The Bully Bulldog - Versus - The Flame Servant Nikan //Nikan

"Hahahaha" - Bulldog
En stor og kraftig mande i midten af sine tredve år sad og kastet ivrigt om sig med sin uvasket mandelugt, mens han drak glass på glass af livets mest brugte væske, mere populær end vand, mindre dyr end mokai og andet alkohol, det var nemlig øl denne store kæmpe af en mand drak sig mæt i, og jo mere det store bjerg fik indenbors, jo sjovere syntes han selv de endeløse jokes han kom med var, og selvom alle i kroen enlig bare ville have han holdt kæft så havde de evige sætninger fra hans fedt fyldte læber ingen ende, men ingen sagde noget, de var enten for intimideret af hans enorme muskelmasse, eller også var de en af de heldige få der havde lært at ignorere folk som ham. Castle havde ikke lært det. han syntes manden var pisse provokerende, men Castle som sad i enden af kroen, havde ikke lyst til at rejse sig fra sin plads, eller at slås i det hele taget. han havde prøvede at få en slåskamp fri måned, og om det betød han skulle sluge sin værdighed lidt og lade andre muskelmænd kaste rundt med ham..... til en hvis grænse... måtte det være sådan. Men Castle var ikke en mand der var kendt for tålmodighed eller tolerence, så på et eller andet tidspunkt snart ville enten Castle eller manden finde sig selv i et hjørne med knuste knæ og kvaste tænder. Men Castle ville lige prøve at holde sit løfte overfor sig selv.... som han sjældent fik gjort. det med ingen drikkeri eller cigaretter. det holdt jo heller ikke længe.
Castle kiggede ud af vinduet. solen var lige gået ned, så den var vel kun omkring de syv. Castle havde militær støvler og bukser på. en ærmeløs sort T-thirt. og et jagt belte, med en stor jagt kniv i.

Nikan er klædt som på billedet

Nikan var sulten, og det gjorde ham meget irretabel, hvilket for ham (og hans omgivelser) var utrolig dårlig cocktail, men han håbede at der ikke var nogle der var så uheldige at de provokerede ham, for det ville højest sansyneligt at det ville komme til slagsmål.
sulten førte Nikan til den nærmeste kro, Det Brændende Træ stod der på skiltet, da han åbnede stod en ram lugt af spildt øl og uvaskede mande kroppe ham i møde, Nikan vrængede ansigt af lugten, men hans sult var stærkere end lugten, så han trådseede sin næses protester.
han gik op mod baren for at bestille sig et måltid mad, til hans store fortrydelse kom Nikan til at side ved siden af lugtens kilde en enorm muskuløs mand, han var nogle cm højere end Nikan og en hel del bredere, han linde en af den type mand som brugte sin størrelse og styrke til at få hvad han ville, Nikan havde overvundet en del som ham, og var i modsætning af de fleste i rummet ikke bange for ham.
da kroværten kom med Nikans mad (en skål kaninstuning og noget groft brød), Nikan til at ramme sin sidemand i siden med en albue.

Castle førte roligt og veloverejet sit krus med kroen hjemmelabet mjød op til læberne, og så op mod manden der skabte disse problemer i kroen. Castle vidste ikke om han kunne klare manden, efter hans mening lignet manden 300 kilo ondskab, og det havde han ikke lyst til at få mast nedover hoved i form af knytnæver og spark til hans knogler brækket. Castle ville dø for mange ting, at få mad og drikke ro, var ikke en af hans yndlings grunde. Men mest af alt tøvet han vel pågrund af det med... ej, han ville slet ikke tænke tanken, så hellere bilde sig ind han var bange og en tøsedreng, end at tænke på han næsten havde malet muren i selv samme kro her, med Camilles hjerneskal. Castle satte sig krus ned på bordet igen, og kiggede endnu engang mod manden, der havde fået en ven. Men da en albue ramte den store mand i skuldren, tænkte Castle at venner var de nok ikke, for det virkede ikke som kamarat hygge.
Castle ventede bare på et slagsmål mellem dem, og håbede af den nye fyr vandt den.

//Du bruger bare bi personen ^^ skabte ham enlig bare til dit brug, men nice du ikke tager kontrollen over ham. Men bare styr det show //

kæmpen var så rød i hovedet af raseri, at det lignede en smeds esse, det så nærmest komisk ud, han var tydeligt van til at folk holdt sig fra ham, og det var ikke kun hans lugt som skræmte folk væk (selv om den hjalp til det).
Nikan grinede stille, man kunde næsten håbe at manden angreb, så kunne han få sin straf for ikke at gå i bad jævnligt, Nikan vidste udmærket at hvis det komme til en kamp med en så stor modstander, ville han have styrke og vægt mod sig, men på den anden side har Nikan alle de andre kort på hånden.
manden langede ud med en højre stød mod Nikans ribben, men Nikan ventede til sidste øjeblik med at undvige, så hans modstander ikke kunne nå at stoppe sit slag, og næven ramte hårdt ind i den solide egetræs bar, med en tydelig knasen, han havde knust to af sine knor.
kæmpen var så rasende at han ikke mærkede smerten og han langede ud med den venstre mod Nikans hoved, også dette slag ramte ved siden af sit mål, da Nikan dukkede sig under det så kæmpen var hulkommen blotten, fra dette sted kunde Nikan lave en masse skade, det var næsten svært at beslutte sig for hvordan han skulle gøre det, men så besluttede han sig for et knæhop han slyngede sine hænder om bag sin modstansers baghoved, og trak det ned af, samtidig at han hoppede op med sit knæ og hamrede det ind i kæmpens ansigt, med alt kraften fra både armene og benene, kæmpen ville være bevistløs de næste par dage

Castle så med fryd på det skønne syn af en kamps velkendte melodi, og da musikken spillede og de to deltagere begyndte deres dans, satte Castle sig tilbage i sædet og lagde de massive støvler op på bordet med to store bumb, og trak sin drink op i den ene hånd, og lod det varsomme blik holde en ferie, og slappede mere af i bedste Castle stil. Han bliv mindet lidt om en dæmon han stadig manglet at dreje hoved 360 grader rundt på, af at se på den store Bulldog, dæmonen han tænkte på hed Rafael, en mindre bi figur der havde haft en sjov hygge tur ud af at tæske Castle synder og sammen mens Castle sad i rullestol.. så selvfølgelig nu hvor Castle kunne gå igen, og spise andet end mosemad på et hospital, var han klar til en rematch, man skulle bare lige finde det store brød først, og man skulle tro at finde en dæmon med større ego end rundetårn, var nem at finde, men faktisk var det ikke helt nemt.
Castle stoppede med at tænke på gamle fjender, og prøvede at skifte tænke emne til gamle venner. eller nærmere gamle eks kærester. Camille fyldte meget i hans hoved pt, og når han ikke sprang ting i luften, eller sparket tænderne ud af afskum, så tænkte han på hvordan man kunne undskylde overfor Camille, for Castle var ikke god til følelser, og slet ikke undskyldninger, så hvordan sagde man ´undskyld jeg prøvede at lave dig om til bacon´ på en god måde. Castle havde jo ikke længere lyst til at tømme hoved på Camille for hjernemasse, nej nej, men hvis der er noget Castle syntes der er meget sværre end at dræbe Camille.... som i forvejen er pænt umuligt.. så er det at undskylde til hende. just not gonna happen.
Castle stoppede med at tænke, og kiggede på kampen igen ved det glædelige syn af manden der slog sin egen næve ind i baren, det var som at se fjernsyn, bare nu uden dumme reklamer.
Castle var dog dybt forelskede i det der knæ til ansigt trick, det var en skøn måde at slutte af på.
Castle satte glasset på bordet igen, men havde stadig benene i samme stilling, og kaldte så ud med det typiske flabet Castle smil efter manden der stod som reagerende sejre mester "Og hvilket navn bære ´kroens redder´?" Castle kastede benene ned på gulvet, og rejste sig op.

en hel del folk sad og måbede, de havde forvendet at kæmpen ville forvandle, Nikan til noget man kunne forveksle med fiskefars, mange af dem troede nu at han havde brugt magi til at overvinde kæmpen.
Nikan grinede stille for sig selv, han havde for mange år siden lært at folk som kun kæmpede med deres styrke ofte ville tabe, hvis de kom op mod en person som var trænet i real kampteknik. han tog sig en skefuld af sin stuvning, den smagte stærkt af krydreriger.
han hørte at der var en som spurte om hans navn, den spørgende var en høj muskuløs mand med tatoveringer over helle sin venstre arm, Nikan svarede smilende ''mit navn er Nikan Fellmore, men fortæld helst ikke nogle om denne begivenhed, jeg ønsker ikke et rygte, som en bølle, der slår svage drukkenbolde i gulvet''