere til for gøre denne vampyr til tyve droning. så skulle det kun være nok til at overleve ikke mere

"jeg tror vi taler om to forskellige partnere" han smilede slesk mod hende "min foretning er kun for mig og Mordekai, jeg ville aldrig udsætte nogen andre end mig selv for fare" han stillede ig op og gik helt hen til hende "jeg tænker helt andre veje Mellem os " han flyttede hendes hår om bag hendes øre "ser du jeg tror skæbnen bragte os sammen på en måde så vi ville fortsætte" han smilte lige ned på hende og lagde en hånd på hendes skulder "hele universet spiller på en indspillet plade det eneste vi skal gøre er at tage chancerne" han smilede igen og blinkede til hende

Hun .. var forundret. hun havde lige mødt manden og nu ville han være romantisk med hende, lignet hun en luder han kunne købe for en pose guld, også ville hun være hans? det eneste skæbne agtigt mellem dem var de stød sammen, og hun faldt, mere så hun ikke i det punktum. hun kunne ikke lide tanken om at være hans, ikke fordi det var ham, men de havde lige mødtes, selvom han var dreng, var det vel forhåbeligt noget han ville kunne forstå. "Du er meget.. skøn.. og en gentlemand taler skam med sådan tunge. men vi har lige mødtes. ved du overhoved hvad mit navn er? syntes bare du er lidt.. hurtig"