Im not gonna let you eat me!//Merina//

S: Blodøerne.
O: En strand, hvor bølgerne er så kraftige at de næsten kan nå træerne.
P: En skjorte der er blevet våd, samt et par cowboybukser der klistre sig til hans ben.
V: Solrigt.

Brick kunne ikke mærke sine ben og hans hjerte pumpede hurtigt, så det var ved at ryge op i halsen på ham. Han var med nød og næppe, sluppet i live ind til strandkanten, da en flok sirener havde angrebet den båd han havde været i. Det skulle rigtigt have været en hyggelige tur over til blodøerne, for at se deres frodige paradis, men sådan skulle det ikke gå.
Da båden var ved at nærme sig kysten, angreb en flok sirener båden, med deres skarpe tænder og dræber instinkter. De var som hajer. Bare værre.
Men, han havde overlevet. Sluppet uden om deres tænder. Han havde været heldig. Meget heldig. De andre på båden, var enden druknede eller spist.
Han hostede vand op og tvang sig selv til at kravle lidt længere ind til kanten, da han kunne mærke at der var højvande og bølgerne kunne nå op til træerne.

Merina havde fået sig et godt måltid, og var sådan set mæt.
Da hun fik øje på en shapeshifter knægt.
Hun slikkede sig om sine løber, og med en hurtigt kræft var hun oppe på siden af ham.
Hun kiggede på ham, han havde ikke set hende.
Han var udmattet og træt, men her i havet var det hende og hendes artsfæller som herskede.

Han kunne mærke noget der kiggede på ham. Noget som ville gøre alt for at slå ham ihjel..
Med en hurtighed, rejste han sig op og så sig omkring. Benene rystede under ham og han måtte kæmpe for at holde sig oprejst.
Båden der før havde været stor og stolt, var nu ikke længere i sigte. Det var forsvundet i havets dyb...
Han sukkede og lagde sine hænder på sine knæer. Hans åndedrat var tungt og udmattet.. Det var ikke nemt at svømme, når man var vandskræk..
Med en rolig bevægelse, begyndte han at gå op mod starten af en skov, hvor træerne var høje og nærmest umlige at klatre op ad.