Your Unknown Murder //Adriana//

S: Valley of a thousand winters
T: En meget kold aften.
V: Koldt, men blid sne storm.
O: Sne marken.
P: Profil billed.

En dum shapeshifter dreng var begivet sig ud i sneørkenen. Men til Haydens fordel, hendes dyr var inde og sove i dette stormvejr. Men Stormvejr var det bedste tidspunkt at jage mente Hayden. Hun løb hurtigt frem da hun snuste en shapeshifter, hendes tænder kom frem og hurtigtere end drengen kunne nå at forsvarer sig. Skreg han om hjælp, men Hayden havde allerede stukket sine tænder i ham. Hun drak og drak af det smagsomme blod. Den unge teeange dreng, kæmpede for sit liv. Men Haydens greb var for stærkt. Og 2 minutter efter lagde hendes bytte tømt for blod i hendes favn.
Hayden lod ham glide langsomt ned af sig, og lod han derpå falde ned i sneen. Hun tørrte blodet væk fra munden, og vendte sig om da hun fært af engel kom forbi hendes næse.
*En lille engel ved vist ik hvor hun skal hen.*

Adriana var forpustet, der havde været nogen efter hende og hun så ikke en anden mulighed end at flygte, flyve derfra og kommeså langt væk fra muligt. Hun endte i en snedal, eller sådan noget, hun havde ikke været der før, så hun var lidt på bar bund, hun anede ikke hvor hun var. Adriana landede på en skråning af en art, men hendes balance blev brudt da den glatte sneoverflade fik hende til at vælte, hun fik kuldegysninger overalt på hendes krop. Hun havde rigtig meget lyst til at komme væk derfra igen. Men nu var hendes vinger dækket med sne og det var ikke lige sådan at få af igen. Hun så sig omkring for at tjekke om der var nogle i nærheden, hun kunne ikke lige få øje på nogen, så hun tog sine vinger ind igen og rystede sig efter den stikkende smerte det gav at trække dem ind. Hun ville gå lidt rundt indtil hendes vinger var tørre igen.

Hayden fulgte færten, og kom til en skråning. Hun kiggede ned og så en engel. Hvilken slags engel var hun ikke sikker på, men hun vidste det var en engel. Hayden hoppede ned fra skråningen, og landede lydløst bag engelen. Hun trak sine tænder ind, og kiggede på englepigen. Hun så uskylig ud og som om hun var på vildspor. Men denne storm var heller ikke blid af sig. Den var hård og stærk, Hayden var van til at være herude. Der havde hun levet de sidste 3000 år af hendes liv, inden hun flyttede fra byen.
"Jamen god aften."
Hayden smilte drilsk og lagde armene over kors.

Adriana så sig bare omkring i et håb om hun snart kunne komme væk derfra, hun ville faktisk bare gerne væk derfra. Hun hoppde nærmest en meter op i luften da en stemme brød i gennem snestormens hylen. Hun vendte sig om så på en kvinde, hun var ikke menneske og højst sandsynligt en ondskabsfuld skabning, hendes aura skreg det nærmest. Adriana vidste at hvis hun skulle slippe levende derfra måtte hun komme af sted, lige nu. Hun prøvede at få et smil op at stå. Hun kunne dog ikke rigtig få sig selv til at smile til hende, hun var ikke bange for vampyrer, men hun vidste godt at en vampyr kunne dræbe hende på ingen tid, men hun ville ikke flygte derfra, hun skulle nok overleve det. "Godaften. Sikke et vejr var?"

"Ja sådan er det hveraften."
Hun smilte lumsk til englen, og begyndte at gå rundt om hende. Hayden fandt det yderst sjovt at gå rundt om englen, bare for at se hvordan hun havde det med det. Elegante skridt gik igennem sneen, kredsede rundt om englen. Hun slap ikke engle ude af syne, blot betragtede hun den måde hun kiggede efter hende på.
"Hvad laver du herude?"
Hendes stemme var lumsk og man vidste ikke rigtigt om hun var god eller ond.

Adriana nikkede til hende, det virkede til hun var meget kendt i området, det var sikkert godt nok. Hun kunne måske få lidt hjælp fra hende så, hvis hun ikke ville tømme hende for blod først, hvilket det så ud som om hun ville. Hun ville egentlig ikke rigtig svare på det, men hvordan skulle hun ellers forklare det. Nå, hvad pokker. Hun vidste sikkert allerede hvad hun var. Der var ikke magen frygt at finde hos hende, hun var ikke bange for at dø hvis det så skete. "Jeg var ude at flyve og så ville jeg lige se nærmere på stedet." Hun undrede sig over at hun gik rundt om hende, hun virkede ikke ret skræmmende på Adriana i hvert fald.

"synes du ikke det lidt dumt at prøve at flyve i stormvejr?"
Svarede Hayden drisk og stoppede op foran englen. Man kunne da prøve at være venlig, for Hayden var jo mæt. Hun tyggede lidt på det. *Why not?*
"Hvis du vil have læ, så kan du da komme med hen til min grotte?"
Hun ændrede sit smil til at være mere venligt, det samme var hendes stemme.
"Bare rolig jeg er mæt."
Hun blinkede til englen.
"Mit navn er Hayden."
Hayden rakte hånden ud til englen.

Adriana blev forvirret over hendes pludselige ændring af personlighed, det var måske bare noget der skete for hendes race. Hun blev dog mere tryg da hun fortalte hun ikke behøvede at være bange. "Jo, men jeg skulle bare væk fra noget." Hun så over mod hende, der var nu noget over hende man ikke fandt mange steder, hun havde alvorlige personligheds forskelle. Hun nikkede til det hun sagde, måske skulle hun bare gå med hende. Hvad kunne der ske? "Jo, det lyder godt. Tak." Hun rakte hånden frem imod hende og rystede den blidt. "Adriana." Lød det fra hende, hun var ikke bleg for at tage imod vampyrer som var det et menneske, en engel eller et andet væsen der ikke kunne dræbe hende.

"Så kom med."
Hayden klemte Adrianas hånd, og trak hende blidt med sig igennem snestormen. Selvom hun fik sne i øjne, så sve det ikke. Kulden bed heller ikke spor. Hayden kendte stedet ud og ind, så derfor farerede hun ikke vild. Andre ville tit farer vild, eller dø herude. De kom til en masse træer og buske, som var fint klædt med den fineste sne.
Hayden førte vej igennem dem og de kom til en grotte. En meget stor grotte, med højt til loftet. Men grotten var usynlig pga. at den var de bedækket med tyk sne.

Adriana fulgte efter hende, hun ville fare vil og sikkert dø derude. Hun kunne ikke se forskel på nogle af stederne, først da der kom nogle træer og en kæmpe grotte. Det lignede et snelandskab, hun elskede synet af det fantastiske urørte og hvide landskab. Hun så sig omkring for at få en bedre fornemmelse af hvor hun var. "Skal vi så rive sneen ned, eller hvordan?" Hun tog også snart hjem af igen, men det var godt at møde nogle nye mennesker, selvom de så måske kunne bide hende ansigt af, om nødvendigt.

"Nej se engang her." Hun gik om på sinen af grotten hvor ingangen var, hun trak Adriana med sig og ind i grotten.
Grotten var hyggelig med tæpper og sofaer lavet af skin og træ. Der var varme derinde, og i en lille kurv lagde to små begårende dyreunger. En lille sneleopard og en lille hvid tiger. De lagde ovenpå hinanden i en stor klump. Men det så kun mega nuttet ud.
"Jeg ville gerne byde på noget, men jeg har ikke noget.. Men sæt dig endelig ned."
Man skulle tro sofaerne og stolene ville være hårde, men skindet og pelsen udenom træet gjorde det meget behaeligt at sidde ned.

Adriana kunne ikke lige forstille sig hvordan det fungerede, men det var meget smart, så ville man ikke lige se det med det samme. Hun havde forstillet sig at det var som en grotte i ældre tid, men det var meget bedre, helt fantastisk faktisk. Hun satte sig ned på sofaen og så over mod de to små dyr. De var da nuttede, det mindede hende om hendes egen kat derhjemme. Det var dog lidt anderledes, de var godt nok begge i kattefamilien, men de var sikkert forskellige alligevel. Hun sendte Hayden et smil, det var rart at hun måtte være hos hende et stykke tid. "Tak for din gæstfrihed og så fordi du ikke dræbte mig." Sagde hun med et skævt smil.

Hayden satte sig også ned, og kiggede rundt. Ja der var meget dejligt, og der var adrig nogen som havde fundet indgangen.
"Selvfølgelig ikke, jeg er mæt."
Hun smilte skævt og blinkede engang. Hayden fulgte Adrianas blik over på Snow og Strib. Et varmt smil bredte sig over hendes læber, og hendes øjne var varme og venlige.
"Det er Snow og Strib."
Sagde Hayden med en blid stemme.

Adriana var ikke helt tryg ved at hun havde drukket hendes blod, eller på anden måde dræbt hende alt hvad hun nu var, hvis hun havde været sulten, hvad hvis hun var kommet tidligere. Men alligevel var det rart at se det her sted. "Jeg skal nok holde tæt." Hun sendte hende et smil da hun nævnet killingernes navne. "De er søde. Er de tamme?" Adriana ville gerne kæle med dem, de mindede utrolig meget om hendes lille Mouse, nu var Mouse ikke så lille længere, men Adriana elskede hende stadig. Hun savnede hende faktisk let, hun havde ikke set hende siden i morges, hun var udekat og det skræmte hende lidt nu hvor hun vidste hvilke racer der rendte rundt derude.

"Det var da godt."
Hun blinkede til Adriana, og smilte venligt.
"Ja de er nogle være kælepotter."
Hun elskede sine små kattedyr, det var dem som var vigtigst for hende. De havde sat sig i hendes hjerte, som små dyr nu engang gjorde.
Snow strakte sig, den lille sneleopard ville springe over Strib. Så hun tog tilløb og sprang men landede ovenpå Strib som vågnede. De kiggede begge på den fremmede pige, Strib prøvede desparat at komme fri for Snow. Men snow flyttede sig ikke.