You!! I never thought I will see you again..//Victor Van Tenebris//

Sted The Shadows Peaks
Tid: 00:00
Vejr: Sky fir himmel.
Omgivelse: Pæle? Mørke osv..
Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Mørke.
Hun stod endnu engang gemt væk fra alt og alle inde i en skygge.
Hun stod lænet op af en pæl, imens skyggerne opslugte hende med deres kraft og magt..
Det var nat, og det ville sige at det var skyggernes dag, endelig kunne de komme helt frem og overtage verden med alt deres mørke og kulde..
Faktis lige der som Aliyah ønskede.
At det altid ville være mørkt, aldrig blive lyst, at hun aldrig nogensinde ville være væk fra mørket i så langtid..
Hver dag skulle hun vente flere timer på at mørket tog til, vente flere timer på at hendes dag begyndte ordentligt..
Mændene var bla. meget lettere at få om natten, når de nu var fulde og ikke helt kunne se hvad det var der skete..
Aliyah lod det tomme blik blive levende og kigge op mod den klare stjerne himmel..
Det var den slags lys hun godt kunne lide, flere millioner af stjerner som bare lyste alt op!
Det var simpelhen et fantastisk syn..
Hun flyttede blikket igen og kiggede ud over hele Shadows Peaks.

lyden blev flænget af et skrig og så en kold latter "så er der en drenge. kom så cæsar og Herkulæs" der var noget over denne stemme der kunne få en hver "vi ved du er her din lille skid" de to hunde bjæffede og gøede "find ham så" Victor lod kæden falde og de to store hunde løb afsted "så er det jagt sæson igen" hans latter var kold og grænsende til det sindsyge. hans øjne låstes på det stykke stof han gav en af de unge mænd han sådan elskede at jage som et symbol på at selv de stærke kryber for ham. han gav et højt fløjt "her ovre drenge " de to hunde vendte om og støj mod manden som satte i løb. det var forsent for ham, hunden der hed cæsar havde allerede fat i hans ben og slæbte den unge mand mod Victor. et smil bredte sig over den skarpe mund hvor efter han satte sig på hug ved siden af ham "du burde være beæret, du er den sidste så derfor får du lov til" et spændt blik faldt i mandens øjne "arh sødt du troede jeg ville lade dig gå. nej nej du får lov til at være en del af min kranie samling" han tog en stor kniv og skar ned gennem mandens ryg søjle og derfra rev han resten lige af "ah endnu en god jagt" han klappede Cæsar og Herkulæs på hovederne "kom så spis i to" de to hunde gik i kødet på det der var tilbage.

Aliyah fik lidt af et chok da hun så to hunde løbe efter en mand..
Hun vendte hurtigt ryggen mod den kolde pæl igen.
Selvfølgelig ville hun kunne klare to hunde, men alligevel..
Hunde var ikke ligefrem et fantastisk dyr i hendes øjne, hun fortrak nu mere..
Nej vent, hun fortrak slet ikke nogle dyr..
Hun kiggede forsigtigt hen imod manden og hundene, nu havde en anden mand sluttet sig til dem..
Hun stod forsigtigt og lyttede til hvad han sagde..
*Vil han virkelig lade ham gå! Ha. Hvor svagt...*
En lille trækning i mundvigen var det tætteste hun kom på et smil lige i dette øjeblik..
*Kranie samling! Aha, der kom det som jeg ledte efter.. Lidt ond er han vel..*
Efter hånden som hun kiggede på opvisningen bredte der sig lngsomt et lumsk smil d på hendes små læber.
Hun så spændt på hvad der nu skulle ske, hundene gik i mandens kød og flåede det af..
Hun vendte langsomt hovedet igen, men da hun gjorde det drejede hun ubevist sin fod under sig...
Stenene under sine sko skravede og larmede..
Hun gispede kort og så irreteret ned på hendes fødder.
Måske ikke lige det bedste tidspunkt at larme, især ikke når der var hunde tilstede som flåede i en mands kød, og en mand som muligvi var ejer til disse to blodtørstige hunde..

et smil bredte sig ud over det lettere arrede ansigt da han hørte den umiskendelige lyd af sten der skrabede mod sko og han så op. en latter rullede fra hans mund "kom så drenge så er der mere jagt" han tog et tag i hundenes kæder. smilet blev bredere da hun var på vej mod en af hans fælder der ville løfte hende op i luften uden for hundenes hoppe evner.

Fælden klappede som smurt og et smil skred frem over hans ansigt. han gik hen til pigen i nettet "jeg troede jeg havde advaret folk om at komme hertil på den her tid af måneden det er nu jeg jager"
de to hunde gøede nådesløst "arh hold kæft" de to hunde blev stille som graven "nå fortæl mig. hvilken grund skulle det være for mig til at sætte dig fri" hans tænder var filet til spidse tænder i hele munden "svar hurtigt og svar rigtigt ellers kommer du til at ligne nummer 38 her" han løftede hovedet op ved siden af nettet og lod kæben daske frem og tilbage.

Et lille skrig slap forbi hendes læber da hun blev løftet op i et net..
Det havde hun ikke lige forstillet sig, og det måtte hun gi ham.. Godt fundet på..
Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik ind til hundene holdt op med at gø..
*Forbandede hunde...*
Efter lidt tid åbnede hun langsomt øjnene op..
Det kom som et chok!
Det var som om et kæmpe lyn blev slået ned i hende da hun så mandens ansigt..
Kunne det passe!
Hun prøvede besværligt på t vende sig om, men fik endelig sat sig rigtigt på knæerne i nettet.
Hun sad lidt og så på ham inden hun rent faktis havde noget at sige..
''Victor... Er det dig?''
Nogle overraskende øjne lyste nærmest op i denne mørke nat..
Hun var ikke sikker på om det var ham..
Men det lignede ham, rigtig meget endda..
Hun kunne ikke huske sidst hun havde mødt ham, det var langtid siden, dengang at de stadig havde noget sammen.
''Og hvis du ikke kan genkende mig... Aliyah..''
Hun håbede inderligt på at det var ham, også ikke alligevel..
En lille frygt for at det vr ham plussede sig langsomt op i hende..

hans ansigt var stadig grumt men på en anden måde nu "du hjælper ikke din sag men tal ud. hvad laver du i min del af Shadow peaks" det var sandt han havde levet her på et tids punkt men nu boede han i Bloodrage village. hvis det virkelig var Aliyah vidste hun selvfløgelig hvor han boede før. en tanke skød gennem ham og et grusomt smil bredte sig over de arrede læber. han gav et fløjt i hans hunde fløjte og hundene trak sig tilbage til deres egne små huler. hendes håb for frihed var bedre end nogen nektar i hele verden "kan du mærke vinden i dit hår. høre den hyle gennem denne dal" hans gule kolde reptil øjne så på hende. de lyste i natten "det betyder ingen kan høre dig skrige" med et havde han suget alt håb ud af pigen "godnat" han havde hurtigt og uden besvær mens hun havde kæmpet for at vende sig om i nettet og nu begyndte den at slå hende langt ind i drømmeland.

der gik tre timer før han var klar til et af hans små forsøg. han smed en spand vand i hovedet på hende "vågne vågne sovetryne" hans sarkastiske stemme skar gennem hendes søvn som en varm kniv gennem smør "hør her snuske sådan forgår det her. jeg stiller spørgsmålende her og du svare. nemt ikke" hans kniv skarpe tænder formedes i et smil der ikke kunne ses som andet end grotæskt da der var stykker af menneske kød mellem de forreste tænder. han så irreteret på den døsige pige da hun var ved at sove igen. en syngende lussing der var trukket hele vejen oppe fra hans øre, ramte hendes kind "prøv at hold dig vågen" hans smil var falmet.

Helt uden at hun kunne nå og opfatte hvad det egentlig var der skete blev alt sort..
Det hele var væk, hun kunne intet se, og intet føle ind til...
Et lille hvin slap forbi hendes læber da en spand vand blev hældt i hovedet på hende, hun rystede hurtigt med hovedet for at vågne op, og få vandet væk fra hendes øjne.
Hun prøvede ikke rigtigt at lytte efter, men hun opfangede alt hvad hun sagde, hun havde ikke rigtig overskuet til at nikke, men hun fik dog givet ham et lille nik.
Som tusinde nåle der borrede sig ind i hendes kind, blev lagt over hende da han gav hende noget af en lussing.
Hun sagde ingenting, men holdt bare hovedet i den stilling som den nu var blevet sat i da han gav hende den lussing.
Efter lidt tid i tavshed, kiggede hun forsigtigt på ham.
Intet smil, kun et hjerteløst og koldt blik.
Hun nikkede kort..
Hun var ikke helt sikke rpå hvor hun var henne, men fanget det var hun..
Hun forstod det ikke helt, var det ikke Victor.. Og hvis det ikke var Victor hvem var det så! Hun sukkede kort og kiggede ned i jorden.
Efter lidt tid kiggede hun op på ham, med hendes normale lysende øjne.
''Okay fint nok, du er ikke Victor, det har jeg ligesom forstået. Men hvad får du ud af at holde mig fanget?''
Hendes blik fjernede sig fra ham i et kort øjeblik, men fandt så hen til ham igen.
''Hævn? Noget i den stil? Det bliver jo bare værst for dig selv i sidste ende...''
Et flabet og lusket smil foldede sig langsomt ud på hendes små læber imens hun så på ham.

hans smil var koldt og fuld af bedrevidenhed "min kære pige du tager jo fejl" han gik om bag et forhæng og skiftede til et par hvide lærreds bukser og bar overkrop der virkelig var muskuløs og opsvulmet "jeg er i den grad Victor" han trykkede på en knap og hele vægen rotterede og fremviste nihalede katte, waterboards og en jern stang med en ende der kunne varmes op over åben ild "uheldigvis for dig er mørket i min sjæl større nu" hans propiller trak sig sammen og så lige ind i hendes "man slipper ikke af med sin skygge uanset hvad man prøver"

han lod en kold latter rulle over hans læber. "jeg tror ikke du forstod min odre" han tog en skalpel og lod den køre langs hendes trøje og nederdel så de splittedes helt ad. hans smil bredtes da han tog en ni halet kat og lod et slag flyve hen over hendes mave "hvad var det du ville i Shadow Peaks" han holdt pisken klar til endnu et slag og med et grusomt smil på læben. han nød at torturere folk og han lod pisken svinge for et godt ord. en høj piben kom fra en gryde " ah mit krainium er færdigt" han løftede låget og fremviste et hvidt menneske krainium som han stillede på en hylde.

Hun kiggede undrende på ham, da han sagde at det var ham der var Victor.. Kunne han virkelig ikke se hvem hun var! Det gjorde hende ret så irreteret.. Men så igen, hun kunne jo ikke være sikker på at det var den samme mand hun havde været sammen med engang, det kunne jo være en anden..
Men hvis det var ham, ville hun vide om han kunne kende hende... Men hun ville ikke spørge ham direkte, nej han skulle skam selv finde ud af det..
Hun så på den skalpel som blev taget frem , og begyndte med at køre ned af hendes tøj.. Trist nok.. Hun hadet at vise sig på den måde, især over for folk hun ikke rigtigt kunne se hvem var..
Intet skrig kom da han svingede pisken hårdt mod hendes bare maveskind, det eneste han fik var nogle små trækninger i ansigtet som stadig så direkte på ham med et koldt blik..
Hendes smertetærskel var stor, eller hun prøvede ihvertfald at holde skrigene inde i sig selv..
Hun svarede stadig ikke på hans spørgsmål, hun kiggede blot på ham, med et lille smil på læben.
Hun piben fik ham på andre tanker i nogle få sekunder, han åbnede låget til en gryde og løftede et hvidt kranium op og stillede det på en hylde.
Imens alt det skete gav hun sig endelig til t svare på hans spørgsmål..
''Hvad jeg ville i Shadows Peaks? Ja jeg har jo ikke fået af vide at der løb en sindsyg mand rundt derude, men jeg gik derud for at slappe af og få ro!''
Hun holdt sin maske, og var ligeså kold som før.

"vittig som altid hva' Alayah" han så på pigen med et sigende blik "når troede du jeg ikke kunne kende dig lille pus" han tog fat i hendes hage og rystede den "åh nej nej nej jeg glemmer ikke min lille snuskebasse så hurtigt" han gik tilbage til hylden og flyttede nogle kranier rundt så man kunne se et lille skilt hvor der stod 'reserveret til Aliyah' han så tilbage på pigen "kom bare prøv at skrig og lad os se hvor mange der kommer og hjælper dig"
hans ord var skarpe og kvælende. de kunne gøre en hver dæmon tavse "en elefant glemmer aldrig og det gør jeg heller ikke" han tog den lange jernstag og lagde den i flammerne "nå hvorfor er du her. du kan jo slappe af overalt" han på pegede dette da intet skete ved et tilfælde. det var en af de ting han havde samlet op i løbet af årene.
han tog skalpellen frem igen og skar nu det yderste af hendes hår af "ah endnu en af de her" han slog en knude på håret og hængte den på en form få knage række "åh se du er nummer 13" hans smil var ikke glad overhovedet men det var koldt som døden selv.

Hun smilede lidt da han sagde hun var vittig...
Hun måtte indrømme at hun ikke troede at han kunne kende hende, men hvorfor skulle han også glemme hende?
De havde haft deres tider, og hun havde måske gjort nogle ting som hun ikke skulle havde gjort.. Hun havde dog ikke fortrudt det hun havde gjort.
Hun så surt, og irreteret på ham da han tog fat i hendes hage og begyndte med at ryste den. Hun prøvede at rive sig fri fra hans greb, men han slap hende efter lidt tid og gik hen til hans hylde.
Hun så med et koldt blik hen på skiltet hvor der stod 'reserveret til Aliyah' en lille tanke af død fór igennem hendes hovede, men hun glemte alt om den da han igen snakkede til hende.
Et lille ondskabsfuldt grin slap forbi hendes små læber.
''Hvorfor skal jeg dog skrige? Jeg nyder skam at være her, sammen med dig..''
Et lille lusket smil foldede sig langsomt ud på hendes læber, imens hun så på ham med et kækt blik.
''Efter denne nat, ville du ønske du kunne glemme'' Et ondt smil kom frem, hun lænnede sig tilbage og slappede af.
''Men ligemeget hvad du siger, så ved jeg at du ikke vil glemme mig''
Hun snakkede i en selvsikker tone, hun var sikker på at han ikke havde lyst til at glemme hende.
At det var med hans agen fri vilje at han ikke glemte hende.
''Det var vel bare tilfældet at jeg mødte dig.''
Hun så ppå ham med et irreteret blik da han hang et lok fra hendes hår op på en slags knage række, med tolv andre stykker hår.
''Du har vist haft travlt kan jeg se?''
Hun kiggede hen på knage rækkerne og derefter kraniumerne.
Han var ikke helt som hun huskede ham, hun huskede ham som en person der havde tillid til hende, en person som ville gøre en del for hende.
Trist at hun ødelagde det hele.
Det var muligt at hun huskede forkert, men det troede hun nu ikke at hun gjorde.
''Victor, Victor, Victor...''
Hun sukkede lidt i en medfølende tone.
''Husker du slet ikke vores gode tider sammen ''
Et ondt, og lusket smil kom frem på hendes læber.
''Selvfølgelig gør du det, du har jeg ikke lyst til at glemme dem? Har jeg ret?''

han klukkede lidt "Aliyah det er dig der ikke forstår noget" han trådte på en pedal der løftede hende op i stående tilstand "her er du bare endnu et nummer i rækken af kvinder der er blevet torturret her" han gestikluerede mod rækken af hestehaler der hang langs væggen " ser du nu er du bare nummer tretten i rækken"

han smil bredtes mens han gik hen mod rækken af hår der var hængt på hver sin krog "nummer et døde i den stol efter hun nægtede at give mig svar, jeg fodrede nummer to til hundene nummer tre lod jeg løbe men hun nåede aldrig ud af kløften.du så nok hendes knogler derude , nummer fire nåede faktisk væk men hun døde af en sygdom. synd at det var den dag jeg "glemte" at rense mine redskaber" han så på hende med et grusomt smil "ser du alle de piger eller kvinder der kommer her ind når kun ud på to måder, enten slipper du væk med mit samtykke eller også i en ligpose, forstår du det" han gik om bag den planke der holdte hende fast og tog et greb omkring hendes strube " en enkel bevægelse og så kommer du til at opleve de store marker hensides men jeg tror ikke jeg gør det endnu. nej først vil jeg have det lidt sjovt" han gav slip på struben igen ,gik væk fra hende og hældte en kop te op til sig selv.