An old flame from the past - Audrey

Sted: Gågaden i Terrorville.
Tid: Aftenen.
Omgivelser: Få, få steder, butikker, tæt ved springvandet.
Vejr: Mørkt, lysklar himmel, vindstille.

En ung kvinde satte sig forsigtigt på kanten til det store springvand. Det var stort, men stadig kunne hun mærke de små dråber vand ramme hendes ansigt, hver gang hun vendte ansigtet imod vandet. Det føltes dejligt, på så mange måder. Befriende. Rart. Men det varede ikke længe hver gang, for så vendte hun atter ansigtet bort fra vandet og lod i stedet blikket glide rundt.

Trods der stadig var få rundt i gågaden, så interesserede de ikke den unge vampyr. Slet ikke, faktisk. For længe siden havde hun indtaget sin føde, så fuld og mæt, det var hun. Dejligt nok. I stedet, så manglede hun noget helt andet. Selskab. Selskab fra snart hvem som helst. Men hvem kunne der være? Hun kendte endnu ikke så mange. Mange kom, mange gik. Sådan havde det altid været, og sådan ville det nok fortsætte med at være. Det var en del af livet. Det liv, som den unge kvinde, Kamikaze, som hun hed, fortsatte med at gå igennem. Tænk alle de fødselsdage, som hun havde gået igennem. De kunne slet ikke tælles på fingrene mere. Langt fra. Hendes kropsalder var 21, men hendes sind var alt andet. Men det føltes ikke sådan.

Kamikaze rakte langsomt en hånd ned i vandet, men trak den atter op igen. Koldt. Alt for koldt. Og det havde følt mærkeligt, at stikke sin hånd derned og røre forsigtigt. Så det gjorde hun ikke igen. I stedet foldede hun sine hænder i sit skød og spejdede endnu en gang rundt. Denne gang blev højre side, rettere kinden bare, ramt af de ellers dejlige dråber vand fra springvandet. Det var noget af en stille og rolig lørdag aften i Terrorville.

Det havde været meget der skulle holdes styr på - så hun havde næsten ikke haft en fridag. Hendes søstre var flyttet ind denne uge, så der havde været meget der skulle gøres klart. Nu da det var på plads, havde hun valgt at tage sig en gå tur i gågaden - ironisk nok.
Audrey gik og tænkte lidt for sig selv, eller det prøvede hun på - hun vidste snart ikke hvad hun burde tænke på. Skulle hun tænke på fortiden, eller stoppe? Men hvordan stoppede man med tænke på fortiden? Det var ikke ligefrem nemt. Det var aldrig nemt at tilgive sig selv, og Audrey havde pænt svært ved det. Let kom hun ind til centrum - butikkerne havde lukket - de eneste små steder var der åbne var natklubberne rundt omkring.

Audrey nåede hen til springvandet, da hun så en skikkelse. En skikkelse af en person hun ikke havde set i et stykke tid. Let gik hun tættere på, hun var udmærket klar over at Kami var en vampyr - det havde hun altid været klar over. Men en skønhed som Kami kunne man ikke holde sig fra.
"Kami?" Spurgte hun stille og gik tættere på med hovedet lidt på skrå.