Ready or not.. //Zankuji//

T:Formiddag
O:Høje træer, en smuk flod-
V: Lidt fugtigt, men morgen solen er begyndt at varme.
P: Gepard

Morgen solen ramte igennem bladenes trækroner. Mogen duggen lagde på bladene, og på Vanessas smukke pels. Hun åbnede øjne, hun havde sovet på en gren. Og hendes smukke pels var lidt fugtig, hun rystede den og gabte. Hun sprang ned fra træets tykke gren, og ned jorden. Hun gik hen og tog sig en tår vand ved floden, hun lukkede øjne og nød det kolde vand.
Vanessa elskede at være i hendes geprad form, det var bare det som hun elskede mest i verden.

Zankujii kom stille og roligt gående hen langs den lange flod som han havde set men hvor mon den endte, men det var nok noget han ikke sådan rigtig ville komme til at finde ud af da han ikke orkede at gå længere, da han havde gået det meste af morgen til der hvor han var noget nu.
Han stoppede kort op og kiggede rundt og slappede bare af og viste ikke hvad han endeligt lavede her, roligt satte han sig ned og kiggede på vandet og havde ikke ret travlt med at komme vider eller noget. Han sad der stille og roligt og slappede af og viste ikke om der var nogen her ude eller hvad der var.

Vanessa hørte et bump da en satte sig, hendes reflekser var hurtigte og hun listede sig imellem buskene for at se nærmere. Hun bevægede sig lydløst, og halvvejs igennem gjorde hun sig til menneske. Meget smuk, hun forsatte lydløst igennem busken. Uden at tage øjnene fra ham, hendes bevægelser var katteagtigte og vudunderlige.
Hun stod og kiggede lidt på ham.

Hun var usynlig, men det havde hun ikke været for en jager, som ikke vidste hun var en shapeshifter og blot troede det var en gepard.
Hans pil ramte igennem bladene, og placerede sig i hendes højre skulder. Et skrig af voldsom smerte fløj igennem hende, hun rev pilen ud. Og på et split sekund, sprang hun ud som gepard igen. Og sprang på manden, så han væltede omkuld. Hun placerede sin ene forpote på hans strope, og knurrede vildt.

Han sad roligt før han sådan hørte noget der forgik om ham og anede ikke hvad han sådan skulle gøre lige nu og her *hvad sker der*tænkte han roligt og slappede bare af selvom han ikke var sikker på om han kunne slappe af eller hvad han kunne, men siddende blev han da og ventede bare på at der ville ske noget mere og sådan noget der og viste ikke hvad der forgik sådan helt lige nu og her.
Han sad bare der *var det et skrig jeg hørte lige før*tænkte han for sig selv og slappede roligt af igen men var stadig på mærkerne om hvad der sådan skete rundt om ham og sådan var det altid når han kunne fornemme at der forgik noget i hans nærvær og sådan noget halløj.

Jægernen råbte om hjælp, og lød helt igennem som et uskyligt offer.
Hvilket gjorde Vanessa rasende, og hun var ved at kvæle ham.
Men smerten i hendes ene skulder brandte, og gjorde hende en smule svagere.
Manden råbte sadigvæk, og håbede at der var nogen som ville hjælpe.
Vanessas hale logrede drilsk, hun havde lyst til lege lidt med jægeren.
*Du kommer til at fortryde at du skød mig!*
Hun knurrede og lignede et farligt vilddyr, som ville dræbe den uhedlige jæger.

Han hørte godt nok at der var en som råbte og skreg som en anden vildmand, men det var nok noget han selv var udenom så zankuji var en der ikke rigtig gad og hjælpe folk som selv var udenom tingende og sådan noget.
Han så på vandet *hvorfor er det her sted så farligt for mange*tænkte han for sig selv og sad bare der og viste ikke hvad han sådan skulle lave, roligt rejste han sig om og gik roligt mod det sted hvor larmen kom fra mens satte sig lidt fra det alligevel og sad op af et træ og sådan noget.
Han så rundt *hvorfor er jeg her endeligt*tænkte han for sig selv og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu for hvorfor skulle han sige noget til nogen når der ikke var nogen.

Manden råbte men Vanessa slap ham og han løb som om hans liv var i farer. Og det var det skam også, Vanessa kunn bare godt være meget god af sig, men andre gange omvendt. Da manden var ude af syne, gik hun imod Zankuji. Han kiggede på floden.
Vanessas skridt var meget elegante og lydløsse, hun var nysgerrig.
Hvis han havde hjulpet jægeren, kunne hun være død. Hvad havde hendes klan medlemmer så gjort? Hun var jo deres leder?

Han kiggede rundt og slappede bare af *hvad skal jeg dog lave her ude og hvorfor er jeg her*tænkte han bare for sig selv og viste ikke om han sådan var her fordi han bare var eller om der var en grund til det og sådan.
Han rejste sig roligt op og kiggede rundt "er her nogen"spurgte han roligt og håbede på at der snart ville være nogen som gav lyd fra sig og sådan, for hvis der ikke snart var nogen som gav sig til kende så ville han bare gå der fra uden at kigge tilbage på stedet her.
Han gav sig roligt til at gå langs floden og slappede bare af, man kunne se at han ikke ville gøre nogen noget for ellers ville han jo gå med et våben eller noget på sig, så hvis man troede at han var farligt så nej det er han ikke.