Are you afraid? //Arason//

Sted: Starten på burning Desert
Tid: 14:00
vejr: Lidt overskyet, trækker sikkert snart op til regn.
Tøj: http://www.luuux.com/fashion/meet-fashion-bloggers-ebba-zingmark Billede 2.

Hvordan kunne det gå fra at være en flot skov, til en tør ørken? Det gav ikke helt mening for Aliyah, men man måtte da sige at det var helt unikt. Ikke noget hun havde set før, og det var nok også det eneste sted hun ville komme til at opleve dette usædvanlige terræn skift.
Hun var ikke helt sikke rpå hvorfor hun var der, hun gemte sig vel bare væk fra alt og alle.
Hun havde brug for at være lidt alene..
Men selvfølgelig kom der nogen og forstyrrede hende..
Lige da hun havde sat sig ned ved at træ, ikke langt fra ørkenen, kom der 3 barbare og omringede hende. De havde ingen våben eller noget i den stil, heldigt for hende, det gjorde bare det hele meget lettere for hende..
Hun rejste sig langsomt op og lod hendes øjne springe fra hver person ind til hun havde været dem alle sammen igennem.
Træd frem, og giv os alle dine ting hvæsede den store fyr af dem. Hn var ret så kraftigt bygget og havde nok ikke været i bad her for nyligt, men det var der vist ikke nogen af dem som havde..
Hun trådte langsomt et skridt frem, men inden de over hovedet noget at gøre noget, rev hun en lille skarp kniv frem fra baglommen.
Hun strakte sin arm ud, og drejede hurtigt et par omgange om sig selv.
Efter få sekunder lagde alle mændene nede på jorden, med halsen halvt skåret over.
Hun smilede lidt for sig selv, og gav sig stille og roligt til at tage deres sjæle inden de var helt væk.

Arason var på vej til the burninge desert i det han så nogen barbare komme op og ville tage alle ting fra en kvinde han stod bare i skjule idet han kiget der om så han en sjæle dæmon det første han gjorde var at ligge en pil på buende og gik så frem mod hende "lad de lig være" hans hånd var klar til at gemmeborde hende med en pil han kiget på hende og så de døde mænd hun tog sjæle fra han havde stadig sigte på hende i det han sagde "gå væk fra ligene" han kiget hårdt på hende og gik ikke flere skridt mod hende

Hun hørte en stemme bag sig efter hun havde suget den sidste sjæl til sig fra den store mænd. Et koldt smil bredte sig ud på hendes læber.
Hun trådte et par skridt væk fra denne mand som havde snakket til hende, og fra ligene som lagde på jorden. Helt livløse som de jo også var..
Hun drejede langsomt om på hælen og smilte.
Hun negede yndefyldt, hvor hendes smil bare blev bredere.
''Osse hyggeligt at se dig. Mit navn er Aliyah, og dit er?''
Hun smilte sarkastisk til ham og så ned mod ligene.
''Desværre min kære ven.''
Hun lavede en lille håndbevægelse med hånden hen imod de tre lig som lagde nede på jorden.
''De ord som kom ud af din lille mund, kom lidt forsent ud.''
Hun grinte lidt og satte sig op af det samme træ som før.

"jeg´bliver nød til at føre dig til poltiet så kan de vælge og mit naven betyder ikke noget" svarde han lidt koldt "nu fylder du effter mig til den nærmeste by og sigde sandheden til politiet ellers bliver jeg nød til at skyde" han kiget med et blik på hende fra under hans hætte "dit valg" han træk strengen længre ud i det han blive stående

Hun grinte bare lidt og rejste sig op.
Hun havde bestemt ikke tænkt sig at følge med, hvorfor skulle hun dog gøre det? Hun havde jo intet gjort..
Okay måske lidt, men det var jo de tre mænd som ville stjæle hendes ting, og muligvis dræbe hende.
Dette hun gjorde var da bare gengæld.
Det var hvertfald det hun mente, og der var sikkert mange før hende som de havde prøvet, eller havde dræbt, så hun havde jo faktis bare hjulpet politiet for et masse besvær.
Hun stak kniven hårdt i lommen og så på ham.
''Jamen hør nu her min gode mand. Disse folk har sikkert været efterlyst i mange år, jeg har da bare gjort samfundet en tjeneste.''
Hun lænte sig afslappende op af træet som var lige bag ved hende.
''Så hvis du bare smutter nu, og fanger nogen som faktis er efterlyst, så har du gjort din ene gode gerning for idag.''
Hun grinte lidt, og et bredt smil blev foldet ud på hendes smukke læber.
''Og som om du kunne være meget bedre end mig?''
Hun så lidt hen imod ham, med et lille smil på hendes læber.
Inden han overhovedet noget at svare, så svarede hun bare for ham.
''Nej vel? Det tænkte jeg nok.''

i det hun sagde det skudt han en pille der lide snitte hendes hår og sagde bageeffter "næste gang misere jeg ikke" han kiget på hende og gik tætre på
i det han havde lægget en nye pil på han gik tætre på hende i det han talte til hende "jeg bliver kaldt ulvevind" han kigett på hende fra under hætten i det han spændte buende igen imens han inoreret det hun sagde

''Altså jeg prøver at være venlig, også skyder du en pil efter mig? Nu ved jeg jo ikke hvor du kommer fra, men der hvor jeg kommer fra, er det ikke særlig venligt!''
Hun sukkede, tog fat i hendes hat og førte den lidt ned over hendes øjne.
Et lille smil kom frem på hendes læber.
''Ulvevind? Hvis jeg må spørge, hvem er det så lige der kalder dig det?''
Et lille grin slap forbi hendes læber.
Han lignede nu mere en enspænder, så hun kunne ikke forstå hvis nogen kaldte ham Ulvevind, og hvad skulle Ulvevind egentlig betyder? et efternavn, eller bre noget man kaldte ham?
Det var ikke rigtigt et navn hun havde hørt før, og nok ikke ville komme til t høre igen..
''Nå men hvad blev vi enige om? Ville du gå, og fanger en som faktis skal fanges? Eller vil du tage mig med? I så fald, held og lykke med det!''
Det sidste sagde hun lidt i et lille grin. Hun tøvede lidt inden hun sagde noget til ham igen.
''Eller et helt tredje mulighed! Blive her, og slappe af? Det er vist ikke noget du har prøvet før, eller hvad?''
Hun løftede hatten lidt op, og løftede det ene øjnbryn og så hen imod ham, med et lille smil på læben.

"dem der kalder mig ulvevind er min clan" svarde han med et smil
for at se om hun kunne gætte det "nej og jeg har helre ikke prøvet at kyse en dæmon før" svarde han smilende og trak sin hætte af i det han gik hen mod hende "men hvad havde du i tankerne med at slappe af" man kunne sagtne se hans ansigt og hans mørke hår og hans ar over det ene øje

Hun tænkte sig lidt om, og det tog lidt tid før hun fandt ud af hvad det helt præcis var han var.
''Clan..''
Hun tykkede lidt på ordet og kiggede ned i jorden, efter lidt tid kiggede hun hen på ham og smilte.
''Ahh.. Shadow? Bare et vildt skud i tågen?''
Hun smilte roligt hen til ham, sådan en mindede han jo faktis også om, man kunne nærmest sige at han lignede sådan en..
*Kysse en dæmon? Hvor kom det lige fra?!* Hun var ikke helt sikker på hvad ahn mente med det, men hun grinte dog bare lidt af det.
Hun så det ene ar som gik ned over hans ene øje, han valgte dog at lade vær med at kommentere det.
''Hvad jeg havde i tankerne?'' Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle svare, hun havde ikke som sådan haft noget i tankerne, da hun normalt ikke tænkte når hun slappede af.
Men nu var det jo heller ikke fordi hun slappede særlig meget af, det gjorde hun kun når hun havde tid til det.
''Lad mig se.. Jeg går da ud fra at du kender ordet at slappe af, og Definitionen af det?''
Hun tøvede lidt..
''Du ved? Når jeg slapper af nyder jeg normalt naturen, hvad kan du godt lide at lave? Du ved.. Ud over at stjæle ting?''
Et svagt smil kom frem på hendes læber..

"ikke andet jeg kan ikke komme i tanke om noget ud over det" svarde han med et grin i det han smid ligne helt væk derfra og kom så tilbage i det han sendte hende et smil "her de her tilhøre hvis deres gamle offer han kastede et par smykker over til hende i det han satte sig ned i skygende og begyndte og regne ud hvad han skulle stjæle næste gange hans hår var kolsort

Hun greb hurtigt de smykker han kastede over til hende. Hun så lidt på dem, det var ikke ligefrem de fineste smykker, men de var sikkert antikke.
''Nå nu kan du være venlig?''
Hun så sarkastisk over på ham imens der bredte sig et smil ud på hendes læber.
Hun tog hurtigt to af smykkerne på, og smed resten over til ham. Smykkerne betød ikke noget for hende, og han levede jo af at stjæle så han kunne lige så godt tage dem.
Hun tog kort efter de to andre smykker af og kastede dem også over til ham.
''Tag dem med hjem til din Klan, jeg behøver dem ikke, og jeg stjæler bestemt ikke fra døde mennesker.''
Hun lukkede langsomt øjnene og lagde sig helt ned på jorden.
''Bare lige så du ved det, så har jeg ikke tænkt mig at kalde dig Ulvevind, så hvad er dit rigtige navn?''

"Arason ulvevind" sagde han lidt tværrte i det han gemte sig inde i skygen han havde altid at være i solens lys så han sade meget godt her han ville første tage hjem af omkring aften eller natten han begyndte at slibe hans værd effter han havde smidt smykkerne væk han kiget over mod hende og vendte så blikket til på selve hans sværd

Hun lod blikket følge ham da han gemte sig ind i skyggerne, selvom der ikke ligefrem var særlig meget skygge fik han på en eller anden måde mast hele sin krop ind i skyggen og væk fra solen.
''Okay Arason.. Hvis jeg må have lov at spørge, hvad laver du så her ude? Altså udover at genere mig?''
Ét halvt smil kom frem på hendes læber.
Hun rev hatten lidt længere ned foran hendes øjne.
Det var ikke ret fordi han generede hende mere, men han var da en smule irreterene i starten. Altså han skød en pil efter hende, og ville føre hende til politiet!
Ikke ligefrem den bedste velkomst i hendes verden..
Men måske i hans? Nej vel.
Hun kunne høre lyden dder kom når han sleb hans sværd.
Den irreterene lyd..
Men denne dag gjorde det ikke så meget, da hun næsten ikke lagde mærke til den.
Hun sad bare og ventede på svar.

"er bare på gemne rejse" svarde han og grinte lidt da hun sagde ud og gernere hende han kiget tilbage på hende og komme med et smil"jeg er bare afsted jeg har et job i blodrage village" svarde han og trak sin hætte på igen så man ikke kunne se hans øjne kun hans mund som sådan han smilte for sig selv og forsætte med hans sværd ind til han selv ville mene der ikke var mere på den han kunne gøre

Hun grinede lidt sarkastisk over det han sagde.
''Et job? Lad mig høre, hvilket job?''
Hun kunne ikke forstille sig at han lavede andet end at stjæle fra andre folk, elelr var det det han mente? Hun var ikke helt sikker, men han ville nok forkalre hende det.
En lille tanke strejfede sig i hendes hovede, og uden rigtigt at tænke over det begyndte hun bare med at snakke igen.
''Er du så bare en helt tilfældig medlem i klanen? Eller er du noget specielt?''
Hun så undrende hen på ham, og opdagede at han havde taget sin hætte på igen.
Nu vidste hun jo ikke så meget om klaner, men der burde da være en leder?
Ellers var det vel ikke en særlig stor klan?
Eller kunne det være ligemeget..

han kiget på hende og valgte og svarde på det andet spørgsmål første "jeg er lederne af clane" sagde han og vente med at svarde på hendes andet spørgsmål "alleså jeg har kun et job så det sigde sig selv ikke" han sendte hende et skævt smil i det han sagde det

''Ledern..''
Hun mumlede lidt for sig selv og så over på ham.. Han lignede ikke rigtigt en leder eller noget i den stil..
''Hvis jeg må spørge, hvorfor er du så blevet leder? Er der nogen særlig grund?''
Hun undsøgte lige hurtigt sig selv for at se om noget manglede, men det eneste værdig hun sådan havde var hendes kniv, og den sad rigtig godt fast i hendes bukser, og skravede sig op imod hendes hud, så det var helt sikkert at han ikke kunne tage den uden at hun opdagede det.
Efter kort tid så hun over på ham igen, og ventede på svaret.

effter hun havde spurgte ham om det var han smutede om bage hende og skulle nu til at se effter hendes kniv han havde nemlige lagt mærke til at hun var blivet bange for om han ville have taget noget fra hende han smilte for sig selv og fik fat i kniven nu skulle han bare ha den op

Hun var ikke ligefrem blevet bange for om han ville tage noget fra hende, hun havde bare brug for den kniv, det var hendes eneste våben og hun skulle jo nok bruge den igen.
''Bare tag den, bare giv mig den tilbage inden du går.''
Hun re hatten for øjnene igen og sukkede.
''Du svarede aldrig på mit spørgsmål?''
Hun løftede lidt det ene øjnbryn, dog ikke noget han kunne se, når hendes hat jo havde gemt det øverste af hendes ansigt væk.

han smilte og lod kniven være i det han satte sig i skygen igen "jeg har bare beviste at jeg kan styrde en clan bedre ende nogen andre" han sendt hende et skævt smil og sagde så "lad os se om du kan vinde over mig i nærkamp" han smilte til hende med et udfordrene blik i det han sagde det

Hun tøvede lidt..
I nærkamp? Han var vel godt klar over at hun var dæmon og sandsynligvis stærker og hurtigere end ham.
Men hvis han ville, så skulle hun nok vise hvad hun kunne..
''Hvis det er det du ønsker?''
Hun rejste sig op, og begyndte med at gå ud i ørken, da der nok ville være lidt mere plads der?
Ikke fordi hun behøvede plads, men nu kendte hun jo ikke ham så godt, så hun begyndte bare med at gå der ud.
Da hun var lidt væk fra skoven smilede hun kort til ham.
''Er du sikker?''

"ja jeg er sikker" svarde han med et smil i det han gik ud mod hende han løbe med fuld fart ud mod hende i det han slog udt effter hende og håbet inderliget på at ramme han smilte for sig selv hun ville ikke kunne undgå slaget det var han næsten sikker på at han ville ramme så nu vente han bare

Hun var ikke lige klar på det slag han kom med.
Hun havde bare foldet sine hænder på ryggen og ventede.
Men da hun så han kom løbende imod hende, flyttede hun hurtigt hovedet.
Han snittede hende dog lidt, og gav hende en lille ris på den ene kind.
Det var ikke noget hun som sådan lagde mærke til, men det var ikke helt usynligt.
Hun gav ham nærmest en smil som sagde 'Kom igen'.
Hun gad faktis ikke rigtigt at bruge sine krafter, så hun begyndte bare med at gå hen imod ham med nogle rolig skridt, og et lille lumsk smil på læberne.

han begyndte at slog ud effter hende igen han slog et slag effter et andet slag han prøvet enda at sparke ud mod hende da hun var kommet i nærheden af ham han forsætte med at slog ude mod hende igen og igen i det han håbet bare på et slag der gik ind

Et spark blev sendt af sted og ramte hendes knæ, hun var ikke forberedt på det og knækkede derfor sammen på det ene ben, heldigt for hende, hvis hun ikke havde knækket sammen havde han ramt hende i hovedet.
Hun rejste sig hurtigt op og prøvede at gribe ud efter hans arm, hvorefter hun så ville holde den om på hans ryg og smile en smule.
Så ville hun hviske ham blidt i øret Kom igen
Men det ville kune ske hvis hun fik fat i hans arm.