sirenen og den faldne //Avalon Moon//

omgivelser: masser fulde mennesker og andre racer
vejre: dejlig regn vejre med en lille toge
sted: Kroen det brændende træ
tid: omkring 21 tiden
stil: nogen cowboy bukser en sort læder jakke en hvid t-shirt og en stor taske. og hans sværd ved siden af

han sad stille henne ved baren som altid efter den hårde kamp der har været idag, han var træt man kunne tydeligt se han var helt udkørt. han drak lidt af vinen det eneste han drak for tiden, han glædet sig bare til at komme i seng men det var ikke helt tiden til det endnu han havde hørt nogen rygter om nogen der var efter ham og vil betale godt for det. han drak lidt mere og tænkte ikke mere over det aften var jo næsten lige startet så han skulle have en lille sejre og bare kæmpe videre imorgen eller sener idag. alle de andre der var talte bag hans ryg og holdte sig mest væk fra ham efter som de har hørt at den der leder efter ham er nogen der vil dræbe alle der stod i vejen for ham.

Hun kom gående ind af døren og tog sin hvide læderjakke af. Hun tog den over sin ene arm og gik ind. Hendes lange sorte støvler gav en elegant klang når hun gik. Hun havde sorte læder jeans på og en mørkegrå trøje som sad tæt ind og formede hendes krop.
Hun havde søgt ly for regnen, hendes ansigt var to ting. Mystisk og smukt, hun gik forbi de fulde folk og stod blot og kiggede rundt.
Hun fik øje på en mand, han så selv ret mystisk ud. Hun nikkede til ham for ikke at være uhøflig.

han drak lidt af sin vin mens han mærkede nogen øjne på sig nogen han ikke kender måske en ny person men så får han jo ikke denne underlige fornemelse han kigget lidt over på en pige hun virket for ham en del ny omkring her måske havde hun lige kommet men hun virker anderledes i forhold til de andre han smilte venligt til hende hun havde ikke frygt i sine øjne bemærkede han, han tog flasken, hans taske og hans sværd og begyndte at gå hen til hende for at være venlig. "hey" sagde han stille mens han gik hen til hende "mit navn er Azriel hva hedder du" sagde han mens han tog endnu en tår af sin vin

Hun smilte tilbage til ham, han virkede nu flink nok. Hun gik tættere på. "Hej hedder Avalon." Svarede hun både lidt koldt men også varmt. Hun kiggede rundt, hun satte sig ned overfor ham. Hun tog en vandflaske op af hendes skulder taske, hun lod en enkelt vanddråbe ramme hendes hud. Og så lagde hun flasken tilbage i tasket igen.

han kigget lidt undrende på hende og satte sig ned ved hende han vidste ikke helt hvorfor hun gjorder det men hun havde det vel varmt siden hun gjorder det, "hyggeligt at møde dig" sagde han og stilte sine ting lige ved siden af ham han tog endnu en tår af sin vin flaske og tømte den mens han åndet ud "nogen grund til du er her enlig Avalon" spurgte han hende lidt nysgerrigt om efter som hun ikke havde bestilt noget at drikke endnu og havde ikke gjordt så meget siden hun kom. måske var det bare fordi hun ikke havde besluttet sig endnu eller en helt anden grund

"Næh.. Jeg går bare rundt." Hun skulle finde en god grund, hun vidste ikke hvad det var manden drak. Det var ikke noget hun havde lyst til. "Jeg er lige kommet til byen." Sagde hun hurtigt, det var enlig sandt. Hun var lige kommet hertil, og andede intet andet en smule. Hvilket væsen var han mon?

han smilte stille til hende "så hvorfor kommer du her ind" sagde han mens han kigget på de andre væsner der var rundt i kroen de fleste af dem havde frygt for ham det kunne man tydeligt se på dem, de forstod måske ikke hvorfor hun ikke vidste hvem det var. han lænet sig lidt tilbage "hvor kommer du enlig fra" sagde han stille mens han prøvet at se hvor hun kom fra men han kunne ikke rigtig se det han tænkte lidt over det mens han ventede på hendes svar

Hun så på ham, på de andre som frygtede ham. Hun rullede øjne af dem, for hun var mindst ligeså farlig. Men hvis hun viste sine tænder, så ville de alle tro hun var vampyr. "Jeg kom bare ind for at sidde ned." Svarede hun, for hun vidste enlig ikke hvad hun lavede her. Folk opførte sig sært, som om de var tryllet tosset. "Jeg kommer fra områder som du ikke kender til." Svarede hun med et mystisk glimt i øjet. For hun ville ikke bare fortælle hvem som helst hvad hun var.

han grinte lidt af hende mens han lænet sig lidt frem mod hende "så lad mig spørger dig om noget andet" sagde han mens han smilte stille til hende "er du en engel" spurgte han hende om og lænet sig tilbage igen han ventet lidt på hendes svar mens han kigget rundt med et smil han elskede folk der udviste frygt for ham men han undret sig stadig lidt over at hun ikke gjorder men hun var også nu det kunne være derfor at hun ikke vidste ham frygt

Hun var ikke bange, hvad skulle hun være bange for? Hun kiggede lidt på ham, og sagde så:" Nej det er jeg ikke." Hun kiggede ud på de bange folk, som kiggede på hende som om hun var gået fra forstanden. Men det var hun jo enlig ikke, hun vidste ikke hvad hun sad overfor. Men omvendt vidste de heller ikke, hvad han sad overfor. "Hvad er du så?" Spurgte hun ham direkte og kiggede ham i øjne. Hun ventede blot på et svar.

han smile roligt "godt" sagde han lidt lettede mens han grinte lidt af det han håbet enlig også på hun ikke var en engel han kigge på dem mens han stadig små grinte lidt af det "jeg er en engel" sagde han stille mens han lænte sig frem mod hende igen som om han ikke ville have de andre vidste det men han var enlig ligeglad om de vidste det "hvad er du så efter at sige er du ikke menneske eller elver" sagde han stille med et undrende blik på hende

"Er det derfor de andre fryter dig?" Sprugte hun en smule flabet, men med et skævt drilsk smil på sine læber. "Det jeg er, er noget som du vil fortryde du ville vide." Svarede hun meget mystisk og lændte sig tilbage. Hun smilte skævt til ham, og hendes øjne lyste op af mystisk.

han grinte lidt af det første hun sagde "nej det ikke derfor" sagde han med et lille smil på læben mens hvis man kigget ham dybt i øjnene fandt man kun had, "det nok fordi jeg har dræbt flere end man kan tælle til" sagde han mens man kunne se at han nydt at dræbe "men tvivler lidt på at jeg vil fortryde det har mødt mange sære ting" sagde han og lænte sig tilbage "og set en masse ting" mens han grinte lidt "tror der skla noget til for at overraske mig" sagde han mens han kigget lidt rundt han kunne tydeligt se folk var spændte på at høre det

"Helle verden skal ikke vide jeg er her. Så bliver det værst for dem selv." Der på rejste hun sig og gik hen imod døren. Hun gjorde tegn til at han skulle gå med hende. OG hvis han ikke gjorde det, ja så var det synd for ham. Hun var ikke bange for ham, om det var mærkeligt vidste hun ikke. Hun levede bland mordere, det havde hun altid gjort. Så hvorfor skulle en 'dræber' engel dog genre hende?
Hun gik med lange elegante skridt over til døren, og tog sin læder jakke på. Så gik hun udenfor og ventede på ham.

han kigget undrende på hende og rejste sig hurtigt mens han tog sin taske og sværd med sig, han gik hurtigt med lette skridt mod døren. "hva mener du med det" spurgte han hende om mens han var på vej hen mod døren. han kigget undrende på hende han forstod ikke hvad der kunne ske ved det, og der kunne umuligt ske noget slemt i følge ham men hva kunne der ske måtte han jo se om han kunne finde ud af

Hun gik tæt hen til ham, og hviskede så blidt i hans ører. "Du vil jo vide hvad jeg er? Ikke sandt?" Hun gik lidt væk fra ham, og kiggede ham i øjne. Hun smilte drilsk og gik ud for at vente igen.
Hun stod bare og ventede, for ja hvorfor dog ikke. Han virkede ikke som en af de mænd, der bare vil i buskerne på kvinder. Nej han var dog lidt mystisk, og en 'dræber.' Måske var det det som gjorde ham speciel?
Hun lagde armene over kors, og smilte blot til ham.

han fulgte stille med hende ud nysgerrighed steg en smule for ham, han så sig lidt omkring mens regen faldt ned han smilte lidt af det man kunne se han nydt vejret nok mest fordi han kunne sagten bruge det til hans fordel, "hvad er du så" mens han gik tætter på hende han ville virkelig gerne vide det kunne man nemt føle på ham. måske fordi hun virket som noget han aldrig har set før. han kigget lidt rundt eftersom det var aften det var der hvor man skulle passe ekstra på men der ville måske ikke ske noget i nat

Regnen ramte hende, hun nød det. "Måske har du hørt om min race." Hun trak sine tænder frem, lige der mindede hun mest om en vampyr. For hendes ansigt gjorde næsten lige sådan. Hun trak dem ind igen. "Jeg kommer fra havet." Hun smilte og lagde armene bag sin ryg, en lille brise kom og løftede blidt på hendes hår.
Hun kiggede ham i øjne, kunne han mon regne den ud? Eller var hun nød til at skære det ud i pap?

han grinte lidt af det han har hørt en lille smule om hendes race men har ikke sådan set en før, "en sirene" sagde han stille mens han gik helt hen til hende mens hans smill forsvandt lidt efter igen "men så vidt jeg ved kan din race ikke døje landvæsner" sagde han med et undrende blik i øjnene han vidste ikke hel hvorfor hun var på jorden men han finder vel ud af det på et eller andet tids punkt

"Jeg har intet imod dem." Hun smilte lidt til ham, og blinkede med det ene øje. "Mine søstre og artsfælder kan ikke, jeg bliver slået ihjel hvis de opdager det." Hun havde et alvorligt blik, som betød at det var mellem de to. "Så jeg må hellere sige, at jeg dræber dig først hvis du siger det." Hun mente hvad hun sagde, og hun lagde sine arme overkors.

han grinte lidt af hende mens han kigget stille på hende med et glimt af blodtørst "har indet formål ved det" sagde han mens han bare smilte til hende "og hvad skulle jeg få ud af det" spurgte han hende om mens han bare kigget op på himmelen man kunne se han tvivlet lidt på at hun kunne klare ham men hun var en sirene så måske kunne det lade sig gøre

"Fordi hvis du siger det vil landvæsnerne udrydde os. Eller forsøge det ingen kan dræbe os, eller jo men ikke i vandet. Der vi de hurtigste væsner, hurtigere end havelverne."
Hun gik et truende skridt imod ham.
"Men tro mig, hvis du siger til nogen vi findes. Så er du ikke til stede nogen steder mere."
Hun viste tænder, hun kunne æde ethvert væsen. En falden engel var intet problem, hun havde set sine søster fortære en på mindre end 6 minutter.

han grinte lidt af hende "tro mig når jeg siger det ikke vil være min første kamp mod en sirene" sagde han mens man kunne se hadet stige men det var ikke rettet mod hendes slags man kunne se blodtørsten hvor meget han savnet krig og blod, "men tag det roligt har ikke nogen grund til at angribe din slags" sagde han mens han bare kigget på hende "og at virke truende mod mig virker kun som at prøve kræfter med mig" sagde han mens han bare smilte mens man kunne se han ikke havdet nogen grund til at angribe hende men han elsket den måde hun gik imod ham på det har været længe siden han har mødt nogen der havdet prøvet kræfter med ham måske en månded eller sådan noget men han nydt det det fik ham til at tænke på dem han vil dræbe og overleve helt for at dræbe


//undskyld jeg først svare nu har haft travlt irl men skal nok prøve svare noget mere//