I have a gun and I'm not afraid to use it! //Nille//

O: Fulde mænd.
T: 01.23
P: Et par jeans og en sort top. (En sort kappe over sig som skjuler alt udover hendes ansigt.)

Et råb fra Natalie fik mændene til at stoppe deres sjofle kommentare i et øjeblik. Natalie hadede de mænd, de var der hver eneste aften. Præcis når hun var der, som om de vidst hun ville være der. De lavde trutmund, og råbte på hende. Der skulle jo nærmest et mirakel til ikke at trygge på aftrækkeren til hendes pistol.
Mændene grinte blot, Natalie klemte sine knor sammen. De blev så hvide at det gjorde ondt, og hun løsnede det hårde greb en smule. De skulle ikke komme for godt igang, for så måtte hun være nød til at skyde en af dem.
Hun tænkte på hvad hendes fætter ville sige, og hendes søster. De ville bede hende om at falde til ro, selvom det var lettere sagt end gjort. Hun savnede sin fætter Brick og hendes søster Shifty.. Det var noget tid siden hun sidst havde set dem.. Desværre..

Nille havde besluttet sig for at gå på kroen denne aften, hendes dyre venner havde det fint, så hun kunne godt kigge forbi.
Hun havde det sædvanlige ellers udover hun ikke havde sin t-shirt på, så hun havde sin sorte skjorte, sine cowboy bukser og sine sorte converse sko og selvfølgelig hendes ring.
Lige da hun kom ind, hørte hun en kvinde råbe og gik hen hen til det sted hvor råbet kom fra.
Det var en kvinde med en sort kappe, de fulde mænd havde vist sagt nogle ting hun ikke brød sig om. Nille kunne se at kvinden så lidt vred ud, så hun besluttede så for at gå hen til hende.
Hun kiggede på mændene og så dem lige i øjnene og hun smilede sit søde og smittende smil.
"De herrer, de har intet og gøre her, vend tilbage til jeres øl og glem denne kvinde." Hun smilede stadig og brugte sin evne, nogle gange var hun heldig og få dem til at ignorere andre også, og denne gang var hun heldig.
Hun vendte sig mod kvinden.
"Er du okay?" Hendes dyriske side var fremme i aften, uheldigvis men stadigvæk godt da Nille udmærket kunne se at denne kvinde var ret så sur.

Natalie var lidt imponeret, lidt hun kiggede nysgerrigt på kvinden. Og ubemærket satte hun sin pistol på plads, og smilte venligt.
Ja jeg har det fint, jeg arbejder blot på mit tempramant."
Hun tog kappen af sit hår, håret sad fornemt med de fineste slangekrøller. Det lignede håret lige var sat, også selvom det blev sat for flere timer siden.
Natalie gjorde plads til kvinden, og smilte.
Hun var berygten en smule her, kun en smule. Det var få der kunne huske, at hende og Brick havde jaget en sur mand væk derfra.
Mon hun kendte Brick eller Shifty?
"Jeg er Natalie. Og du er?"

Normalt sagde Nille ikke bare hvad hun hed men hun gjorde en undtagelse denne gang.
"Mit navn Nille og jeg er en shapeshifter" Det sidste sagde hun fordi hun havde en bekendt fornemmelse af denne kvinde, hun mindede hende om en... Men hvem?
Nille satte sig og fik en tjener til at komme herhen ved at vinke til hende.
"Jeg vil gerne have en øl, tak"Sagde hun til tjeneren, hun kiggede på Natalie.
"Hvad kunne du tænke dig?"
Nille lagde mærke til at der var nogle der kiggede frygtet hen til dem, og hun undrede sig lidt over det.

Natalie nikkede med et smil.
"Det er jeg også."
Tjeneren kom.
"Bare en honbær drink tak."
Natalie var tiltider blevet opdraget med meget høflighed af hendes mor.
Natalie elskede respekt, og det fik hun her. Men kun fordi hun var lidt af en hardcore girl.
Det vidste hun godt selv, hun var en af de få kvinder. Som faktisk elskede fart og våben, og en masse andre ting.
*Shapeshiftere der er så mange for tiden syntes jeg.*
Hun trak ubemærket på skulderen, hendes race var blevet mere udbredt end hun først troede. Og nu var der denne nye klan, The Shapesclan. Mon Nille var medlem?
"Kender du klanen The Shapesclan?"

Tjeneren gik, for at hente deres drinks.
Hun kiggede undersøgende på Natalie.
"Jah, jeg har mødt et par shapeshiftere siden jeg kom. Shapesclan siger du?"Hun tænkte sig om.
Tjeneren kom tilbage med deres drinks og stillede dem på bordet.
Nille nikkede til hende for at sige tak og tjeneren gik igen.
Hun tager en slurk af øllen.
"Arh... Shapesclan, ja jeg har hørt om den..."Hun havde allerede gættet hvad Natalie tænkte på" Jeg er ikke medlem, men jeg har hørt om den... Jeg er mere en enspænder, er du medlem?" Nille var nysgerrig nu men ikke kun på Natalie men også nogle mænd hun kunne se.
Mændene hviskede så lavt at Nille ikke kunne opfatte det og de kiggede hurtigt på dem.
Som Panter følte Nille sig truet og hun stirrede på dem med øjne der kom fra en Panter der var på vagt.

"Jeg er også mere en enspænder, derfor elsker jeg at man stadigvæk er fri selvom man er i klanen. Min fætter er vidst også medlem. Jeg snakkede lidt med lederen Vanessa."
Natalie opfattede en af mændenes sjofle kommentarer, og det bed i hendes ulv. Når de bare nævnte at de havde lyst til bare at tage hende med op på et værelse og for at have sex. Hendes normale reagtion tog over, og hun greb sin pistol. Og uden at kigge på mændene ramte hun ham perfekt på skuldren. Fuldtræffer, hun smilte for sig selv da manden råbte af smerte. Natalie kiggede på ham ud af øjenkrogen.
"Hvor kom vi fra."
Sagde hun med en meget venlig stemme, som om hun ikke havde affyret et skud.

Nille klappede af Natalies hurtige reflekser.
"Flot skud, du nævnte din fætter. Hvem er det? Og lederen? Hvad kan du fortælle mig om hende?" Nille blev rigtig nysgerrig nu, det var hun altid når hendes panter tog over.
Hun lænede sig tilbage og tog en stor slurk af øllen og kiggede på mandens skulder.
Hun hadede fulde mænd, de var altid så dumme i hovedet og tro hvis de kunne lokke en kvinde op i sengen ved at komme med nogle sjofle bemærkninger!
Nille kiggede hurtigt på mandens venner som råbte og prøvede og få såret til at holde op med at bløde.

Natalie rettede opmærksomheden imod pigen igen.
"Mange tak, ja jeg har en fætter Brick. Også shapeshifter. Vanessa, hmm.. Hun er 17, rigtig venlig. Ikke så skydegal som mig, men har lidt reflekser. Men de ikke bedre end mine. Men hun har leder enskaber."
Natalie kom med et håndligt grin da hun så mændene gå i hel og halv panik. Hun tog en slurk af hendes drink, og satte den på bordet efter en slurk.

//Sorry for at svare så sent, sad lige og så film på computeren //

Nille kørte en finger igenmen hendes brune hår, hun kiggede på mændende med lidt sammenknebne øjne.
"Jeg har mødt Brick, Vanessa har jeg ikke mødt, leder evner? Så hun må være en god leder." Hun rynkede på panden, hun rejste sig og gik hen mod manden med den sårede skulder, hun tag et fast greb om hans hage og tvang ham til at se hende i øjnene.
"Er du dum? Tag dog på hospitalet!" Hun vrissede af ham, hun var godt gal og strammede hårdere om mandens hage.
Hun var aldrig sådan her, men netop i aften blev hun mere og mere vred.
Det var aldrig sket før, og hun skræmmede sig selv men hun gjorde ikke noget.
Hendes øjne blev dyriske og hun begyndte at snerre og blotte sine tænder.
Panteren var vågen og truet.

Natalie bemærkede den pludselige vrede, som hun selv havde lært at styrre for langtid siden. Hun rejste sig op, og trak Nille med udenfor. Og ind imod skoven, hun var klar over faren ved at trække hende med ufrivilligt. Men for Nille ikke skulle blive skudt var det måske det bedste. Natalie kiggede hende i øjne, med et mere beroligende blik.Natalie var ældre end Nille og var ret god til at tage sig af andre.
"Rolig.."
Hendes stemme var blid og stille, men alligevel trådte hun lidt tilbage. Hun kunne nemlig ikke være sikker på om Nille ville forvandle sig. Og hvis hun gjorde ville hun være mere sikker herude, end inde på kroen. Men alle havde jo brug for en pause til at trække vejret ordenligt.

Natalie havde trækket hende udenfor, Nille ville nu helst udfordre manden.
Hun kiggede vredt på Natalie, som så rolig ud.
"Hvorfor tog du mig med ud? Lad mig dræbe ham!"Hun råbte, hun kunne mærke at panteren ville ud, og hun lod den komme ud.
Nille blev en panter, en kulsort panter med blå øjne der skinnede af vrede.
Hun ville ikke skade Natalie, men løb hen mod kroen igen.
Hun ville angribe manden.

Natalie løb efter hende, hun smed kappen fra sig og skiftede til hendes kridhvide ulv der oplyste nattens mørke. Hun løb op foran Nille og vrissede lidt. Hun ville ikke gøre Nille noget, men det var tydligt at hun ikke havde lært at styre sin vrede endnu. Natalie lagde sine ører lidt tilbage, og viste tænder. Hendes krystal blå øjne blev lyst op ad månen, så de lignede de smukkeste krystaller længe set. Natalie var ældre end Nille, hvilket betød hun var en fyldvoksen ulv. Nille var mere en teenage panter, men stadig stærk.
*Fordi man ikke skal dræbe! Styr din vrede Nille! Styr den! Behersk den!"
Hun knurrede lidt men ville ikke angribe hende, hun ville gerne hjælpe hende.

Nille stoppede op fordi Natalie stod i vejen, Nille blev først forvirrede men kunne genkende hende.
Hun blottede sine tænder, og kiggede undersøgende Natalie i øjnene.
Nille gik rundt om hende, hun kunne godt lide at Natalie prøvede og få hende til at styre noget hun aldrig havde prøvet før.
*En ulv hva? Jeg mener at pantere er stærkere end ulve!*
Panteren havde et drilsk glimt i øjnene.
Nille nappede hende venskabeligt på skulderen.
*Okay okay jeg skal prøve.*
Panteren lagde sig ned og lignede en der sov fordi den havde lukkede øjne.
Den dyriske side trak sig tilbage, og den menneskelige side kom frem igen.
Panteren åbnede øjne, nu var der kun frygt.
*Jeg gik amok gjorde jeg ikke?" Nille blev bange for at hun havde dræbt nogen.
"Dræbte... jeg nogen?" Panteren så slukøret og træt ud.

Natalie rullede øjne af hendes kommentar.
Og nikkede tilfredst da hun lagde sig ned, for at komme til fornuft.
*You wish.*
Det var en tanke Natalie havde inden i sit eget hoved.
Nille åbnede øjne igen, og virkede helt rundt på gulvet. Hun virkede bange og skræmt.
Natalie kiggede roligt på hende.
*Jo du gik amok.*
Natalie var en ret direkte person og fortalte sandheden. Hun ville ikke lyve for Nille. *Bare rolig du dræbte ikke nogen. Det sørgede jeg for.*
Natalie nikkede beroligende til hende, hun skulle ikke være bange.

Nille trak sig sammen, hun var stadig panter.
Hun var svær og se i mørket men de blå øjne lyste svagt.
*Undskyld... Det sker nogle gange... Tak fordi du hjalp mig*
Nille rejste sig og kiggede over mod kroen.
*Skal vi gå ind igen? Jeg tror at min dyriske side er faldet til ro nu*
Nille skiftede om til menneske.
Hun gik hen mod kroen, hun ville se hvem hun havde truet siden at Natalie skulle rive hende udenfor igen.
Hun havde gået roligt ind af døren da, den mand hun havde truet på hende kiggede på hende med frygt i øjnene.
Hun gik hen imod ham.
"Undskyld, jeg vidste ikke hvad der gik af mig" Hun smilede svagt, de ting hun havde gjort kom tilbage til hende da det var hun havde skiftet tilbage til menneske form.
Hun vendte sig om og gik tilbage til det bord hvor hun og Natalie havde siddet.
Manden slog hende ned bagfra, så hun besvimede.

Natalie blev i sin skikkeæse og nikkede til hendes undskyldning.
*Du tilgivet, og ja hvorfor ikke.*
Hun skiftede til menneske, hvilket afslørede hendes våbenbælte sorte jeans og hendes grå top. Hun gik et stykke bagved Nille, Nille var nemlig lidt i forvejen.
Det undrede Natalie at Nille sagde undskyld til manden, Natalies blik flakkede rundt på de andre. De kiggede vredt på hende, hun havde skudt deres ven i armen.
Natalie rettede opmærksomheden hen imod Nilla da manden hun havde skudt slog hende ned bagfra. Natalie greb fadt i to pistoler og skød ham med den ene for han ikke skulle gøre Nille mere. Natalie ramte hans venner med den anden pistol.
Rent selvforsvar, men også for at hjælpe Nille.
Manden bukkede sig sammen af smerte, og vendte sig imod Natalie. Hans ansigt var fuld af vrede, det samme var hans venners. De var vrede på Natalie, men der var et lille glimt af frygt i deres øjne. Et glimt som Natalie kunne bruge til hendes fordel.
Natalie havde en masse våben, og hun kunne bruge dem allesammen om nødvedigt. Hun satte hurtigt sine pistoler på plads, og greb et bundt kastestjerner. Med et perfekt drej i håndledet, kastede hun dem og ramte alle mændende på et huk. De løb for livet, fordi de ikke ville såres mer. Natalie nikkede hånligt, og satte sine våben på plads. Hun løb over til Nille, og kaldte på hjælp.

*Ulven havde fråde om munden, den kom tættere og tættere på, den bed efter hende, hun flygtede. Hun løb, hun skreg* Nille lå på gulvet med halvåbne øjne og kunne svagt høre hvad der skete. Hun hørte Natalie der råbte efter hjælp.
Hvorfor? De havde da ikke brug for hjælp? Havde de?
Nille kunne ikke huske hvad der var sket, manden havde ramt hende hårdt i hovedet.
Hun stønnede, hvorfor var verden så hård? Hvorfor var hun altid så dum?
*Fordi du er født urolig* Tanken strejfede hende.
Nille satte sig op, hun havde dunkende hovedpine.
Hun kiggede på Natalie og så at bagved hende var der en mand, en utrolig bleg mand.
Han så farlig ud.
Hun stønnede og pegede på ham, hun kunne ikke snakke men hun ville advare Natalie, fordi han var en vampyr.

//Tjah, håber det iorden der er så mange farer. og undskyld jeg først svarer nu, jeg var lige i bad.*

//Det er helt iorden Du god at skrive med så //

Natalie sad på hug ved siden af Nille, og vendte hovedet lidt på skrå. Hun ville bare hjælpe Nille. Nille pegede ud i lokalet, hvilket fik øje på den mand som stod baghende. Han var bleg i huden, meget bleg hans hud ligende marmor. Natalie vidste dette var en vampyr, en vampyr som stod og kiggede på dem som om de var det første stykke mad han havde set længe. Hans hugtænder gled lidt udover hans underllæbe.
Natalie sukkede lavt, hun vidste hun skulle have haft taget sine vampyr¨våben med sig.
Hun knurrede af vampyren, og hun blottede sine ulve tænder. Hun ville have ham på mere afstand af hende.

// Puha det var godt! Du er også god at skrive med //
Nille rejste sig langsomt og kiggede på vampyren.
"Goddag, Shapeshifters. Vil i beære mig med jeres blod?" Vampyren blottede sine hugtænder.
Nille løb hen imod ham og skiftede form.
Panteren hoppede op på vampyren inden han nåede og gøre noget, Nille bed efter hans hals men han undveg let.
Vampyren tog fat i Nilles nakke og rev hende af ham.
Han slippede hende og gik hen imod Natalie.
*Natalie! Pas på!* Nille rejste sig, men hun kunne ikke nå frem før vampyren greb efter hendes hals.

//Hehe mange tak Du kan godt lide når der sker noget ikke, altså drama osv. :ikke? )//

"Ellers tak, tror jeg takker nej til dette tilbud. Fik et for nogle dage siden, som jeg også takkede nej tak til."
Natalie svarede flabet igen, og smilte hånligt. Hendes blik flakkede hurtigt rundt, men hun kiggede altid mest på vampyren. Hun skulle finde et træspyd, noget vievand eller et kors. Natalie kunne ikke rigtig finde noget, hun trak alligevel sin pistol og affyrede et skud i vampyrens mave. Det ville trække dem lidt tid, Natalie kendte godt til folk som ville efterhende. Men ikke mange. Jægere agtede hende pga. hendes smukke ulve pels.

//Joh! Jeg elsker det!//
Vampyren grinede, "er det dit bedste?"
Vampyren kunne mærke Natalies beskyttelses trang til Nille.
Han kiggede på Nille som havde skiftet tilbage til menneske og hun så træt ud men hun levede da.
Han var hurtigt ovre ved hende, han havde fat i hendes hår og trak i det så hendes hals var blottet.
"Jeg kan mærke at du har lyst til at beskytte hende? Jamen, så lad os se om du kan redde hende!" Han bed i hendes hals og sugede hendes blod.
Nille skreg, hun troede det var slut, tårerne trillede ned over hendes kinder.
Hun prøvede og komme fri men han var stærk og hun var træt og svag.
"Natalie! Løb!" Hviskede Nille, hun ville ikke have hun også skulle dø.
Vampyren holdte op med at drikke Nilles blod og slikkede blodet af læberne.
Nille var stadig ikke død men hun var svag.

//Godt så jeg ikke den eneste //

"Ja undskyld jeg ikke vidste du kom, ved du hvad send lige et postkort så vi ved du kommer næste gang. Ikke?"
Natalie blev mere flabet i hendes stemme.
Vampyren satte sine tænder i Nilles nakke og sugede hendes blod. Natalie spærrede øjne op, og vidste ikke hvad hun skulle gør. Hun havde ikke nogen særlig evne, eller havde hun. Hvis hun havde måtte den gerne komme frem nu, og gerne en som kunne hjælpe hende.
Vampyren slap tænderne fra Nille, Nille var meget svag men heldigvis ikke død. Vampyren slikkede sig om læberne, og kiggede udfordrende på Natalie.
Natalie vidste at shapeshifter blod var noget af det bedste som fandtes. Men Natalie løb ingen steder, hun var langtfra nogen kujon.
"Jeg går inden steder."
Natalie lod mærke til kroen var tom, alle var stukket af.
*Kujoner!*
Natalie fik øje på et en stammel, en træ skammel. Et af benene var flækket, Natalie tog benet, det var spids nok til at kunn borre sig ind i hjertet af vampyren. Natalie stolede på sine instinker, og hendes mange års øvelser. Så hun kastede det afsted, den spidse ende fløj igennem den tomme luft, og ramte vampyren i hjertet. Hans hud begyndte langsomt at blive grå, og blodårerne trådte tydligt i kræft. Hans øjne var helt døde, da han langsomt faldt om.

Vampyren skreg og døde.
*Adios amigo*
Selvom Nille havde mistet meget blod, levede hun og kunne udmærket godt høre og se.
Hun satte sig op og mærkede på det sted hvor han havde bidt, det var ømt.
"Tak... " Nille rejste sig vaklende op, hun havde det faktisk fint selvom hun var lidt øm og vaklede.
Hun kiggede på vampyren, hun rynkede på næsen.
Nille kiggede Natalie i øjnene.
*Hun reddede mig og hjalp mig*
Nille smilede stort, måske havde hun fået en ven nu?
Nille begyndte og grine.

Natalie smilte da Nille takkede.
"Altid."
Hun vidste ikke hvorfor, men hun ville gerne beskytte Nille.
Natalie fandt noget benzin og en ligther. Hun hældte benzinen over vampyren, og tændte for ilden. Hun holdte flammen med imod vampyren, og store flammer blussede op over hans krop. Snart ville han være aske, og kun aske.
Natalie undrede sig over hendes grin, og hævede et forvirret bryn. Men der var stadig et kærligt smil på hendes læber.