Don't dream! It's over! //Aramantha//

Avalon sad på bredden, hun var svømmet herind for fredens skyld. Ingen af hendes artsfælder ville svømme herind, så det var kun hende. Og det var hun nu glad for. Hun slappede rigtigt af, og sad tæt ved vandfaldet. Hun kiggede op på månen, som lyste op. De tynde mørke skyer prøvede at dække den, men uden nogen form for held.

Avalon thi et kort øjeblik og lyttede, lyttede på lyden af vandfaldet som beroligede hende. Den rislende lyd af vandet som susede ned af vamdfaldet. De klare dråber som flyd med de andre ned i floden, og som blev slæbt videre af den stærke strøm. Månen spejlede sine vidunderlige stråler ned i floden.Samt med lyden af uglerne som gav lyd fra sig i de mørke trækroner.
Alt var bare fred og roligt.

Aften var overskyet og smuk, det var anden gang Aramantha var gået til soul river, det var vidst bare et hyggeligt sted at være og aftnen.
Hun gik mod floden og var meget tæt på da hun stoppede og så en pige, eller en slags pige, hun havde hale hendes blik var på halen og ikke på pigen, hvad var hun havfrue, sådan en havde hun aldrig mødt, *gad vide om hendes blod smager godt* hun slikkede sig om munden og gik tættere på hende lydløst

En ravn fløj og afslørede en som bevægede sig imørket. Avalons blik flakkede rundt, hun kunne se en pige længere henne.
Avalons fornuft sagde hun skulle springe i vandet, og skynde sig væk. Men hendes nyserrighed ville gerne se hvem pigen var.
"Heey?"
Sagde hun med en blid stemme, og kiggede imod pigen.

Hun kiggede på pigen med et lumsk smil men det kunne ikke helt ses da hun var for lang væk til at kunne se det rigtig.
Hendes smil ændrede sig til venligt da hun gik lidt tættere på pigen da hun ville kunne se hendes smil da hun gik tættere på.
"Hey"

Avalons hår var stort, og bølgede perfekt ned over hendes barm.
Pigen kom tættere på hende, og havde et venligt smil på læberne.
Avalon åndede lettet ud, og hendes muskler begyndte at slappe af.
Hun kunne ikke se nogen fare.
"Jeg er Avalon.. Avalon Moon."
Hun præsterede sig selv, og ventede på pigen gjorde det samme.

Hun nikkede og smilte til hende
"Avalon, jeg er Aramantha"
hendes bliv var varmt og venligt men inden i havde hun en plan om at smage hendes blod på et eller andet tidspunkt hun kunne komme til det.

Avalon var nysgerrig over hendes race, Avalon elskede sin race.
Men dog ikke at hun ikke var som de andre, eller jo for hun havde modet til at være sin egen. Der hvor de andre fulgte hianden som lemminge, de jagtede sammen. Og fulgte hinanden. Alle undtagen Avalon, men hvis de andre vidste hun tog kontakt til landvæsner ville hun være dødsdømt.