What are you?//Toshiba//

T: 14:44
S: Ashen Wood Forest
V: varmt, blæser blidt
O: Træer, ingen mennesker
P: Sort stram kjole, sorte gummisko

Det smukke lange lilla hår lå glat ned over Lynies små spinkle skuldre, hendes pandehår dækkede som sædvanlig hendes nøddebrune smukke øjne som lyste smukt i solen stråler som lige træng igennem den dunkle skov, hun var til at se da hendes hår var lilla og skar igennem det mørke som lagde sig rundt om i Ashen Wood forest, hun havde aldrig været her hun holdte sig nok også mere til byen så hun kom ikke så meget i skove eller noget uden fra byen.
Der var dejlig stille og roligt inde i skoven og Lynie følte sig godt tilpas selvom mørket var lidt overvældende den måde den omringede hende på var hun ikke så vild med, derfor var hendes hår lilla da hun ikke havde det så godt med omgivelserne blev det lilla.

Hun havde ikke gået så langt tid inde i skoven, hun var næsten lige kommet og havde allerede lysten til at få benene på nakken og spæne ud af skoven som en skræmt kanin, men hun lod vær hun skulle tage sig sammen hun kunne ikke blive ved med at flygte fra alt det hun ikke lige følte sig tryg ved hun blev nød til at være stærk og gå frygten i møde, okay lidt dramatisk men det blev hun nød til hun havde flygtet for meget!
En kanin kom springende forbi og lagde slet ikke mærke til Lynie den havde vidst travlt med noget andet *sikke et sammentraf* hun smilede og blottede sine hvide tænder.

Hun havde en sort halskæde med en rund ring hvor der lå en skinnende blå sten som lyste godt op hun havde fundet den, den havde ligget i den blad beklædte skovbund og lyst flot op og så havde hun samlet den op.

Vejret var dejligt og varmede Toshiba fra top til tå. Lyset omkring ham lyste op, så verden føltes som et godt sted, hvor intet kunne gå galt. Men, det vidste han godt at det ikke kunne være sandt.
Verden var ikke perfekt.. Den kunne være grum og gemme på de dystreste hemmeligheder..
Toshiba sukkede og satte sig ned i det høje græs, lod det kilde mod hans bare arme. Det føltes skønt for ham. Bare at slappe af, lade hovedet være tomt. Komme væk fra sin lejelighed, hvor folk larmede inde ved siden af og gav ham ingen ro.
Shetan, hans sorte ulve følgesven, lagde sig ved siden af ham, med den lodne snudde i vejret.
Toshiba smilte ad ham og lagde sig ned i græsset, med armene bag hovedet. Nød det dejlige vejr, samt den rolige natur.

Lynie kom gående da hun så en dreng ligge i græsset sammen med en flot sort ulv ved sin side, hun smilede og gemte sig bag et træ nær dem, for ikke at forstyre dem, men hvad lavede den dreng med en sort ulv var det bare tilfældigt eller kendte de hinanden, hun var ikke sikker og vilde derfor ikke lige afsløre sig med det samme, træet hun gemte sig bag lå nok tre eller fire meter væk fra dem og var bagved dem, det var højt og tykt så hun kunne gemme sig ordentligt uden de kunne se hende, de ville nok kunne mærke at nogen kiggede på dem måske lidt for meget kiggede på dem.

Shetan løftede på hovedet.. Der var noget.. Noget som kiggede på dem.. Han lod de sorte spidse øre, trække sig tilbage langs hovedet og mundvigen løftede sig, afslørede en perfekt række skarpe tænder.. Han knurrede let, men dog advarende.. Der var intet som skulle angribe ham eller hans tvilling..
Toshiba kiggede kort ned på Shetan, med et forvirret blik.
"Hvad er der Shetan?" spurgte han og kiggede hen mod træet.. Han kunne ane en skikkelse bag det.. Der var altså noget som kiggede på dem.. "Kan jeg hjælpe med noget?" Han satte hovedet på skrå og ventede på svar...