Handle me? seriously! I have to laugh!//Toshiba

Sted: Kroen Det Vilde Svin
Tid: 23:00
Vejr: Torden og lyn
Omgivelser: Få store kraftige mænd, der snart har drukket sig selv under bordet.
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lyn.. Noget af det smukkeste i denne verden..
Hvertfald ifølge Aliyah..
Men selvom Aliyah elsker at sidde og kigge på lyn som spredte sig hurtigt ud på himmlen som om en stor skindende gaffel blev stukket igennem en hel masse tykke skyer, så var hun ikke ligefrem i humør til det lige der.
Hun ville hellere gemme sig væk i et verdenshjørne, så ingen kunne finde hende.
Hun ville være væk for evigt, og ingen ville savne hende.
Aliyh faldt hurtigt ud af sine tanker, og begyndte så småt med at gå hen mod den nærmeste kro..
Den nærmeste kro var Kroen Det Vilde Svin.
*Kroen det vilde svin...*
Aliyah havde altid synes godt om den kro..
Det var ikke ligefrem den pæneste, men det var som om der lagde et stort tyk lag hyggelighed over kroen, som var lavet af spænding..
Hun havde aldrig været på kroen uden der var sket noget spændene, eller upassende...
Det var noget af det hun elskede ved kroen.
Hun åbnede forsigtigt døren og gik ind.
Der var ikke mange mennesker, kun to drukkende mænd, som havde drukket sig selv helt under bordet.
''Ud med jer!''
Aliyah vendte hurtigt mod kroværten som prøvede på at smide de to mænd ud..
Ville han lukke, eller var de bare dårlig for forretningen det var hun ikke helt sikker på..
Hun hjalp hvertfald med at smide dem uden for døren..
Hun stod lidt og kiggede på dem, da de vaklede forsigtigt væk fra kroen..
Kroværten stod lidt og trippede med føderne, inden han lvede et lille nik med hovedet og gik så væk fra hende igen.
Så var der kun hende tilbage.
Helt alene, gemt væk fra alt og alle som hun havde ønsket fra starten af..
Hun satte sig forsigtigt hen til at bord i en af hjørnere, der hvor solens stråler aldrig ramte..
Hun havde gemt sig væk i mørket og lukket øjnene..

Toshiba stod og kiggede lidt ud mod højsonten, imens de smukke lyn oplyste himmlen med alt deres magt. Det var tydeligt hvor kraftige disse lyn var.
Magtfulde.
Smukke.
Toshiba elskede lyn. Han mente at det var noget af det smukkeste der fandtes.
*Vi må hellere komme i læ Toshiba* Det var hans følgesven, den sorte ulv Shetan, der havde sendt ham et tanke.
"Du har ret Shetan," hviskede han og tog hænderne i lommen på sin hættetrøje.
Ham og shetan fortsatte igennem det smukke vejrfænomen, da de kom til en kro.
"Det vilde svin," sagde han for sig selv.
*Gå du derind Toshiba, jeg finder et andet sted* Shetan sendte ham en sidste tanke, inden den løb videre igennem den mørke nat.
Toshiba kiggede efter ham og kiggede bagefter på kroen. To vaklende mænd kom gående hen imod ham, imens de grinte. Han gik venligt til side og lod de to vaklende mænd gå videre for dem selv.
"Fulderrikker," mumlede han for sig selv og åbnede døren ind til kroen. Han kiggede sig nysgerrigt omkring. I følge ham, var der kun kroejeren til stede. Han lukkede døren efter sig, da han var gået ind i den stille kro.
Han fjernede hætten fra hans ansigt og afslørede kulsort hår og brune øjne. Kroen var helt stille. Dets navn passede vist ikke rigtig til den. Han satte sig ved et bord og lod sig lukke øjnene lidt i.

En knirken vækkede hurtigt Aliyahs opmærksomhed, dog ikke nok til at hun åbnede øjnene...
Hun kunne tydligt forestille sig hvordan døren blev åbnet, og de to fulde mænd kom tilbage, da de sikkert ikke kunne finde andre steder at være..
Folk ville jo normalt ikke lukke sådan nogle ind..
De lugtede langt væk f sved, og sprut..
Ikke ligefrem Aliyahs favorit duft, hvis man kunne sige det på den måde..
Modvilligt åbnede Aliyah sine øjne, og overraskende nok var det ikke de to fulde mænd..
Nej dette var en ung mand.. Sort hår og brune øjne..
Hun slog øjnene brat op, og studerede denne mand, som nu var kommet ind i kroen..
Et lyn bredte sig ud på himlen, og lyste hele den mørke kro op.
Der var selvfølgelig lidt lys inde i kroen, men ikke nok til at lyse Aliyh op..
Men da lynet kom blev hun lyst op, det gjorde det hele..
Hun sad med sine støvler oppe på bordet, med armene overkors..
Hendes kjole passede nok ikke helt ind i omgivelserne, hun lignede en fin pige som var bange for at knække en negl..
Men det var hun Bestemt ikke..
Hun valgte dog at holde sig lidt i baggrunden endnu.

En lyn slo ned og oplyste både nattehimmlen og kroen. Toshiba fik øje på en ung smuk kvinde over i hjørnet, der sad med armene på kors og fødderne på bordet. Hun lignede en der ikke turde meget, men han kunne se hendes virkelig jeg. En pige der ikke var bange for at brække en negl. Hendes sjæl vidste at hun ikke var i godt humør lige nu. Der var noget der generede hende.
Toshiba stoppede med at kigge hen imod hende og rettede sin interesse mod vinduet. Endnu et lyn slog ned. Det oplyste hans ansigt, med de markerede kindben og læberne der var en lige streg.
En servitrice gik hen til Aliyah, med et fint lille somerfugle smil.
"Hvad skulle det være?" spurgte hun.

Aliyah rystede bare med hændere..
Servitricen så bare irreteret på hende, og gik med hårde skridt væk fra hende..
et lille lumsk smil bredte sig ud på hendes bløde læber og hun kiggede atter hen imod manden...
Hans ansigt blev lyst op af endnu et lyn, han havde dog vendt hovedet, så hun ikke rigtigt kunne se det, men det betød ingenting..
Hun behøvede jo ikke at se ham, han betød ingenting...
Hun trængte dog til lidt selskab, havde hun andet at lave?
Det havde hun faktis ikke..
Hun kunne jo gå ud og se på lyn, men hun havde ikke rigtigt lyst..
Hvis det regnene havde det været noget andet, så var hun løbet glad ud i regnen som en lille skole pige, på hendes første skole dag..
Men da det ikke regnede blev hun indedøre..
Et lavmælt suk slap forbi hendes læber..
Servitricen gik over mod manden og spurgte om præcis det samme som hun havde spurgt Aliyah om..
De fleste mænd drak, de fleste mænd hun havde mødt drak.
Så hvorfor skulle hun ikke ville det?
Hun kiggede nysgerrigt, men dog også en smule ligeglad over på denne mystiske mand.

"Skulle det være noget?" spurgte en servirtrice og sendte ham et kært smil.
Toshiba rystede på hovedet.
"Ellers tak," sagde han høfligt.
Servitriven nikkede, imens hun kiggede på med et beudrende blik. Hun gik tilbage til baren og lod Toshiba sidde tilbage.
Han spejdede forsigtigt hen mod pigen, der sad i mørket. Hun kiggede på med et blik, der viste at han var ligegyldig for hende. Det gjorde ham intet. Selvfølgelig havde han intet imod nye mennesker, men han ønskede ikke at de skulle lære ham at kende, hvis de ikke ville.
Han gav et høfligt nik, der betød godaften.

Hun løftede det ene øjnbryn da han gav hende et lille nik..
Det var ikke særlig tit folk hilste venligt til hende, og hun brød sig bestemt ikke om tanken..
Hun løftede istedet bare sin ene finger og på en eller anden underlig måde vinkede hun ham over til sig..
En samtale kunne være godt til en forandring.
Selvom hun var lidt af en enspænder, kunne det da være fint at snakke med nogen..
Hun sagde normalt aldrig særlig meget når hun ikke havde snakket i langtid..
Hun havde for det meste heller ikke særlig meget at sige, hvad skulle hun da sige?
Der var jo ikke rigtig noget..
Et halvt smil kom frem på hendes læber, da hun prøvede at få øjnkontakt med ham..
Hun hadet at starte en samtale, det tog altid så langtid..

Hun vinkede ham hen til hende, med en mystisk bevægelse. Han rejste sig fra stolen og gik med rolige skridt hen imod hende. Hans brune øjne viste ikke tegn på ballade eller ondskabsfuldhed. Han ville hende intet ondt.
"Du vil tale med mig?" sagde han høfligt, imens han satte sig på en stol overfor hende. Han kunne ikke undgå at beundre hendes røde hår.
Et forsigtigt smil voksede på hans læber, da han ikke vidste hvad han skulle sige til hende. Det havde altid været svært for ham at starte en samtale. På det seneste havde han ikke snakket med andre en Shetan. Måske var han begyndt at være en enspænder. Ikke fordi han havde noget imod andre, men det var sjælendt at han tog sig sammen til at gå hen og snakke med nogen.

*forkert...*
Hun ville ikke tale med ham..
Eller jo det ville hun jo, men hun havde da ikke regnet med at han rent faktis kom hen til hende..
Hun var jo direkte elendig til at starte en samtale, men hun havde dog lidt at sige..
Et lille smil bredte sig ud på hendes læber, og hun prøvede endnu engang at få øjnkontakt med ham...
Hun fjernede benene fra bordet og satte sig op..
Hun satte albuerne forsigtigt på bordet og lænte sig over imod ham..
''Du kom her hen? Du ville da ikke været kommet hvis du ikke havde noget at sige.?''
hun lænte sig tilbage i stolen, og vippede lidt på den..
Hvis han kom der hen, så burde han da have noget at sige..
Hvorfor dog gå hen til en hvis man ikke havde noget at sige, også selvom man blev vinket derhen..
Men hvis han ikke kunne finde på noget, så havde hun vel et eller andet i ærmet..
Hun tøvede lidt efter lidt tid..
''En Satuine..? Ikke?''
Hun smilede lidt..
Lugten havde været der i et stykke tid, hun havde bare ikke rigtig lagt mærke til den før der.
Hun var dog ikke særlig vild med Satuiner.. De var ikke ligefrem hendes favoriter..

Han blev overrasket da hun sendte ham endnu et ligegyldigt blik. Hun havde åbenbart regnet med, at han var den der skulle starte samtalen, selvom hun var den der vinkede ham derhen.
"Du vinkede mig herhen?" sagde han og lænede sig tilbage i stolen, med armene på kors. "Du burde at være den der havde noget at sige."
Hvorfor havde hun vinket ham herhen, hvis hun intet havde at sige? Det var lidt underligt for ham.
"Jo, jeg er en satuine," svarede han og kiggede hende i øjnene.
Han vidste udmærket godt, at der var mange der ikke brød sig om satuine, da de syndes de var sære og underlige væsner. Men, han sagde intet til det. De måtte tænke hvad de ville.
"Og dig? en dæmon ikke sandt?" spurgte han, imens han holdte øjenkontakten.

Så venlig.. Det var helt forfærdelig..
Hun kunne godt selv være venlig, men det der?
Det var bestemt noget hun ville lave om!
Hurtigts muligst!
Det eneste grund til at hun ikke var så vild med Satuine, var fordi hun havde kendt nogle forfærdelige satuiner, ondere end hende selv..
''Rigtigt.''
Hendes blik blev mere nysgerrigt, selvom han var så venlig, var han spændene..
''Du skal ikke have noget at drikke, men sidder på en kro? Må jeg be om en forklaring hvis du vil være så venlig?''
Hun smilede kort og så nysgerrigt, med et lidt lumsk smil hen på ham..
Han var køn.. Det måtte hun indrømme..

Han smilte af hendes luskede smil.
"Joh, ser du jeg manglede bare et sted at gå i læ," sagde han og sendte hende et charmerende smil. "Jeg er ikke typen der drikker."
Det var han ikke. Han hadedet at se fulde mænd tag på uskyldige kvinder og han hadedet at man ikke kunne styre sig når man var fuld. Det havde han selv set på sin mor. Hvordan hun havde været ude af kontrol når hun var fuld. Hvordan hun ikke kunne styre sin tanke gang. Sådan ville han ikke ende.
"Hvad med dig selv?" spurgte han og sendte hende et smil. "Du bestilte da heller ikke noget og du er da på den samme kro?"
Han kiggede på hende. Deres øjne mødtes.

''Heller ikke mig..''
Aliyah var bestemt ikke typen som drak, hun hadet smaget af sprut..
Men at se andre gøre noget dumt imens de var fulde, det synes hun nu var meget komisk..
Hun havde aldrig prøvet at være fuld, og havde heller ikke tænkt sig det..
''Jeg er ikke typen der drikker.''
Hun gengældte hans tidligere charmerende smil, dog lidt forsinket..
Hun sad lidt og beundrede hans øjne, da deres øjne endelig mødtes, det var det hun sådan set havde siddet og vendtet på..
Han var charmerende på sin egen lille måde, men det betød stadig ikke at hun ikke ville prøve på at lave ham lidt om..
Gøre ham lidt mere.. Modig?
Hun vidste dog ikke hvor modig han var, men han var bare så venlig..
Han virkede som en der ikke turde at tage chancer, og det ville hun lave om på hvis det var sådan..
''Vil du med ud og gå?''
et skævt smil kom frem på hendes læber, og hun lavede et lille nik hen imod døren.

Hun nikkede hen mod døren.
"Ja, det vil jeg da gerne," svarede han og rejste sig op.
Hun var ude på et eller andet. Hvad kunne han dog ikke gennemskue. Han måtte være på vagt overfor den smukke pige. Hvem ved hvad hun kunne finde på?
Han gik sammen med hende ud af kroen. Ud i det flotte naturfænomen.
"Hvor skal vi gå hen?" spurgte han og puttede hænderne i lommen.
Han sendte hende et forsigtigt smil og fik endnu engang øjenkontakt med hendes smukke øjne. Hun ville et eller andet. Det irriterede ham at han ikke kunne finde ud af hvad.

Hun valgte bevist ikke at svare ham.
Hvorfor skulle hun dog svare ham, hun var ikke engang selv sikker på det.
Hun ville bare ud derfra, væk fra kroen og ud i den friske luft.
Ud til hendes smukke lyn, hun elskede dem som om de var hendes egne børn!
Hun gik stille rundt ude i den friske luft.
Ude i kulden.
Hun havde jo faktis tænkt sig at lave ham om, men hun var faktis løbet tør for ideer, hun troede vel nok at ideen bare ville komme til hende, men gæt engang.
Det gjorde den ikke.
''Kan du lide at leve livet farligt?''
Hun stoppede op og så på ham med nogle funklende øjne.
Hun kunne selv lide at leve livet farligt, og af hendes første indtryk af ham, så kunne han ikke, og det ville hun jo lave om på.

Han stoppede op og løftede på et øjenbryn af hende.
"Lidt spænding gør mig skam ikke noget," sagde han. Et lyn lyste dem begge op og gjorde stemningen dramatisk. "Hvad tænker du da på?"
Endnu et lyn slog ned. Denne gang bag dem.
Han gengældte hendes blik, med funklende øjne. Der var et eller andet hun ville. Teste ham måske?
Hele hans liv havde ikke været nemt. Så jo, han kunne vel godt leve livet farligt. Han elskede trods alt eventyr. Men, han vidste ikke ligefrem om han ville leve livet farligt.
Var der overhovedet nogen der ville det?
"Hvad tænker du da på?" spurgte han endnu engang.
Lynet slog ned og fik hans blik til at funkle endnu mere.